Sekretariatschef Susanne Nielsen

Relaterede dokumenter
Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 15. januar 2014 Bidragsforhøjelse. Refinansiering. Aftalt fast ydelse. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 2. december 2016 Bidragsforhøjelse. Institutskifte. Rådgivning. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 9. marts 2017 Indfrielsesomkostninger. Cand.jur. Keld Overvad Steffensen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 4. januar 2017 Bidragsforhøjelse. Indfrielsesvilkår. Rådgivning. Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 18. september 2015 Bidragsforhøjelse. Rentefastsættelse. Kortrentelån F1. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

afsagt den 30. juni 2015

afsagt den 18. september 2015 Til- og fravalg af afdragsfrihed. Bidragsforhøjelse. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

afsagt den 27. marts 2013

HVAD ER ET REALKREDITLÅN YDET AF BRFKREDIT?

Hvad er et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit

Jyske Rentetilpasning

Påbud for overtrædelse af bekendtgørelse om god skik for boligkredit 11, stk. 2

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om at instituttet skulle omlægge det indestående lån. Instituttet påstod frifindelse.

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

LÅNTYPER Privatkunder 8. marts 2017

LÅNTYPER Privatkunder 1. juli 2016

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 2

afsagt den 9. juni 2016 Indfrielsesvilkår. Variabelt forrentet obligationslån med renteloft. Cand.jur. Keld Overvad Steffensen

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Ordforklaring til Långuide

Dansk realkredit er billig

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 5

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

afsagt den 27. januar 2015 Ekspedition af låneomlægning. Prioritetsstilling. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån

Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 48 a, stk. 1, jf. 53 b, stk. 1 og 5

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017

Konsekvensberegning vedr. ejendommen Stationsvej 5, 4760 Vordingborg m.fl.

Oversigt over lån. Finansieringseksempel oktober Pantnummer Kunde A/B NAVERPARKEN. Ejendom Navervej 9-11, 8600 Silkeborg

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 2

Lånetilbud. Pakkeløsning

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

A/B Julius c/o Boelskifte Administration Solbjergvej Frederiksberg. Vejledende beregning af låneomlægning

A/B Julius c/o Boelskifte Administration Solbjergvej Frederiksberg. Vejledende beregning af låneomlægning

Konsekvensberegning vedr. ejendommen Margrethevang 18A, 5600 Faaborg m.fl.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

afsagt den 27. maj 2016 Beregning af tinglysningsafgift. Erstatningsansvar. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Låntager og pantsætter (herefter kaldet låntager) Lejerbo Hvidovre afd , cvr , Gl Køge Landevej 26, Postboks 304, 2500 Valby

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Nutidsværdi af samlede ydelser års ydelse Før skat Efter skat

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 48 a, stk. 1, jf. 53 b, stk. 1 og 5

Sekretariatschef Susanne Nielsen

Kontakt venligst Jørgen Mortensen på telefonnr eller Mads Stampe på telefonnr , hvis der er behov for yderligere oplysninger.

SDO-lovgivningen og dens betydning

Påbud og påtale om at sikre et fyldestgørende og retvisende aftalegrundlag for lån med referencerente

Omlægningsberegning. Ejerlejlighed nr. 1 af 633 Sundbyøster, København Lyneborggade M.Fl., 2300 København S

Fremtidens realkredit

Boliglån med variabel rente

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

afsagt den 18. september 2015 Hæftelsesforhold. Rådgivning. Frigørelse for gældsansvar. Sekretariatschef Susanne Nielsen

Fremtidens realkredit

afsagt den 20. december 2013

Foto: Scanpix/Iris. Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Fastkursaftalen er indgået den 5. november 2010 kl. 13:26 på nedenstående vilkår. Kontakt straks Nykredit ved uenighed om aftalens indhold.

Nutidsværdi af samlede ydelser

Lejerbo, Hvidovre afd Den

Omlægningsberegning 3. september 2012

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade Esbjerg

Nyt lån nr. 1.1 Nuværende lån Forskel/total Låntype Kontantlån Kontantlån Hovedstol DKK DKK Afdragsform Annuitet Annuitet

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. juni 2019

Omlægningsberegning 3. september 2012

FlexLife. Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.

Undersøgelse af realkreditinstitutters oplysning om kursskæring til private kunder før, under og efter aftaleindgåelse

FlexLife. Et nyt lån du kan forme, som du vil. Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.

