PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR NETVÆRKSSKOLEN NETVÆRTKSSKOLEN, HELTIDSUNDERVISNINGEN, AARHUS

Relaterede dokumenter
For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

2018 UDDANNELSES POLITIK

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Strategi for Folkeskole

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

FleXklassen - indhold

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Nordvestskolens værdigrundlag

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Fortællingen om Aarhus

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Strategi for Vestegnen HF & VUC

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Strategier i Børn og Unge

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Lundehusskolens Værdigrundlag

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Princip for Undervisningens organisering

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Projekt Skulk, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V.

Strukturklasser og indskolingsklasser

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Fælles - om en god skolestart

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Skolebestyrelsens principper

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Strategi for læring på Egtved skole

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Principper for skolehjemsamarbejdet

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Linjer og hold i udskolingen

Stillings- og personprofil Skoleleder

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Tema Beskrivelse Tegn

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

Værdier Bjergsted Bakker

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Egebakken og Kollegievejens Skole

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hvordan kan skolerne implementere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Kontaktklasserne. Arden Skole

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Strategi for læring på Egtved skole

Holdningsnotat - Folkeskolen

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Transkript:

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR NETVÆRKSSKOLEN NETVÆRTKSSKOLEN, HELTIDSUNDERVISNINGEN, AARHUS

Netværksskolen, Heltidsundervisningen, Aarhus Pædagogisk grundlag for Netværksskolen Indhold Aarhus Kommunes værdier... 1 Netværksskolens værdisyn... 2 Netværksskolen et bydækkende skoletilbud... 2 Netværksskolens bestyrelse... 3 Netværksskolen pædagogiske profil... 3 Eleven i centrum... 3 Ledelsens opgave... 4 Lærerens opgave... 4 Sporteam... 5 Kontaktlæreropgaven... 5 Fagteams... 5 Det gode arbejdsmiljø på Netværksskolen... 5 Aarhus Kommunes værdier Netværksskolen bygger på de 3 værdier for Børn og Unge: Troværdighed man skal kunne have tillid til os. Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det, vi siger. Vi lægger stor vægt på ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder den unge, den unges familier og netværket omkring skolen med åbenhed og respekt. Respekt Alle skal have en ordentlig behandling Vi sætter den unge i centrum med fokus på rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer Engagement Den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer 1

