VEJLEDNING FOR PÆDAGOGISK TILSYN

Relaterede dokumenter
VEJLEDNING I TILSYN I ALMEN OG SPECIALINSTITUTIONER 0 18 ÅR. (september 2013)

Bilag 2: Forslag til styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Børn & Kultur Dagtilbud. Revideret af Børn & Familieudvalget 21. marts 2013

Koncept for uanmeldt tilsyn Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov

TILSYN - SET I ET UDVIKLINGSPERSPEKTIV

Afrapportering på institutionernes arbejde med pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet i dagtilbud

Tilsyn med dagtilbud

Emne: Principper og rammer for det lovmæssige tilsyn i dagtilbud

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Ramme for pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet

Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud

Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT

Emne: Principper og rammer for det lovmæssige tilsyn i dagtilbud, Vejle kommune

Rammer for pædagogiske tilsyn med dagtilbud NOTAT

Bilag 6: Rammer for pædagogisk Tilsyn og Udvikling i dagtilbud

Bilag 6: Rammer for pædagogisk Tilsyn og Udvikling i dagtilbud

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Ramme for pædagogisk tilsyn med kommunale dagtilbud og private pasningstilbud i Billund Kommune Gældende fra den 1. juli 2019

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Center Børn og Unge BILAG 6 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Pædagogisk tilsynsmateriale

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT

Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.

Holbæk Kommune - Læring og Trivsel TILSYNSSKEMA KOMMUNALE DAGTILBUD HOLBÆK KOMMUNE REVIDERET FEBRUAR Tilsynet

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Velkommen i forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen

PÆDAGOGISK TILSYN I DAGTILBUD

Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Indledning Kvalitetsmåling Formål og rammer for tilsyn Kvalitet- og tilsynsprocessen År 1 ulige år År 2 lige år...

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Holbæk Kommune - Læring og Trivsel

Uanmeldt tilsyn. Østbyens Børnecenter. Holbækvej 40, Herning Birthe Zolon Nielsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Forvaltningen har på baggrund af ovenstående igangsat en proces med ønsket om at udarbejde et politisk godkendt tilsynsgrundlag, som tager afsæt i:

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Ramme for tilsyn i dagtilbud på 0-6 års området Hvidovre Kommune Center for Børn og Familier Godkendt af kommunalbestyrelsen, juni 2017

Emne: Principper og rammer for det lovmæssige tilsyn i dagtilbud

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud (0-6 år)

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset

Pædagogisk tilsynsrapport

Vejledning til tilsyn på det sociale og socialpsykiatriske område

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Bilag 3 - Implementeringsplan

Data og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.

Fanø kommunes tilsyn i Dagpasningen

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Skoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83

Retningslinjer for tilsyn med Frederiksberg Kommunes dagtilbud, godkendt i Børneudvalget 8. februar og i Kommunalbestyrelsen 1. marts 2010.

Ændringen Håndtering af ændringen BUU beslutning Kommunerne skal fremover fastsætte og offentliggøre. Ingen kommunens rammer for dagtilbuddene.

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Uanmeldt tilsyn. Børneliv. Nøddevej 13, Sunds Tom Facius Madsen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen

Anmeldt/Uanmeldt tilsyn. Prærien. Østergade 13, 7490 Aulum Henrik Thoftgaard. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Uanmeldt tilsyn. Eventyrhaven. Vestergade 11, Aulum Inger Thomsen. Joan Nørgaard. Mia Mortensen

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Kommunale tilsyn i Plejeboliger 2016

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning

Anmeldt tilsyn Rapport

Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven

Politikerspørgsmål vedr. ansættelsesprocedurer på institutionsområdet. Du har i sommerferien stillet følgende spørgsmål til forvaltningen:

Adresse Rathsacksvej 12 Camilla Breum Jeppesen. Status (selvejende/kommunal/privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 44 Normerede pladser 3-6 år -

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Pædagogisk tilsynsrapport

Vognmandsparkens Børnehave Gartnervang Roskilde

Fritids- og Kultur Centret

Vodroffs Tværgade 5 c st th Lisbeth Lillevang Status (selvejende/kommunal/privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 27 Normerede pladser 3-6 år 33

Vejledning om det pædagogiske tilsyn i. Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud.