Antal lån 1 3. Hovedstol DKK. Løbetid 24 år 24 år Terminer pr. år 12

U D S K R I F T A F D O M B O G E N F 0 R K Ø B E N H A V N S B Y R E T S A F D E L I N G N.

LR Realkredits generelle lånevilkår

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

1 RD Cibor år Annuitet / 4,89 Afdragsfri 4 terminer. Forudsætning for udbetaling af lånet side 2 Vigtigt at vide

2016/1 LSF 187 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni Fremsat den 5. april 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag.

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Sekretariatschef Susanne Nielsen

LR Realkredits generelle lånevilkår

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Fremtidens realkredit

N. Valg af valuta. Rådgiveransvar. Ekspeditionsfejl. Cand.jur. Keld Overvad Steffensen

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge København V.

Transkript:

21603083 Bidragsforhøjelse. Klagerne optog i oktober 2014 et F1 lån på 4.078.000 kr. hos det indklagede reakreditinstitut. Refinansieringsprofilen på lånet blev i april 2015 ændret til F3. Klagerne fik yderligere i september 2015 udbetalt et tillægslån F3 på 618.000 kr. Af låne- og pantsætningsaftalerne samt af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at bidrag og beregningsprincipper fastsattes og kunne ændres af instituttet. Instituttet varslede i februar 2016 bidragsforhøjelser på klagernes lån, som betød det, at den årlige bidragssats pr. 1. juli 2016 ville stige til 1,072 pct. for lånet på 4.078.000 kr. og til 1,65 pct. for lånet på 618.000 kr. Klagerne protesterede i februar 2016 forgæves over bidragsforhøjelserne, som de relativ kort tid før varslingen havde forsøgt at undgå ved at tage F3 lån. Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkende, principalt at bidragsforhøjelserne på klagernes to lån var foretaget med urette, subsidiært at klagerne skulle stilles, som om de to realkreditlån var optaget som F1 rentetilpasningslån med den virkning, dels at lånene skulle være rentetilpasset henholdsvis den 1. juli 2016 og 1. oktober 2016, dels at lånene med virkning fra disse datoer skulle kunne opsiges på gældende vilkår. Instituttet påstod frifindelse. Nævnet bemærkede, at klagerne ikke umiddelbart havde anfægtet hjemlen i aftalegrundlaget til bidragsforhøjelser, men derimod havde anfægtet forhøjelserne i relation til rimelighed, de givne begrundelser samt den konkrete rådgivning, som klagerene fik i forbindelse med profilskiftet. Nævnet fandt ikke, at bidragsforhøjelserne kunne anses for åbenbart urimelige eller anses for vilkårlige, idet de var foretaget ensartet for kunder og lån. Der var endvidere ikke grundlag for at kræve en særlig dokumentation for de begrundelser, som instituttet havde anført som årsag til forhøjelserne, og der var heller ikke på anden måde grundlag for at kræve efterprøvelse af disse. Selv om varslingen af bidragsforhøjelsen skete kun ca. 10 måneder efter profilændringen og 4 måneder efter låneoptagelsen, var der i overensstemmelse med nævnspraksis ikke grundlag for at rejse kritik af instituttets fremgangsmåde. Nævnet henviste herved til, at instituttet af blandt andet konkurrence- og fondsbørsmæssige årsager måtte være berettiget og forpligtet til ikke at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kom, at der, uanset hvornår en prisændring offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før. Klagerne var endvidere ikke blevet tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Herefter, og da der var hjemmel til bidragsforhøjelsen, frifandt Nævnet som følge af det anførte realkreditinstituttet. K E N D E L S E afsagt den 2. december 2016 JOURNAL NR.: 2016-01-03-083-T INSTITUT: Totalkredit A/S KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse. DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 4. november 2016 SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN: Henrik Waaben (formand) Bent Olufsen Morten B. Pedersen Lars K. Madsen Anne Vibeke Ellegaard Povlsen

