Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, Lektor, Center for Ungdomsforskning Perspektiver på de unge, valg af uddannelse og undervisningsbaseret vejledning Ungdomsskoleforeningen Odin havnepark, Odense 8. Marts 2018
Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2
Indhold Tendenser på uddannelsesområdet Valg af uddannelse Undervisningsbaseret vejledning Samarbejde med grundskolen Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 3
Aktuelle tendenser på uddannelsesområdet Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 4
Tendenser - unge og uddannelse 1. Tendens: Hastighedsoptik Vælge rigtigt. Have en plan følge den. Hurtigt og lige igennem ingen afbrud / afbræk Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 5
2. Tendens: En præstationskultur vinder frem Pige, stx: Jeg synes bare tit, at sådan folk rækker hånden op for at sige noget for at kunne få en god karakter. Ja, hvor man godt man kan blive sådan: Altså, du bliver ikke klogere af det der, du gør det jo kun for at få en god karakter. Men sådan er det jo. Pige, 3.g., hhx: Og du skal præstere hele tiden, for du skal præstere hele tiden. Du sidder hele tiden og tænker over det. Pige, 2.g., stx: Dine karakterer skal være bedre, og der står ikke andet på medierne, og man ser det overalt, og (sukker) bliver helt træt af tanken (Igangværende undersøgelse af bedømmelse og karakterer på ungdomsuddannelserne, CeFU) Test og præstationsorientering i uddannelsessystemet. Forstå eller bestå? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 6
Mestringskultur på eud? Interviewer: Vi sad inde til Anitas undervisning der i går, med de der sketch-uphuse I skulle tegne. Jeg synes, jeg hørte rigtig mange af jer sige: Anita kom lige kan det passe, at det er sådan? - nu forsvandt mit gulv. Pige, GF2, maler: Når du ikke er vant til at bruge sådan et program. Dreng 2, GF2, maler: Jeg synes nok det lidt indviklet. Pige: Så skal du virkelig holde dig koncentreret, for hvis du sætter den forkerte streg eller kommer til at slette den forkerte streg, så går det hele i fisk. Altså så kan du ingenting. Det er et rigtigt svært program at bruge. Dreng 2, GF2, maler: Man skal lige i hvert fald have lært at bruge det program. Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 7
3. Tendens: Jagten på mening. Nytte eller dannelse? Man burde jo arbejde for at blive klogere, men man arbejder jo egentlig for at få en god karakter. (pige i gymnasiet) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 8
4. Tendens: Angsten for at fremstå dum (Fear of Failure) Både på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser kan man se det i en modvilje mod at samarbejde, ligesom det afspejler sig i undervisningen, når eleverne bruger mere energi på at imponere læreren end på at spørge ind til de ting, de ikke forstår (Asterisk 2015. Se også Jackson 2006; Skallvik 1997). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 9
5. Tendens: Ændrede vidensformer Det eksperterne er enige om i den forbindelse er, at de unge i fremtiden får brug for innovative og problemløsende kompetencer og udvikling af disse kompetencer modarbejder den strategisk karaktertænkning faktisk (Asterisk 2015). Uklart hvilke kompetencer man får brug for som voksen Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 10
6. Tendens: Ændrede relationer - Mindre afstand mellem unges og voksnes liv - Mindre hierarki mellem voksne og børn voksne har ikke altid ret - Børn og unge er selvstyrende subjekter - ikke objekter for voksnes handlinger Nye krav til lærerrollen og forældrerollen! Kamp for at vinde relationen og faglig autoritet hele tiden Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 11
Valg af uddannelse Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 12
En uddannelse for mig er meget vigtig, da det er den jeg skal leve af resten af livet. Det er min uddannelse, der skal gøre, at jeg får et dejligt liv (Pige 9. klasse). Det er dødkedeligt, men det er jo ligesom en del af livet, der skal overstås, for at man kan komme videre til det, man rigtig gerne vil (hf kursist) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 13
