VURDERING AF BLØDNINGSRISIKO FORUD FOR KIRURGI

Relaterede dokumenter
Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom

PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)

Regional anæstesi og AK-behandling - Er vi for restriktive?

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Koagulationsforstyrrelser

Krig mod bakterier i munden

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH

Hjemmemonitorering CTG

Specialeansøgning for Klinisk biokemi Offentlig: Privat:

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

VEJLEDNING OM TRANFUSIONSMEDICINSK BEHANDLING OG MONITORERING AF BLØDENDE PATIENTER

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

Forskningens dag 2013 Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.???

VONICOG ALFA (VEYVONDI) VON WILLEBRANDS SYGDOM

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Om behandling med AFSTYLA

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital

Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Definisjoner og dilemmaer

Krig mod bakterier i munden

Medicinrådets behandlingsvejledning. lægemidler til von Willebrand sygdom. Versionsnr.: 1.0

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Videnskabelige konklusioner

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til hæmofili A

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

Det hæmostatiske system

Near InfraRed Spectroscopy Pro et Con

Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til von Willebrand sygdom

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Beslutningsstøtte i bløderbehandlingen PRO-seminar 16/4-2018

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Nordjysk Praksisdag 2014

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Historisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

BLØDNINGSFORSTYRRELSER

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Historien om HS og kræft

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012


Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Præopera(v arteriel embolisering ved kirurgisk behandling af spinale metastaser - Ph.D. studie

Databaserne, indikatorer og forskning

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Beslutningsgrundlag til Medicinrådet

Transkript:

VURDERING AF BLØDNINGSRISIKO FORUD FOR KIRURGI Anna-Marie Bloch Münster Leder af Enheden for tromboseforskning, IRS SDU og Klinisk biokemisk afdeling, SVS

Can doctors predict excessive bleeding (or post-operative death) in patient before surgery? (Quora) Doctors can t predict the future! KAN KOAGULATIONSSCREENING??? Ajay Desai paediatric intensive care medicine, Royal Brompton Hospital

Vurdering af blødningsrisiko før kirurgi Disposition Koagulationsscreening Hvilke tests bliver anvendt præ-operativt APTT, PT, Blødnings tid, (ROTEM/TEG, trombocytfunktionstests) Prædiktive værdi af koagulationsscreening tests Anamnese Prædiktive værdi Blødningsscore Procedurer/patienter Høj-risiko: specifikke operative indgreb, co-morbiditet, arvelige blødningsforstyrrelser, antikoagulationsbehandling

Koagulationsscreening Rutine koagulationstest anvendt mange år præ-operativt Primært anvendt APTT, PT og blødningstid Troet på at konsekvensen af screening Medfører identifikation af erhvervet og kongenit blødningsforstyrrelser Muliggør en afværgelse af øget blødningsrisiko ved kirurgi Dermed nedsætte mortalitet og morbiditet

Rutine pre-operative tests Test baseret på aktuel klinisk vurdering af patient og patients-comorbiditet Baseline tests som udføres for at kunne foretage en opfølgning på forandringer som kan induceres af det operative indgreb Screenings test som har det formål at afsløre underliggende ikke klinisk mistænkte sygdomme

Screeningstest Non-selektiv testprocedure som kan inducere mange falsk-positive og falsk-negative resultater (skade >< gevinst for patienten) Risikere at underkende en regelret underliggende patologiske tilstand Abnormalitet er måske ikke af betydning for behandling eller outcome

Koagulationsscreening begrænsninger: APTT og PT (1) Udviklet til at detektere mangel på koagulationsfaktorer (abnorme værdier ved faktor mangel < 30%) Ikke udviklet som screeningstest til at vurdere øget klinisk risiko for blødning APTT: Intrinsic og common pathway (kontakt akt). Mangel i en af disse pathways PT: Extrinsic og common (TF). Mangel på VII og mangel i common pathway Begge forlænges ved inhibitorer (antikoagulantia), LA, akutte situationer med erhvervet blødningstilstand Lav sandsynligheden for at detektere en signifikant arvelig mangel på koagulationsfaktorer i en uselekteret population 17/100.000 mænd og 5/100.000 kvinder (vwf, FVIII- og FIXmangel)

Koagulationsscreening begrænsninger (2) Andre hyppige årsager til forlænget APTT som ikke øger blødningsrisikoen mild FXII mangel LA (også forlænge PT) Sjældnere HMWK og prekallikrein mangel Reference interval baseret analyser på en rask ikke-blødende population og defineres/beregnes ud fra mean ± 2 SD af målinger Per definition vil 2,5% af målingerne blandt raske ikkeblødende være kortere end normalområdet og 2,5% forlængede i forhold til det defineret normalområde

Koagulationsscreening begrænsninger (3) De forlængede værdier kan medføre yderligere analyser (omkostninger), uro hos patienten og udskydelser af OP til gene for patienten Normal test udelukker ikke tilstedeværelse af alvorlig blødningsforstyrrelse som eksempelvis vwf-mangel (mild form kan normal FVIII ses) Mild hæmofili A og B overses insensitive assays eller akut fase respons FVIII FXIII mangel Alpha-2-Antiplasmin mangel Trombocytfunktions forstyrrelser

Evidence koagulationsscreening

Prædiktiv værdi af koagulationstests til screening (1) Chee et al BJH 2008

Prædiktiv værdi af koagulationstest til screening (2) Segal et al Transfusion 2005

Screening for blødningsrisiko Eckman Ann Intern Med 2003

Rationel preoperativ vurdering i patient population med høj comorbiditet Muskett et al Postgrad Med J 1986

Konsekvens?