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER: Det indklagede realkreditinstitut afgav den 22. oktober 2014 gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter tilbud til klagerne vedrørende et tilpasningslån F1 på 4.078.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår følgende: Oplysninger om nyt lån Hovedtal Tilpasningslån (F1) variabel rente Løbetid i år 26 Det lånte beløb i kr. 4.078.000 Obligationshovedstol i kr. 4.030.242 Renteprocent pr. år 0,2817 Tilbudskurs 101,19 1. års ydelse pr. måned før skat 16.198 1. års ydelse pr. måned efter skat (29,60%) 15.218 1. års rente og bidrag i kr. 40.852 Bidragssats i procent pr. år 0,7480 Årlige omkostninger i procent før skat (ÅOP) 1,2 Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat 0,9 Afdragsform Annuitet Antal terminer pr. år 4 Nutidsværdi i kr. efter skat ved en kalkulationsrente på 2,50% 3.321.861 Bidrag beregnes af lånets restgæld. Lånets anførte bidragssats forhøjes til 0,8464 procent pr. år fra den 1. januar 2015, svarende til en forhøjelse af bidraget på 335 kr. pr. måned før skat. Hvis lånet udbetales efter denne dato, vil den nye bidragssats gælde fra udbetalingsdatoen. I de viste beregninger er der ikke taget højde for forhøjelsen. Læs mere om bidragssats i Långuiden Lånetilbuddet var vedlagt en låne- og pantsætningsaftale, hvoraf følgende fremgår af de særlige bestemmelser: Vilkår for lånet For lånet gælder de af (indklagedes) bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede Almindelige forretningsbestemmelser i Långuiden samt Særlige bestemmelser i nærværende låne- og pantsætningsaftale. Bidrag Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af (indklagede) Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet. Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter (indklagedes) beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor(er) med mindst 3 måneders varsel forud for en termin. (Indklagede) kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om 2

ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil. Det tilbudte lån blev efter det oplyste udbetalt den 31. oktober 2014. Klagerne indgik den 16. april 2015 en refinansieringsaftale med indklagede, hvorefter refinansieringsprofilen på F1 lånet pr. 1. juli 2015 skulle ændres til F3. Indklagede fremsendte den 25. august 2015 gennem det låneformidlende pengeinstitut et tilbud til klagerne vedrørende et tillægslån på 618.000 kr. som tilpasningslån F3. Af lånetilbuddet fremgår følgende: Oplysninger om nyt lån Hovedtal Tilpasningslån (F3) variabel rente Lånebeløb (hovedstol) 618.000 Obligationshovedstol 607.568 Ydelse pr. måned 1. år før skat 2.807 Ydelse pr. måned 1. år efter skat (28,60%) 2.576 Heraf afdrag pr. måned 1. år 1.980 Rentesats i procent pr. år 0,3789 Debitorrente i procent pr. år 0,4000 Bidragssats i procent pr. år 1,2500 Årlige omkostninger i procent før skat (ÅOP) 1,9 Rente Variabel Lånets løbetid i år¹ 25 Kurs 101,72 Samlet beløb der skal betales i lånets løbetid 748.132 Anslået beløb til udbetaling 600.613 Nutidsværdi efter skat ved en kalkulationsrente på 2,50% 537.790 Långiver (Indklagede) Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden Lånetilbuddet var vedlagt en låne- og pantsætningsaftale, som i de særlige bestemmelser indeholder tilsvarende vilkår som låne- og pantsætningsaftalen vedrørende lånet på 4.078.000 kr. Det tilbudte tillægslån blev efter det oplyste udbetalt den 11. september 2015. Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag: Bidrag Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet. Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved 3

obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse. Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen). Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af (indklagede) på den af (indklagede) valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån. Kursskæring (kursfradrag ved udbetaling/refinansiering og kurstillæg ved indfrielse) er afhængigt af den valgte låntype herunder hyppigheden hvormed lånetypen refinansieres. Se nærmere om kursfradrag og kurstillæg i de almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel. Gældende gebyrer fremgår af (indklagedes) prisblad, som kan findes på (indklagedes hjemmeside) Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring). Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable. Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. (Indklagede) kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold. Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende. a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis, b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag (indklagedes) udlån, c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af * øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital, ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens, øgede skatter eller afgifter, øgede distributionsomkostninger eller generelle garantiordninger, d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab, e) Behov for ændringer i sammensætningen af (indklagedes) låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente f) Behov for at motivere (indklagedes) kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag, g) Øgede risici, herunder operationelle risici, 4

