Lillestjernen dec. 2015 Indhold i førskoletiden microtiden i Lillestjernen fra 1.2 til skolestart i august. Følgende er en beskrivelse af de vigtigste pædagogiske fokuspunkter, som vi arbejder ud fra med vores førskole-/microbørn. Vi har delt fokuspunkterne op i 4 hovedoverskrifter: Tryghed Sociale kompetencer Selvhjulpenhed Skoleparathed. Tryghed Tryghed er et essentielt behov, der skal sikres for at barnet kan trives og udvikle sig. Tryghedsbehovet hos barnet kommer meget tydeligt til udtryk ved overgangen mellem børnehave og FFO/skole. De fleste børn har glædet sig, men pludselig står man dér og alt er nyt, ukendt og svært. Barnet bevæger sig i et rolleskift fra at være stor og kendt i børnehaven til at blive lille og ny i Lillestjernen. Barnet skal med andre ord: Finde sig til rette, lære nye regler, begå sig socialt i nye sammenhænge, kunne finde rundt og finde ud af, hvor det hører til. For bedst muligt at støtte barnet i dette bliver der i praksis taget en række pædagogiske tiltag. Først og fremmest arbejder vi med en række forberedende tiltag der skal sikre en god, tryg overgang: Børnene besøger Lillestjernen med deres børnehaver. Det betyder, at de har SET stedet og nogle af de voksne, de vil møde igen, når de starter. Forældrene har modtaget informationsmateriale om Lillestjernen, hvilket giver mulighed for at tale sammen med barnet om Lillestjernen og opstarten. Vi afholder overleveringssamtaler med børnehaverne om hvert enkelt barn, så vi bedst muligt kan imødekomme barnets behov. Når barnet starter, prøver vi så vidt muligt at skabe tryghed ved hjælp af tre grundprincipper: Overskuelighed, genkendelighed og forudsigelighed.
Overskuelighed Vi hjælper barnet med at få overblik over stedet. Første dag barnet møder ind, er der en fast garderobeplads, og barnet hører til i en gruppe. Der er guidede rundvisninger på Lillestjernen, og barnet hjælpes- og opfordres til at komme til de voksne for spørgsmål, usikkerhed eller hjælp. Genkendelighed Der er faste ugeprogrammer, og det er så vidt muligt de samme voksne der er gennemgående i de forskellige grupper. De voksne er med børnene rundt på Lillestjernen, således at børnene bliver bekendt med-, og trygge ved de forskellige aktiviteter, der foregår rundt om på stedet. Vi gør børnene bekendte med populære lege og spil på Lillestjernen, så barnet med tiden på egen hånd tør springe ud i tværgående aktiviteter i fritidsdelen (fx høvdingebold i tumlesalen osv.). Genkendelighed handler også om, at de voksne hjælper med at sætte ord på barnets følelser og har fokus på at danne og sikre nye og gamle relationer. Forudsigelighed Forudsigelighed er med til, at barnet ikke bruger unødig energi på at spekulere eller bekymre sig om, hvad der skal ske, eller hvordan det skal gøres. Faste rutiner som fx samling om formiddagen, hvor dagens program gennemgås, hjælper barnet til at kende dagens gang. Ved aktivitetstavlerne kan forældrene, sammen med barnet, se og tale om ugens program. Forudsigelighed, i forhold til tryghed, er også, at barnet oplever og forventer at blive mødt med varm, værdsættende og anerkendende omgangstone. Når barnet føler sig tryg og på hjemmebane, er barnet klar til at indtage Lillestjernen og udnytte de muligheder, der er her på stedet. Barnet er parat til nye udfordringer, til at få nye venner og til skolen med de krav, der stilles der. Sociale kompetencer Når børnene starter i Lillestjernen, har de allerede mange sociale kompetencer. Dog er vi opmærksomme på, at selve skiftet fra en kontekst til en anden, kan medføre lidt signalforvirring og træner derfor børnenes sociale kompetencer i det nye fællesskab. Når barnet starter i Lillestjernen kommer det til at møde mange nye børn og voksne, som det skal forholde sig til og samarbejde med. Der kan være forskel på den måde, man måske talte og legede sammen i børnehaverne og den måde, vi er sammen i Lillestjernen. For at kunne fungere godt og udvikle sig som barn er de sociale kompetencer vigtige. Det er vigtigt at kunne forstå og "læse" de andre børn og selv kunne give udtryk for, hvad man mener, ønsker og gerne vil. Barnet skal kunne give og modtage fx komme med ideer til en leg og samtidig være lydhør og accepterende overfor andres forslag. Barnet skal udvise tolerance og rummelighed overfor andre og vise vilje til at løse uoverensstemmelser. Barnet skal kunne udsætte egne behov på et alderssvarende niveau.
