Gør tanke til handling VIA University College Unges deltagelse i vejledning Vejlederkonference den Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1
Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning i skolens ældste klasser sig i samspil med skolen og dens lærere? Hvordan giver uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning mening for unge i udskolingen? Hvad kan vi lære af unges deltagelse i vejledningsaktiviteter omkring uddannelse og arbejde?
Teoretisk grundlag Kritisk psykologi Forholdet mellem subjekt og samfund som dialektisk Mennesker er qua deres handlinger med til aktivt at skabe deres livsbetingelser, ligesom mennesker også er bestemt af de samfundsmæssige forhold (Holzkamp, 1979) Udvidet rådighed over samfundsmæssige betingelser (Holzkamp-Osterkamp, 2012) Betingelser, betydninger og begrundelser (Markard, Holzkamp & Dreier 2004). 3
Læring i lyset af kritisk psykologi Afstand fra en forståelse af læring som: en individuel tilegnelsesproces, som et udelukkende psykologisk fænomen, og som en hierarkisk proces gennem stadier. Læring er en integreret del af menneskers daglige livsførelse Læring - sker i samspil - udspringer af individets aktive engagement i omverdenen. 4
Et beboerperspektiv på læring (Ingold; Tanggaard & Szulevicz) Mennesker bebor den verden, som de indgår i praktisk engagement med. Vi må kigge på hele personens engagement/beboelse af de omgivelser, som vedkommende indgår i, og dermed kommer læring til at handle om at flytte ind i, bebo og praktisere vores omverden (Tanggaard & Szulevicz, 2013) 5
-> fagpersoner må være optaget af de omgivelser den vejledte bebór af dennes engagementer. Læring er noget mennesker gør og en forudsætning for at mennesker beskæftiger sig med et problem er, at de ser det som deres (Axel og Tanggaard, 2010). Oplevelse af mening spiller en rolle for den læring, der finder sted. Læring handler om personligt engagement og udvidelse af den fælles rådighed i betydningen udvidelse af muligheder for at mestre livet og forfølge personlige optagetheder, problemstillinger og forståelser læring må forstås som et socialt projekt knyttet til at skabe rådighed i sit liv (Højholt & Røn Larsen, 2014).
Karriere Klassisk/hverdags forståelse: - En hierarkisk progression opad i en organisation eller profession En vejledningsfaglig forståelse: Individets bevægelse i og gennem liv, læring og arbejde horisontalt set i lyset af det (post-)moderne samfund Mennesker lever deres liv på tværs af kontekster Karriere udvikles i samspil.
Praksisforskning Metoder Jeg har fulgt: To 9. klasser - fra hvert sit UU-center - over et år i vejledningsaktiviteter, undervisning, pauser mm. Opfølgende interviews med nogle unge Vejlederne i deres arbejde på skolen Møder mellem parter, der arbejder sammen om de unge. Deltagerobservation, situerede samtaler og længerevarende interviews. Feltarbejde i perioden juni 2013 marts 2015. 8
Vejledningens tilblivelse Primært valgfokus Aktiviteter om uddannelse og job italesættes i høj grad som indsatser, der primært skal bidrage til førstkommende uddannelsesvalg Andre begrundelser findes men oversvømmes Unge tilskriver aktiviteter værdi, når de betragter sig selv som ikke-afklarede og aktiviteten opleves relevant i egen valgproces (Skovhus, 2018) 9
Med afsæt i fokus på uddannelsesvalg oplever mange unge det mindre meningsfuldt at deltage når valg af uddannelse er truffet, eller hvis aktiviteterne ikke opleves relevante ift. uddannelsesvalg Laura på uddannelsesbesøg 10
Laura har fået erfaring med og reflekteret over uddannelse, arbejde, sig selv og egen plads i verden.. -> karrierelæring. Men er det et positivt bidrag? Ikke forberedelse og bearbejdning af aktiviteterne - Laura hjælpes ikke til at nå et refleksionsniveau ud over det, hun kan nå af sig selv og evt. sammen med sine klassekammerater. Problematisk for uddannelsers oplevede status Mange af Lauras refleksioner kunne være et godt udgangspunkt for vejledning - fx at understøtte individuelle og fælles refleksioner om arbejdsmiljø hvilke betydninger de jobs som social- og sundhedsskolen uddanner til har for samfundet hvad man skal være god til for at arbejde inden for dette område, hvilke sider afsig selv man ville skulle udvikle for at være dygtig til den pågældende uddannelse/job Hvilke andre uddannelser der ligner denne uddannelse forskellige værdier og måder at leve sit liv..
At følge unges deltagelse i vejledning over tid, her med Laura som eksempel, giver indsigt i: Et primært fokus på det nærmeste uddannelsesvalg synes at lukke ned for nysgerrighed og udforskning af forskellige uddannelser, jobs, en selv og andres grunde til fx at ønske en bestemt uddannelse - frem for at åbne. Den måde, den unge forholder sig til aktiviteten, er forbundet med konteksten Det ser ud til, at de potentialer, der er i en vejledningsaktivitet, som den Laura fx deltager i, udnyttes i mindre grad.