h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet, i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af (indklagedes) kapacitet og ressourcer, j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur, k) Låntagers betalingsmisligholdelse, l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med (indklagede) eller m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed. Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som (indklagede) ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i (indklagedes) prisblad, som er tilgængeligt på (indklagedes hjemmeside) Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelser over for klagerne: Den 1. juli 2016 forhøjer (indklagede) bidragssatserne. Det gør vi, fordi (indklagede) skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start og stiger stadig. Derfor skal vi i (indklagede) øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. Jeres lån i (indklagede) er med afdrag, men har ikke den samme rente i hele løbetiden. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i (indklagede) Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag. Se, hvad forhøjelsen koster jer Låntype Tilpasningslån (F3) variabel rente Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 3.824.180,11 Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,7480 Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,0720 Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 3.097,58 I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også. Læs bagsiden af brevet Hvis I vil vide mere om jeres muligheder for at ændre jeres lån, finder I flere oplysninger på bagsiden af dette brev. - 0 Se, hvad forhøjelsen koster jer Låntype Tilpasningslån (F3) variabel rente Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 598.956,63 Nuværende årlig bidragssats i pct. 1,2500 Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,6500 5

Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 598,96 I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også. Læs bagsiden af brevet Hvis I vil vide mere om jeres muligheder for at ændre jeres lån, finder I flere oplysninger på bagsiden af dette brev. Klagerne protesterede den 25. februar 2016 til indklagede over bidragsforhøjelserne. Undertegnede klager hermed over størrelsen af de bidragsforhøjelser, som (indklagede) ved breve af 4. februar 2016 har varslet på vores realkreditlån. Sagens baggrund: Pr. 1. november 2014 optog vi et F1 lån med afdrag på godt 4 mio. kr. i forbindelse med huskøb. Lånet skulle rentetilpasses den 30. juni 2015. På grund af en betragtelig forhøjelse af bidragssatsen drøftede vi eventuelle alternativer med vores bank. Banken frarådede os at forlænge F1 lånet på grund af bidragsforhøjelsen og på grund af (indklagedes) anbefalinger vedrørende F1 lån. Vi fulgte anbefalingen, da vi med et F3 lån ville opnå større sikkerhed i forhold til rente, og vi ville undgå en bidragsforhøjelse. Derfor konverterede vi lånet til et F3 lån. Sideløbende havde vi et F1 lån i vores sommerhus, der skulle rentetilpasses pr. 1. oktober 2015, og på baggrund af samme overvejelser og anbefalinger fra bankens side besluttede vi os for at indfri lånet og i stedet for at optage et F3 lån, nu med pant i vores bolig i København. Juridiske overvejelser Den bidragsstigning, I har varslet, betyder en bidragsforhøjelse på ca. 40% på det store lån (fra ca. 28.600 kr. til ca. 41.000 kr. om året) og ca. 30% på det mindre lån (fra 7.400 kr. til 9.800 kr. om året). Det fremgår af aftalevilkårene, at der som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af (indklagede) Dette indebærer, at (indklagede), efter vores opfattelse indenfor visse grænser, af egen drift kan forhøje bidragssatsen. Disse grænser skal ses i lyset af, at der er tale om forbrugeraftaler indgået mellem ulige parter, og navnlig i lyset af, at rentetilpasningslån i realiteten er uopsigelige mellem rentetilpasningerne, idet en opsigelse og indfrielse og optagelse af nyt lån medfører uforholdsmæssige høje omkostninger for låntager, hvis det ikke sker i forbindelse med rentetilpasningen. På baggrund heraf er det vores opfattelse, at (indklagede) har vide rammer i forhold til at fastsætte bidragssatsen, når låntager er førstegangslåntager (låntager kan bare vælge anden långiver), men også, dog i mindre omfang, når et rentetilpasningslån skal rentetilpasses, idet en opsigelse og indfrielse af lånet kan ske på nogle for låntager rimelige vilkår. I vores situation har vi for henholdsvis 4 og 7 måneder før varslingen om bidragsforhøjelser efter konkrete drøftelser med vores bank konverteret vores F1 lån til F3 lån. Denne beslutning indebar en højere rente, en større sikkerhed i forhold til renteudsving, en væsentlig længere bindingsperiode i forhold til at kunne opsige lånet på rimelige vilkår, og ikke mindst undgik vi den uforholdsmæssige høje bidragsforhøjelse, som da var blevet pålagt F1 lån. Det er efter vores opfattelse denne kontekst, jeres aktuelle bidragsforhøjelse skal ses i lyset af i forhold til os. 6