Barnet skal vise vilje til at bidrage positivt til fællesskabet. Vi arbejder med at udvikle børnenes sociale kompetencer på flere måder: I hverdagen hjælper vi børnene med at være venner med alle, hjælpe hinanden og vise hensyn. Vi støtter børnene i at danne nye relationer. Fx at lære hvordan man inviterer en ny med i legen eller selv spørger andre børn om de vil lege. I de forskellige pædagogiske rum tilrettelægger vi både styrede/strukturerede forløb og forløb, der mere baserer sig på børnenes frie leg og egne initiativer. I alle rum, aktiviteter og samvær går fagligt indhold, trivsel og træning af sociale kompetencer hånd i hånd. Vi tilrettelægger miljøer, aktiviteter og rutiner, der understøtter relationsdannelse. Børnene har fx faste opgaver i forbindelse med frokost, vaske borde og feje. Vi sætter børnene sammen med en fast makker, hvilket både kan give tryghed og medvirke til, at nye relationer opstår. I de voksenstyrede værksteder og aktiviteter, fx spilleværksted eller fælleslege, arbejder vi med at lade børnene mødes i forskellige konstellationer og understøtter samtidig børnenes sociale læring og udvikling. De store fælleslege både ude og inde er bl.a. med til at skabe en følelse af fællesskab, og som nævnt før, også forudsigelighed og genkendelighed. Særligt i skoven og på legepladsen arbejder vi med, at børnene øver sig i selv at finde sammen om forskellige lege og aftale hvilke regler, der er gældende i legen. I det strukturerede læringsrum arbejder vi med sociale kompetencer ud fra konceptet Trin for Trin, hvor vi ud fra billeder, samtaler og lege, træner med børnene i mindre grupper. Selvhjulpenhed En vigtig del af at føle sig tryg og kompetent er at vide, at man mestrer de mest basale situationer - at kunne selv. Hvis barnet bruger energi på at bekymre sig om, hvor madkassen er eller at kunne tage tøj og sko på for at komme ud at lege, kan det skabe utryghed og manglende nærvær, i det nye der skal læres. Udover at føle sig sikker i de situationer man kan, er det også vigtigt, at barnet har en tro på at nye kompetencer hurtigt kan læres, hvis man bare prøver og øver sig lidt. Det at mestre noget giver mulighed for- og lyst til ny læring samt tro på egne evner. I 0.klasse forventer vi bl.a., at børnene kan: Holde styr på sine ting (madpakker, tøj, penalhus osv.) Rydde op efter sig selv Klare af- og påklædning selv - også knapper, lynlåse, sko osv. Klare toiletbesøg og håndvask selv Modtage en kollektiv besked og efterkomme både opfordringer og påbud
I Micro perioden lægger vi stor vægt på at øve og øge børnenes selvhjulpenhed i alle dagens rutiner og aktiviteter. Vi arbejder med, at børnene lærer, at der er ting, de selv skal lige fra de kommer om morgenen. Fx klikke sig ind på computeren, lægge deres 10-mad og madpakke på plads og sætte taske og tøj i garderoben. I dagens aktiviteter er børnene medansvarlige for at finde materialer frem samt at rydde op. Aktiviteter som skovtur og svømmehalstur giver børnene mulighed for at øve påklædning samt selv at skulle holde styr på sine ting. Når der spises frokost, lærer børnene at tage ansvar og hjælpe til. Fx ved at hente køkkenrulle og tørre op, hvis man har spildt, samt vaske borde og feje efter maden. En del af at være selvhjulpen handler også om at træffe valg og lægge planer for det, man gerne vil. Om eftermiddagen skal børnene lære at træffe valg for, hvad de gerne vil beskæftige sig med. Til nogle aktiviteter skal børnene skrive sig på en aktivitetstavle for at kunne benytte aktiviteten. Fx dukkekrog, kuglebane, lyttehjørne mm. Når børnene selv aktivt tager del i alle disse processer, så understøtter det