Anerkendelse i et multikulturelt samfund IIS opgave: Proffessionshøjskolen UCC, pædagog uddannelse Højvang/Ballerup Udarbejdet af: Zarmina Habibi Studnr: sk09329 Afleveringsdato: 09.12.11 1
Indholdsfortegnelse: Definition af begrebet Anerkendelse..s. 3 Indledning s. 3 Problemformulering.s. 3 Afgrænsning s.3 Metode....s. 4 Redegørelse..s. 4 Axel Honneth...s. 4 Privatsfæren.s. 4 Den retslige sfære....s. 5 Den solidariske sfære..s. 5 Marianne Skytte....s. 6 Kategorisering s. 6 Stereotypisering og stigmatisering..s.7 Dukketesten...s.7 Analyse...s.8 Anerkendelse i hjemmet.s.8 Anerkendelse i institutionen....s.8 Anerkendelse i samfundet.s. 9 Konklusion..s.10 Litteraturliste s. 11 2
Anerkendelse er et begreb der kan defineres på forskellige måder, der er forskel på hvordan man definerer anerkendelse i den daglige sammenhæng i forhold til en teoretisk sammenhæng. Ifølge Den Danske Betydningsordbog defineres anerkendelse som respekt og hengivenhed fra andre. 1 Indledning: I Danmark bor der ca. fem millioner mennesker. 9.8 % med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket svarer til 542.738 indvandrer ud af de fem millioner. 1 Endvidere viser statistiker fra 2008 at 10,1 % af eleverne i den danske folkeskole består af elever med anden etnisk herkomst. 2 Danmark er således et multikulturelt land, med mange forskellige individer. Personer der bliver betegnet som 2. generations indvandrer er opvokset og født i Danmark. Børnene går i børnehave, skole mv. på lige fod med de etniske danskere. Disse børn har både nogle kulturelle og udseende mæssige forskelle der vækker et spørgsmål hos både dem selv og de fællesskaber de indgår i. Jeg finder det derfor interessant at undersøge hvilken betydning det har for deres selvværd og hvordan man kan hjælpe dem til at opnå anerkendelse på bedst mulig vis. Problemformulering: Hvordan kan man sikre alle børn anerkendelse i et multikulturelt samfund? Afgrænsning: Opgaven afgrænses ved at jeg primært forholder mig til børn i aldersgruppen 4-8 år med anden etnisk baggrund end dansk, som hovedsageligt stammer fra mellemøsten, da deres udseende ofte adskiller sig fra de danske børn. Ydermere afgrænses analysedelen til et specifikt forsøg, kaldet Dukketesten, som vil hjælpe med at illustrere udfordringerne der opstår i et multikulturelt samfund. 1 http://www.nyidanmark.dk/dadk/spoergsmaal_og_svar/indvandrere_og_efterkommere/indvandrere_og_efterkommere.htm 2 http://www.tosprogstaskforce.dk/fakta%20om%20tosprogede/statistik.aspx 3
Metode: For at besvare min problemformulering har jeg anvendt den hermeneutiske metode, da jeg fortolker og analyser videoklippet Dukketesten ved at tage udgangspunkt i to teoretikers empiriske undersøgelser og bruge dem som redskaber for min analyse. Ved at bruge disse teorier danner jeg hele tiden ny viden i min fortolkningsproces, da jeg vil bevæge mig fra en del til en helhed og benytter mig således af den hermeneutiske spiral. 3 Første del af opgaven indeholder relevante redegørelser for anvendte teoretikere, mens anden del af opgaven omhandler analysen og fortolkningen af etniske minoriteters udfordringer mht. anerkendelse der bliver belyst vha. videoen Dukketesten. Redegørelse for teorier: Axel Honneth Den anerkendte teoretiker Axel Honneth er født i 1949 i Essen. Han er professor i socialfilosofi og direktør for Institut fur Sozialforschung. Han er inspireret af en anden kendt teoretiker Jurgen Habermas, som også kommer fra Franfurterskolen. (Honneth, 2009: 7-8) Igennem sin anerkendelsesteori vil Honneth finde ud af hvilke muligheder et individ har for selvrealisering og for at skabe sig en identitet, da det ifølge Honneth er en forudsætning at have anerkendelse for at udføre dette. (Willig, 2003: 