Er de unge umotiverede? Alle unge er uddannelsesmotiverede MEN ikke alle er motiverede for skole - læring Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 14
Valg af uddannelse 80% valg af ungdomsuddannelse 74% 70% 60% 60% 50% 40% 30% 20% 30% 18% 10% 0% 2001 2017 Gymnasiet Erhvervsuddannelser Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 15
Valget af gymnasiet - Forestillingen om en all-inklusive forsikring Man kan jo ikke bare tage skyklapper på. Det samfund vi lever i er jo et videnssamfund og man skal have en uddannelse. Du kan blive håndværker, men hvis du vil videreuddanne dig, så skal du have en gymnasial uddannelse (hf studerende med erhvervsuddannelse) Og det var meget det dér med, at når jeg ikke vidste, hvad jeg ville, så synes jeg bare, at det var en god måde. Man har altid hørt, at stx, det åbner mange døre. Som [x] også siger, man er ikke så fastlåst måske af én vej endnu (ung i udskolingen) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 16
Valget af eud forbundet med myter og fordomme Jeg havde mange betænkeligheder ved, om jeg skulle vælge tømrer, faktisk. Fordi der er lidt et tabu. Det er dem, som ikke rigtig ved, hvad de skal efter 9. De bliver tømrer. En af mine kammerater sagde også: Hvorfor skal du være tømrer? Du er da alt for god til det, du skal da ikke derned. ( ) Det var lidt en at kæmpe med, at: Nu skal jeg starte som tømrer, og er det så fordi, man ikke er god nok til noget andet? Det var lidt sådan en fordom, der kørte oppe i hovedet på mig, og grund en til, at jeg ikke overvejede det allerede efter 9. Det var dem, der ikke var så gode, der skulle ud på sådan noget håndværksmæssigt. Og der tænkte jeg: Jamen, jeg kan jo godt klare det på et højere niveau. Det er ren fordom, for det er jo en fremragende uddannelse, og den er lige så vigtig som alt muligt andet, men det var fordommene dengang (ung man med studentereksamen, der starter på erhvervsuddannelse, EVA 2013: 42) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Den vej man skal - valget Jeg skulle have et normalt liv. Jeg havde en drøm om et hus, en bil, uddannelse og job, selvom de ikke lige var mig ( ) Det er jo den vej man skal, jeg er nødt til at virke bare nogenlunde normal. Derfor startede jeg på VUC men det ødelagde mig helt. (Jonas, 19 år uden ungdomsuddannelse) Valgrationaler: Bange for at vælge forkert. Vælger det normale. Udskyder indsnævrende erhvervsvalg. Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 18
Uoverskueligt mulighedslandskab Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 19
Hvilke uddannelser kender de unge? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 20
Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 21
Ugebrevet A4, 17.4.2015 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 22
Forældrene Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 23
Forældrene Forældre, som er født i et andet land end Danmark, er særligt engagerede i deres børns uddannelsesvalg: Forældrene oplever selv at have for lidt viden om uddannelsessystemet og efterspørger deltagelse i vejledningsaktiviteter (Pless, Juul & Katznelson 2016: 19). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 24
Forsøg med tidlig undervisningsbaseret vejledning om EUD og jobs i 6-7 kl. Man skal være sej Forløbet skal gøre dig lidt klogere på, hvad en kok (også kaldet gastronom) kan lave på sit arbejde. Når mennesker har brug for hjælp Forløbet skal gøre dig lidt klogere på, hvad en socialog sundhedsassistent kan arbejde med. En social- og sundhedsuddannelse kan føre til mange forskellige jobs i forskellige brancher. I skal møde en, som arbejder på et plejehjem, hvor der også er aktivitetscenter. Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 25
Forsøg med tidlig undervisningsbaseret vejledning om EUD og jobs i 6-7 kl. En særlig Opgave Forløbet skal gøre dig lidt klogere på, hvad en tømrer, snedker, autoelektriker, i samarbejde med skov- og naturtekniker kan lave på sit arbejde. Det er det jeg skal være Forløbet skal gøre dig lidt klogere på, hvad en kontoruddannet kan arbejde med. En kontoruddannelse kan føre til mange forskellige jobs i mange forskellige brancher. I skal møde en, som arbejder i borgerservice, hvor dagene aldrig er ens.
