Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017
Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger (SFO) under folkeskoleloven. Integrerede institutioner, som både er dag- og fritidstilbud eksempelvis for børn i alderen 0-10 år eller 0-18 år. Klubber under fire forskellige lovgivninger. Fritidshjem under dagtilbudsloven. Selvejende institutioner og specialfritidsinstitutioner. Vi har valgt betegnelsen fritidsinstitutioner, som her dækker alle de tilbud, der ikke er obligatoriske, og hvor næsten alle børnene er i alderen 6-18 år.
STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Der er behov for politisk opmærksomhed på fritidsinstitutionerne. Vi skal styrke fritidsområdet, fordi det skaber robuste, kreative og livsduelige børn og unge. Og fordi det kan forebygge radikalisering og rekruttering til bander. I Danmark har vi en unik tradition for stærke fritidsinstitutioner. Det er her børne- og ungdomskulturen vokser frem. Hvor børn og unge kan fordybe sig i selvvalgte aktiviteter, træne og øve sig sammen, og hvor de lærer at tage ansvar i demokratiske fællesskaber. Fritidsinstitutionerne modvirker ensomhed, styrker børne- og ungefællesskaberne på tværs af alderstrin og udvikler børn og unges personlige, sociale og praktiske kompetencer. Pædagogerne er med til at forebygge sociale problemer, skabe sammenhæng i hele barnets dag, bygge broer til lokalmiljøet og styrke børn og unges dannelse. Fritidsinstitutioner har i dag et tæt samarbejde med skolen. Det gavner børn og unges trivsel og læring begge steder. Men vi kan og skal gøre mere for, at færre børn og unge i en alt for tidlig alder får ondt i livet. Fritidsinstitutionerne skal blive mere attraktive for alle børn og unge. Derfor håber vi, at dette fritidsudspil kan få politikernes øjne op for, hvad der skal til for at skabe bedre fritidsinstitutioner. Elisa Bergmann, formand for BUPL og Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL
4 kompetencer er helt nødvendige i det 21. århundrede Kreativitet At skabe og innovere, være iderig, opfindsom, lære af erfaringer, udvise originalitet Samarbejde Deltage ligeværdigt i processer, have ansvar, være åben Kritisk tænkning At forholde sig til verden, være problemløsende, analysere, evaluere, stille opklarende spørgsmål Kommunikation Lytte, udtrykke ideer, bruge forskellige platforme, bruge forskellige udtryk Livsduelige børn og unge Personlige og sociale kompetencer er centrale for børn og unges udvikling, og vil være det i endnu højere grad i fremtiden. Dansk, matematik og sprog vil også fortsat være vigtigt, men evner til selv- og medbestemmelse, til at være kreativ, til at samarbejde og være kritisk, problemløsende og social bliver mindst ligeså vigtige. De kompetencer skal fritidsinstitutionerne styrke. Derfor skal vi udvikle fremtidens pædagogiske grundlag for pædagoger i fritid og skole, og gøre fritidsinstitutionernes mål- og indholdsbeskrivelser bedre. Børn og unge udvikler i høj grad livskompetencer og dannelse i fritidsinstitutionerne. Det sker gennem aktiviteter og projekter, som ofte er af praktisk karakter. Projekterne udvikler børn og unges kompetencer, men er også med til at give praktiske håndværksmæssige succesoplevelser, og styrker børn og unges tro på egne evner og drømme. Pædagogerne spiller en vigtig rolle, fordi de kan støtte op om og indgå i vurderingen af den unges uddannelsesparathed. Derfor foreslår BUPL, at lovgivningen justeres så der kommer styrket fokus på udvikling af personlige, sociale og praktiske kompetencer. Men for at sjove, inkluderende, trivselsfremmende og læringsrige aktiviteter kan foregå, kræver det både ordentlige fysiske rammer, kompetent og tilstrækkelig ledelse og personale, tid til planlægning, gennemførsel og evaluering sammen med børn og unge. Derfor foreslår BUPL, at der indføres minimumsnormering.
Stop marginalisering flere skal med i fællesskabet Fritidsinstitutionernes skaber meningsfulde fællesskaber. De styrker venskaber på tværs af alder og er med til at gøre børn og unge til livsduelige samfundsborgere. Samtidig fungerer pædagogerne i fritidsinstitutionerne som positive rollemodeller og sparringspartnere for børn og unges tanker, drømme og problemer. Men for mange børn og unge er på kanten af fællesskaberne og lever i familier med fattigdom og arbejdsløshed. Mistrivsel og ensomhed øger risikoen for radikalisering, kriminalitet og misbrug. Fritidspædagogen kan her være den betydningsfulde voksne, som særligt udsatte børn og unge knytter sig til. Det betyder, at pædagogernes arbejde også skal være opsøgende og forebyggende udenfor institutionen. Pædagoger skal nemlig være der, hvor børn og unge er. Derfor bør det opsøgende og forebyggende arbejde i alle fritidsinstitutioner indarbejdes i de relevante lovgivninger. Men lovgivning gør det ikke alene. Det kræver også pædagogfaglig ledelse og kvalitetsinstitutioner til alle aldersgrupper, og at alle familier har råd til at melde deres børn ind. BUPL foreslår, at der i særligt belastede områder indføres sociale normeringer, der kan sikre flere pædagoger med opsøgende funktioner.»fritids- og klubtilbud skaber gode betingelser for, at børn og unge får mulighed for at indgå i konstruktive sociale relationer og fællesskaber med plads til alle. Aktiviteter, der tager udgangspunkt i børn og unges interesser og det, de er engagerede i, er et væsentligt element i at fremme deltagelsesmuligheder. EVA, 2017.