Dette indebærer efter vores opfattelse, at når (indklagede) vælger at forhøje bidragssatserne med mellem 30% og 40%, så vil det i visse situationer efter en konkret vurdering ikke blot være udtryk for utrolig dårlig kundepleje og uhørt arrogance, men også være utilbørligt og stride mod redelig handlemåde. Vi har i samråd med jeres rådgiver for få måneder siden og efter en samlet vurdering ændret vores lån, således at rentetilpasningen nu sker hver tredje år, og renten er højere. Det accepterede vi, fordi det ville betyde, at vi ville undgå den meget markante bidragsforhøjelse på F1 lån. Jeres aktuelle bidragsforhøjelse betyder nu, at vores lånevilkår er blevet væsentligt forringet på få måneder, fordi vi nu skal betale en bidragssats, der er næsten lige så høj som den sats, vi skulle have betalt, hvis vi havde beholdt vores F1 lån, men hvad værre er, så er vi i dag reelt stavnsbundet til (indklagede) i 3 år i stedet for 1 år. (Indklagede) har allerede på det tidspunkt, vi optog F3 lånene, vidst, at bidragssatserne i nær fremtid ville blive forhøjet, og det burde jeres rådgiver (bankens rådgiver) tillige have været bekendt med og rådgivet os om, hvilket ville have betydet, at vi aldrig ville have valgt F3 lån, men i stedet for opsagt lånene hos (indklagede) Set i lyset af dette hændelsesforløb er det vores opfattelse, at indklagede har handlet utilbørligt og i strid med redelig handlemåde og har svigtet sit rådgiveransvar, hvorfor den varslede bidragsforhøjelse ikke kan gøres gældende mod os. Det er dette synspunkt, der ligger til grund for den principale påstand. I forhold til den subsidiære påstand gøres det gældende, at forudsætningerne for at optage et F3 lån er bristede og bygger på urigtige oplysninger fra (indklagedes) side, hvorfor vi skal stilles, som om vi ikke havde optaget F3 lån, men i stedet havde fortsat med F1 lån. Indklagede besvarede ved e-mail af 3. marts 2016 klagernes henvendelse: Jeg vil gerne starte med at beklage, at du oplever det utilfredsstillende, at bidraget på dit lån stiger kort tid efter at lånets profil er ændret fra F1 til F3. Du skal være opmærksom på, at bidragssatsen på F3-lånet ikke er øget med mere end bidragssatsen på F1-lånet. Bidraget er derfor fortsat lavere på F3- lånet. Betaler du afdrag på lånet, er forskellen på afdraget desuden uændret. Du har samtidig fortsat sikkerhed for, at renten er uændret i de kommende 3 år. Ingen kunder eller rådgivere er blevet informeret om prisændringen, inden den blev offentliggjort. Derfor har det ikke været muligt at informere dig om prisændringen før nu. Du har stadig mulighed for at indfri og omlægge dit lån til et andet lån. Hvis du vil omlægge dit lån, skal du sammenholde omkostningerne ved omlægningen med dine ønsker til blandt andet hvor meget risiko for rentestigninger, du accepterer. Vælger du et Tilpasningslån, skal du være opmærksom på, at lånet i en periode kun kan indfries til markedskursen. Det vil sige, at vælger du et Tilpasningslån længere ude af rentekurven, skal du være opmærksom på, at lånet i en periode kun kan indfries til markedskursen, som kan være over kurs 100, indtil lånet igen skal rentetilpasses. Jo længere periode du vælger imellem rentetilpasningerne, jo mere vil markedskursen svinge. Fx er et F5-lån mere kursfølsomt end et F1- eller F3-lån. Helt overordnet forhøjer vi bidragssatserne for alle eksisterende og nye lån i (indklagede), fordi bidragene er vores primære indtjeningskilde. En øget 7

