Det politiske system [Foto udeladt] Hvem bestemmer mest hjemme hos dig? Så længe du bor hjemme, er det formentlig dine forældre, der bestemmer mest, men hvor meget de bestemmer, er forskelligt fra familie til familie. I samfundet er der også nogle, der bestemmer, og for at kunne bruge din uddannelse og gøre gavn på arbejdsmarkedet er det vigtigt at vide noget om det samfund, du er en del af. I Danmark er det blandt andre politikerne i Folketinget, der vedtager de love, vi skal leve efter. Kender du nogle politikere, og kan du huske en lov, der har betydning for din hverdag? Forfatter: Carsten Hansen Kom godt i gang For at få det fulde udbytte af dit arbejde med dette tema er det nødvendigt, at du forbereder dig. Det kan du gøre på mange måder, men her får du nogle forslag til, hvordan du kan gribe det an. Læs målene for temaet Formålet med dette tema er, at du får overblik over, hvordan samfundet er bygget op, og hvem der bestemmer hvad i Danmark.
Målet med temaet er: At du får viden om danske politiske forhold og ved, hvordan arbejdsmarkedet er organiseret At du ved, hvordan det politiske system i Danmark og EU er bygget op og fungerer i praksis. Brainstorming Colourbox Se på billedet, og vælg én af disse opgaver: Skriv de 10 ord, som du først kommer i tanke om, når du ser billedet. Hvorfor lige netop de ord? Drøft evt. ordene med en klassekammerat. Skriv en tekst til billedet. Læs den højt, og forklar dit valg til resten af klassen.
VØL-skema Læs målene for temaet igen. Anvend VØL-skemaet Det politiske system. Udfyld kun første og anden kolonne i VØL-skemaet. Vent med at udfylde resten af skemaet, til du skal evaluere forløbet. Fagudtryk Lær temaets vigtigste fagudtryk at kende. Brug ordkendskabskortene, eller forklar ordene i din egen ordbog. Temaets vigtigste begreber Konstitutionelt monarki Magtens tredeling Stat, region og kommune Globalisering Den Europæiske Union (EU) Det politiske system Den politiske magtfordeling i Danmark har stor betydning for dig som enkeltperson. Samfundets struktur og opbygning er nemlig afgørende for, hvem der bestemmer og vedtager de love og retningslinjer, du skal leve og arbejde efter. I Danmark har vi demokrati, men vi har også et monarki, ligesom landet er inddelt i stat, regioner og kommuner med hver deres ansvarsområder. Danmark er derudover også medlem af EU, hvilket påvirker beslutninger i international
sammenhæng. Formålet med at læse denne tekst er, at du finder ud af, hvordan det politiske landskab er struktureret, og hvem der bestemmer hvad. Læsemål At du ved, hvordan magten er fordelt i Danmark, og hvad forskellen på Folketinget og regeringen er. At du kender til organiseringen af arbejdsmarkedet og inddelingen af landet i stat, regioner og kommuner, herunder hvem der har hvilke opgaver. At du har viden om EU, og hvordan beslutninger og love, der bliver vedtaget i EU, påvirker os herhjemme. Magtens fordeling I Danmark har vi det, man kalder konstitutionelt monarki, hvor regenten fungerer som statsoverhoved, men i praksis har stærkt begrænset magt. Regenten har dog visse officielle funktioner, f.eks.: At repræsentere landet ved begivenheder herhjemme og i udlandet. At underskrive alle vedtagne love. Formelt at udnævne statsministeren og regeringen. Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev den magt, kongen tidligere havde haft, delt i tre. Det er det, man kalder magtens tredeling: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. I Danmark er de fordelt således: Den lovgivende magt ligger hos Folketinget.
