Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger, men danskerne lever ikke så længe som borgere i de lande, vi normalt sammenligner os med Blandt både børn og voksne er der mange, der har usunde vaner og lever med smerter og dårligt helbred i dagligdagen En meget stor del af ældre har én eller flere kroniske sygdomme
Hvad gør borgerne syge? Hvad dør vi af? Sygdomme relateret til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Hvad lider vi af? Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser
Sundhed er socialt skævt fordelt En syg forskel, DR, 2016
Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? At mennesker med forskellig social position : har forskellig sundhedstilstand pga. forskellig udsættelse for risiko i sundhedsvaner og levevilkår oplever forskellige konsekvenser af dårligt helbred; arbejdsmarkedstilknytning samt brug af og behandling i sundhedsvæsenet
Ulighed i sundhed hvilke borgere tænker vi på? De socialt udsatte borgere de 2-5% De sårbare med færre ressource de 15-20% Den generelle befolkning at alle bliver lidt sundere 5% 15% 100% Risikofaktorerne er i vid udstrækning de samme indsatserne er ofte forskellige
Social ulighed i sundhed og tobak og alkohol I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013
Unge, 16-24 år: Overvægt, rygning og dårlig mental sundhed (procent) Kilde: Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2017
Voksne, 25-64 år: Mentale udfordringer blandt borgere i og udenfor arbejde (procent) Kilde: Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2017
Højt stressniveau blandt beskæftigede, arbejdsløse og førtidspensioner (procent) Kilde: Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2017
Øger stress risikoen for at blive arbejdsløs? Kilde: Maiken Holm Mæhlisen, Aalborg Universitet og Aalborg Kommune, 2017
Ja, stress øger risikoen for arbejdsløshed Flere personer med højt stressniveau blev arbejdsløse under opfølgningen sammenlignet med personer med lavere grad af stress 10.4 % 5.4 % Kilde: Maiken Holm Mæhlisen, 2017
Stort sygefravær blandt voksne pga. sygdomme, der er socialt skævt fordelt Voksne med kort uddannelse får langt oftere lungesygdom, diabetes og hjertekarsygdom og rammes oftere af misbrug og leversygdom De har også betydelig oftere muskelskeletlidelser og mentale lidelser
Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse (25-59 år aldersstandardiseret). Mænd.
Komplekst samspil mellem social ulighed, arbejde og sundhed Det er sundere at have et arbejde end at være arbejdsløs (- og finder man nyt arbejde, får man det bedre) Dem med kort uddannelse har oftere sygdomme, der fører til højt sygefravær Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom og kronisk sygdom er den vigtigste risikofaktor for at blive skubbet helt ud af arbejdsmarkedet før tid
Den sociale ulighed i sundhed ses i alle aldersgrupper og er stigende At der er social ulighed i sundhed viser os, at der er potentiale for forbedring Og den gode nyhed er, at meget kan forebygges
Forebyggelse af social ulighed i sundhed Handler om at påvirke de risikofaktorer, som er socialt skævt fordelt: Børns tidlige udvikling Skolegang og ungdomsuddannelse Sundhedsadfærd Arbejdsmiljø Nærmiljø Arbejdsløshed Socialt udsatte
Tak for opmærksomheden Tak for opmærksomheden Tine.curtis@aalborg.dk www.aalborg.dk/sundhedsforskning