12) Anerkendelsesteorien er udformet gennem tre områder: privatsfæren, den retslige sfære samt den solidariske sfære. I dette afsnit vil der blive redegjort for Honneths anerkendelsesteori med fokus på disse sfærer. Privatsfæren består af kærligheden og anerkendelsen fra familie og venner. Den adskiller sig fra de andre sfærer og placerer sig som den mest grundlæggende. Denne sfære danner det fundament som ses nødvendigt for at fungere og indgå i sociale relationer. Den kærlighed man modtager fra familie og venner er med til at berige subjektet med den fundamentale selvtillid for at denne kan agere og indgå i sociale fællesskaber. 3 http://www.leksikon.org/art.php?n=1099 4
Det gensidige afhængighedsforhold der eksempelvis er mellem mor og barn mv. er med til at skabe en følelse af anerkendelse for individet. (Honneth, 2009: 14) I den retslige sfære opstår anerkendelsen gennem individets rettigheder. Dette kan eksempelvis være lovmæssige rettigheder, som et hvert lige medlem af samfundet har ret til. Anerkendelsen gennem rettigheder, vil føre til at individet udvikler en selvrespekt og kan realisere sig selv. Ifølge Honneth kan en person uden rettigheder stadig godt have selvrespekt, men den højeste selvrespekt kan kun være en realitet som et frit handlende subjekt. (Honneth, 2009: 16) Den sidste sfære har fået betegnelsen Den solidariske sfære. Denne sfære består af kulturelle og arbejdsmæssig fællesskaber. Det vil sige at anerkendelsen opstår ved at individet kommer i kontakt med en del af samfundet, eller en gruppe hvor, individet bliver anerkendt for sine evner og positive bidrag til samfundet. Ved at være medlem af et fællesskab bliver individet styrket og værdsat. På den måde forøges subjektets selvværd, og individet kan genkende sig selv og blive anerkendt for engagement, hvorved det er med til at reproducere samfundet..(honneth, 2009: 16-17) Denne fase tolker jeg også som et fællesskab man eksempelvis som barn kan have i en institution. Alle ovenstående tre sfære er afhængige af hinanden, og man kan illustrere det som trappetrin: Man skal gå op skridt for skridt, for at bestige trappen, man kan ikke hoppe et trin over, dvs. man ikke kan hoppe en sfære over. Den kærlighed som barnet får gennem barndommen er en forudsætning for at barnet kan fungere og få et vellykket møde med samfundet senere i livet. De universelle rettigheder et individ har, er nødvendigt for at individet kan se sig selv som ligeværdig. Gennem solidariteten har et samfund evnen til at integrere de forskelligheder der er i et samfund, og de forskellige kompetencer borgerne besidder. (Honneth, 2009: 17) Kategorisering og kulturopfattelse Marianne Skytte er forsker og uddannet cand. Scient. Soc. 4 Hun har udgivet mange værker hvor af hendes seneste hedder Etniske minoriteter og socialpolitik, 2011. Hun har desuden også bidraget med et kapitel som hedder Kategorisering og kulturopfattelse i bogen, ved navn, Samfundet i pædagogisk arbejde af forfatterne Carsten Schou og Carsten Petersen. 5 Følgende afsnit vil redegøre for nogle af hendes begreber såsom; Kategorisering, stereotypering samt stigmatisering. 4 http://personprofil.aau.dk/109182 besøgt d. 03.12.11 5