Den udøvende magt ligger hos regeringen. Den dømmende magt ligger hos domstolene. [Foto udeladt] Den lovgivende magt Folketinget Folketinget repræsenterer den lovgivende magt, fordi det vedtager Danmarks love. Folketinget består af 179 medlemmer, der vælges, når der hvert fjerde år er valg til Folketinget. Folketingets opgaver er: At vedtage love. Selvom medlemmerne af Folketinget af og til får ideer til nye love fra andre, er de reelt de eneste, der kan stille forslag til nye love i Folketinget. En lov kan vedtages, når der flertal for den. At vedtage budgetter. Folketinget bestemmer, hvordan statens penge skal bruges og fordeles. Det gør de bl.a., når de hvert år vedtager Finansloven. At kontrollere regeringens arbejde. Folketinget har også til at opgave at kontrollere, om regeringen gør sit arbejde ordentligt. Det gør de primært ved at stille kritiske spørgsmål til regeringen, hvor de beder om redegørelser og uddybende analyser, som kan belyse et givent emne eller en lov, før de bliver sat til afstemning. De fleste medlemmer af Folketinget er medlemmer af et politisk parti. Her er medlemmerne nogenlunde enige om, hvordan de synes, samfundet skal indrettes. Et parti kan opstille kandidater til offentlige valg, fx folketingsvalget.
Alle de partier, du kender fra Folketinget, har også en ungdomsafdeling. Ungdomsafdelingen støtter det voksne parti, men ungdomsafdelingen kommer også med deres egne forslag. Hvis man vil have indflydelse, kan det derfor være en god ide at melde sig ind i et partis ungdomsafdeling. En enkel måde at få overblik over, hvad de enkelte partier mener, er at placere dem i en såkaldt højre-venstre skala. Her placerer man primært partierne efter deres holdning til to kernespørgsmål: Fordelingspolitik: Hvordan skal pengene i samfundet fordeles? Jo mere til venstre et parti er, jo mere mener partiet, at vi skal betale i skat. Dette giver flere penge til at dække statens udgifter til mere velfærd. Det modsatte gælder, jo mere til højre man er. Værdipolitik: Hvilke værdier står partiet for? Her taler man primært om partiernes holdninger til indvandring, miljø og kriminalitet. For eksempel vil et parti, der er til højre, ofte være tilhængere af en stram udlændingepolitik, fokusere mindre på miljø og gå ind for højere straffe. Modsat er det med partier til venstre, der i højere grad går ind for økologi og mere investering i klima og grøn energi. Her kan du se, hvordan de forskellige partier placerer sig, når det handler om fordeling og værdier. Et parti som Enhedslisten ligger f.eks. langt til venstre fordelingspolitisk og meget til venstre, når det handler om værdipolitik.
Bent Nielsen / Odd Design Åbn billedet Fordeling af værdier (hotspot) for mere information Den udøvende magt regeringen Den udøvende magt ligger hos regeringen. Regeringen skal sørge for, at lovene håndhæves i samfundet og ikke bare er et stykke papir med regler. En regering består af et eller flere partier, som tilsammen har flertal i Folketinget eller det, som svarer til 90 mandater. Nogle gange har regeringen dog ikke flertal, og så har den brug for et eller flere støttepartier, der vil stemme for dens politik. De partier, der står uden for regeringen, kalder man for oppositionen. De er som regel modstandere af regeringens politik og vil ofte stille sig meget kritiske og tvivlende over for regeringens arbejde.
Statsministeren leder regeringen, men til at hjælpe sig har han eller hun en række ministre fra sit eget eller et andet regeringsparti, som styrer landet inden for hvert deres ansvarsområde fra deres respektive ministerier. Den dømmende magt domstolene Den dømmende magt ligger hos domstolene, og det er kun domstolene, som kan dømme i retssager. Domstolene har tre niveauer: Eva Wulff Stat, region og kommune Folketingets politikere har til opgave at bestemme de overordnede rammer for landet. Staten skal typisk tage sig af sammenhængende opgaver i hele landet på tværs af kommuner og regioner, f.eks. politi, forsvar og retsvæsen. Derudover tager staten sig af skatteopkrævning, ungdomsuddannelser og nationale miljøopgaver.
Men staten bestemmer langt fra det hele. I Danmark har vi såkaldt lokaldemokrati, som betyder, at noget af magten er lagt ud til regionerne og kommunerne, som er tættere på borgeren og dermed kan træffe bedre beslutninger på det lokale plan. Danmark er overordnet inddelt i fem regioner. Hver region ledes af et folkevalgt regionsråd med 41 medlemmer og en regionrådsformand. De vælges hvert fjerde år. Regionernes vigtigste opgave er at drive det danske sundhedsvæsen, dvs. sygehusene og psykiatrien. Derudover har de opgaver som regional udvikling og drift af en række institutioner på socialområdet og specialundervisningsområdet. Gyldendals Mediebibliotek Kommunerne I de fem regioner er der i alt 98 kommuner. Kommunerne er det sted, hvor borgere og virksomheder først møder myndighederne. Kommunerne varetager såkaldte borgerrettede opgaver, fordi de har ansvaret for eksempelvis beskæftigelse, børnepasning, folkeskolen, ældreplejen og kultur.