indtjening over de kommende år sikrer, at (det koncernforbundne realkreditinstitut/indklagede) fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. For via en øget indtjening formår vi både at honorere myndighedernes nuværende krav og ruste os til de nye, markant højere krav, vi ved, er på vej. Børsnotering betyder lavere forhøjelse af bidragssatserne Som du måske har hørt, planlægger (det koncernforbundne realkreditinstitut) en børsnotering. Børsnoteringen tilfører os en del ekstra kapital og det har den klare fordel for vores kunder, at vi forhøjer bidragssatserne markant mindre pr. 1. juli i år, end vi havde været tvunget til uden en børsnotering. Bidragssatsen er ikke den samme på alle realkreditlån Låntypen har stor betydning for, hvilken bidragssats du betaler. For myndighederne har stillet nye krav til, hvordan vores lånebestand er sammensat. Vi skal blandt andet sikre, at flere kunder vælger at afdrage på deres lån og vælger lån med fast rente og det gælder især de lån, som har en høj belåningsgrad. Derfor får lån, som har variabel rente og afdragsfrihed i stedet for fast rente og afdrag, de højeste bidragssatser. Og derfor har lån med fast rente og afdrag fortsat de laveste bidragssatser. Betingelser for forhøjelse af bidragssatser Det følger af din låneaftale, at (indklagedes) almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i (indklagedes) Långuide, er en del af lånets vilkår. Af disse forretningsbestemmelser fremgår blandt andet, at lånets bidrag kan ændres i lånets løbetid. Som uddybning fremgår følgende: Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende. a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis, b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag (indklagedes) udlån, c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af * øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital, ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens, øgede skatter eller afgifter, øgede distributionsomkostninger eller generelle garantiordninger, d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab, e) Behov for ændringer i sammensætningen af (indklagedes) låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente f) Behov for at motivere (indklagedes) kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag, Forhøjelsen pr. 1. juli 2016 er begrundet i pkt. a), b), c), e) og f). Forhøjelsen er derfor sket i overensstemmelse med både aftalegrundlaget og reglerne om god skik for finansielle virksomheder. 8

Du kan læse om dine muligheder for at klage til Realkreditankenævnet på Klagerne indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet. PARTERNES PÅSTANDE: Klagerne påstår indklagede tilpligtet at anerkende, principalt at bidragsforhøjelsen på deres to lån er foretaget med urette, subsidiært at klagerne skal stilles, som om de to realkreditlån er optaget som F1 rentetilpasningslån med den virkning, dels at lånene skulle være rentetilpasset henholdsvis den 1. juli 2016 og 1. oktober 2016, dels at lånene med virkning fra disse datoer skal kunne opsiges på gældende vilkår. Indklagede påstår frifindelse. KLAGERNES FREMSTILLING: Klagerne anfører, at klagen omhandler størrelsen af de bidragsforhøjelser, som indklagede ved breve af 4. februar 2016 varslede på deres realkreditlån. De henviser til deres klage af 25. februar 2016 til indklagede, idet de skal præcisere: At at kurstabet for dem ved en førtidig indfrielse vil være på 45.000 kr., og de gennemførte forhøjelser ikke alene er udtryk for dårlig kundepleje og uhørt arrogance, utilbørlighed og stridende mod redelig handlemåde, men i øvrigt også er ganske urimelige. De henviser endvidere til indklagedes afvisning af klagen ved mail af 3. marts 2016. Til indklagedes udtalelse til Ankenævnet har de følgende bemærkninger: Indklagede har hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at den markante bidragsforhøjelse skyldes aktuelle, skærpede kapitalkrav hverken fra nationalt hold eller internationalt, herunder fra Basel-Komiteen. Det er deres opfattelse, at forhøjelserne af bidragssatserne skyldes en kommende børsnotering, der skal fremme noteringen til gunst for kommende aktionærer og til skade for nuværende låntagere. Det er deres opfattelse, at dette ikke ifølge 9

låneaftalen er et lovligt mål at følge, hvorfor dette i sig selv bør føre til, at bidragsforhøjelsen i en størrelsesorden som den, de er blevet udsat for, helt eller delvist bør tilsidesættes som uberettiget. INDKLAGEDES FREMSTILLING: Indklagede oplyser, at klagerne den 31. oktober 2014 på grundlag af lånetilbud af 22. oktober 2014 fik udbetalt et 26-årigt tilpasningslån(f1) på 4.078.000 kr. Bidraget på lånet blev fastsat til 0,748 pct. ud fra et belåningsinterval på 1-79 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 5.230.000 kr. I forbindelse med refinansieringen den 1. juli 2015 blev lånets profil ændret til tilpasningslån (F3) uden afdragsfrihed. Lånet refinansieres næste gang den 30. juni 2018. Ved profilændringen blev bidraget uændret fastsat til 0,748 pct. Bidraget blev pr. den 1. juli 2016 forhøjet 1,072 pct. Klagerne fik den 11. september 2015 udbetalt endnu et lån et 25- årigt tilpasningslån(f3) på 618.000 kr. Lånet refinansieres næste gang den 30. juni 2018. Bidraget på lånet blev ved udbetalingen fastsat til 1,25 pct. ud fra et belåningsinterval på 67-77 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 5.995.000 kr. Bidraget blev pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 1,65 pct. Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016 Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen. Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen: Begrundelseskrav Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser. 10

