Vedrørende: Sammenskrivning af udtalelserne i forbindelse med forslag til ny skolestruktur Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: 22-12-2014 Sendes til: Børn og skoleudvalget Notat vedrørende sammenskrivning af udtalelserne pr. 19.12.2014 i forbindelse med forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Indledning I forbindelse med skolestrukturdebatten i Randers Kommune er der i udtalelsesperioden fra den 24. november til den 19. december 2014 indkommet i alt 34 udtalelser. Som udgangspunkt er det skolebestyrelserne og Randers Lærerforening, BUPL, Skolelederforeningen samt Danske Skoleelever, der er blevet bedt om at udtale sig i forhold til det indgåede forlig om justeringer til forslaget til ny skolestruktur i Randers Kommune. Derudover har en del af skolerne MED-udvalg og enkelte andre også indsendt udtalelser. I denne temasammenskrivning vil der være en gennemgang af udtalelserne ud fra 8 overordnede temaer, nemlig: 1. Skoledistrikter 2. Tilbud til førskolebørn 3. Specialklasser 4. Trafikløsninger 5. Medarbejderne på skolerne 6. Eleverne på skolerne 7. Ombygningen på skolerne 8. Andet Temasammenskrivningen er et forsøg på at sammenfatte de 34 udtalelser, men sammenskrivningen kan ikke yde den enkelte udtalelse retfærdighed. Derfor anbefales det også at læse den enkelte udtalelse igennem for at få det fulde billede af indholdet. Ad 1) Skoledistrikter Flere af skolerne har kommentarer til de foreslåede skoledistrikter. Der udtrykkes bekymring fra flere af 0.-6. skolerne om, hvorvidt de er robuste nok fremadrettede. Der foreslås ændrede skoledistrikter på flere af de mindre skoler for at højne elevtallet, eller tilførsel af flere ressourcer. Samtidig ser Nørrevangsskolen sig ikke i samme grad i stand til at lave spændende ungdomsmiljøer baseret på profilspor, som det oprindeligt var tiltænkt, når udskolingen ikke længere udvides mere. Østervangsskolen 1
udtrykker til gengæld tilfredshed med, at skolens høringssvar har resulteret i at overbygningen overgår til Rismølleskolen frem for Nørrevangsskolen. Gjerlev-Enslev skole har listet flere alternative forslag til, hvorledes deres skoledistrikt kan styrkes eller ændres frem for en lukning af skolen. Der er en undren blandt flere skoler over stringensen af de politiske argumenter. Hvorledes kan nogle skoler bevare deres overbygning, mens andre mister dem? En skole kalder det et politisk kompromis uden bærende pædagogisk idé og evidens. Ad 2) Tilbud til førskolebørn Der er kun tre skoler, der har bemærkninger i forhold til tilbuddet til førskolebørn. Asferg skole gør opmærksom på, at de også gerne vil tilbyde førskoleordning fra foråret 2015, selv om der ikke tidligere har været førskoleordning på skolen. Skolen anser førskoleordningen som en styrkelse af samarbejdet mellem børnehave og skole, ligesom førskoleordning medvirker til en tryg skolestart. Tilsvarende er Bjerregrav skole tilfredse med mulighederne for at lave løsninger med fleksibel tidsmagen for opstart af skolens førskoletilbud. Endelig anbefaler Vestervangsskolen, at der afsættes ekstra ressourcer, så skolen har mulighed for at tilbyde førskole i 2016, selv om skolen er under ombygning. Ad 3) Specialklasser Fra flere skolebestyrelser er der bekymring over den fremtidige placering af specialklasserne, herunder en opdeling af specialklasserne på flere skoler og på 0.-6. klasses skoler og 7.-9. klasses skoler. Der er bekymring for, at specialklasseleverne skal gennemgå store forandringer. Flere skoler anbefaler, at specialklassebørnene skal placeres på skoler med elever fra 0. til 9. klasse, så specialklassebørnene ikke skal opleve skoleskift og kan spejle sig i eleverne fra de almene 0. til 9. klasser. Der er også ønske om, at Firkløverskolen placeres således, at eleverne har mulighed for at spejle sig i elever fra almene klasser. Det påpeges, at nogle elever vil få lang transporttid til deres specialklassetilbud, og at den lange transporttid også kan få konsekvenser for børnenes fritidsliv. En skolebestyrelse gør opmærksom på vigtigheden af, at specialklasseeleverne har mulighed for at få et passende fritidstilbud, der hvor specialklasserne placeres fremover, fx et passende fritidstilbud på fritidshjemmene i Nordbyen. Der er skoler, der er positive overfor at få tilført flere specialklasser, idet flere specialklasser skaber et bedre fagligt miljø for lærerene. Andre skoler efterspørger, at der over tid bliver tilført flere specialklasser til skolen, da et fornuftigt volumen sikrer kvalitet og sammenhæng i specialtilbuddet. Der efterspørges flere økonomiske ressourcer til specialklasseområdet. Flere skoler påpeger, at transportudgifterne øges, når specialklasserne flyttes udenfor Randers by. En skole anbefaler, at asylklasserne placeres tæt på Asylcentret, så elevernes transportudgifter kan mindskes. 2