Gyldendals Mediebibliotek Kommunens øverste ledelse er kommunalbestyrelsen. Nogle steder kaldes kommunalbestyrelsen for byråd, og i København kaldes den for borgerrepræsentationen. En kommunalbestyrelse består af folkevalgte politikere, der vælges for fire år ad gangen. Lederen af kommunalbestyrelsen er borgmesteren. I et byråd eller en kommunalbestyrelse tager man sig typisk af sager, der handler om noget i lokalområdet, f.eks. beslutninger, der vedrører de lokale skoler. Beslutningerne bliver som regel vedtaget i forskellige udvalg. Børne- og ungdomsudvalg tager sig f.eks. af beslutninger, der vedrører børn og unge.
Globalisering og Den Europæiske Union (EU) Det er ikke kun stat, region og kommune, der er med til at bestemme i Danmark. Faktisk påvirkes vi meget af verden omkring os. Det kalder man globalisering. Globalisering betyder, at lande påvirker hinanden mere og mere og derfor også bliver mere afhængige af hinanden. Man taler ofte om en økonomisk, politisk og kulturel påvirkning. Økonomisk påvirkning. Flere lande handler med hinanden, og det er blevet nemt også at arbejde i andre lande. Flere og flere (større) firmaer hører ikke længere kun til i ét land, men har afdelinger i mange andre lande, som man som medarbejder kan blive udstationeret i. Politisk påvirkning. I kraft af politiske organisationer som NATO og EU samarbejder landene i højere grad om politiske spørgsmål. Det gælder f.eks., når man forsøger at finde løsninger på krige eller klimaproblemer. Danmark har også taget del i den militære indsats i krigshærgede lande som f. eks. Syrien og Afghanistan. Kulturel påvirkning. Hverdagen er fyldt med kulturelle påvirkninger fra resten af verden. Vi går i tøj fra USA, spiser japansk sushi og lytter måske til musik fra England. Globalisering foregår i høj grad via internettet. Når du køber varer fra et andet land online, streamer en amerikansk tv-serie eller chatter med en veninde fra udlandet på Skype, er du en del af globaliseringen. Den Europæiske Union (EU) I 1973 blev Danmark en del af den Europæiske Union (EU), som på det tidspunkt hed EF (Det Europæiske Fællesskab). Unionen er en politisk sammenslutning, som består af 28 lande, der sammen diskuterer politiske initiativer og vedtager lovforslag om alt fra økonomi og copyrightregler til fødevarer, som skal komme alle EU-borgere til gavn.
Det diskuteres ofte, hvor meget EU egentlig bestemmer over os i Danmark. EU kan primært påvirke Danmark via et direktiv eller en forordning. Hvem bestemmer i EU? EU er opbygget af forskellige råd og forsamlinger. Der er dog kun to af rådene, der er lovgivende, det vil sige, to, der kan lave regler og love. Det er ministerrådet og EU-parlamentet. Ministerrådet er det organ, der har mest at skulle have sagt i EU. Det består af ministrene for forskellige områder i de forskellige lande, som mødes, når der er noget vigtigt at tale om inden for deres område. Når der eksempelvis skal træffes vigtige beslutninger inden for sundhedsområdet, mødes alle de ministre, der har ansvar for sundhed. I Danmark er det sundhedsministeren. Europaparlamentet består af folkevalgte politikere fra alle lande, der vælges hvert femte år. Danmark har 13 medlemmer ud af parlamentets i alt 751 politikere. Opsummering Danmark har konstitutionelt monarki, hvilket betyder, at regentens magt er stærkt begrænset. Magtens tredeling består af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. I Danmark varetages forskellige opgaver af henholdsvis staten, de fem regioner og 98 kommuner. Globalisering betegner den kulturelle, økonomiske og politiske påvirkning og handel mellem lande på globalt plan. Jo mere landene handler med hinanden, jo mere bliver de afhængige af den gensidige udveksling og får på denne måde større indflydelse. Den Europæiske Union (EU) er en politisk sammenslutning af europæiske lande, som vedtager love, der har indflydelse på medlemslandenes lovgivning.