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier. Øget krav om polstring. Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, (indklagede) gør, når vi hæver bidragssatserne på (indklagede-lån) pr. 1. juli 2016. Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det. (Indklagedes) mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i (indklagedes) Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et (indklagede-lån) Hvorfor stiger bidragssatserne i (indklagede) pr. 1. juli 2016? I det brev, alle kunder i (indklagede) har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at (realkreditkoncernen) som (indklagede) er en del af skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende. Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet markedet ) samtidig deres forventninger til (realkreditkoncernens) kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til (det koncernforbundne realkreditinstitut), jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til (det koncernforbundne realkreditinstitut) Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger. Kendte og ukendte krav i sigte. Konkret medfører de øgede krav, at (realkreditkoncernen) ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag). Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at (realkreditkoncernen) kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger (realkreditkoncernens) indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018. Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at (realkreditkoncernen) kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, 11

der arbejdes på, være en betydelig udfordring for (realkreditkoncernen) Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. altså ud over de 70 mia. kr. når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere. Børsnotering er nødvendig Derfor søger (realkreditkoncernen) en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på (indklagedes) udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i (realkreditkoncernen) og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen. Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside. Hjemmel til bidragsforhøjelse Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klagerne og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalerne fra 2014 og 2015. Disse suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse. Såvel låne- og pantsætningsaftalerne som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånenes løbetid kan ændres af indklagede. Det er indklagedes bestyrelse, der træffer beslutning om bidragsforhøjelser, og indtil beslutningen er truffet kan den ikke indgå i rådgivningen. Forud for beslutningen ligger selvfølgelig et internt arbejde med at forberede eksekvering af den beslutning, der indstilles, men beslutningstidspunktet må være afgørende for, hvornår de nye priser kan indgå i rådgivningen indtil da er det fortrolige overvejelser. Afsløring af fortrolige oplysninger, såsom prisovervejelser, i rådgivningen kan påvirke kursdannelsen på obligationerne, og det vil være i strid med fondsbørsens regler for udstedere. Derudover kan det være en overtrædelse af værdipapirhandelslovens insiderregler at afsløre fortrolige oplysninger. Anbringender Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende, at der er hjemmel i låneaftalerne til at forhøje bidragssatsen, 12

at at at at at den gennemførte bidragsforhøjelse er sket ensartet for alle kunder med samme låntyper, den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik, forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig, forhøjelsen af bidragssatsen er gennemført, fordi indklagede skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til indklagedes kapital og indtjeningsforhold, og der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen. ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER: Klagerne anfægter ikke umiddelbart hjemlen i aftalegrundlaget, hvorefter indklagede kan foretage bidragsforhøjelser. Klagerne anfægter derimod bidragsforhøjelserne i relation til 1) rimelighed, 2) de givne begrundelser samt 3) den konkrete rådgivning, som klagerne fik i forbindelse med profilskifte samt omlægning af lån. Ad 1) Ud fra niveauet for tilsvarende lån og belåningsgrader i branchen finder Nævnet, at bidragsforhøjelserne ikke kan anses for åbenbart urimelige. Nævnet finder endvidere, at de ikke kan anses for vilkårlige, idet de er foretaget ensartet for kunder og lån. Ad 2) Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kræve en særlig dokumentation for de begrundelser, som indklagede har anført som årsag til bidragsforhøjelserne, og at der heller ikke på anden måde er grundlag for at kræve en efterprøvelse af disse. Ad 3) Selv om varslingen af bidragsforhøjelsen skete kun ca. 10 måneder efter profilændringen og 4 måneder efter låneoptagelsen, er der i overensstemmelse med nævnspraksis ikke grundlag for at rejse kritik af indklagedes fremgangsmåde. Nævnet henviser herved til, at indklagede af blandt andet konkurrence- og fondsbørsmæssige årsager må være berettiget og forpligtet til ikke at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kommer, at der, uanset hvornår en prisændring offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før. 13

Klagerne er endvidere, som sagen er oplyst, ikke blevet tilsikret, at bidraget ikke kan stige. Herefter, og da der er hjemmel til bidragsforhøjelsen, kan Nævnet ikke give klagerne medhold i klagen. Som følge af det anførte b e s t e m m e s Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes. Henrik Waaben / Susanne Nielsen 14