Forsøg med tidlig undervisningsbaseret vejledning om EUD og jobs i 6-7 kl. Blev klogere på hvad jeg måske kunne arbejde med som voksen? 23% 49% 28% Blev klogere på hvad jeg interesserer mig for? 27% 50% 22% Var de præsenterede jobs spændende? 11% 55% 35% Lærte noget om jobs jeg ikke kendte? 12% 48% 40% Fornemmelse for hvad de fire EUD indgange er? 6% 57% 37% Præsentationen af jobs var spændende? 21% 58% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nej I nogen grad I høj grad Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 27
Når vejledning bliver konkret Dreng, 7. kl.: Til at starte med var det meget jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle lave. Jeg vil ikke sige, jeg har fundet ud af, hvad jeg vil lave, når jeg bliver ældre, men jeg har fundet ud af nogle ting om andre jobs, som jeg ikke vidste, for eksempel det med tjener, jeg troede, det ville være meget nemmere at blive tjener, men man skulle, jeg tror det var fire år, man skulle være for at blive en tjener, sådan i uddannelse. Det er jo meget længere tid, end jeg havde forventet. Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 28
Det praktiske / nære sætter sig spor Elev, 7. kl.: Det var jo sjovt, når det ikke var dig, der var lam i armen. Lige så snart det var dig, der var lam i armen, så var det rigtig ubehageligt. Og en lille smule grænseoverskridende nogle gange. Fordi ham der skulle børste tænder på mig, han synes det var sjovt at jeg fik vatpinden helt ned til ganen. Så stod han bare der (gurglelyde). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 29
Det praktiske sætter sig spor: Åben skole samarbejde med ungdomsskolen? Virkelighedsnære forløb i autentiske læringsmiljøer understøtter: Elevernes nysgerrighed og undersøgende tilgang til det faglige indhold Elevernes oplevelse af meningsfuldhed og relevans i undervisningen Elevernes fysisk udfoldelse som en integreret del af undervisningen Elevernes fordybelse og erkendelse gennem kreative læreprocesser Opmærksomhedspunkter -Kobling mellem aktivitet, dialog og refleksion -Understøtte kobling mellem læring i ungdomsskolen og folkeskole Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 30
Det praktiske / nære sætter sig spor Kobling mellem teori og praksis: Jeg synes, det er nemmere at forstå sådan nogle faglige ting, når man har det foran sig. De fortæller også noget fagligt om det, mens man står og er i gang med det ( ). (Elevinterview, Norddjurs) Jeg synes også bare at vi lærer meget generelt, også bare når vi er nede i svømmehallen og laver noget aktivt. Altså, selvfølgelig, det er noget med de der teoretiske timer, vi har, men så lærer man det ligesom bare, når man kommer ned i svømmehallen. (Elevinterview, Kolding). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 31
Overgange mellem grundskole og ungdomsskole åben skole - folkeskolereform Vigtigt med fokus på: At udvikle samarbejdet mellem folkeskole og ungdomsskole. Fra ledelses- til underviser-niveau. Dette understøtter koblingerne mellem folkeskolen og ungdomsskolen og bidrager til sammenhæng i elevernes læreprocesser. At arbejde mod en opmærksomhed mod læringsmål og krav i folkeskolen, samtidig med, at det sker med en respekt for de særlige styrker og perspektiver, der udgør ungdomsskolens tilgang til læring. Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 32
Bud på arbejdet med unges uddannelsesovervejelser / valg af uddannelse / erhvervsuddannelse: Se valget som en fortløbende begivenhed Spørg ind til begrundelser for valg og overvejelser Konkrete tiltag smagsprøver på fag og job. Samtaler om uddannelse med udgangspunkt i noget konkret Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 33
Afsluttende bemærkninger Hvordan kan man understøtte de unges valgovervejelser? Hvordan kan man blive bedre til at gå i dialog med de unge? Hvordan kan man understøtte at information bliver til viden hos de unge? Valget som en proces: Hvordan kan vi blive bedre til at afdramatiserer de unges valg? Hvordan kan man arbejde med at skabe konkrete, praktisk erfaringer hos de unge? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 34
Afsluttende bemærkninger Hvordan kan man kvalificere og konkretisere Ungdomsskolens udvidede læringsbegreb? Hvad vil det nærmere sige, at man arbejder med elevernes faglige, sociale, personlige og demokratiske kompetencer? Hvordan man arbejde videre på at udvikle konkrete, praksisrettede undervisningsforløb i samarbejde med folkeskolen? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 35
Tak for opmærksomheden Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 36