Case [Foto udeladt] Trine er 18 år. Hun er netop vendt hjem efter et år i USA, hvor hun boede som udvekslingsstudent hos en amerikansk familie i Washington. Det er mærkeligt at være hjemme igen, men heldigvis kan hun holde kontakt med sine veninder i USA via Facebook. Opholdet har fået Trine til at tænke en del over forskellene på den måde, Danmark styres på sammenlignet med USA. Mens Trine boede i USA, blev hun tit spurgt, hvad der er typisk dansk. Hun svarede flæskesteg, men kom så til at tænke på sin bedste veninde Sara, der er muslim og ikke spiser svinekød. I stedet svarede hun hygge, men hun synes egentligt heller ikke, det er så typisk dansk. Hun forklarede sine amerikanske venner, at vi har en dronning, som faktisk ikke rigtigt bestemmer noget. Det grinede de lidt ad. Trine kunne dog også fortælle, at vi har en statsminister, og at det faktisk er statsministeren, der sammen med sin regering styrer landet. Hun fortalte dem også, at vi i Danmark har mange partier, mens de i USA jo kun har to store partier, Demokraterne og Republikanerne. Trine føler på mange måder, at opholdet har forandret hende. Da hun boede i USA, så hun mange fattige på gaden. Hun synes derfor, det er vigtigt, at man hjælper de svageste i samfundet, der ikke har så mange penge til sig selv. Hun tænker mere over, hvad det vil sige at være dansker, og hvordan den måde, Danmark styres på, har indflydelse på hendes liv.
Hvad mener partierne? En mærkesag er et emne, man går meget op i og har en holdning til. I denne opgave skal du først overveje, hvilket parti du selv vil stemme på, og derefter skal I i grupper finde ud af, hvad partierne mener om jeres mærkesager. [Foto udeladt] Opgave 1 Hvem vil du stemme på? Gå ind på hjemmesiden Altinget. Tag mindst to af de fire test. Den ene af dem skal være FT Valg 1. Sammenlign svarene i de to tests og skriv evt. forskellene ned i noteform. Var der forskel på, hvilke partier der passede bedst til dine holdninger? Hvis ja, hvad tror du, forskellen skyldes? Opgave 2 Hvad mener de forskellige partier? Gå sammen i mindre grupper á tre-fire elever, og vælg et parti fra Folketinget. I behøver ikke være enig med partiet.
Vælg tre mærkesager, I skal diskutere, og formulér jeres mærkesag, f.eks. hårdere straffe for indbrud. Sæt jer ind i partiets holdning til de valgte emner, og find gode argumenter for dets holdninger. I behøver ikke være enige, men prøv at se, om I kan finde argumenterne for sagen. Der er hjælp at hente her. Diskutér i gruppen, om I er enige med partiet. Fremlæg nu jeres mærkesager for klassen, og præsentér partiets holdninger og argumenter for sagen. I må gerne fortælle, om I er enige/uenige med jeres parti. Begrund hvorfor. Hvem stemmer de på? Op til et valg bliver der lavet mange meningsmålinger, der viser, hvad den udspurgte del af befolkningen mener om politikerne og de emner, de går til valg på. Ud fra svarene kan man få en idé om, hvem der måske vinder. I denne opgave skal I lave jeres egen meningsmåling og undersøge, hvordan folk i jeres område vil stemme. [Foto udeladt] Opgave 1 Gå sammen i grupper á fire elever.
