Unges alkoholkultur hvilke kulturelle faktorer kendes hvad betyder det for indsats og forebyggelse? Jakob Demant Sociologisk Institut

Relaterede dokumenter
HVORFOR DRIKKER DANSKE UNGE, SOM DE GØR, OG HVILKE KONSEKVENSER KAN DET HAVE?

UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD

Rusmidler i præstationskulturen

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

ALKOHOL - VEDBÆK JAKOB DEMANT LEKTOR. Center for Rusmiddelforskning Psykologisk Institut

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Bilag 2: Interviewguide

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

Jeg var mor for min egen mor

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

Troværdighed i oplysningen til unge om alkohol

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

Sociologiske aspekter

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Thomas Ernst - Skuespiller

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

MINDRE DRUK. MERE FEST

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Den skal kun være til unge

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Motivational interviewing.

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Drikker dit barn for meget?

Bilag 3 til spritstrategien

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Nu bliver det seriøst!

Unge, motivation og uddannelse

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning.

HVILKEN ROLLE SPILLER KØN, NÅR UNGE DRIKKER SIG FULDE OG GÅR I BYEN?

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E)

Benedicte Clausen

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Prinsesse Sommer Sol: Gimpe: TilliTwist: Muffe Mose:

Hvem er jeg? Og hvordan påvirker det min tid i gymnasiet?

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Temadag om forebyggelsesaktiviteter i kommunen koblet til nationale kampagner om tobak og alkohol Den 26. februar 2018

Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

My Story. Undersøgelsen

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

DESIGN OG ERFARINGER

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Multikunstnerne eller meget pressede unge

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

SSP-årsmøde 17. marts Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen Center for Ungdomsforskning

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Bilag 4: Elevinterview 3

Alkoholdialog og motivation

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Ung i dag ung i Gentofte

Social årsplan Ungemiljø

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Klasseaftaler og regler om alkohol

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

Transkript:

Unges alkoholkultur hvilke kulturelle faktorer kendes hvad betyder det for indsats og forebyggelse? Jakob Demant Sociologisk Institut

Hvad sker der med unges forbrug ved udgangen af 9.klasse? 05/12/2017 2

05/12/2017 3 Mine pointer: Psykologiske og neurologiske personligheds faktorer: Sensations søgning og selvkontrol Sociologiske faktorer: Sociale faktorer (alder) og situationelle faktorer (steder og events) Et nedslag: 9.klasse som overgang til ungdomsuddannelserne Forebyggelse: Personlighedsrettet forebyggelse, Strukturel og situationsbestemt forebyggelse

05/12/2017 4 Selvkontrol: Anerkendt som en afgørende faktor i forståelsen af rusmiddelbrug og kriminel adfærd Et individ med lav selv kontrol vil have en tendens til at forfølge umiddelbare tilfredsstillelse, hvor et individ med høj selv kontrol vil udsætte den umiddelbare forfølgelse af tilfredsstillelse og i stedet forfølge mål med længere horisont. (Gottfredson 1990:96).

05/12/2017 5 Unge menneskers kapacitet for planlægning og undersøgelser af langtidsperspektiver Udviklingen af de styrende (executive) funktioner i individet kan kontinuerligt udvikle sig igennem ungdommen, herunder processer til af hæmnings kontrol, arbejdshukommelse og kognitiv fleksibilitet (Zelazo and Carlson 2012:354; Diamond 2013:134). Præfrontale cortex, den del af hjernen der styrer individet evne til at planlægge og afsøge langsigtede perspektiver, er ikke udviklet før midt i 20erne (Willoughby et al. 2014:71). Derfor er de bagerste hjerne komponenter domineret af de mere varme-systemer. Derfor bliver de stærke følelsesmæssige reaktioner også sandsynlige og selvkontrol falder i baggrunden (Duckworth and Steinberg 2015:32; Hay and Meldrum 2016:150; Willoughby et al. 2014:70).

Sociologisk Institut Jakob Demant Den gode nyhed og det vi ikke forstår Personlighedstræk kan på den ene side forklare hvorfor de unge drikker. Vi kan også se at unge har udviklet højere grad af selv kontrol over de sidste ca 20 år Fald i alkoholforbrug, ungdomskriminalitet i mange vestlige lande. Foreneligt pga den større fokus på evnen til kontrol og udvikling af langtidshorisonten hos unge Men hvorfor begynder de unge så at drikke lige efter 9. klasse? Hvorfor ser vi ikke samme udtalte effekt her?