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Styrelsesvedtægt for Herlev Kommunes dagtilbud. Besluttet på Kommunalbestyrelsesmøde den 22. august 2018

Institution: Fritidsinstitutionen ved Damhusengens Skole/Engen Orgnr: 37842

Solstrålen Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: A

Uanmeldt tilsyn. Himmelblaa. Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg Gitte Eriksen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Uanmeldt tilsyn. Kaldalen, Skarrild. Skolevejen 4, Skarrild Folke Backmann Hansen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Assens Kommune

Krudtuglen Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: A

Transkript:

Indhold KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN VEJLEDNING FOR PÆDAGOGISK TILSYN I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAG- OG FRITIDSTILBUD 0-18 ÅR JUNI 2017

Indhold Formål og lovgivningsmæssig ramme 2 1. Forberedelse af tilsynsbesøget 3 2. Tilsynsbesøget 4 2.1 medblik ind i den pædagogiske praksis observationsdel 4 2.2 Faglig dialog 4 3. Tilsynsrapporten 6 3.1 Vurderingskategorier 6 3.2 Begrundelser 7 3.3 Anbefalinger 7 4. Tilbagemeldingsmøder i institutionen 8 5. Tilsynsdialogmøde 8 6. Kvalitets- og supportsamtalen 8 7. Opfølgning 9 8. Skærpet tilsyn 9

Formål og lovgivningsmæssig ramme Lovgrundlaget for det kommunale tilsyn findes i dagtilbudsloven samt Vejledning om dagtilbud 1. Dagtilbudslovens 5 beskriver, at kommunalbestyrelserne er forpligtede til at føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene efter dagtilbudsloven. Dette omfatter, at den pædagogiske praksis lever op til både dagtilbudslovens formålsbestemmelser på området og til de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt efter dagtilbudslovens 3. Ifølge serviceloven omfatter den lovmæssige forpligtelse herudover, at der i særlige dagtilbud føres tilsyn med at evt. træningsmetoder sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer (jf. 32, stk. 4). I København er denne tilsynsopgave lagt ud til forvaltningen. Ifølge vejledningen til dagtilbudsloven skal den pædagogiske praksis i dagtilbuddene herudover leve op til kommunalt fastlagte rammer og politikker samt dagtilbuddenes egne mål og værdier. Tilsynet skal ifølge vejledningen desuden sikre, at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at kunne opfylde de kommunale målsætninger og de krav, der stilles til det pædagogiske arbejde efter dagtilbudsloven. Ifølge folkeskoleloven er det skolebestyrelserne, der fører tilsyn med KKFO er, men jf. styrelsesvedtægten skal tilsynet føres efter dagtilbudsloven. I praksis er det altså de pædagogiske konsulenter, der fører tilsynet, men tilsynsrapporten skal tilgå skolebestyrelsen efter tilsynet. Tilsyn i dag- og fritidstilbud udmøntes i København både som løbende tilsyn via de pædagogiske konsulenters samarbejde i dagligdagen med tilbuddene og i form af et årligt formelt tilsynsbesøg. Denne vejledning er særligt rettet mod arbejdet omkring det årlige tilsynsbesøg, herunder de forberedelser der går forud for besøget og indholdet af selve tilsynsbesøget. Herudover rummer vejledningen også et blik for, hvordan tilsynsbesøget skal ses i sammenhæng med det opfølgende arbejde i tilknytning til tilsynsbesøget. Det skal ses i sammenhæng med, at tilsynsbesøget ikke alene tjener som en kontrolfunktion af de lovgivningsmæssige forhold, men i lige så høj grad skal indgå som (systematiseret) element i dag- og fritidsinstitutionernes løbende pædagogiske udvikling. Sammenhængen i tilsynets forskellige delprocesser er illustreret i nedenstående figur: 6 7 Opfølgning Kvalitets- og supportsamtale (KSS) 1 Forberedelse af tilsynsbesøg Løbende udvikling af den pædagogiske kvalitet i institutionen 2 Tilsynsbesøg med observation og faglig dialog 3 5 Tilsynsdialogmøde 4 Tilsynsrapport Tilbagemeldingsmøde i institutionen 1 https://www.uvm.dk/dagtilbud/love-og-regler 2

