Kernekompetencer (WHO)

Relaterede dokumenter
Kognition betyder: tænkning / erkendelse


v/lene Metner PsykologCentret ApS

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL DEL 2

Kognitiv sagsformulering

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Anerkendelse og Validering

undervisning Anne Hellner, Birkebo

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Pædagogik. Hvordan møder vi mennesker? Kognitiv. Ressourcefokuseret. Anerkendende. Peter Bilgrav 1

KRAP oplæg Socialpædagogerne Sydjylland. 12. januar Best practice beskrevet i "KRAP - Fortællinger fra praksis" (2012) En pædagogik

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Skrevet af. Hanne Pedersen

Kognitive Grundmodeller

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL

Social læring i skolen

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Den vanskelige samtale

Kære forældre til børn i dagtilbud

Få mere selvværd i livet

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Børne- og Ungepolitik

HVORDAN MÅLER DU DIT SELVVÆRD?

Årsplan for SFO Ahi International school

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Den Motiverende Samtale og børn

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Kratholmskolen Odense: Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning - set i forhold til børn og voksne på en skole

ICDP opgave Forår 2009

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

AI som metode i relationsarbejde

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Mit barnebarn stammer

U-guide 5/10/2016. Jannik Beyer. Jannik Beyer. 00 erne MRC Rapporten Lov om social service1998 Fra statisk til dynamisk handicapforståelse

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Pædagogiske læreplaner i praksis

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Annette Salling Gudnitz Kattrup MVO5H Praktikopgave. Indhold. Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder. Kopi af dele af serviceloven

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Carol Grays formål. Socialkognitive udfordringer. Go between. Kan vi bruge bruge metoden social historier. til voksne med autisme?

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Kommunikation. Kommunikation

Hvordan er dit selvværd?

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig. VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation

Samarbejdsbaseret problemløsning

Transkript:

Selvforståelse Augustins bøn: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, Jeg ikke kan magte, Mod til at ændre de ting, Som jeg kan, Og visdom til at se forskellen

Kernekompetencer (WHO) Selvværd Samfundskompetence Kognitive færdigheder Sociale færdigheder Samarbejdsevne

At vide og erkende noget om sig selv: Og drage nytte af det i fremtiden At have en god portion viden om sig selv bl.a. andet Styrker og svagheder For bedre at kunne forstå nutiden Selv forståelse Viden om ressourcer Ved at lære af fortiden Viden om mulige udfordringer

..men dømmer du en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum Alle har ressourcer

Den kognitive indfaldsvinkel Kognition betyder: tænkning / erkendelse..meget kort fortalt

Situation: tanke følelse handling

Liselotte og Kursisternes perspektiv Situation Tanke Følelse Handling Jeg holder oplæg Jeg tror de keder sig og kun tænker på værelserne og maden Mindre værd Usikker Ked af det Undskylder med at der har været travlt på arbejdet og mangler overskud Situation Tanke Følelse Handling Ud fra Liselottes handlinger: Hun forklarer Hun virker usikker gad vide om hun egentlig har styr på det Kedeligt og frustrerende Bliver på værelset, spiser dejlig mad og nyder hotellet

Det personlige hus LIVSKVALITET Faglig og forandringskompetence Social kompetence og samarbejdsevne Selvfølelse Anerkendelse

Prøv at forestille dig hvordan det ville være, hvis forældre reagerede med chok og forfærdelse, som om en forfærdelig tragedie var indtruffet, hver gang der blev født en som lignede dig, Det er det der normalt sker, na r forældre finder ud af at de har fa et en af min slags...... eller sagt med andre ord: et barn med autisme. Klein, F, Understanding Neurotypically, 2002

Først: Anerkendelse Anerkendelse: At blive set som man er, af et andet menneske At blive taget alvorligt som menneske At blive mødt som værende ligeværdig At opleve, at være ok som den person man er Men

Man kan kun modtage anerkendelse hvis: Man fornemmer at den gives uden bagtanke Den skal være givet til en, uden at være fuldt op at et præstationskrav Den skal gives uden betingelser

Anerkendelsens udtryksformer Verbal anerkendelse: det med ord, at udtrykke det andet menneskes blotte eksistens Nonverbal anerkendelse: gennem kropsignaler, gestus, øjenbevægelser, osv. Anerkendende samvær: den måde man er sammen med andre mennesker på ( fx synliggøre ønsket om at være sammen)