05/12/2017 7 Hvad sker der i udgangen af 9.klasse? Hvilke sociologiske forklaringer er mulige?

Sociologisk Institut Jakob Demant Identitetsmæssige og sociale betydninger af rusmidler En hvilke som helst given handling er et resultat af en serie af sociale oplevelser igennem hvilket personen opnår en forståelse af adfærdens mening, og forståelse og bedømmelser af objekter og situationer, hvilket er med til at gøre aktiviteten muligt og attraktiv (p. 235). Howard S. Becker I American Journal of Sociology Vol. 59, No. 3 (Nov., 1953) Jeg vil nu diskutere alkoholens betydninger og forandringer ud fra fokusgruppe studier af udskolingsunge fra 2004 (Demant & Järvinen), 2010 (Demant) og 2017 (Demant og Tolstrup). >> 2017 data er kun foreløbigt analyseret <<

Modenhed og alder (2004) Pige (9.klasse): Klassen blev ligesom delt op på den måde ( ) Der var festgruppen, som var sammen i skolen, og så var der de andre ( ) Det var sådan en konkurrence i fest og i druk. Den, der havde prøvet mest, den skulle råbe op ( ) Det var os, der fandt på tingene, kan man godt sige( ) Og nu er I også begyndt [henvendt til mainstream gruppen] Og det er nok fordi, I ikke har gået til fest så lang tid, som vi har ( ) at I synes, at de fester I har, det er mange ik. Fordi der måske er én hver anden uge, men når man går i byen hver weekend og tit to dage hver weekend, så synes jeg ikke, det er mange. Derfor synes jeg, det lyder sjovt ( ) Altså for mit vedkommende så er det nok, fordi jeg går så meget på X (et diskotek), så jeg synes, privatfester er sådan et lavere gear ( ) 9

Hvilke forandringer er der i kulturen (9.klasse, 2010 [og 2017])? + Alkoholpraksis er stadig med til at selektere de unge i smarte og mindre smarte. De unge der drikker ses i nogen grad stadig som foran og mere modne + Alkohol er stadig en central markør i konstruktionen af modenhed. Dog slet ikke så manifest. Og i højere grad når de unge ser frem i tiden. - Fravalg af at drikke er accepteret og udbredt Også blandt de drikkende - Performance-orientering - Refleksion omkring konsekvenser af alkoholbrug - Kontrol- og risikoperspektiv (Tryghed & Sundhed)

Tab af kontrol - er det omvendte af sejt (2010, provinsfolkeskole) Moderator: Hvad synes I om det der med, at man brækker sig? Oskar: Det er ikke, det er ikke fedt tror jeg. Nicklas: Det er en der ikke kan styre det og kommer til at drikke alt, alt for meget ( ) Oskar: Det er jo ikke rart når man. Jens: Det er ikke rart at se på. Oskar: Man får det helt dårligt selv. Rune: Så længe det ikke er til hver eneste fest. Moderator: Så det er ikke noget der sådan er sejt at gøre? Bo: At brække sig? Nej. [Flere siger nej]. Oskar: Nej det er lige det omvendte. 11

05/12/2017 12 Tab af kontrol (2017, Kbh folkeskole) B: At drikke sig så fuld, at man kaster op og jeg kommer lige med min egen holdning først. Jeg synes lidt det er fint nok nogle gange, men jeg synes ikke, at det er skal hver gang man skal drikke, men jeg tror sådan en voksens holdning vil nok sige, at det ikke er okay, men jeg tror at os unge vil sige, at det er fint nok. C: Hvis det er til hver fest, så synes folk nok, at det er lidt sådan Det skal max ske et par gange. K: Jeg tror stadig, at folk kommer til at tænke sådan lidt: arh okay. S: Jeg tror man bliver drillet med det, men ikke så meget at folk siger: nu skal du lige. I: Jeg tror heller ikke at de har noget imod det, men jeg tror bare at det er anderledes end når nogen af os brækker os, så er det jo ikke fordi at det er mega pinligt. Jeg tror bare på gymnasiet er man jo ældre og folk har mere erfaring, så de burde have styr på.

