KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17
1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 5. Resultater... 6 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test... 8 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test... 10 6. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen... 13 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse... 13 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse... 15 7. Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik... 16 8. Overgang til ungdomsuddannelse... 17 Uddannelsesstatus... 17 9. Trivsel... 18 Trivsel i 0.-3. klasse... 18 10. Trivsel i 4.-9. klasse... 21 Samlet resultat på tværs af temaer... 21 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer... 21 11. Inklusion... 24 12. Kvalitetsoplysninger... 24 Kompetencedækning... 24 13. Skolebestyrelsens udtalelse... 26 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9... 26 2
2. FORORD Gadehaveskolen står i en brydningstid - igen. Efter år med skiftende ledelser og stor udskiftning i medarbejderstaben, har der fra december 2015 og til udgangen af skoleåret 2016/17 været kontinuitet i ledelsen og blandt medarbejdere. Fra og med den 01-08-2017 er skolen på ledelse, MED- og skolebestyrelses niveau samt udvikling af en fælles udskoling på Gadehavematriklen, fusioneret med Selsmoseskolen. Fra begyndelsen af skoleåret 2018/19 deler skolerne også navn og økonomi. Læsning af denne kvalitetsrapport skal have det in mente, at vi lader alle elever gå til FSA9. Strategien om, at alle skal til prøve, bunder i et dannelsessyn om, at alle elever skal lære og arbejde i meningsgivende sammenhænge. Og det er meningsskabende at have et mål; FSA9. Resultatoplysningerne for afgangsprøverne er altså påvirket af denne ramme. I forlængelse heraf er den socio-økonomiske reference steget for Gadehaveskolens elevgrundlag. Det til trods, kommer 60% af eleverne ud med mindst 02 i dansk og matematik, og det samlede karaktergennemsnit for 2016/17 er øget. Resultatet er en reduktion af differencen mellem det reelle og det forventede karaktergennemsnit! 3
3. PRÆSENTATION AF SKOLEN Gadehaveskolen er en skole med ca. 350 elever og 55 medarbejdere. Eleverne er fordelt i almene klasser fra 0. - 9. klassetrin, og der sammenlægges/oprettes klasser ved mere end/mindre end 28 elever på et hold. Alle årgange er organiseret i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Ledelsen varetager endvidere ledelsesforpligtigelsen for Høje Taastrup kommunes Læsekompetencecenter, der er et læsetilbud til kommunens elever. Desuden har Gadehaveskolen en SFO der er fysisk placeret på skolen og der er i øjeblikket 126 indmeldte børn. Skolen er bygget i 1975 og fremstår som en arkitektonisk enhed uden yderligere tilbygninger. I foråret frigives et stort areal, da Folkebiblioteket flytter til en anden matrikel i kommunen. Skolens udearealer fremstår i god stand med legepladser og bevægelses-/idræts områder, samt læringsarealer; blandt andet ny-etablering af bevægelsesområde/læringsområde for skolens udskolingselever. Som noget helt nyt har skolen dagligt glæde af den nye kunststofbane, der bruges flittigt til dræt og bevægelsesaktiviteter. Udearealet generelt er stort og rummer mange muligheder for børn og elever, særligt skolens "skov" (læhegnet mellem Taastrup boulevard og Gadehavegårdsvej) bruges til leg. Undervisningen er bygget op omkring årgangsteams, disser er fordelt omkring skolens fællesafdelinger. Vi har et stærkt og tæt samarbejde mellem skolens undervisnings- og fritidsdel i indskolingen samt et tæt og produktivt samarbejde med Gadehaveområdets klub og daginstitutioner (Område 2). Skolen har i dette skoleår arbejdet med mindset og udvikling af undervisning i forhold til at kunne omsætte kommunens vision om, at alle elever skal uddannes og udvikles i de 21. århundredes kompetencer (samarbejde, kommunikation, innovation og kreativitet) og orientering mod STE(A)M (Science, Teknologi, kreativitet/arts og Matematik). Skolen har idag en engageret skolebestyrelse, som sammen med skolebestyrelsen for Selsmoseskolen arbejder for, at vi pr. 01-08-2018 endelig kan fremstå som én hel skole på 2 matrikler. 4
4. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den socioøkonomiske reference for Gadehaveskolen er øget for skoleåret 2016/17 i forhold til 2015/16. Samtidig er differencen mellem den faktisk opnåede karakter ved FP9 og den forventede karakter reduceret i 2016/17 i forhold til 2015/16 altså er det faktiske karaktergennemsnit øget i forhold til sidste år samtidig med, at den forventede karakter er øget og differencen mellem de to karaktertal er reduceret. Det er faktisk rigtigt flotte resultater set i lyset af, at Gadehaveskolen samtidig har ført alle elever op til FP9 i alle fag også elever med størst risiko for frafald til FP9! Skolens resultater udviser en markant positiv udvikling for læsning på alle udvalgte årgange. Resultatoplysningerne indikerer, at der er potentiale for at skubbe yderligere på udviklingen praksis i faget matematik. Dog viser baggrundsdata, at elever på det jævne niveau er løftet, mens andelen af de elever med dårlige stagnerer. Det har ledelse og ressourcecenter/plc kraftigt fokus på fremadrettet. 5
5. RESULTATER Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Baggrundsdata viser, at andelen af elever med gode resultater i læsning er forøget på alle årgange om end 80 pct. målet ikke er nået for årgangene. 6
Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Resultatoplysningerne viser en kraftig forøgelse af andelen af gode læsere på årgangen. Resultatoplysningerne viser en markant positiv ændring i andelen af gode læsere på 7. årgang 2017/18. Det tyder altså på, at indsatsen i forhold til at understøtte en positiv udvikling i læsefærdigheder hos eleverne på årgangen har haft den ønskede effekt. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne viser en fin stigning i andelen af gode læsere på årgangen. 7
Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne viser en stigning i andelen af gode elever i matematik. Baggrundsdata viser, at andelen af de allerdygtigste også er steget. Dog viser baggrundsdata også en svag stigning af andelen af de dårligste elever på 0,6 procentpoint. Det er et opmærksomhedspunkt for team og ledelse. ANDEL AF DE 'ALLERDYGTIGSTE' ELEVER I DE NATIONALE TEST Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Ja Ja Ja Ja Kommunen Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne viser en stigning i andelen af elever, der læser "fremragende" på alle årgange, ligesom andelen af de allerdygtigste elever i matematik er øget. 8
Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne viser, at andelen af de allerdygtigste læsere blandt eleverne er øget markant på alle de udvalgte årgange. Det ses tillige, at udviklingen i andelen af de allerdygtigste synes at være større, jo højere klassetrin. 9
Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysninger viser en stabil udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik. Det er dog et mål, at andelen af de allerdygtigste i matematik skal øges betydeligt. Baggrundsoplysninger viser en markant forøgelse af elever, der er gode til matematik på nuværende 7. årgang. ANDEL AF ELEVER MED 'DÅRLIGE' RESULTATER I DE NATIONALE TEST Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Ja Ja Ja Nej Kommunen Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne viser, at skolen har formået at reducere antallet af dårlige læsere på alle udvalgte årgange, mens det endnu er et mål at stræbe efter for matematik. Resultatoplysningerne 10
giver anledning til, at ledelsen og ressourcecenter/plc sætter fokus på at understøtte progression i matematik færdigheder. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatoplysningerne viser en betydelig reduktion i andelen af dårlige læsere på alle udvalgte årgange. Det ses altså af resultatoplysningerne på tværs af de tre kategorier gode, allerdygtigste og dårlige, at det er lykkedes at løfte niveauet for læsning generelt. Det betyder, at andelen af elever med dårlige resultater altså et niveau under middel - er løftet til et niveau på eller over middel, idet andelen af elever med gode resultater og andelen af elever med fremragende resultater er øget på alle udvalgte årgange. 11
Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Baggrundsdata viser, at andelen af elever med "gode" og "fremragende" resultater er øget. Resultatoplysningen viser, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik tillige er øget med 0,6 procentpoint. Det er altså trods en svag stigning i andelen af de dårligste elever lykkedes at løfte elever fra den brede jævne mellemgruppe op til "gode" eller "allerdygtigste". 12
6. ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Bundne prøvefag i alt består af fagene: Dansk; Matematik; Engelsk; Fællesprøve (fysik/kemi, geografi, biologi) KARAKTERGENNEMSNIT VED AFSLUTNINGEN AF 9. KLASSE Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 4,8 3,2 4,7 Skolen, 15/16 4,3 4,0 4,1 Skolen, 14/15 5,4 3,5 4,8 Skolen, 13/14 5,2 3,9 4,3 Kommunen, 16/17 6,1 5,8 6,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det samlede karaktergennemsnit skal ses i lyset af, at 100 pct. af elever i 9. klasse 2016/17 er ført til eksamen også de elever, der måtte have et snævert potentiale for at opnå karakterer, der nærmer sig et niveau for at bestå FP9. Det ses, at dette til trods, så er det lykkedes at øge karaktergennemsnittet i dansk med 0,5 karakterpoint, mens gennemsnitskarakteren for matematik dog er reduceret med 0,8 karakterpoint. Denne oplysning medgår i ledelsens øvrige fokus på udviklingen i niveauet for matematik generelt. For de bundne prøvefag i alt er gennemsnitskarakteren øget med 0,6 karakterpoint. Det kunne indikere, at de mest eksamensudfordrede elever har præsteret på et niveau, der bevæger sig mod skolens gennemsnitsniveau. Det kunne på den anden side også indikere, at de bedst præsterende elever har præsteret over deres niveau og dermed bidraget til samlet set øget gennemsnittet. Samlet set må det betragtes som ganske gode resultater for skolen set i lyset af, at alle elever er ført til eksamen. 13
Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 4,1 5,4 3,1 3,3 4,5 5,0 Skolen, 15/16 4,0 4,5 4,1 3,9 4,1 4,2 Skolen, 14/15 4,1 6,0 3,1 3,7 3,8 5,3 Skolen, 13/14 5,0 5,3 4,4 3,6 4,4 4,0 Kommunen, 15/16 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Opnåede gennemsnitskarakterer i dansk fordeler sig forskelligt på henholdsvis drenge og piger og skal fortsat ses i lyset af 100 pct. deltagelse i FP9 for 9. klasse 2016/17. Karaktergennemsnittet er øget med 0,1 karakterpoint for drenge i dansk og 0,9 karakterpoint for pigerne. Gennemsnitskarakterer i matematik er reduceret både for piger og drenge. For drenge er gennemsnitskarakteren reduceret med 1 karakterpoint, mens pigernes gennemsnitskarakter i matematik er reduceret med 0,6 karakterpoint. Endeligt ses det, at drengenes gennemsnitskarakter i bundne prøvefag i alt er øget med 0,4 karakterpoint, mens gennemsnitskarakteren i bundne prøvefag er øget for pigerne med 0,8 karakterpoint. Når det er lykkedes at øge gennemsnitskarakteren i bundne prøvefag i alt for drengene på trods af, at gennemsnitskarakteren er reduceret i dansk og matematik, så skyldes det, at opnåede karakterer i de bundne prøvefag (engelsk, fysik/kemi og biologi og geografi) løfter det samlede gennemsnit for bundne prøvefag i alt. Resultatoplysningerne ligger sig i kølvandet på den generelle tendens (som også ses både på kommunalt og landsplan) til, at pigerne opnår højere gennemsnitskarakterer i bundne prøvefag end drengene. Samlet set må det betragtes som flotte resultater også i det kønsmæssige perspektiv i forhold til 100 pct. deltagelse af 9. klasses elever ved FP9. 14