Netværksskolens værdisyn Udarbejdet af personalet i foråret 2013: Netværksskolen er en skole med tæt kontakt til de andre aktører i de unges liv En skole der har mulighed for at gøre tingene på en anden måde Alle kan lære noget også de unge, som er blevet sat uden for den almindelige skole. Den enkelte bliver mødt i det, han/hun allerede kan og lærer nyt der fra. Vi følger den enkelte frem til det næste og giver ikke slip før det fungerer. Skolemiljøet indeholder opmuntring, opbakning og passende nye krav til hver enkelt. En stabil struktur understøtter den unges håb og tro på, at det kan lykkes. Der bliver skabt mod til at undersøge, tvivle og træffe egne valg. Vi finder vej sammen med den enkelte i en urskov af systemer. Vi lægger planer sammen med den enkelte, og sikrer at de små sejre bliver synlige for andre.http://heltidsundervisningen-aarhus.skoleporten.dk/sp/p205093 Opgaven på Netværksskolen er et fælles anliggende for hele personalegruppen og ledelsen. For at vi kan lykkes med kerneopgaven, skal samarbejde prioriteres højt både mellem personalet, men også samarbejdet til alle aktører i netværket omkring de unge. Vi kalder os en netværksskole, og det skal kunne ses og mærkes på opgaveløsningen. Vi opsøger og etablere kontakt med det professionelle/private netværk omkring den enkelte unge, så netværket kan være støttende, så den unge igen får mod på at indgå i læring igen. Netværksskolen et bydækkende skoletilbud Netværksskolen er et skoletilbud, der kan benyttes af alle distriktsskoler i Aarhus. Det er den enkelte distriktsskoles ledelse, der kan visitere elever til Netværksskolen. Det er lederen af netværksskolen, der modtager ansøgning fra distriktsskolen og herefter vurderer, om Netværksskolen er et tilbud distriktsskolen kan gøre brug af. Ved vurderingen indgår PPR udredning samt social forvaltningen/netværkets kendskab til den enkelte unge. Den overordnede opgave på Netværksskolen er at tilbyde skolegang for elever, der ikke har haft et succesfuldt skoleforløb på distriktsskolen. Elevgruppen er kendetegnet ved at have haft mange skoleskift og manglende motivation for undervisning og læring. Netværksskolen arbejder ud fra et systemisk tankesæt. Det betyder, at vi i alle sammenhænge skal se på den unges mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab på Netværksskolen, men i et samarbejde med den unge, forældre, netværk. Derfor kalder vi os også for en netværksskole. Grundlæggende skal Netværksskolen bidrage til, at den unge får mulighed for at deltage i et meningsfuldt og udviklende fællesskab, og at den unge kommer videre efter Netværksskolen i et velfungerende forløb på et afklaringssted eller en ungdomsuddannelse. Netværksskolen omfatter også vejledningstilbuddet Min Vej, som er et vejledningstilbud, der er etableret i et samarbejde med UU-Aarhus. Såvel Netværksskolens egne unge, som unge udefra, kan visiteres til Min Vej. Visitation af unge til Min Vej, der ikke tidligere har gået på Netværksskolen, kan kun ske gennem UU-Aarhus. Alle elever på Netværksskolen og Min Vej går i skole for at lære at lære igen, så der skabes en positiv mulighed for at kunne fastholdes i et afklarings- eller uddannelsestilbud efter Netværksskolen /Min Vej. 2

Netværksskolens bestyrelse Netværksskolen har egen bestyrelse. Bestyrelsen er sammensat af 4 organisationsmedlemmer, 2 forældrerepræsentanter, 2 elever, 2 lærere samt leder af NS. Bestyrelsens opgave er at støtte NS samarbejdsflader i byen. Bestyrelsen mødes 3-4 gange årligt. Netværksskolen pædagogiske profil Elevens læring er et fælles anliggende for lærere, eleven og forældre Netværksskolen vægter kontinuerlig kontakt til forældrene meget højt Netværksskolen arbejder ud fra et systemisk og narrativt tankesæt. Vi forsøger at skabe et mere positivt selvbillede hos eleverne ved sammen med dem at finde andre og mere ønskelige historier/narrativer om dem selv. Gennem dialog med eleverne om deres succeser hér og nu, skabes nye historier om dem selv og dermed ny identitet. Elevens udvikling og trivsel er betinget af de systemer eleven indgår i. Sprog skaber virkelighed Der kan altid fortælles flere virkeligheder om det samme liv På Netværksskolen vægter vi et tæt samarbejde med eleven, forældre og elevens netværk Undervisning og elevens læring er synlig for forældrene Læreren møder eleven på dennes følelser og det er relationen mellem de to parter, der skal udvikle elevens kompetencer personligt og fagligt Pædagogisk praksis er tilpasset elevernes kompetenceniveau. Der er tydelige rammer med indbygget forudsigelighed. Det overordnede mål er elevens udvikling personligt, fagligt og socialt, og at omgivelserne (lærere, øvrige elever og forældre) anerkender elevens udviklingsproces. Eleven i centrum Netværksskolen er funderet på ungdomsskoleloven og ungdomsskolens heltidsundervisning som en særlig skoleform, hvor der kan fraviges fra folkeskolens fagrække, lektionsopdelinger, holddannelse med mere. Eleverne på Netværksskolen har mangeartede forudsætninger og udfordringer. Undervisningsbegrebet på Netværksskolen ses derfor også bredere og indeholder både det faglige, det sociale og det personlige perspektiv. Undervisningen kan have mangeartede udtryk og forekomme i mange situationer i dagligdagen. Den organisering og struktur eleverne møder på Netværksskolen er karakteriseret ved: Obligatoriske fag: dansk, matematik, engelsk, bevægelse og Håndværk & design Hvert spor består af 12-15 elever (14-18 år) Sporet fungerer som stamhold og kendt fællesskab Dagen begynder altid med en fælles gennemgang af dagens program, opfølgning på fravær mm Alle elever på Netværksskolen arbejder målrettet mod FP9 i dansk, matematik, engelsk og håndværk og design. Alle elever på Netværksskolen har bevægelse lagt ind i deres skema Alle elever på Netværksskolen spiser morgenmad og frokost sammen med deres spor hver dag. På Netværksskolen møder man ikke en vikar Man har mulighed for valgfag i perioder på et kvartal På Netværksskolen har eleverne 5 timers skoledag hver dag 3