både ansvarsfølelsen men også forståelsen af helheden i dagens mange processer. Vi arbejder også med børnenes selvhjulpenhed i relation til andre børn og de voksne. Det kan fx være i børnenes frie leg, hvor vi træner, hvordan man kommer med i en leg, tør spørge andre, laver aftaler, går på kompromis osv. samt klarer eventuelle små uoverensstemmelser. Vi arbejder bevidst med at have positive forventninger til børnenes formåen og vilje samt at stille alderssvarende krav. Herved oplever vi, at børnenes kompetencer øges, og de vokser med opgaven. Når børnene starter i skolen, bliver der i mange situationer stillet krav om et vist tempo. Fx når en stor gruppe børn skal følges ad eller gøre noget på samme tid. Derfor arbejder vi i Microperioden også med gradvist at øge børnenes evne til at fokusere på det, de er i gang med. Gøre det, de har påbegyndt færdigt og forstå, hvornår og hvorfor det nogen gange er påkrævet at koncentrere sig om opgaven og andre gange er i orden at lege og fjolle. Skoleparathed Når barnet starter på Lillestjernen som kommende elev, har barnet måske i længere tid gået og glædet sig til at starte i skole. De glæder sig til ny viden, læse, skrive og regne, og de glæder sig til at føle sig store. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at Microperioden ikke er det samme som at starte i skole. Nogle børn bliver skuffede, fordi omgivelserne bruger begrebet starte i skole, allerede når de starter som Microbørn. Børnene starter i skole efter sommerferien. For at barnet skal få den bedste start på skolelivet, er det vigtigt, at barnet er parat til det - skoleparat. At være skoleparat er mange ting. Nogle af disse er, at barnet er nysgerrigt, har lyst og gå-på-mod, er motiveret for at lære og ikke mindst er klar til at deltage i ikke selvvalgte aktiviteter.
I Microperioden arbejder vi med barnets skoleparathed. Det gør vi dels ved at have fokus på de kompetencer, barnet allerede har, og sætte ind hvor barnet bør styrkes. Gradvist øger vi kravene i bestræbelsen på, at barnet opnår større forståelse og mestring. Vi arbejder med at motivere og skabe lyst til at tilegne sig ny viden. Det gør vi fx ved at trække læring ud af de ting, vi oplever. Vi laver relevante aktiviteter med både sociale -, oplevelses- og faglige læringsmål for øje. Det kan fx være, at vi på en skovtur har fokus på en bestemt opgave. Fx finde bestemte blade eller dyr. Før, under og efter taler vi med børnene om både opgaven og oplevelsen, så det bliver tydeligt for børnene, hvad de lærte. Vi arbejder også med at træne børnene i at kunne fortælle i en gruppe. Ikke blot at fortælle, men også at holde sig indenfor en given ramme. Læringsmålene kan også handle om samarbejde, sociale kompetencer og selvhjulpenhed. Børnene vil i løbet af dagens program blive præsenteret for strukturerede skolelignende situationer, hvor de skal løse små skoleopgaver. Fx klippe med en saks, holde korrekt på en blyant og øve sig i at skrive sit navn. Ved dagens samling taler vi om dato, dag, årstid og dagens opdeling. Vi arbejder med den sproglige begrebsforståelse ved fx at tale om vejret og tilføje nuancer og betydninger. I strukturen lærer børnene fx at række hånden i vejret, vente på taletid, lytte til de andre og modtage kollektive beskeder. Mange børn har en mængde forestillinger om, hvad det vil sige at gå i skole. Vi taler med børnene om, hvad de kan forvente, hvad man lærer og hvorfor. Bl.a. er det vigtigt, at børnene bibringes forståelsen af det at bevæge sig fra ikke at kunne til at kunne lidt til at kunne. Vi arbejder med, at progression er synlig for såvel børn som voksne. Lillestjernen dec. 2015