Lav en stemmeseddel, hvor alle partierne fra Folketinget er på. I kan eventuelt supplere med en kategori, andet, til de partier, der ikke er i Folketinget. Lav et interview med tilfældige folk på gaden, og spørg dem, hvem de ville stemme på, hvis der var valg til Folketinget nu. Husk, at det for nogle mennesker kan være et meget privat spørgsmål, og at det er vigtigt, at folk i undersøgelsen er anonyme. I skal selvfølgelig respektere, hvis de ikke ønsker at svare. Tæl jeres svar op i gruppen, og se, hvem der vinder valget i jeres klasse. Opgave 2 Hvordan stemmer klassen eller skolen? Hvordan ville valget ende, hvis det var jeres klasse, der skulle bestemme? Afgiv jeres stemme på den afstemning, som jeres lærer har oprettet, f.eks. på Poll-maker. Alle i klassen skal stemme. Diskutér resultatet af afstemningen i klassen. Truer globaliseringen danskheden? Nogle mener, at globaliseringen truer danskheden. Men hvad vil det egentligt sige at være dansk? Det skal I diskutere i denne opgave. [Foto udeladt]
Opgave 1 Læs casen om Trine, der har været udvekslingsstudent i USA. Gå bagefter sammen i grupper à fire elever, og se sammen videoen herunder med Rune Klan. Diskutér i gruppen følgende spørgsmål: Hvad vil det sige at være dansker? Kan man være dansker, selvom man ikke spiser svinekød? Kan man være dansker, selvom man har en anden religion end de fleste andre, der bor i Danmark? Hvilke værdier vil I mene, er særligt danske? Opgave 2 For at blive dansk statsborger skal man bestå en indfødsretsprøve, der består af 40 spørgsmål. Diskutér, om I synes, det er fair. Opgave 3 I skal nu selv tage indfødsretsprøven. For at bestå testen og få dansk statsborgerskab skal I svare rigtigt på 32 ud af 40 spørgsmål.
Min kommune Hvad kendetegner din kommune, og ved du, hvem der er borgmester? I denne opgave skal du lære din kommune bedre at kende. [Foto udeladt] Opgave 1 Lav en digital præsentation af din kommune. Du må også gerne vælge en anden kommune, hvis du vil det. Du kan vælge at bruge Prezi, men præsentationen kan også laves på wordlenet. Præsentationen må gerne indeholde andre informationer om f.eks. by- og kulturliv og naturområder, men den skal indeholde svar på følgende spørgsmål: Hvem er borgmester, og hvilket parti kommer han/hun fra? Hvordan er kommunen organiseret? (Næsten alle kommuners hjemmesider har et kort, der viser, hvordan den er organiseret). Hvilke udvalg er der i kommunen? Hvor mange indbyggere er der i din kommune? Hvilken region ligger din kommune i? Opgave 2 I en kommune, er det byrådet, der beslutter, hvordan pengene skal fordeles og bruges. Hvordan fordeler din kommune pengene? Gå ind på din egen kommunes hjemmeside, og find en oversigt over din kommunes indtægter og udgifter. Prøv, om du kan finde svar på følgende spørgsmål:
Hvad er de to ting, din kommune primært får penge fra? Er din kommunes indtægter steget eller faldet i de sidste fem år? Hvilke tre ting bruger din kommune flest penge på? Er din kommunes udgifter steget eller faldet i de sidste fem år? Opsamling Du skal nu have et samlet overblik over den viden om det politiske system, du har fået i dette tema. OBS! Opgaven tager udgangspunkt i, at du har løst en eller flere af de andre opgaver og har arbejdet med de faglige begreber i temaet. [Foto udeladt] Opgave Inddel klassen i fem grupper, som hver får én af følgende kategorier: Globaliseringen og EU Kommunen Folketinget og regeringen Magtens tredeling Politiske partier. Hver gruppe laver fem spørgsmål og svar, der giver fra 100 til 500 point. Husk, at i Jeopardy formuleres spørgsmålene som svar, og svarene som spørgsmål.
Aflevér spørgsmål og svar til underviseren, der tjekker dem igennem og skriver dem ind på dette site. Spil Jeopardy i klassen. Evaluering I en evaluering ser du tilbage på et forløb, du har gennemgået og overvejer hvordan det gik. I evalueringen kan indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. VØL-skema Når du evaluerer, er det også en god idé at sammenholde målene for temaet med det, du har lært. Har du nået målene? Fik du det ud af det, som du gerne ville? Kig på målene for temaet igen, og udfyld tredje kolonne af VØL-skemaet. Anvend VØL-skemaet Det politiske system. Quiz I evalueringen kan også indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. I de to nedenstående opgaver skal du teste din viden om begreberne fra dette tema.
Læs mere Her kan du finde forslag til videre læsning, dvs. henvisninger og links til mere materiale om emnet. Danske ministerier Læs mere om regeringen og de forskellige ministre på Folketingets hjemmeside. Hvordan bliver regeringen til? Bliv klogere på, hvad en regering er, og hvad den laver ved at se filmen Dit Demokrati: Regeringen. Bliv klogere på de politiske partier, og hvordan man kan blive medlem ved at se filmen Dit Demokrati: Hvad er et politisk parti.