Ledelsens opgave Netværksskolen har et ledelsesteam; skolens leder og souschef. Skolens leder har ansvar for personale, økonomi og den pædagogiske linje. Souschefens opgave er at være med til at udvikle og understøtte den pædagogiske linje. Skolens leder, leder og fordeler arbejdet og udnytter skolens lokale råderum inden for nationale og kommunale rammer. Skolens ledelse skaber mening og retning for skolens virksomhed og retning. Ledelsen sætter klare konkrete mål og visioner og følger op på, om målene nås. Ledelsen inddrager og samarbejder med det pædagogiske personale om skolens udvikling. Det er en væsentlig ledelsesopgave at sikre skolens og medarbejdernes fortsatte udvikling. Det betyder, at ledelsen gennem sin professionelle relation til medarbejderne skaber tillid til at handle. Det indebærer, at ledelsen skal påtage sig opgaven at skabe udfordrende processer for medarbejderne, så de får lejlighed til at udvikle egne kompetencer yderligere. Skolens leder har ansvar for at Netværksskolen til stadighed er en aktiv netværksskole og skal derfor facilitere og fastholde et solidt samarbejde med netværket. Netværksskolens leder referer til områdechefen på Randersvej fra Børn og Unge og indgår derfor også i et ledelsesteam på Område Randersvej. I kommende skoleår vil leder og souschef dele kontor for at kunne koordinere og fordele opgaver. Lærerens opgave Læreren er helt afgørende for elevens og skolens succes. Læreren efterstræber høje faglige, sociale og personlige mål for eleven. Læreren er den kendte, troværdige voksne, som arbejder for forudsigelighed, regelmæssighed og stærke relationer. På baggrund af den pædagogiske profil på Netværksskolen skal de enkelte lærer understøtte den narrative og systemiske tænkning i arbejdet med den unge, de unges forældre og det øvrige netværk. Den enkelte lærer skal bidrage til at såvel den enkelte kontaktelev, som den samlede elevgruppe oplever at være en del af et meningsfuldt fællesskab på Netværksskolen. Det er således en forudsætning for alle lærere på Netværksskolen, at den enkelte lærer besidder de didaktiske- og pædagogiske kompetencer det kræver, for at kunne bidrage til den overordnede opgave på Netværksskolen. Lærere på Netværksskolen har et særligt ansvar i udvikling af lærer-elev relationer, og lærere på Netværksskolen fungerer som rollemodeller. 1. Læreren har et særligt ansvar for udvikling af relationer lærer-elev og elev-elev imellem 2. Læreren har et særligt ansvar for udvikling af positive sociale relationer med alle elever på Netværksskolen 3. Alle lærere fungerer som rollemodeller for alle elever ift. kommunikation og adfærd 4. Alle lærere kan fungere som vikar på alle spor og i alle lektioner 5. Alle lærere skal kunne samarbejde ift. forberedelse og gennemførelse af undervisning 6. Alle lærere formår professionelt at arbejde på alle tre niveauer personligt, fagligt og socialt ift. den enkelte elev over tid. Herunder formulere mål og dokumentere udvikling i relation til uddannelsesparathed 7. Klasseledelse alene og i et samarbejde med kolleger 8. Krav om faglig kompetence og didaktisk ansvar i de fag man indgår i som lærer/lærerteam herunder kompetence inden for IT understøttende læringsmidler (IT-rygsæk) 9. Alle lærere kan forberede og gennemføre målrettede undervisningsforløb, og evaluere forløbene undervejs både med kolleger, men også med eleven og forældrene. Herunder at gøre brug af Læringsplatformen/MinUddannelse. 4