Plads til hver sin livsstil? (2010 data, provins) Sidsel: Jeg har det også sådan, ja du har det som om du nyder livet [henvendt til Lone der drikker meget], ja, men, men nyder man livet, er det virkeligt at nyde livet, at drikke sig fuld ( ) Lone: Jeg synes bare ( ) Sidsel: (afbryder Lone) Ja det er nemlig lidt din, altså hvor min måske er noget andet og Helles er noget helt andet og Isabellas er noget. Der er forskellige måder at nyde livet på. Bare når man er teenager, så er det som om, at den mest normale måde, at nyde livet på er, er bare at feste igennem ( ) Helle: Hvis man for eksempel ser på facebook, at der er en eller anden, der lige har skrevet ej jeg var til fest i går og det var helt vildt fedt og jeg blev bare så fuld. Det er bare sådan noget - wow du er sej eller hvad, altså det ( ) Altså jeg føler ikke det på nogen måde er sejt og gå til fester og sådan nogle ting. 13

Alkohol er en del af det at blive voksen eller? Moderator: Du Sidsel og Mette, du har sådan sagt på et tidspunkt, at Lone var, måske var et skridt foran, og Mette du sagde, at du var ikke rigtig inde i den cirkel ( ) som om at, at de er foran, dem der drikker eller hvordan? Lone: [fni]. Sidsel: Det, selvfølgelig, det er et tegn på, man er blevet lidt mere voksen ( ) altså mine forældre siger, du kan godt lige vente et stykke tid til du er lidt ældre, altså som om man skal være ældre for at drikke ikke også, der er, der er Lone måske bare ( ) Lone: Mere udviklet eller hvad man siger. Mette: Mere voksen i det på en måde. Anne: Eller hvad man siger Lone [fni]. Sidsel: Nej du behøves ikke være udviklet, bare taget det skridt tættere. Isabella: Der er jeg faktisk, der er jeg faktisk ikke enig, fordi jeg tror ikke det har noget med at gøre, at Lone er mere voksen end os andre. Sidsel: Nej nu mener jeg heller ikke voksen. 14

05/12/2017 15 Forventningerne til ungdomsuddanelserne I fokusgruppediskussionerne er det ikke unormalt at 9.klasses unge forventer at gymnasieunge drikker mellem 20-30 genstande når de er til fest

05/12/2017 16 Forskellige institutionelle strukturer for fester (2017 data) C: Jeg tror på en eller anden måde, at der er et andet pres, når man kommer i gymnasiet. S: Der er jo heller ikke de samme fester [i folkeskolen], hvor der bliver linet op til at du skal drikke alkohol. L: Altså sådan en situation på gymnasiet som f.eks. fredagscafé det slutter jo kl. 18 og så skal man jo lidt noget derefter og så har man allerede fået meget at drikke dér [til fredagscafé], men så skal man jo også videre måske helt ud på natten. Så derfor kommer der jo meget indenbords bare på dén aften. Og hvis det er sådan noget som sker et par gange om måneden plus privatfester plus et eller andet gym-fest, så kan det jo hurtigt blive til noget. Fest for de få => fest for alle. En social integrative faktor

05/12/2017 17 9.Klasse som socialisering (i) (provins gymnasium 2010) Det har man i hvert fald bare hørt, at de er sådan meget vilde på gymnasiet ikke også. Så tror jeg bare også at det bliver endnu sværere, hvis man kommer og så aldrig har drukket ( ) så synes jeg lige så godt man kan starte i niende, hvor det ligesom er nyt for alle (Rose )

Jakob Demant Forebyggelse nu og fremover Selvkontrol og forebyggelse Selvidentitet og forebyggelse Situationer Objekt Individet objekt for forandringen Gruppen og individet i gruppen Stedet, rummet og institutioner Teori Psykologisk og neurologisk forandring De symbolske og kulturelle forståelser af at drikke og gå i byen Manipulation af mulighedstruktur Forebyggelse 1 Diverse skillsbased primærkforebyggelse Social norms approach Situational ciime prevention Forebyggelse 2 Personality targeted prevention (Conrod) Socialnetværksbaserede tilgange (?) Strukturel forebyggelse Medie Kasserumsbaseret => Quantified self Kasserumsbaseret => Quantified self Policing (test), arkitektur, udbud mv..

05/12/2017 19 Tak for opærksomheden jd@soc.ku.dk @jakobdemant