Kategorisering: Mennesket har altid haft et behov for at inddele og systematisere deres sociale verden ved, at placere dem i sociale kategorier. Netop via. Sociale kategoriseringer formår mennesket at skabe sin egen positive og sociale identitet. Ved at definere sig ind og ud af sociale kategorimedlemskaber såsom: Køn, alder, nationalitet, samt etnicitet mv. kan børn udvikle sin sociale identitet. Hvert kategorimedlemskab har desuden forskellige værdier og betydninger for det enkelte barn. ( Skytte, 2008: 116) Gennem dette forløb danner barnet sig et kulturelt syn på, hvordan man skal omgås samt reagere emotionelt på andre som tilhører disse sociale kategorier. Når vi kategoriserer indebærer det en form for dikotomisering, da vi inddeler mennesker mellem os og dem, f.eks. at vi er unge, de er gamle, vi er børn de er voksne, vi er kristne og de er udlændinge mv. Derudover komplentariserer vi også ved at sige at vi alle er mennesker, men de har deres sprog, vi har vores, de har deres tro vi har vores ect. (Skytte, 2008: 117) Ifølge Marianne Skytte indikerer dikotomisering en forskel, mens komplentarisering peger mod ligeværd. Og når det drejer sig om etnisk og national identitet, påviser vi gennem dikotomisering, at vi er forskellige, og gennem komplementarisering, at vi som gruppe også har alt det, de andre har. Både dikotomisering og komplementarisering er nødvendige for at skabe en afgrænset gruppeidentitet.(hylland Eriksen & Sørheim, 1998: 62) Stereotypisering og stigmatisering: Stereotypisering er en form for fordom. Man definerer en bestemt type at gennem deres fælles kulturtræk. Stereotypisering kommer ofte til udtryk når vi møder mennesker vi ikke har kendskab til eller er modsat vores egne træk eller kultur. I sådan et tilfælde vil man i stedet for at forholde sig til den enkelte individ, forholde sig til de forventninger man har til mennesker med samme kulturtræk. (Skytte, 2008: 118). En stereotypisering kan også føre til en stigmatisering. En stigmatisering er en proces hvor et specifikt individ får tilegnet sig nogle negativer egenskaber enten på grund af personens handlinger, etnicitet eller sociale position mv. (Skytte, 2008: 119) Personen identificeres helt og aldeles ved dette bestemte stigma. (ibid). Denne stigmatisering kan være problematisk for individet, da den efter gentagende gange kan føre til en ikke-anerkendende fradømmelse af 5 http://vbn.aau.dk/da/persons/marianne-skytte(87439087-e50f-4fe8-817d-4e0471addf41).html 6
personstatus. Hvis et individ hele tiden bliver plaget med negative forventninger, kan det udvikle til at han eller hun får en negativ selvopfattelse, der passer til den negative stigma. (ibid). Dukketesten Den amerikanske psykolog Dr. Kenneth Clark, lavede i 1940 et forsøg, der skulle illustrere hvordan adskillelse af racer påvirker barnets selvværd. Institut for menneskerettigheder er blevet inspireret af Dr. Kenneth Clark, og har udviklet en kortfilm Dukketesten. I den 12 min. Lange film skal 41 børn med anden etnisk baggrund vælge enten en brun eller hvid dukke. De udvalgte børn får stillet følgende spørgsmål: Hvad for en af de her dukker vil du helst lege med? Hvorfor? Hvis du nu skulle vælge en af de to dukker, som er den pæneste, hvad for en ville du så vælge? Hvilken dukke ligner du mest? Endvidere får børnene lov til at farvelægge en tegning af en pige. De skal farvelægge tegningen og kan vælge enten mellem en mørk eller lys farve til håret, til øjnene og til huden. Undersøgelsen viser at 35 ud af de 41 børn foretræk den lyse dukke og at 30 ud af de 41 børn foretræk at farve håret gult på tegningen. Analyse I følgende afsnit vil jeg med udgangspunkt i forsøget Dukketesten og ved hjælp af de teoretiske redskaber, der er blevet redegjort tidligere, forsøge at besvare min problemformulering. Jeg vil se på hvordan man i gennem familien, altså i hjemmet kan forøge barnets selvværd, hvad man kan gøre i institutionen samt i samfundet. Anerkendelse i hjemmet De nærmeste venner og familien er barnets primære netværk. Det er netop også her fundamentet for barnets selvværd bliver opbygget. Det er vigtigt at barnet bliver anerkendt for at det kan fungere i sociale sammenhænge senere i livet. Man kan antage at en del af grunden til at børnene i forsøget Dukketesten vælger som de gør, er manglen på anerkendelse gennem deres primære netværk, altså hjemmet, det som Honneth betegner som den private sfære. Tit og ofte ønsker mennesket det modsatte end hvad man selv har. Denne tendens ses også hos mange indvandrere. 7