SOCIOØKONOMISKE REFERENCER FOR 9. KLASSE Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 4,7 5,3 Skolen, 15/16 4,1 5.0* Skolen, 14/15 4,8 5,3 Skolen, 13/14 4,9 5,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Socioøkonomisk reference er en statistisk forventet karakter, der beregnes på baggrund af skolens elevgrundlag for elever i 9. klasse og ud fra faktorer som køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst. Disse faktorer har skolen ikke indflydelse på, men de kan have indflydelse på elevernes læring i skolen. Socioøkonomisk reference giver et indblik i, hvordan skolens elever præsterer i forhold til elever med lignende baggrunde. Resultatoplysninger viser en samtidig forøgelse i det faktiske karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference. Samtidig er differencen mellem det faktiske karaktergennemsnit og det forventede karaktergennemsnit reduceret i forhold til differencen i 2015/16. Det er ganske betydeligt, igen set i lyset af, at alle elever i 9. årgangsklasse 2016/17 er ført til FP9 også de allermest eksamensudfordrede. 15
7. ANDEL AF ELEVER I 9. KLASSE MED 02 ELLER DEROVER I BÅDE DANSK OG MATEMATIK Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultatoplysninger for skoleåret 2016/17 vedrørende andelen af elever, der opnår mindst 02 giver et faktisk indblik i omfanget af eksamensudfordrede elever altså andelen af elever, der ikke opnår 02 i dansk og matematik. Før 2016/17 har der for hver årgang været en gruppe elever af 9. årgangsklasserne, som ikke blev ført til FP9 det vil sige, at nogle af de eksamensudfordrede elever ikke deltog i FP9. Det må formodes at have påvirket resultatet de tidligere år for andelen af elever, der opnår mindst 02, at nogle af de mest eksamensudfordrede elever ikke er ført til FP9. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultatoplysninger giver anledning til at undersøge om skolen har en positiv påvirkning på pigernes læring og engagement, mens resultatoplysningerne giver anledning til en begyndende bekymring for drengenes læring og engagement. Den lavere andel i forhold til årene før er under påvirkning af, at alle elever er ført til FP9. 16
8. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE UDDANNELSESSTATUS Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Resultatoplysninger for uddannelsesstatus efter 9. klasse viser, at over halvdelen af eleverne fra Gadehaveskolen vælger ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Baggrundsdata beskriver, at et stort antal elever påbegynder 10. klasse. Efter 15 måneder stiger andelen af elever i en ungdomsuddannelse. Det ses således, at for elever, der afsluttede 9. klasse i 2014 valgte 55 pct. at starte ungdomsuddannelse. Året efter i 2015 var yderligere 20 pct. af årgangen i ungdomsuddannelse. Det indikerer, at en stor andel af elever på Gadehaveskolen er motiverede for ungdomsuddannelse direkte efter afsluttet 9. klasse, mens den resterende andel af eleverne vælger 10. klasse. 17
9. TRIVSEL TRIVSEL I 0.-3. KLASSE Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 18
De 3 første spørgsmål angår den sociale trivsel. Resultatoplysningerne viser, at udviklingen de sidste 3 år ikke har rykket meget på procentpoint for elever, der oplever dårlig trivsel i forhold til relationer mellem kammerater. Det giver anledning til, at rette fokus mod at forbedre vilkårene for, at elevernes trivsel i forhold til relationer mellem kammerater. Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående 2 grafer angår relationen mellem lærere og elever. Her ses en reduktion i andelen af elever, der oplever god trivsel i forhold til lærer/elev-relationen i forhold til resultatet fra skoleår 2015/16. Lærer du noget spændende i skolen? 19
Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). De ovenstående to grafer angår elevernes oplevelse af indflydelse på og medinddragelse i undervisningen. Resultatet giver anledning til, at der fremadrettet arbejdes med elevindflydelse og elevinddragelse. 20
10. TRIVSEL I 4.-9. KLASSE SAMLET RESULTAT PÅ TVÆRS AF TEMAER Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Samlet set viser det overordnede resultat, at der generelt er høj trivsel på Gadehaveskolen. Samtidig oplever elever i 4. 9. klasse forbedret trivsel på alle indikatorer i forhold til resultatet for skoleåret 2015/16. SVARFORDELING FOR GENNEMSNITTET PÅ FORSKELLIGE TEMAER 21
Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Der ses en positiv udvikling i andelen af elever, der oplever at trives socialt i relationen til kammerater i klasse og på skolen i øvrigt. Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af elever i 4. 9. klasse, der oplever faglig trivsel i forhold til oplevelse af egne faglige kompetencer og faglig understøttelse fra lærerne ligger på et fortsat højt niveau. Dette års resultat viser, at ingen elever svarer, at de slet ikke trives fagligt eller i hvert fald så få elever svarer dette, at det ikke fremgår af ovenstående graf. 22
Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). I forhold til elevernes oplevelse af støtte og inspiration fra lærerne ses en fortsat positiv udvikling hen over udviklingsperioden på 3 år. Andelen af elever, der svarer indenfor de to ringeste svarkategorier reduceres til stadighed set over udviklingsperioden. Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Der ses en positiv udvikling i elevernes oplevelse af ro og orden i timerne og i forhold til lærernes evne til at skabe rum for koncentration i timerne. 23
11. INKLUSION Antal elever Procent Skolen, 16/17 - - Skolen, 15/16 - - Skolen, 14/15 - - Kommunen, 16/17 204 4,1% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i almenklasser, der modtager 9 eller flere timers støtte ugentlig, indgår i tabellen. Elever med bopæl i andre kommuner indgår ligeledes i tabellen. Kilde: Styrelsen for IT og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Gadehaveskolen har ikke elever i specialtilbud eller elever, der modtager mindst 9 timers støtte ugentligt. 12. KVALITETSOPLYSNINGER KOMPETENCEDÆKNING Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Den samlede kompetencedækning på tværs af alle fag flugter med resultatet for 2015/16 og ligger på 74 pct. 24
Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Overordnet er størstedelen af eksamensfag ved FP9 fuldt kompetencedækket. For dansk og matematik er der fuld kompetencedækning på tværs af alle årgange. Samlet set taler resultatoplysningerne ind i, at Gadehaveskolen som lille skole er udfordret på at linjefags-dække i alle fag. Her kompenseres i høj grad med linjefags-lignende kompetencer. 25
Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultatoplysningerne afspejler, at indskoling og udskoling er bedst kompetencedækket udskoling har bedst mulige kompetencedækning og ligger på 97% i kompetencedækning. 13. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE SOCIOØKONOMISKE REFERENCER FOR 9. KLASSE, BUNDNE PRØVER I ALT VED FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 4,7 5,3 Skolen, 15/16 4,1 5.0* Skolen, 14/15 4,8 5.3* Resultatoplysningerne viser en markant reduktion i differencen mellem det forventede karaktergennemsnit og det faktiske karaktergennemsnit. Dette selvom den socio-økonomiske reference er hævet! Skolen har generelt udviklet sig i den positive retning både fagligt og socialt. Baggrunds data viser, at udviklingen procentvist har være bedre end i kommunen, hvilket indebærer at andelen af "allerdygtigste" elever er steget og det har samtidigt medført en reduktion i "dårligste elever". 26
Især er denne udvikling accelereret for udskoling, f.eks. målingen på 6. klasse hen over to år til 8. klasse. Karaktergennemsnittet er stadig et fokusområde. Skolen har arbejdet meget med at få "alle" med og derfor kan vi konstatere at vi i modsætning til andre skoler har 100% deltagelse i afgangseksamen, hvilket selvfølgelig påvirker gennemsnittet også. Generelt klarer pigerne sig bedre end drengene og det giver anledning til at undersøge lidt nærmere omkring drengenes læring og engagement. Der skal dog tilføjes, at aktiviteterne omkring læringen i stigende grad vil udformes i relation til STEAM kompetencerne, hvilket også vil involvere drengene mere. Det skal også bemærkes at en større andel eleverne på skolen kommer videre i en ungdomsuddannelse, især målt 3 måneder efter eksamen. Socialt og faglig trivsel er stabilt og ikke meget anderledes end resten af kommunen. Dog er det for skolen et fokusområde, og der er tiltag i gang for at forbedre trivsel generelt på alle årgange. 27