NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT
|
|
- Svend Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013
2 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University College Capital. UCC uddanner bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker og vejledere. Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning er normeret til 1 årsværk svarende til 60 ECTS-point.
3 Udover uddannelsens grundmoduler har vi en lang række valgmoduler, herunder fx vejledning af voksne, særlige behov for vejledning og interkulturel vejleding, hvor det sidste modul er omdrejningspunktet i dag. Studieordningen er opdelt i læringsmål, der omhandler viden, færdigheder og kompetencer.
4 VIDEN - FÆRDIGHEDER Viden Skal have viden om etnicitet, kultur, socialisering og interkulturel kommunikation i relation til identitetsdannelse og valg- og vejledningsprocesser Skal have viden om og forståelse for samfundsmæssige forhold og vilkår, der har betydning for etniske minoriteter i forhold til uddannelse og erhverv Færdigheder Skal kunne vurdere og begrunde forhold og vilkår, der har betydning for etniske minoriteter i forhold til vejledning om uddannelse, erhverv og karriere Skal kunne vurdere, udvikle og anvende vejledningsfaglige tilgange, strategier og metoder i relation til interkulturel vejledning
5 KOMPETENCEMÅL I INTERKULTUREL VEJLEDNING Skal kunne håndtere kulturforskel som vilkår for interkulturel vejledning, herunder etablere hensigtsmæssige relationer til personer med en anden kulturel baggrund Skal kunne udvikle og indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og i samarbejde med den vejledtes personlige netværk
6 Diskussion: kræver det særlige kompetencer at vejlede voksne, personer med særlige behov for vejledning og etniske med anden baggrund end dansk? I tråd med Vance Peavy kunne man spørge om vejlederen ikke møder den vejledningssøgende som unik person i forvejen? For mig handler det om opmærksomhedspunkter i mødet mellem den vejleder og vejledningssøgende.
7 MINISTERIELT TILSKYNDELSE TIL MODULET: INTERKULTUREL VEJLEDNING Interkulturel vejledning er herudover dagsordensat ministerielt: I bekendtgørelse af lov om vejledning (2010) hedder det bl.a.: Vejledningen skal... i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning Og videre børn og unge med anden etnisk baggrund kan have særlige behov (Hvad er særlige behov: bemærkninger til lovforslaget)
8 ETNISKE MED ANDEN BAGGRUND END DANSK FAKTABOX EFTERKOMMERNE KOMMER Generelt er der sket en stigning i uddannelsesfrekvensen for indvandrere og deres efterkommere, men dog især for pigernes vedkommende.
9 Dobbelt så mange i gruppen af indvandrere/efterkommere er, sammenholdt med studerende med dansk oprindelse, i gang med en uddannelse lige efter studentereksamen. Alligevel bliver gruppen overhalet tre år efter studentereksamen. (flest kvinder med dansk oprindelse i gang med en videregående uddannelse efterfulgt af kvinder med indvandrerbaggrund, mens mændene med dansk oprindelse kun lige har overhalet indvandrer/efterkommernes forspring.) Forklaringen skal findes i et større frafald blandt indvandrere og efterkommere. Og På trods af at efterkommerne kommer har op mod 4 ud af 10 indvandrerdrenge på nuværende tidspunkt ikke fået en ungdomsuddannelse som 26 årige. I det følgende vil jeg give to eksempler på de udfordringer vejlederne står overfor.
10 TO EKSEMPLER PÅ UDFORDRINGER: 1. ALI uddannelserne: en del etniske med andre baggrunde end dansk har som foretrukne erhverv advokat, læge eller ingeniør (ALI) også selvom karaktererne ikke i alle tilfælde er til det eller der kan være væsentlige barrierer, der vanskeliggør erhvervsvalget. Jeg vil gerne være læge men jeg kan ikke tåle at se blod (citat fra en vejleder).
11 4 UD AF TI DRENGE HAR VANSKELIGGJORT DERES TILGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. Hvad vanskeliggør drengenes tilgang til ungdomsuddannelserne: Laura Gilliam peger på et af mange mulige forklaringsmønster i Balladens fornuft : Når (folke)skolen opdrager til civiliseret adfærd, reagerer visse grupper af børn med at skabe et fællesskab omkring uciviliseret adfærd. For når de alligevel ikke kan blive en del af det danske ideal om den gode elev, sætter de en ære i at være det modsatte. De modkulturer der er resultatet heraf, og som både konnoterer køn og etnicitet, betyder at indgang og gennemførsel af en ungdomsuddannelse vanskeliggøres på grund af manglende faglig og sproglig ballast. Gilliam, Laura, Balladens fornuft,
12 ANDETGØRELSE Hvordan skal vejlederen forholde sig til disse udfordringer?: Man fødes ikke som etnisk minoritet man gøres etnisk Men andetgørelse handler ikke kun om, hvordan andre ser på en, men også om, hvordan man ser sig selv (Tekla canger) Der er altså en række mekanismer som går forud og som uddannelsen skal give viden om og færdigheder og kompetencer til at håndtere.