1. Forberedelse til tilsynsbesøget Forud for tilsynsbesøget ligger en forberedende del hos særligt den pædagogiske konsulent og lederen, men også den bredere deltagerkreds til den faglige dialog efter observationsdelen. 1 2 Den pædagogiske konsulent sender den faglige dialogguide til institutionen mindst 14 dage før tilsynsbesøget samt et link til selvregistreringsskemaet på institutionsweb. Lederen sørger desuden for, at dialogguiden videresendes til resten af deltagerkredsen til den faglige dialog, som forventes at have forberedt sig på dialogspørgsmålene forud for den faglige dialog. Forud for tilsynsbesøget udfylder lederen en registrering i institutionsweb af, hvorvidt institutionen overholder lovens minimumskrav. Herudover fremsendes den pædagogiske læreplan (0-5 års-institutioner), børnemiljøvurderingen (fritidsinstitutioner) samt seneste hygiejnetilsynsrapport fra sundhedsplejen til den pædagogiske konsulent efter aftale. 3 Som led i forberedelserne til tilsynsbesøget gennemser konsulenten selvregistreringsskemaet, den pædagogiske læreplan/børnemiljøvurderingen, hygiejnetilsynsrapport, dataark. samt evt. indhentet viden fra den tværfaglige support som afsæt for særlige opmærksomhedspunkter ved tilsynet. 3

2. Tilsynsbesøget Tilsynsbesøget foregår i den enkelte institution 2 i klyngen/netværket og foretages i praksis af en pædagogisk konsulent. For både kommunale og selvejende institutioner består det årlige tilsynsbesøg af et besøg på alle af en institutions matrikler samt en formel observationsdel på mindst en af disse, der giver medblik ind i den pædagogiske praksis samt en efterfølgende dialog om den faglige kvalitet. Begge elementer indgår i konsulentens vurderingsgrundlag. Vurderinger, begrundelser og anbefalinger for institutionen vil fremgå af tilsynsrapporten og er et vigtigt afsæt for efterfølgende faglig ledelsesdialog og pædagogisk udvikling. 2.1 Medblik ind i den pædagogiske praksis observationsdel Som led i tilsynsbesøget gennemfører den pædagogiske konsulent observationer af den pædagogiske praksis ud fra fælles fastlagte kriterier. Den kriteriebaserede observationsdel har til formål at kvalificere tilsynet ved at give konsulenten indblik i institutionens konkrete pædagogiske praksis samt i højere grad at inddrage et børneperspektiv i tilsynsbesøget. På den måde bidrager observationerne både til at underbygge konsulentens vurderinger samt til at skabe bedre grundlag for faglig refleksion og pædagogisk udvikling. I fritidsinstitutionerne har den pædagogiske konsulent oplagt også en mere deltagende observation eksempelvis gennem en rundvisning og evt. efterfølgende dialog om fritidsinstitutionen/-centeret. Tidsrammen for observationsdelen tilpasses efter behov ud fra institutionsstørrelse, antal matrikler mv. Den pædagogiske konsulent vælger, evt. i samarbejde med lederen, hvor i institutionen observationerne laves, men søger at komme omkring forskellige situationer som fx rutine, voksenstyret aktivitet, børneinitieret aktivitet mv. Observationsdelen er kriteriebaseret og tager afsæt i de fælles fastlagte observationspunkter, der er knyttet til de enkelte aldersgrupper. Hvis konsulenten gør sig øvrige betydningsfulde observationer i observationsdelen eller ved tilsynsbesøget generelt, forventes det at disse også inddrages i den efterfølgende dialog og vurdering. Mellem observationsdelen og den faglige dialog skal der afsættes tid til, at konsulenten kan reflektere over sine observationer og medtænke disse i sin forberedelse til den faglige dialog. Den faglige dialog kan enten afholdes på samme dag som observationsdelen eller lægges en anden dag umiddelbart efter. 2.2 Faglig dialog Efter den pædagogiske konsulent har gennemført observationsdelen på egen hånd, afholdes den faglige dialog. Tidsrammen for den faglige dialog fastsættes efter institutionens størrelse og antal matrikler. Til den faglige dialog tages afsæt i den relevante af de følgende fire dialogguides: daginstitutioner 0-6 år, fritidsinstitutioner 6-9 år, fritidscentre 10-13 år samt fritidscentre 14-17 år. 2 Når der anvendes ordet institution, refereres der både til selvejende institutioner og enheder i klynger. Når der skrives leder, refereres der til ledere af selvejende institutioner og pædagogiske ledere i enhederne i klyngerne. 4