Stærkere overgange Overgangene er betydningsfulde for børn og unge, og kan være det, der gør forskellen mellem succes og fiasko i folkeskolen og det videre liv. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne skaber tryghed og trivsel i overgangene. I dag går børn ikke direkte fra børnehaven til skolen. De starter i skolefritidsordninger op til et halvt år før skolen. Det betyder, at det er pædagoger og pædagogiske ledere, der står for en tryg overgang for børn og forældre. Når børn kommer til mellemtrinnet daler deres motivation og trivsel. Derfor er det meget uheldigt, at mange af dem ikke fortsætter på fritidsinstitutionerne for fritidspædagogerne kan netop styrke deres trivsel og motivation. Derfor bør der nedsættes en trivselskommission for børn og unge. I udskolingen er de unge søgende og klubberne kan være det sted, der støtter de unges overgang fra skole til ungdomsuddannelse. Men der er både behov for at styrke samarbejdet omkring overgangene og for en forenklet og stærkere lovgivning.»tværprofessionelt samarbejde er væsentligt, da børn og unges deltagelse, trivsel og udvikling har stor betydning hele dagen og går på tværs af professionelle opdelinger, organiseringer og fagligheder. Det handler dels om et samarbejde mellem personale i fritids- og klubtilbud og lærere i skolen og dels om et bredt samarbejde med andre aktører. EVA, 2017.
»Deltagelse i fritidstilbud har en positiv sammenhæng med både generel og faglig udvikling, hvis der er tale om en holistisk tilgang med koordinerede aktiviteter, aktive læringsformer og målrettethed. Deltagelsen kan endvidere have positiv indflydelse på udviklingen af sociale og personlige kompetencer, idet personalet har større mulighed for at give støtte og få etableret en positiv barn-voksen relation i fritidstilbuddets relativt uformelle rammer, ligesom personalet som regel har en tættere kontakt med barnets eller den unges venner og familiemedlemmer, end skolen har muligheder for. Camilla B. Dyssegård, DCU/DPU, 2017.» Deltagelse i fritidstilbud efter skole kan hjælpe til at udligne socioøkonomiske forskelle. Camilla B. Dyssegård, DCU/DPU, 2017.»Pædagogerne arbejder både med at organisere og tage beslutninger på børns vegne og med at lære børn selv at træffe valg, sige til og fra, argumentere, styre og organisere, administrere deres fritid og bestemme sammen på gode måder. Charlotte Højholt, 2012.»Støttende relationer (pædagog-ung) kan være med til at løfte fritidstilbud fra at være blot et opholdssted til i stedet at være et udviklende sted, der kan fremme og støtte prosociale normer og udviklingspotentiale hos unge mennesker. Camilla B. Dyssegård, DCU/DPU, 2017.
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 BUPL foreslår: 1 En pulje på 100 mio. kr. til sociale normeringer i fritidsinstitutioner i socialt belastede områder. 4 En trivselskommission for børn og unges trivsel 2 100 mio. kr. vil give mulighed for ca. 2,5 pædagog i hver kommune eller godt 7 pædagoger pr. udsat boligområde. Minimumsnormering i SFO/fritidshjem: 1 pædagog til 9 børn. Der afsættes 750 mio. kr. årligt til at understøtte indførelse af minimumsnormering. Kommission skal foreslå indsatser der kan fremme stærke fællesskaber for børn og unge, forebygge selvskadende adfærd, digital mobning, stress og ensomhed. En trivselskommission inklusiv afrapportering kan gennemføres for ca. 1 mio. kr. 1:9 er inklusiv en pædagogfaglig leder og dækker både pædagogernes opgaver i sfo/fritidshjem og i den obligatoriske skoletid. 3 Styrket lovgivning Regelforenkling af klubområdet: fra fire lovgivninger til en klubtilbudslov. Stærkere mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Lovændring så fritidsinstitutioner får opsøgende og forebyggende opgaver. Klubber reguleres i dag meget forskelligt efter både dagtilbudsloven, serviceloven, ungdomsskoleloven og lov om folkeoplysning. SFO/fritidshjem skal i dag ikke lave opsøgende og forebyggende opgaver. Men den tidlige indsats har stort potentiale i fht. at undgå radikalisering og bremse fødekæden til bander. September 2017 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund bupl.dk Illustrationer: Thorbjørn Christoffersen