13 Samfundsmæssige niveau Institutionelt niveau Sociale arenaer Individ
14 FX PÅ DET SAMFUNDSMÆSSIGE NIVEAU. 1. Danmark er et senmoderne samfund, hvor individualisering råder 2. De politikker der er fremherskende i forhold til kulturel diversitet viser at danskere befinder sig mellem kulturel optimisme og assimilation (Europæisk undersøgelse ) : Eller vi kan sige at Danmark forventer assimilation i forhold til de fremherskende diskurser. Fx omkring uddannelse.
15 FOUCALT Kan vi møde den enkelte som unikt individ? Kan vi sætte os ud over de samfundsmæssige diskurser? Eller er vi selv blevet bærere af dem? Fx uddannelsesdiskursen? Diskursen om det senmoderne menneske det selvoptimerende, selvrealiserende, individ der træffer individuelle valg ud fra egne behov og ønsker? Med Foucalt: Enhver epoke er underlagt et implicit tvangssystem, en afgrænset videnshorisont, der på et dybdeniveau strukturerer og regulerer hvad der overhovedet kan tænkes og siges.
16 I den forstand er mødet mellem vejleder og vejledningssøgende vel altid kulturelt, hvor begge er præget af vores individuelle forforståelse og videnshorisont? Og hvor vejlederen bør være bevidst om egen position og besidde kompetencer til at håndtere kulturforskel som vilkår.
17 Men hvad er kultur? Er valget af ALI-uddannelserne udtryk for et kollektivistisk udgangspunkt(modsat individualistisk ), hvor familiens ønske om højere social status på deres børn vegne sætter sig igennem qua høj magtdistance (versus lav som i Danmark)? o Eller skal valget af ALI uddannelserne forstås komplekst kultur er ikke noget man har det er noget man skaber - gør - ud fra de sammenhænge man indgår i, i relation til andre. Kultur er derfor altid under forandring.
18 I det komplekse kulturbegreb, er kultur og identitet er knyttet sammen i kulturel identitet. Kulturel identitet kan forstås som et multipelt selv - en samlebetegnelse for en række identiteter. (National identitet, diaspora identitet (ikke fuldt ud autonome fællesskaber snarere lokale koblingspunkter af ikke national karakter), etnisk identitet, social identitet, køns identitet, ungdomsidentitet).
19 Disse identiteter kan godt være modsætningsfulde, men fælles for dem alle er at de skabes i relationen til andre mennesker. Som sådan er valget af ALI uddannelserne ikke påtvunget (hvis man ser bort fra de samfundsmæssige diskurser, der også giver ALI uddannelserne giver samfundsmæssig status) men udtryk for den enkeltes identiteter. Der er ikke noget facit men begge kulturtilgange kan ses som opmærksomhedspunkter i vejledningen og er én af byggestenene i interkulturel kompetence og kommunikation.
20 En anden byggesten kalder jeg med udgangspunkt i Carsten Renen Jørgensen: høj identitetskompleksitet, hvilket jeg vil komme ind på i det følgende i forhold til social identitet/ kategorisering.
21 SELVKATEGORISERING ANDENKATEGORISERING Vi forstår os selv og andre i forhold til etablerede kategorier ( køn, alder, erhverv/uddannelse, religion, etnicitet, nationalitet, social status osv.) Gennem kategorisering reducerer vi kompleksiteten. Der fokuseres på ligheder og forskelle og man kan trække på sine opbyggede forestillinger, sin viden og erfaringer fra tidligere = forforståelser. Vi placerer os selv i kategorier med tilhørende social identitet og forestillinger om, hvad der kendetegner personer i den pågældende kategori. Men vi placerer også andre mennesker i kategorier. (Selvkategorisering andenkategorisering). 21
22 ACCENTUERINGSEFFEKT Når ens sociale identitet er i forgrunden kan der opstå accentueringseffekter. Det betyder at man er tilbøjelig til at overdrive ligheder mellem medlemmer af samme gruppe, hvorimod forskellene nedtones. Tilsvarende overdrives forskelle mellem medlemmer af forskellige grupper mens ligheder underspilles. Fx Alle muslimer er meget religiøse og styret af deres religion kristne har et afslappet forhold til religion FX Etniske med anden baggrund end dansk foretrækker ALI-uddannelserne 22
23 IDENTITETSKOMPLEKSITET Graden af identitetskompleksitet er forbundet med evnen til at rumme og håndtere, at man selv og andre er medlem af forskellige sociale identiteter forstået i flere dimensioner. 23
24 LAV IDENTITETSKOMPLEKSITET Personer med lav identitetskompleksitet: Er tilbøjelig til at slå forskellige sociale identiteter sammen til en overordnet social identitet. Er tilbøjelige til at forestille sig at en person der er udgruppe på en central dimension (fx kristen muslim) også er det på alle andre væsentlige identitetsdimensioner. Lav identitetskompleksitet er forbundet med et lavt niveau af differentiering mellem forskellige individer med forskelligartede sociale identiteter indenfor en given social gruppe. 24
25 HØJ IDENTITETSKOMPLEKSITET HAR SVÆRERE VED AT REDUCERE VIRKELIGHEDEN TIL DEM OG OS Personer med høj identitetskompleksitet: Kan se at personer og sociale grupper består af individer, der er ens på nogle dimensioner og forskellige på andre Det enkelte menneske opfattes som den særegne sum af individets forskellige sociale identiteter og gruppetilhørsforhold. Personer med høj identitetskompleksitet er bevidste om, at en person, der er anderledes end dem selv (har en anden social identitet) på nogle dimensioner og dermed er medlem af en udgruppe, kan som dem selv have samme identitet og dermed være medlem af en indgruppe på andre dimensioner. Dette gør det vanskeligere at opleve verden, andre mennesker i unuancerede og skarpt afgrænsede kategorier Det at have en kompleks identitet og være medlem af talrige sociale grupper mindsker risikoen for reducere den sociale realitet til enkelt ind-/udgruppedistinktion. 25