Deltagerne Deltagerne til den faglige dialog ved tilsynsbesøget omfatter for de kommunale institutioner konsulenten, den pædagogiske leder, klyngelederen og en medarbejder. Herudover skal der inviteres en forældrerådsrepræsentant, og evt. en lederkollega fra klyngen. For de selvejende institutioner deltager institutionslederen, den pædagogiske konsulent, en medarbejder, bestyrelsesformanden (eller stedfortræder) samt evt. netværkskoordinator. Rollen for forældrerådsrepræsentanten og bestyrelsesformanden er at bidrage med et generelt forældreblik på punkterne i den faglige dialog såvel som at indgå ved at svare på spørgsmål vedrørende forældreinddragelse generelt. Det forventes, at lederen forud for den faglige dialog har orienteret forældrerådsrepræsentanten om dennes rolle til den faglige dialog, herunder håndtering af at potentielle personfølsomme oplysninger mv. Det forventes herudover, at hele deltagerkredsen har forberedt sig på den faglige dialog med afsæt i dialogguiden, sidste års tilsynsrapport mv. fx ved personalemøde og forældrerådsmøde eller forældrebestyrelsesmøde. Indhold og formål I den faglige dialog gennemgås bl.a. selvregistreringen, hvor der sikres, at institutionen lever op til de lovkrav, den omfatter, og der indgås aftaler om ændringer, hvis den ikke gør. Det er også i den faglige dialog, at institutionens arbejde med den pædagogiske læreplan/børnemiljøvurdering drøftes. Herudover er hovedvægten i den faglige dialog på pejlemærkerne: Sociale relationer Inklusion og fællesskab Sprogindsatsen Forældresamarbejde/forældrepartnerskaber Sammenhænge Pædagogisk metode og refleksion 3 Dialogen ved tilsynet forventes at give den pædagogiske konsulent et indtryk af det faglige niveau i institutionen samt skabe refleksion og grundlag for pædagogisk udvikling i institutionen. I den sammenhæng drøfter og vurderer deltagerne kvaliteten af institutionens pædagogiske praksis inden for hvert af pejlemærkerne med afsæt i den aktuelle dialogguide, der indeholder konkrete dialogspørgsmål og vurderingskriterier (for de matrikler der rummer hele 10-18 års området beslutter konsulent og leder hvilken dialogguide, der skal tages afsæt i). Med afsæt i disse drøftes både vurderingerne af institutionens placering inden for pejlemærkerne samt anbefalinger for det videre arbejde. Den endelige vurdering foretages af den pædagogiske konsulent efter tilsynsbesøget og vil fremgå af tilsynsrapporten. 5 3 Der kan læses nærmere om pejlemærkerne på http://www.kk.dk/artikel/pejlem%c3%a6rker-i-buf og på opgaveportalen.

3. Tilsynsrapporten Efter tilsynsbesøget udfylder den pædagogiske konsulent tilsynsrapporten i institutionsweb. Tilsynsrapporten rummer resultatet af selvregistreringen, hygiejnetilsynsrapporten, de endelige vurderinger inden for pejlemærkerne på grundlag af de forskellige datakilder, begrundelser samt anbefalinger. På den måde spiller tilsynsrapporten en vigtig rolle både som tilbagemelding og vidensgrundlag for medarbejdere i den enkelte institution samt for de faglige udviklingssamtaler, der foregår i ledelsesstrengen. Det er derfor vigtigt, at rapporten rummer konkrete vurderingsbegrundelser og anbefalinger, så den bedst muligt kan bidrage til det videre arbejde med udvikling af pædagogisk kvalitet. 3.1 Vurderingskategorier På baggrund af de forskellige typer datakilder, der indgår i tilsynet (se figur nedenfor), vurderer konsulenten kvaliteten af institutionens pædagogiske arbejde inden for pejlemærkerne. Øvrig viden refererer her til viden om institutionens opfølgningsarbejde på anbefalinger siden sidste tilsyn, evt. forældrehenvendelser, viden om effekten af institutionens arbejde ud fra de data, der fremgår af dataark og viden om tværfaglige supportindsatser mv. Til vurderingen inden for de enkelte pejlemærker anvendes en vurderingsskala med tre kategorier: vedligeholdelse af indsats, tilpasning af indsats og behov for ny/ændret indsats. I dialogguiden er der inden for hvert af pejlemærkerne givet eksempler på, hvilke aktiviteter der kan være foregået, eller hvordan indsatsen ses i praksis. De beskrevne indsatser inden for hver af kategorierne er en vejledning til, hvad institutionen kan have igangsat eller gennemført for at placere sig i den givne kategori. Eksemplerne er ikke udtømmende, og det er ikke nødvendigt, at institutionen har gennemført samtlige initiativer for at være i kategorien. Herudover baseres vurderingerne også på de kvalitetsindikatorer, der er knyttet til hvert pejlemærke i dialogguiden. For de første tre pejlemærker gælder også fokuspunkterne i observationsdelen, og for de sidste tre pejlemærker gælder det de dialogpunkter, der er knyttet til pejlemærkerne. Vurderingskategorierne baserer sig på følgende overordnede indikatorer: Observationer Faglig dialog Selvregistrering Samlet vurdering Læreplan/børnemiljøvurdering Øvrig viden om institutionen 6