Konsekvens? Johnson et al Anaesthesia 2002

Hvorfor fortsat koagulationsscreening? Nemmere at måle noget end spørge patienten Man er sikker når man måler og får et svar, som man kan relatere til et referenceinterval, så er alt normalt og risikoen lav Har man målt og værdien var ok, så kan ingen komme efter mig (patienten og styrelser) Kan jeg stole på patienten (eller er patienten så vant til blødninger, at man ikke formår at få det frem i anamnesen)? Ingen tidligere traumer/operationer ingen udfordret hæmostase

Gewirtz et al Arch Patol Lab Med 1996, Rodgers et al TH 1990, Peterson et al Arch surg 1998 Blødningstid Uden anamnese for blødning er blødningstid ikke anvendelig som prædiktor for perioperativ blødning i forbindelse med kirurgi En normal blødningstid ekskludere ikke patienter med øget risiko for blødning i forbindelse med kirurgi Patienter med abnormal blødningstid havde i flere studier ikke en højere blødningsrisiko end patienter med normal blødningstid Blødningstiden detekterede ikke pålideligt patienterne med højere blødningsrisiko (eks ASA eller NSAIDbehandlede patienter, trombocytdefekter)

Blødningstid

Trombocyttal/funktion Trombocyttallet Reproducerbar, stabil analyse Inkomplet svar i forhold til blødning Misvisende resultat Trombocytfunktions undersøgelser Stor variabilitet (inter- og intra-assay) Medikament monitorering

Trombocytfunktionstest Trombocytfunktiontest hvis Positiv blødningshistorie Trombocythæmmende medicinsk behandling Anvendelsen af trombocytfunktionstest som preoperativ screening af primær hæmostasedefekter afventer fortsat afklaring

ROTEM/TEG?

Blødningsanamnese Chee et al BrJHaematol 2008, Kozek-Langenecker EJA 2013

Anamnese og klinisk undersøgelse Anamnese Familieanamnese Personlig anamnese Medicin anamnese Begrænsninger: Ingen validerede standardiserede screenings redskab Prædiktive egenskaber afhængig af de specifikke spørgsmål Blødningssymptomer er subjektive Klinisk undersøgelse Ekkymoser, suggilationer, ptekkier, teleangietctasier, Hypertension, anæmi, nyrefunktion, diabetes, køn uafhængige risikofaktorer for blødning

Blødningsrisiko vurdering via anamnese og klinisk undersøgelse Eckman MH Ann Intern Med 2003

Blødningsrisiko ved kirurgi Anamnese og klinisk undersøgelse prædiktere risikogrupper Lav risiko for postoperativ blødning Eckman Ánn Intern Med 2003

Blødnings anamnese prædiktiv værdi Chee et al BJH 2008

Blødningsanamnese Scramek Arch Intern Med 1995

Koscielny Clin App TH 2004 Blødningsanamnese

Positiv blødningsanamnese og koagulationsscreening Koscielny Clin App TH 2004

Blødnings QC og BAT Bonhomme et al Can J Anest 2016, Koscielny el al Clin App TH 2004, NBA 2015

THE PRE-OPERATIVE BLEEDING RISK ASSESSMENT TOOL National blood authority, AU

Høj-risiko patienter Høj risiko kirurgi Thorax og abdominal kirurgi > 2 timer > 500 ml blodtab Kompleks kardiovaskular kirurgi blodtab og koagulopati Neurokirurgi Abnorm hæmostase grundet co-morbiditet Uræmi, akutte sygdomme, Arvelige blødningsforstyrrelser vwf, hæmofili A og B, PAI-1 og alfa-2-makroglobulin mangel Antikoagulerede patienter

Konklusion (1) Koagulationsscreening før kirurgi til forudsigelse af postoperativ blødningskomplikationer er ikke indiceret Udfør blødningsanamnese Familie anamnese (arvelige blødningsforstyrrelser) Tidligere post-traumatiske/post-operative blødninger Medicin anamnese Co-morbiditet Negativ blødningsanamnese ingen yderligere udredning nødvendig Positiv blødningsanamnese eller klinisk tilstand som kan medføre blødning (eks leversygdom) udredning

Konklusion (2) At udføre ikke indiceret koagulations screening kan medføre unødvendig: Udsættelse af kirurgisk indgreb Yderligere udredning af patienten baseret på ikke indicerede undersøgelser og konsekvensløse svar Ængstelse hos patienten Unødige omkostninger ved blodprøvetagning og analysering