Der er en stor fascination af den vestlige udseende; den lyse hud, de blå øjne og det lyse hår. Denne tendens er fuldstændig menneskelig, og kan være ubevidst, men stadig påvirke et barn. Når barnet ser forældrenes fascination af den vestlige udseende, kan det forvirre barnet, da han/hun selvfølgelig er klar over at det ikke stemmer overens med deres eget udseende. Selvom barnet får kærlighed, kan forældrenes favorisering af en bestemt udseende påvirke barnets anerkendelse og selvtillid. Barnet kategoriserer sig selv som noget andet, end det forældrene, for det meste, favoriserer. Dette kan fører til at barnet senere i livet, når det skal indgå i sociale fællesskaber opfatter sig som mindreværd. Dette kan også illustreres gennem forsøget med dukketesten, hvor en pige viser at hun foretrækker den lyse dukke frem for den mørke. Da hun bliver spurgt om hvorfor hun mener at den lyse er pænest, udtaler hun bl.a. at hele hendes familie er lys, undtagen hende og hendes far. (dukketesten) Anerkendelse i institutionen I den moderne tid er børnene udsat for dobbelt socialisering. Mange børn bruger mindst lige så meget tid på en institution med lærer samt pædagoger, som de gør med deres forældre. Dette kan blive betegnet som deres sekundære netværk. Det er også her barnet indgår i sociale fællesskaber uden for hjemmet. Honneth vil betegne det som den solidariske sfære. Her vil man, ved at være en del af fællesskabet blive styrket og anerkendt. Da indvandrer er en minoritets gruppe, og adskiller sig både udseendemæssigt men også kulturelt fra resten af selskabet, kan det føre til, at de føler sig udenfor fællesskabet, og ikke opnår samme anerkendelse som de andre børn, selvom det ikke er bevidst hverken fra de andre børn - eller pædagogernes side. Barnet er godt klar over at det hører til en anden kategori, både kulturelt og udseendemæssigt. Dette er også tydeligt gennem Dukketesten. Børnene er bevidste om at de ligner den mørke dukke mest, dog synes de stadig at den lyse er pænest, og vil helst lege med den lyse dukke. Hvilken vil du helst lege med? Pigen peger på den lyse. Hvorfor det? Fordi jeg synes den er nuttet. Hvad er det du synes der er nuttet ved den? Fordi jeg godt kan lide tøjet (Begge dukker har præcis samme tøj på) Og så er den også lys i huden, og det kan jeg godt lide. (dukketesten) Dette giver udtryk for at børnene inderligt ønsker at blive en del af fællesskabet, og at deres udseende adskiller dem fra de andre. Det er derfor vigtigt, at man som professionel pædagog eller lærer i en institution sørger for at have en bred viden omkring de forskellige kulturer og forsøge at anskue tingene fra barnets synsvinkel, altså at leve sig ind i den andens forestillingsverden. Selvom barnet er født i Danmark, taler det danske sprog flydende, og indgår i samme institutioner som de danske børn, er det vigtigt at være opmærksom på at 8
forældrene har en anden kultur med i bagagen og dette vil altid påvirke barnet i en vis grad. Pædagogerne skal have evnen til at udvikle børnenes kompetencer og styrke deres identitet på trods af deres forskelligheder. Anerkendelse i samfundet I Danmark har alle danske statsborgere stort set lige rettigheder. Børn med anden etnisk baggrund end dansk, har rettigheder på lige fod med de etniske danske børn og kan gå i børnehave, skole og på gymnasium mv. Man kan derfor ved hjælp af anerkendelsesteorien konkludere at den retslige sfære er nogenlunde vellykket og at børnene fra f.eks. Dukketesten