En skolebestyrelse foreslår, at den enkelte skole får lov til at oprette særlige tilbud for elever med særlige behov, i form af at den enkelte skole får mulighed for at oprette midlertidige specialklasser. En anden skolebestyrelse efterspørger mulighed for at lave profilskoler på specialklasseområdet, herunder også klasser for særligt faglige dygtige børn. Flere skoler beskriver, at der i hørings- og udtalelsesmaterialet er sket en reduktion i antallet af specialklasser sammenholdt med det nuværende antal specialklasser i Randers Kommune. En skolebestyrelse anbefaler, at hele specialklasseområdet tages op til fornyet overvejelse, og at lærere, pædagoger og PPR inddrages i arbejdet. Bjerregrav skole påpeger, at tilførelsen af specialklasser til skolen ikke vil gøre skolen mere robust. Blicherskolen efterlyser et klasselokale til deres specialklasser, og Nørrevangskolen vurderer, at de mangler mindre lokaler, som taleklasserne har behov for. Skolebestyrelsen på Tirsdalens skole anbefaler, at der findes en speciel løsning for de nuværende specialklasseelever på 5. årgang på skolen, så de ikke skal flytte til Hornbæk skole i 6. klasse for at flytte tilbage til Tirsdalens skole i 7. klasse. Endelig er forældrene til taleklassen D2 på Søndermarkskolen klart imod at flytte taleklasserne fra Søndermarkskolen til Nørrevangskolen, da Nørrevangskolen ikke har et integreret SFO-/fritidstilbud på skolen. Forældrene beskriver, at eleverne derfor skal forholde til to forskellige institutioners miljø, og at institutionerne ligger fysisk adskilt. Forældrene vurderer, at det er en klar ulempe for børnene, der skal bruge mentale ressourcer på at omstille sig. Børnene skal forholde sig til to sæt voksne i dagligdagen, ligesom det forringer mulighederne for overlevering og erfaringsudveksling mellem skole og fritidstilbud. Forældrene vurderer, at det er afgørende, at eleverne bliver placeret på en skole med integreret SFO og på en skole med faguddannet personale indenfor sprog-/talevanskeligheder. Ad 4) Trafikløsninger Ni skoler har udtalt sig om de trafikale forhold ved skolerne. Flere skoler påpeger, at det er nødvendigt med en optimering af busruter og afgangstider, så transporttiden reduceres. Der ønskes en forbedring af trafiksituationen ved flere skoler, så der er en sikker skolevej. I Bjerregrav ønskes bedre muligheder for af- og påsætning samt parkering. I Kristrup er fx krydset ved Clausholmvej/Kristrupvej et problem. Rismølleskolen er bekymret for, at øget trafik vil skabe øget pres på det begrænsede antal p-pladser. Man ønsker af- og påsætningsforholdene forbedret, flere p- pladser, opprioritering af cykeladgang til skolen og anlæg af fodgængerovergang. Skolevejen til Spentrup er ufremkommelig på cykel om vinteren, især for specialelever med overbliksvanskeligheder. Østervangsskolen er udfordret på trafiksituationen. Dronningborg Boulevard er meget trafikeret ikke mindst pga. nærheden til hospital og p-hus. Med væsentligt flere 0.-6. klasses elever, samt fastholdelse af alle specialklasserne på Østervangsskolen, vil den allerede kritiske trafiksituation blive forværret. Vestervangsskolen gør opmærksom på, at der skal tages højde for de manglende parkeringspladser, som bliver en følge af en ny vej hen over parkeringspladsen. Der mangler allerede i dag parkeringspladser. Man anbefaler, at der etableres fortov og cykelsti langs den ensrettede vej og bakker op om 3