Anerkendelse: Er grundlaget for etablering af selvværd Er fundamentet under alle former for social væren Kan ikke gives som tilskyndelse Er ikke beregnende Er identitetsskabende Tager udgangspunkt i den menneskelig væren Bekræfter mennesket blot i kraft af dets eksistens Ros: Er grundlaget for etablering af selvtillid Kan bruges som et pædagogisk redskab tilskynder handlinger som den rosende ønsker Handler om bedømmelse / værdisætning Tager udgangspunkt i de menneskelige handlinger Bekræfter menneskets kompetencer og færdigheder

Anerkendelse fundament for stabilt selvværd Skal gives uden bagtanke Skal gives uden at være fulgt op af præstationskrav Den skal gives uden betingelser vi søger anerkendelse og kan gå langt for at opnå den. For langt nogle gange. Vi søger relationer som vil os.

Tænkningens niveauer Grundtanker (skemata): Grundlæggende tanker om os selv og verden, og giver en holdning til, hvordan man skal tackle dem. Sætter ikke spørgsmål ved dem. Formes af vores opvækst. Ændres gennem livet

Automatiske tanker: Grundtanker farver en automatisk tanke, der opstår i en konkret situation ofte negative Vi skal altså ind og omstrukturere, negative tanker!

Anerkendelse og validering 1. Registrere / Afdække: Ikke ændre på noget, før vi har fuld forståelse for, hvordan personen oplever virkeligheden. Afdække hvordan den reelle virkelighed se ud. Skabe en fælles forståelse for hvad vej der skal arbejdes: Ejerskab til ændringen.

Validering At validere betyder, primært at acceptere! At man tager det andet menneskes perspektiv, søger at forstå og anerkende det perspektiv personen tilllæger en given situation. Man er nødt til at forstå og anerkende personens perspektiv, hvis vi skal hjælpe fremadrettet. (det betyder ikke, at vi nødvendigvis vil være enig) Drop-outs - mennesker tager ikke imod hjælp, den valideringen ikke har fundet sted, eller for hurtig overstået.

Anerkendelse og validering 2. Forstå og skabe sammenhæng: Gennemgang af en kognitiv sagsformulering: 1. Prædisponerede faktorer 2. Vedligeholdende faktorer 3. Beskyttende faktorer 4. Mestringsstrategier 5. grundtanke

Validering: Første nødvendige trin mod forandring Mødet med den professionelle Validering Forandringsmulighed Hvor står jeg? Hvor ønsker jeg at komme hen?

At opleve verden fra flere perspektiver

Den kognitive diamant

Anerkendelse og relationer Relation: Det enkelte menneskes personlige færdigheder, og som tages i anvendelse, i samværet med et andet menneske, så forholdet optimeres i en social kontekst. Det er ikke altid de samme færdigheder man bruger, netop fordi den andet menneske er sig selv og situationerne ikke er de samme.... Man kan altså ikke sammenligne relationer til et menneske, med andres relation til det samme menneske.

Mestring / coping At mestre: at finde passende og afstemte strategier til at løse en konkret problemstilling. Hvornår skal man mestre noget? Ukendte situationer Belastende situationer Kravsituationer Vanskelige sociale situationer Misforståelser i sociale sammenhænge Højrisiko-situationer Almindelige mestringsstrategier: At skjule sine svagheder At spørge om hjælp At holde sig til det kendte At anklage de andre At drukne sig i aktiviteter/samvær At trække sig tilbage alene At placere sig i fokus hele tiden At ryge hash, tage narkotika

En måde at arbejde på: Validering af personen og hans mestring Analyse af mestringen ( samt udarbejdelse af kognitiv sagsformulering) Analyse af automatisk tænkning 4 kolonne skema Formulering af nye antagelser Udvikling af nye / supplerende mestringsstrategier Afprøvning af forskellige strategier

Centrale begreber: Skemata ( grundantagelse af mig selv og min verden) Leveregler (personlige retningslinjer til at opnå respekt, kærlighed osv.) Forvrængninger (ensporede fortolkninger af verden) Negativ automatisk tænkning ( specifik tænkning om situationer / mennesker)

Forsta den unges tankegang Man kan blive overrasket over hvor mange gange børn/unge bliver ved med at anvende de samme mislykkede strategier, men hvor mange gange skal der til, før det ga r op for os, at vi bliver ved med at anvende mislykkede strategier i forhold til dem? Ku chner

Frokost..

https://krap.com/download/arbejdsskemaer_2013/soejle_3/28-maaltrappen.pdf