Sporteam Sporteamet har ansvaret for et spor. Med lærernes professionelle råde- og ansvarsrum har de mulighed for at anvende deres faglighed og dømmekraft, når de løfter ansvaret for den samlede opgave med udgangspunkt i den fælles pædagogiske platform. Alle lærere er medlem af et team, der bl.a. danner basis for kontaktlærerarbejdet Sporteamets opgave Alle teammedlemmer er ligeværdige medlemmer af deres team. Der samarbejdes om opgaven, ansvaret for lærersamarbejdet påhviler teamet som helhed. Fordeling af kontaktelever (til brug for bl.a. lærings/elevplanarbejde og forældresamarbejde) Samarbejde om den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Samarbejde om håndtering af elevgruppen (kollegial sparring). Sporteamet vil ofte være tilstede i alle fagtimer, og alle er derfor gensidig forpligtet til at forberede, gennemføre og evaluere undervisningslektionerne. Drøftelse af lærings- fagligheds- og tværfaglighedsopfattelser. Udveksling af idéer. Fælles planlægning og tilrettelæggelse af særlige uger og dage i teamet. Arbejde med Netværksskolen fælles indsatsområder. Samarbejde med UU/Min Vej i forhold til uddannelsesplaner, praktikker, brobygning o.l. Deltage i elevkonference og netværksmøder omkring unge efter aftale Kontaktlæreropgaven Kontaktlærerens opgave er sammen med Sporteamet at den narrative og systemiske tilgang gennemføres, så der hele tiden er et helhedssyn på den enkelte unges virkelighed og situation. Kontakt til forældre og netværk herunder tæt samarbejde med socialforvaltningen, UU, afklaringssteder, ungdomsuddannelser, virksomheder og andre samarbejdspartnere Deltage i elevkonference Afholde elevsamtaler, forældresamtaler og netværksmøder samt udarbejde referater og noter til elevmappen samt MinUddannelse Skriftlig opfølgning omkring elever, så progressionen er dokumenteret. Ansvar for opdatering og systematik i elevmappe Koordinere med kolleger vedrørende indsats og viden om den enkelte elev Iværksætte og handle ift. individuelle indsatser, der kan understøtte fremmøde. Fagteams På Netværksskolen er der fagteams for dansk, matematik, engelsk og H&D. Fagteamet udarbejder årsplaner og støtter hinanden i arbejdet med faget. MinUddannelse skal indgå i arbejdet med fagene. H&D får en særlig opmærksomhed i skoleåret 18/19, det betyder at fagteamet planlægger såvel årsplan og kursusforløb for alle. Det gode arbejdsmiljø på Netværksskolen Intentionen med en pædagogisk platform er på en gang at styrke rammerne for det gode arbejdsmiljø for hele personalegruppen og for kvaliteten i opgaveløsningen. 5

Netværksskolen er et lille arbejdssted og vi er afhængige af hinandens kompetencer og det at kunne samarbejde, er helt grundlæggende for at kunne løse kerneopgaven. Derfor skal vi have et særligt fokus på en god og tillidsfuld omgangstone på skolen. Det er MEDs opgave at sørge for at såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø er i fokus. Der forventes, at den enkelte bidrager til at fastholde og udvikle den attraktive arbejdsplads og aktivt støtter fællesskabet. Medarbejderen har i den forbindelse både ret og pligt til at involvere sig. Medarbejdere og ledelse har et fælles ansvar for at skabe og bevare et godt arbejdsmiljø, hvor fair processer, tillid, retfærdighed og samarbejde er en del af arbejdspladskulturen. 6