etableringen af signalanlæg i krydset Hobrovej/Nålemagervej, da det vil lette muligheden for at komme væk fra Nålemagervej. Man foreslår, at der etableres et fodgængerfelt i forbindelse med signalanlægget. Der er et uløst problem med de cyklende børn, som kommer fra Vangdalssiden. Man foreslår en dobbeltsporet cykelsti fra Vangdalen til det kommende signalanlæg. Slutteligt opfordrer man til, at der i forbedringen af de trafikale forhold inddrages repræsentanter fra Vestervangsskolen, VUC og beboere på Nålemagervej. Ad 5) Medarbejderne på skolerne 4 skoler, SektorMED Skole og Randers Lærerforening er kommet med udtalelser om medarbejderne på skolerne. De opfordrer til, at besparelsen ved ny skolestruktur geninvesteres i medarbejdere, således de nuværende personaleressourcer i folkeskolerne opretholdes. Østervangsskolen og Randers Lærerforening gør opmærksom på, at fordelingen af mandlige og kvindelige lærere kan blive skæv, idet de forudser, at andelen af kvindelige lærere bliver meget høj på grundskolerne, fordi mange mandlige lærere typisk underviser i udskolingen. Der opfordres til, at processen omkring fremtidige placeringer bliver grundig og sker i dialog med medarbejderne, men også til, at den bliver så kort som mulig. Havndal Skole gør opmærksom på, at der er sket mange forandringer for medarbejderne på skolerne eksempelvis skolereform og nye arbejdstidsregler, som ikke er fuldt implementeret på skolerne. De anbefaler derfor, at forslaget til ny skolestruktur genovervejes. Randers Lærerforening har genindsendt deres høringssvar og vurderet om de udfordringer, som er beskrevet i høringssvaret fortsat er til stede. Nogle af de udfordringer, som nævnes, er mangel på kvalificerede lærere til at varetage valgfagstimer, yderligere arbejdsopgaver vil resultere i mindre forberedelsestid m.fl. Ad 6) Eleverne på skolerne 4 skoler og Randers Lærerforening er kommet med udtalelser om eleverne på skolen. Havndal Skole udtrykker bekymring for elevernes fremtid på de store skoler. De forudser, at frekvensen til specialklasser vil stige, fordi der bl.a. er færre lærere til samme antal elever. Havndal Skole udtrykker ligeledes bekymring for ungemiljøet i Havndal. Østervangsskolen påpeger, at eleverne på Østervangsskolen ikke får samme røde tråd i deres skolegang, som eleverne på Rismølleskolen, der kan gå på skolen fra 0.-9. klasse uden skift. Østervangsskolen gør endvidere opmærksom på, at indførsel af grundskole kan føre til, at venskabsklasser bortfalder, og elevmægling forringes, samt muligheden for at de yngre elever kan spejle sig i ældre elever forsvinder. Rismølleskolen er bekymret for antallet af elever i de enkelte klasser, specielt hvis der ikke er mulighed for at anvende gruppe- og holdrum. 4
Randers Lærerforening har genindsendt deres høringssvar og vurderet om de udfordringer, som er beskrevet i høringssvaret fortsat er til stede. Nogle af de udfordringer, som nævnes, er mange overgange for elever, lang transporttid m.fl. Ad 7) Ombygningen på skolerne Syv skoler samt Randers Lærerforening og Læringscenter Randers (Kristrup) har udtalt sig om ombygninger på skolerne. Flere skoler gør opmærksom på, at det er vigtigt, at ombygninger på skolerne bør være færdige inden en ny skolestruktur træder i kraft. Rismølleskolen anbefaler alternativt, at Hadsundvejens skole og Østervangsskolens bygninger anvendes, mens Rismølleskolen ombygges, hvor Rytterskolen og Vestervangsskolen ikke ønsker undervisning på flere adresser for at løse akutte pladsproblemer på den fremtidige Vestervangsskole. Kristrup Skole er betænkelig ved ændringsplaner og ombygningsplaner i forhold til tidsplan. Grønhøjskolen og Hornbæk skole bemærker, at skolernes fysiske rammer fremstår nedslidte og utidssvarende, og at der bør sættes økonomi af til forbedringer. Rismølleskolen og Blicherskolen er bekymrede for de konkrete ombygningsplaner og har bemærkninger og forslag hertil. Randers Lærerforening bemærker, at udfordringen med at nogle skoler vil have overskud af faglokaler, mens andre vil mangle faglokaler fortsat er til stede dog betyder nogle af ændringerne i forliget, at den bliver mindre på nogle skoler. Læringscenter Randers (Kristrup)er bekymrede for kommende pladsproblemer ved en fusion af Kristrup skoles Læringscenter og Kristrup skoles Lokalbibliotek Syd. Man foreslår at flytte lokalbiblioteket til de bygninger på Vorup skole, der