Modsigelser i vejledning Vejledning skal bidrage til at træffe uddannelsesvalg og når vi har valgt, skal vi alligevel deltage hvorfor egentlig det??? 13
At tillægge det betydning at udforske noget, man ved, man ikke vil en undtagelse Ursula Vil på stx efter 10. klasse på efterskole Brobygning i 10. klasse på Krop og stil 14
Vejledning bidrager til flere nuancer Brobygning spiller ind i Ursulas orientering mod at få en bredere og mere nuanceret forståelse af verden. 15
Sjovt og interessant Matilde Mad til mennesker Introduktionskursus i 8. klasse Overvejer at blive kok -> vælger gymnasiet Mad til mennesker Brobygning i 10. klasse Sjovt at lave mad og seje lærere 16
Sjov mening - refleksion At aktiviteten er sjov eller interessant kan være begrundelse for at deltage og bidrage til oplevelse af mening At aktiviteten er sjov eller interessant bidrager ikke nødvendigvis til refleksion over uddannelse, arbejde, sig selv, egne og andres grunde mv. 17
Unges forståelser af vejledning har betydning for deres deltagelse i den Vigtigt at understøtte, at unge kan tillægge vejledningsaktiviteter andre betydninger end som bidrag til uddannelsesvalg en bredere læring om uddannelse, arbejde, sig selv og andre En sådan oplevelse af mening opnås ikke nødvendigvis ved at deltage i aktiviteter Rammesætning - forberedelse, bearbejdning. Sammenhængende indsats over tid. 18
Sodavandsbesøget Aktiviteter som enkeltstående oplevelser: Lav grad af forberedelse og efterbearbejdning med de unge Ikke tydelige læringsmål med aktiviteterne Manglende understøttelse af refleksion Ofte: større karrierelæringsmæssigt potentiale i aktiviteterne, end der udnyttes. 19
Forslag om perspektivskifte fra valg til læring Det kan få positiv betydning for unges deltagelse i vejledningsaktiviteter og for deres læring omkring uddannelse, arbejde, sig selv, forskellige måder at leve sit liv, værdier mv., hvis der arbejdes med at skifte perspektiv fra, at vejledningsaktiviteter primært skal føre til valg af uddannelse til, at de skal have et (større) fokus på hvad unge lærer af at deltage i aktiviteterne. 20
At skelne mellem uddannelsesvalget og grundlaget for valget Fælles tankegang og indsats for at børn og unge (og voksne) får øget kendskab til forskellige uddannelser og erhverv, at de oplever at forskellige uddannelser og job er interessante og betydningsfulde, at de kommer til at se sig selv i noget forskelligt og får en bredere forståelser af deres muligheder, at de oplever at forskellige uddannelser vil være socialt anerkendt at vælge. Undersøgelse, nysgerrighed, åbenhed, drøftelse. 21
J. Køb af bogen: Send en mail til vue@via.dk Den koster 200 kr. + porto
Litteratur Axel, E., & Tanggaard, L. (2010). En introduktion til situeret læring og praksis i forandring. En skitse til receptionen af situeret læring i Danmark. Nordiske Udkast, (1), 3-8. Ingold, T. (2000). The Perception of the Environment: Essays on Livelihood, Dwelling and Skill. London: Routledge. Ingold, T. (2016). The maze and the labyrinth. In Psychology and the Conduct of Everyday Life (s. 99-110). Routledge. Hooley, T., Sultana, R. G., & Thomsen, R. (2018). The neoliberal challenge to career guidance mobilising research, policy and practice around social justice. In Career guidance for social justice. Contesting neoliberalism. London: Routledge. Holzkamp, K. (1979). Kan der være en kritisk psykologi inden for rammerne af den marxistiske teori? In Den kritiske psykologi (s. 123-158). København: Rhodos. 23
Litteratur Holzkamp-Osterkamp, U. (2012). Erkendelse, emotionalitet, handleevne. In 49 tekster om læring (1st ed., s. 110-114). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Højholt, C., & Røn Larsen, M. (2014). Læring som et aspekt ved børns engagementer i hverdagslivet. In Læring i daginstitutioner et generobringsforsøg (1st ed., s. 64-83). Skovhus, R.B. (2018). Vejledning valg og læring. Trykværket. Skovhus, R. B. (2014a). At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår. Unge på Tværs. Retrievedfrom http://ungepaatvaers.dk/wp-content/uploads/at-udnyttepotentialerne-i-de-aktiviteter-der-foregaar2.pdf 24
Litteratur Skovhus, R. B. (2014b). Fra valg til læring - potentialer i at skifte perspektiv. Unge på Tværs. Retrievedfrom http://ungepaatvaers.dk/wpcontent/uploads/fravalgt1.pdf Thomsen, R., & Skovhus, R. B. (2016). Karrierekompetence i skolen. In Utdanningsvalg-identitet og danning. Gyldendal Akademisk. Tanggaard, L., & Szulevicz, T. (2013). Sociale læreprocesser som analytisk begreb. Psyke og Logos, 34, 69-82. 25