26 Høj identitetskompleksitet (baserer sig på empiriske undersøgelser ) : større åbenhed, tolerance, universelle værdier, positive billeder af personer der er anderledes end en selv, affektivt ladede differentieringer mellem deres egen og andres etniske grupper. Evne til at reflektere over egne reaktioner på fremmede. 26
27 SLUTTELIGT: Dette var et par eksempler på vejlederkompetencer forbundet med modulet interkulturel vejledning. Men diskussionen står tilbage har man brug for specielle kompetencer i forhold til etniske med anden baggrund eller den nationale? Eller er det snarere sådan at vi har brug for de samme kompetencer som vejledere for at tilnærme os at møde den enkelte unikt.
Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereKultur, identitet og kommunikation. Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen
Kultur, identitet og kommunikation Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen Plan Kulturbegrebets betydninger Interkulturel kommunikation Kulturel identitet Kategorier og relationer KULTUR Det beskrivende
Læs mereFrafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
Læs mereBilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren
Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereRikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereTEMADAG Multikulturel vejledning
TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereProfessionshøjskolen University College Sjælland
Professionshøjskolen University College Sjælland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereAli 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad
16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereLæreren som vejviser lærerroller inden for humaniora
Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mere2. Kulturforståelse. Kulturbegrebet
2. Kulturforståelse I dette kapitel præsenteres forskellige fortolkninger af kultur begrebet og bud på, hvordan man kan bruge kulturforståelse som integrerende faktor i undervisningen. Det kan give lærerne
Læs merePraktiklærer til læreruddannelsen
Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College
Læs mereHelhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn
Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Til kommunalpolitikere og forvaltningsledelsen En tryg opvækst for barnet Børn, som anbringes uden for hjemmet, ligner på mange måder hinanden. De kommer
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereFortællinger om etnicitet i folkeskolen
Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereFokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik
Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik 1 Den næste time Lidt om kultur og indvandrermedicinsk klinik Tilgang til patienter
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereDansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag
1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den
Læs mereRelationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988
Hamar d. 30 oktober-2008 Relationer og fællesskab Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Finn Skaarderud: Det undrer mig meget hvordan forestillingen om det selvstændige
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereKultur på tværs -kommunikation og forståelse- Azra Hasanbegovic Silkeborg, 26.5.2015
Kultur på tværs -kommunikation og forståelse- Azra Hasanbegovic Silkeborg, 26.5.2015 1 Diversitet og pluralisme Aldrig før har der været så megen diversitet og pluralisme Danmark er til en vis grad blevet
Læs mereForbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]
1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker
Læs mereKortlægning af vejledning af etniske minoriteter
Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereSproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015
Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 På Elsesminde Odense Produktions-Højskole prioriterer vi undervisningsmiljøet højt. Vi ved at det har en væsentlig betydning for
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereVIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereHøringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereNÅR MODKULTUR FÅR GROBUND I SKOLEN
NÅR MODKULTUR FÅR GROBUND I SKOLEN Når etniske minoritetsunge understreger en fælles identitet som muslimer eller samler sig omkring en modkultur til skolen, skaber det bekymring og frygt for radikalisering.
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereInformation til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereIndividuelle læringsmål i matematik
Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereINFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL
INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 17.00 Tjek ind 17.10 Samsøgades Skole - version 2.0 17.30
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereEn kanon til værdikampen
Da professor Torben Weinreich for et stykke tid siden lancerede en børnelitteraturkanon for folkeskolen, startede en lang debat for og imod i dagspressen. Asterisk har bedt professor Torben Weinreich og
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereAars IK ordinær generalforsamling 11.02.15
Aars IK ordinær generalforsamling 11.02.15 Bestyrelsens beretning 2014. STATUS ULTIMO 2014 i AARS IK: Flere medlemmer end primo 2014 tilgang af flere unge der ønsker at spille fodbold og være en del af
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...
Læs mereGadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro
Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro En historie om respekt Hakan Kalkan, Ph.d. stipendiat Sociologisk Institut, Københavns Universitet . Hvad driver de unge mænd fra udsatte boligområder ind i gadekulturen?
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mere