Behov for ny/ændret indsats Det vurderes, at institutionen ikke har gjort nogen særlig indsats, eller konsulenten har observeret en uforsvarlig/uhensigtsmæssig pædagogisk praksis og er bekymret for børnenes trivsel i institutionen på baggrund heraf. Der er behov for at igangsætte en indsats. Vælges denne kategori, skal den pædagogiske konsulent give en anbefaling i forhold til indsatsen inden for pejlemærket i det kommende år. Der skal være særligt fokus på, at institutionen følger den anbefaling, der er givet af den pædagogiske konsulent, og der skal aftales en opfølgning. Tilpasning af indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en indsats som en del af det daglige pædagogiske arbejde, men det har endnu ikke sat tilstrækkelige og tydelige spor i praksis det kan ikke sandsynliggøres, hvilken forskel indsatsen gør for børnene. Derfor er der behov for en tilpasning af indsatsen. Den pædagogiske konsulent skal komme med en anbefaling til, hvordan institutionen kan tilpasse deres indsats. Vedligeholdelse af indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en særlig indsats for at styrke arbejdet inden for dette pejlemærke. Institutionen har arbejdet strategisk med pejlemærket. Institutionen har gennemført en eller flere evalueringer af institutionens arbejde inden for pejlemærket og sat konkrete mål for det videre arbejde. Indsatsen har sat tydelige spor i praksis, som lederen og medarbejdere kan redegøre for. Det kan sandsynliggøres, hvilken forskel indsatserne har gjort for børnene. Derfor skal indsatsen vedligeholdes, og der arbejdes videre i samme spor. Den pædagogiske konsulent kan vælge at komme med en anbefaling, hvis det skønnes relevant. 3.2 Begrundelser Konsulenten udfylder konkrete begrundelser i tilknytning til vurderingerne. Begrundelserne skal rumme de forhold, der har været mest udslagsgivende for vurderingen. Alle datakilder (observationer, viden fra den faglige dialog, selvregistreringen, pædagogiske læreplan/børnemiljøvurdering, dataark mv.) kan indgå i disse begrundelser. 3.3 Anbefalinger På baggrund af observationerne og dialogen om institutionens indsatser inden for hvert af de seks pejlemærker kan den pædagogiske konsulent (og klyngelederen når det gælder de kommunale institutioner) efterfølgende give en anbefaling. Hvis institutionen vurderes til at være i kategorierne behov for ny/ændret indsats eller tilpasning af indsats, skal der gives en anbefaling. Anbefalingen vil typisk være vejledning i forhold til at løse en konkret udfordring fx hvilke justeringer der kan foretages i bestræbelserne på at opnå de ønskede forandringer. Med afsæt i anbefalingerne fra tilsynsbesøget laves der aftaler om opfølgende konsulentbesøg. 7