er tiltænkt kulturelle formål. Ad 8) Andet I de indkomne udtalelser er der også kommentarer, som ikke kan kategoriseres under de 8 overordnede temaer. Her opridses kort indholdet i kommentarerne, mens der endnu engang gøres opmærksom på, at de enkelte udtalelser bør læses for at få det fulde billede af indholdet. Asferg skole og Gjerlev Enslev skole - børneby Asfergs skoles skolebestyrelse ønsker, at der i Asferg etableres en børneby på linje med øvrige landsbyer i kommunen. Gjerlev Enslev skole ønsker også at være et udvidet børnebys projekt, der samarbejder med bl.a. dagplejen. Bjerregrav skole - konfirmationsforberedelse Bjerregrav skoles skolebestyrelse og MED-udvalg ønsker, at konfirmationsundervisningen bevares lokalt. 5
Økonomi og tildelingsmodel Gjerlev-Enslev skoles skolebestyrelse foreslår, at tildelingsmodellen ændres, så skoler modtager en fast klassetakst samt et tillæg pr. elev. Dog med nedslag i tillægget, hvis klassekvotienten er under fx 18 elever. Havndal skoles skolebestyrelse mener, der er behov for en ny tildelingsmodel, der tager hensyn til de faktiske forhold på den enkelte skole. Med-udvalget ved Havndal skole fremhæver, at det er positivt, at det økonomiske underskud på skolen fjernes. Med-Udvalget foreslår, at der i en 5-års periode afprøves at sammenlæse årgange, hvor elevtallet er lille. Kristrup skoles skolebestyrelse og MED-udvalg er betænkelige ved finansieringen og investeringsbehovet i forbindelse med den nye skolestruktur, og de afledte gener i forhold til undervisningen. Rismølleskolen Rismølleskolens skolebestyrelse er bekymrede for, om tidsplan samt økonomien i skolestrukturforslaget holder. Rytterskolen Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at ingen af deres bekymringer og bemærkninger er blevet behandlet eller har medført ændringer. Såfremt deres bekymringer ikke imødekommes, kan de ikke bakke op omkring en flytning til Vestervangsskolen. Tirsdalens skole Skolebestyrelsen opfodrer til, at der gennemføres endnu en vurdering af mulighederne for, at Tirsdalens skole bliver en 0.-6. klasses skole og Kristrup skole en overbygningsskole. MED-udvalget ønsker at bibeholde Tirsdalens skole som 0.-9. klasses skole. Vestervangsskolen Skolebestyrelsen arbejder på en god overgang, men oplever, at de bliver udfordret på manglende tid. Bestyrelsen opfodrer derfor til, at der afsættes ekstra ressourcer til at skabe en god overgang. De ønsker, at beslutninger omkring den nye skole træffes i fællesskab, og foreslår derfor, at der nedsættes et sammenlægningsudvalg, som får beslutningskompetence for den nye skole. Østervangsskolen Skolebestyrelsen mener ikke, at strukturforslaget er gennemarbejdet nok til at belyse de faglige og menneskelige konsekvenser. Randers Lærerforening Randers Lærerforening har genindsendt deres høringssvar. Foreningen oplever, at forliget af 19. november 2014 lægger endnu større afstand til de bærende principper, der blev besluttet af byrådet efter debatten i 2011 og 2012. 6
BUPL BUPL finder det yderst positivt, at jobgaranti fastholdes på området, og at strukturforslaget er blevet revideret som følge af høringssvarene. Skolelederforeningen Skolelederforeningen finder det beklageligt, at provenuet med det nye forslag reduceres med 4 mio. kr., og at besparelsen primært skal findes på IT-området. Skolelederforeningen er endvidere bekymret over, at der skal reduceres økonomisk i forhold til ledelse og administration. Lederne skal både implementere den nye folkeskolereform, den ny skolestruktur samt lede en kulturforandring på skolerne. Skoleledelsernes bør derfor styrkes, fremfor reduceres. Skolelederforeningen anbefaler endvidere en 4-benet ledelse. Fårup børnehave En pædagog har tilkendegivet, at Fårup børnehave har været igennem en turbulent tid og derfor trænger til ro. Hun vil gerne beholde sine nuværende ledere, og børnehaven skal fortsætte det gode og tætte samarbejde med skolen. Personalet i Fårup børnehave efterspørger en pædagogisk målsætning i strukturforslaget, der kan højne børnenes udvikling. De frygter manglede kollegial sparing. Skolens styrke ligger ikke hos de 3.-6 årige børn, og de mener ikke, at der er en økonomisk gevinst ved etablering af børnebyen. 7