har mulighed for at realisere sig selv og have selvrespekt. Men stadig foretrækker 35 af de 41 børn den lyse dukke. Nogle af grundene til det, er den teknologiske udvikling og globaliseringen. Gennem den teknologiske udvikling og den dertil medførte globalisering ved børn meget mere end hvad vi går og tror. Børn ved i dag meget om, hvad der foregår i Rusland, Mellemøsten og Europa. (Schou og Pedersen, 2008: 154). Der for har de også kendskab til hvordan indvandrere, især fra de mellemøstlige lande, bliver italesat gennem medierne. Der har gennem årene været tydelige stereotypiseringer og stigmatisering af ikke etniske danskere i medierne. Dette har selvfølgelig påvirket såvel børns - som voksnes identitet. Barnet opfatter hurtigt at de har de karakteristiske træk, som i samfundet bliver kategoriseret som noget negativt, og vil hellere stræbe for at være eller ligne det modsatte, altså at have lyst hår, lys hud og blå øjne. Da børnene i Dukketesten eksempelvis fik mulighed for at farve en piges hår på en tegning foretræk 30 ud af 41 børn at farve håret gult, selvom de selv var udmærket klar over at det ikke lignede dem selv. Ifølge den schweiziske psykolog Jean Piaget, har børn i seks-syv års alderen allerede tilegnet sig en positiv oplevelse af at tilhører deres egen etniske gruppe, på trods af at de i den alder har en ringe intellektuel forståelse af hvad en etnisk gruppe egentlig er. (Skytte, 2008:116) Dette stemmer ikke overnes med dukketesten. Børnene er godt klar over at de tilhørere en anden etnisk gruppe end dansk, men de ser ikke dette som noget positivt. Dette kan skyldes at de gennem stigmatisering har haft negative forventninger fra samfundet og på den måde påtaget sig en negativ identitet med ringe selvværd. Det er derfor vigtigt at man i et multikulturelt samfund forsøger at skabe fokus omkring problematikken gennem integrationsprojekter eller lign. For at gennem interaktionen at skabe forståelse for de forskellige kulturer. 9
Konklusion: På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes at det først er fremmest er vigtigt for børnene at de opnår anerkendelse i form af kærlighed og forståelse i hjemmet og i deres privatsfære for at det kan fungere i sociale sammenhænge senere i livet. Derudover spiller institutionen også en vigtig rolle, da det moderne barn er udsat for dobbeltsocialisering. Her er det vigtigt at pædagogen/læreren sørger for at barnet oprigtigt føler sig en del af fællesskabet og på den måde bliver anerkendt. Sidst og ikke mindst har samfundet også en afgørende rolle. Mediernes stigmatisering af indvandrer bør fjernes, for heller at skabe integrationsprojekter der kan skabe større forståelse for det multikulturelle samfund og for at på den måde sørge for anerkendelse for alle børnene. 10
Litteraturliste Bøger: Hornet, Axel Behovet for anerkendelse, 1. udgave 4. opslag, 2009 Forlag: Hans Reitzel s. 1-22 Pedersen, Carsten & Schou Carsten Samfundet i pædagogisk arbejde 2. udgave, 1. oplag, 2008. Forlag: Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont. S. 115-135 Internetlinks: Dukketesten: http://video.google.com/videoplay?docid=1775312837689575162# Besøgt d. 26.11.11 http://www.tosprogstaskforce.dk/fakta%20om%20tosprogede/statistik.aspx besøgt d. 28.11.11 http://vbn.aau.dk/da/persons/marianne-skytte(87439087-e50f-4fe8-817d-4e0471addf41).html Besøgt d. 03.12.11 http://personprofil.aau.dk/109182 Besøgt d. 02.12.11 http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=anerkendelse&dict=ddbo Besøgt d. 06.12.11 http://www.nyidanmark.dk/dadk/spoergsmaal_og_svar/indvandrere_og_efterkommere/indvandrere_og_efterkommere.htm Besøgt d. 06.12.11 Hermeneutik http://www.leksikon.org/art.php?n=1099 besøgt d. 05.12.11 11