4. Tilbagemeldingsmøde i institutionen Når tilsynsbesøget og den faglige dialog er afholdt og institutionen har modtaget tilsynsrapporten kan der evt. afholdes et tilbagemeldingsmøde i institutionen, hvor lederen præsenterer resultaterne af tilsynet for hele personalegruppen i institutionen. Mødet kan bidrage til at give uddybet indblik i vurderinger og begrundelser samt skabe forankring af anbefalingspunkterne blandt hele personalegruppen. 5. Tilsynsdialogmøde Foruden den faglige dialog i forbindelse med tilsynsbesøget kan man vælge at afholde et tilsynsdialogmøde på klynge-/netværksniveau, når alle tilsynene er i klyngen/netværket er afholdt, og tilsynsrapporterne er udfyldt i institutionsweb. Tilsynsdialogmødet bruges som opfølgning samt forberedelse til kvalitets- og supportsamtalen. Mødet kan fx indeholde drøftelser af hovedpointerne og status i institutionerne og dialog om hvad der skal sættes fokus på det kommende år. Til tilsynsdialogmødet sørger klyngelederen/netværkskoordinatoren for, at ledere, én eller flere repræsentanter fra forældrebestyrelsen, medarbejderrepræsentanter, samt evt. den pædagogiske konsulent, inviteres. 6. Kvalitets- og supportsamtalen Efter der er ført tilsyn i alle institutionerne i klyngen/netværket, foregår der en kvalitets- og supportsamtale (KSS), hvor tilsynet indgår som en del af den faglige ledelsesdialog med områdecheferne. Dialogens omdrejningspunkt er institutionernes arbejde med børnenes udvikling og trivsel, og temaet er som udgangspunkt bydækkende og med afsæt i BUU s prioriteringer. Samtidig skal der være plads til, hvad der fylder lokalt, herunder en afklaring af evt. supportbehov. Tilsynet er derfor et væsentligt element i kvalitets- og supportsamtalen, idet det bidrager med praksisnære og casebaserede inputs, der bl.a. kan understøtte en dialog og vidensdeling på tværs af institutionerne. Den enkelte institution har ansvaret for at have kigget data grundigt igennem og have foretaget sine egne analyser inden dialogen med området. 8

7. Opfølgning Opfølgning på tilsynet skal forstås bredt, da det taler ind i den overordnede og løbende udvikling af den pædagogiske kvalitet i institutionen. Institutionen vil have et ansvar for, at der følges op på tilsynet og de anbefalinger, den pædagogiske konsulent har givet. Konsulenten vil have en opgave af varierende omfang med at understøtte og følge op på institutionens udvikling ift. hvilke konkrete anbefalinger, tilsynet har medført. Som et led i tilsynsprocessen informeres bestyrelsen/forældrerådet om tilsynsrapporten. Derudover kan ressourceteamet inddrages som en del af opfølgningen, hvor de pædagogiske tilsyn kan indgå som et fast punkt på dagsordenen én gang årligt på et af fællesmøderne, hvor klyngelederen/netværkslederen, ledere og supportmedarbejdere er samlet. Her kan tilsynsrapporterne samt relevante dele af referatet fra KS-samtalen, og de herunder afledte anbefalinger, give input til de overordnede strategiske drøftelser i ressourceteamet samt koordinering af ressourceteamets arbejdsopgaver. Forud for mødet overvejer lederne, hvilke behov de har for at få ressourceteamets supportmedarbejderes støtte til at styrke og udvikle den pædagogiske praksis. På fritidsområdet kan der, som led i opfølgning på det pædagogiske tilsyn, også søges støtte og sparring med både ressourceteam og ressourcecenter i den udstrækning, det vil være relevant. 8. Skærpet tilsyn Formålet med at iværksætte et skærpet tilsyn er at afdække alvorlige bekymringer i forhold til dagtilbuddets drift og overholdelse af lovgivningen samt at sikre sig, at forholdene bringes i orden hurtigst muligt. Det skærpede tilsyn er en foranstaltning, der iværksættes efter beslutning af områdechefen på baggrund af en konkret og tungtvejende årsag. Hvis det efter den skærpede tilsynsperiode vurderes af den pædagogiske konsulent og områdechefen, at institutionen fortsat ikke opfylder kravene, beslutter områdechefen det videre forløb. På opgaveportalen kan man finde den uddybede vejledning Skærpet tilsyn samt redskaberne Aftalepapir ved iværksættelse af skærpet tilsyn og Opfølgningsskema til anvendelse ved skærpet tilsyn.

KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen