OPLÆG (5) BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND DEFF strategi 2011-2016. 15.

OPLÆG (5) BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND DEFF strategi 2011-2016 15. september 2010

FORORD Oplæg (1) til DEFFs strategi for perioden 2011 til 2016 er blevet til på baggrund af en lang række drøftelser i styregruppen, interviews med alle medlemmer i styregruppen, styregruppens deltagelse i JISCs årskonference 2010, DEFF-programgruppernes handlingsplaner og analyser, Lime Guilds/Hans Siggaard Jensens rapport The Future of Research and the Research Library, herunder to seminarer med interessenter om rapporten samt en workshop med kerneinteressenter om fremtidens DEFF. Oplæg (2) til DEFFs strategi indeholder justeringer og præciseringer på baggrund af et møde i koordinationsudvalget d. 19. maj 2010 om oplæg (1). Oplæg (3) til DEFFs strategi er blevet til på baggrund af drøftelserne på styregruppemødet d. 29. juni 2010, input fra styregruppemedlemmer efter styregruppemødet herunder kommentarer til referatet samt præciseringer af referatet af mødet i koordinationsudvalget d. 19. maj 2010. Oplæg (4) til DEFFs strategi er blevet til på baggrund af yderligere drøftelser på et strategimøde d. 19. august 2010, hvor styregruppen deltog sammen med formændene samt ekstra medlemmer fra licens- og programgrupperne. Oplæg (5) til DEFFs strategi er blevet til på baggrund af et DEFF-koordinationsudvalgsmøde afholdt den 2. september 2010. Desuden har DEFF-sekretariatet afholdt afklarende møder om samarbejdsmuligheder og grænseflader med Undervisningsministeriet og UNI-C. Det er styregruppens ambition at inddrage alle væsentlige interessenter i arbejdet med at konkretisere strategien. Strategien udvider det eksisterende DEFF med nye brugergrupper og et større servicetilbud til alle brugergrupper. Såfremt strategien ikke kan gennemføres, eksempelvis grundet manglende nye midler, forsinkelser af forskellig art eller andet, uddrages en strategi for det eksisterende DEFF med de kendte brugergrupper. Den foreløbige plan for det videre arbejde er som følger: DEFF-sekretariatet afholder et afklarende møde med UBST for at undersøge samarbejdsmuligheder og grænseflader yderligere. DEFF-programgrupperne har frist for skriftlig høring ultimo oktober 2010. Programgrupperne er blevet bedt om at bidrage til at konkretisere og udbygge aktiviteterne i hovedindsatsområderne herunder om at vurdere behovet for at udbygge infrastrukturen, så den kan understøtte de nye hovedindsatsområder samtidig med den normale løbende videreudvikling og konsolidering. Styregruppemøde d. 22. november 2010 behandler input fra programgrupperne, Koordinationsudvalget samt andre interessenter Oplæg (6) udarbejdes ultimo november 2010 Oplæg (6) lægges til grund for en række konferencer, seminarer, høringer (specificeres efter møde med Teknologirådet) derefter. 2

CENTRALE FORUDSÆTNINGER FOR STRATEGIENS GENNEMFØREL- SE Der er følgende forudsætninger for at gennemføre strategien: DEFFs eksisterende kerneaktiviteter skal fortsættes De vigtige aktiviteter, som DEFF allerede løser i forhold til sine kerneinteressenter, er en væsentlig del af strategien, og de skal under alle omstændigheder fortsat udføres og udvikles. Der skal således fortsat ske en konsolidering og udbygning af infrastrukturen for forskningsbibliotekerne og deres brugere, herunder en fortsat drift og udvikling af licensindkøb og licensadministration. Indsatsen for eksempelvis informationskompetence er stadig væsentlig. Vurderingen af videreudviklingsaktiviteterne for kerneaktiviteterne er baseret på en høring i DEFFs programgrupper. Nye større hovedindsatsområder kræver nye midler Nye større aktiviteter i nye større hovedindsatsområder kræver nye midler, idet DEFFs begrænsede midler anvendes til normale kerneaktiviteter som infrastruktur samt mindre undersøgelser og pilotprojekter til støtte for udarbejdelsen af strategien. Der sigtes mod nye midler fra eksempelvis fonde, der ikke rummer dedikerede institutionsmidler. Unges videnadfærd skal kendes Unge under uddannelse skal blive fortrolige med og anvende DEFF bibliotekernes forskningsbaserede viden løbende gennem hele deres uddannelse for at blive kompetente videnmedarbejdere. Det er langt fra tilstrækkeligt, at de unge har tilbuddet om at kunne søge i DEFF bibliotekernes databaser. Derfor vil strategien særskilt fokusere på de unges digitale adfærd, herunder hvordan de søger efter viden under deres uddannelse og kommer i kontakt med ressourcepersoner for at kunne udvikle brugergrænseflader og services, der sikrer, at de unge tager mulighederne til sig. Der er derfor som baggrund for strategiarbejdet gennemført en analyse af unges videnadfærd. Analysens resultater er overvejende lagt til grund for anbefalingerne vedr. adgang til viden og etablering af kontakt med ressourcepersoner. Erhvervslivets og den offentlige sektors vidensbehov skal kendes Strategien skal eksplicit adressere det forhold, at de fleste private virksomheder og offentlige institutioner mangler kompetencer og ressourcer til at indsamle og arbejde med forskningsbaseret viden. Viden indsamles ofte i en ad hoc organiseret proces via Google og er helt afhængig af den enkelte medarbejders kompetence i søgeteknik, vurdering af informationskilder og bearbejdning af store mængder information. Derfor vil strategien også fokusere på, hvilke services bibliotekerne skal tilbyde for at imødekomme erhvervslivets og den offentlige sektors behov for informationssøgning og for at kunne bringe den fremsøgte viden i spil i samarbejdet med andre. Der er derfor også, som en del af strategiarbejdet, dels gennemført en analyse af potentialet i at styrke fag- og forskningsbibliotekernes erhvervsorientering (oplæg hertil fra DEA og DAMVAD er behandlet af styregruppen og er under videre specificering), dels planlægges en 24 timers innovationscamp om statslige og kommunale udviklings- og analyseenheders behov for at kunne arbejde med forskningsbaseret viden (afventer oplæg fra Teknologirådet). Resultaterne af analysen og innovationscampen vil primært være grundlag for anbefalingerne 3

vedr. services til private virksomheder, offentlige institutioner og branche- og interesseorganisationer. DEFF skal komplettere andre aktører og deres innovationsindsatser Det er helt afgørende, at DEFF kobler sig på de mange andre initiativer, der er taget eller planlægges for at styrke innovationen i Danmark. Dette handler eksempelvis om initiativer i undervisnings- og universitetsmiljøet. DEFF skal ikke overtage eller konkurrere med andres innovationsarbejde men komplettere andre aktører og deres indsatser, hvor der ses et behov. Klare snitflader til andre aktører skal defineres. Strategien vil derfor også indeholde en omtale af en række af disse initiativer. Pilotprojekter skal gennemføres Til støtte for strategien gennemføres et begrænset antal pilotprojekter inden for innovation og viden, som forventes igangsat i efteråret 2010 og foråret 2011. Et oplagt indsatsområde inden for innovation, hvor DEFF kan sætte ind, er i relationen til erhvervslivet, herunder særligt små og mellemstore virksomheder (SMV er). Ved at facilitere og styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv kan fag- og forskningsbibliotekerne i DEFF bidrage til at styrke SMV ernes innovationsevne. Konsulenter i væksthuse og andre erhvervsfremme-virksomheder har også behov for opkvalificering og kompetenceudvikling, hvor DEFF-bibliotekerne kan spille en rolle. Med videnskabsministerens ord er det meget positivt, at DEFF er optaget af at spille en rolle for at styrke innovationsevnen hos små- og mellemstore virksomheder 1. Der kan initieres konkrete pilotprojekter på dette område, hvor viden er afgørende for udvikling, og som kan tjene til yderligere legitimering af eventuelle nationale projekter. Der findes allerede eksisterende projekter med relevans for DEFF, og som DEFF ville kunne byde ind på og indgå i partnerskaber med. Eksempler kunne være følgende: Samarbejdsprojekt med Region Hovedstaden og Region Midt (kompetenceudvikling af konsulenter i erhvervsfremme-systemet) Samarbejdsprojekt med forskerparkers Cleantech Accelerace om brug af forskningsbaseret viden Samarbejdsprojekt med DLBR (Dansk Landbrugsrådgivning) om videntilførsel Samarbejdsprojekt med IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) (særligt relevant for sygeplejersker/professionshøjskoler) om ekstra adgang til forskningsbaseret viden. 1 Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i Bibliotek og Medier, Nr. 2, 2010 4

Indhold Forord... 2 Centrale forudsætninger for strategiens gennemførelse... 3 2. Mission, vision og hovedindsatsområder... 10 3. Aktiviteter i hovedindsatsområder... 11 3.1 Adgang til viden... 11 3.1.1 Udgangspunktet... 11 3.1.2 Basislicenspakker til de erhvervsrettede og de gymnasiale uddannelser... 12 3.1.3 Access for små og mellemstore virksomheder... 13 3.1.4 Acces for statslige og kommunale udviklings- og analyseenheder... 13 3.1.5 Digital opsamling og bevaring af forskningsdata og undervisningsmateriale... 13 3.1.6 Nationalt digitalt arkiv for studenteropgaver... 13 3.1.7 Nationale databrønde til integreret søgning... 14 3.1.8 Udvikling af brugervenligt søgeinterface... 14 3.2 Informationskompetence... 14 3.2.1 Udgangspunktet... 14 3.2.2 Informationskompetence på skemaet i alle uddannelser... 15 3.2.3 Etablering af call center... 16 3.2.3 Den digitale bibliotekar... 17 3.2.4 Stopplagiat.nu... 17 3.3 Kompetencematchværktøjer... 17 3.3.1 Udgangspunktet... 17 3.3.2 minvidenbank.dk (arbejdstitel)... 18 3.3.3 Videndating... 18 3.3.4 Videnbørser... 18 3.3.5 Connect Udkantdanmark... 19 3.4 Services til understøttelse af læring og innovation... 19 3.4.1 Udgangspunktet... 19 3.4.1 LMS... 19 3.4.2 Videnslaboratorium på ungdomsuddannelserne... 19 3.4.3 Innovationsrum... 19 3.4.4 Pilotprojekt i forskerparkerne... 19 3.4.5 Innovationsfremme... 20 3.4.6 Videnkommuner... 21 3.5 Infrastruktur... 21 3.5.1 Udgangspunktet... 21 3.5.2 Aktivitet E-science... 22 3.5.3 Fælles databrønd for danske kilder... 22 5

3.5.4 Fælles dokumentleveringssystem... 22 3.5.5 Professionshøjskolernes PURE... 22 3.5.6 Global informationsforsyning af forskere, undervisere, studerende mv.... 22 3.5.7 Forskningspublicering, Forskningsdata, Undervisningsmaterialer og Open Access... 22 3.5.8 ERM-system... 22 3.5.9 Licenssystem med selvbetjening... 22 Materiale til strategiens opbygning... 23 6

1. INDLEDNING Danmarks udfordringer Globaliseringen og den øgede konkurrence fra lande som Kina, Indien og Brasilien giver Danmark helt nye udfordringer. Det er ikke længere nogen selvfølge, at vi kan fastholde vores position som et af verdens rigeste lande med et udbygget velfærdssamfund. Analyser fra OECD viser jf. figur 1, at Italien er det eneste OECD-land, som har haft en lavere vækst i produktiviteten end Danmark i de seneste 10 år. Evner vi ikke at vende den udvikling, vil danske virksomheder ikke kunne klare sig i den internationale konkurrence, og de vil lukke på stribe. Analyser af den demografiske udvikling viser samtidig jf. figur 2, at den danske arbejdsstyrke vil falde i de kommende år. Andelen af ældre øges med 76 pct. frem til 2042. Det betyder, at den offentlige sektor også kommer under pres: Færre offentligt ansatte skal kunne håndtere en stor stigning i efterspørgslen efter bl.a. pleje- og sundhedsydelser. Figur 1 Figur 2 Fokuseret indsats for at styrke innovationen Skal vi bibeholde vores velfærd, kræver det, at der gøres en ekstraordinær og fokuseret indsats for at styrke innovationen, så Danmark bliver et højinnovativt samfund. Danske virksomheder skal både udvikle produkter, produktionsmetoder og forretningskoncepter, der gør virksomhederne konkurrencedygtige på det globale marked. Den offentlige sektor skal også være innovativ og kunne udvikle velfærdsydelser, der kan håndtere, at vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. 7

Betydningen af, at virksomheder har forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, fremgår af Tabel 1 nedenfor. Som det ses, har virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter en 15 % højere produktivitet end virksomheder, som ikke er innovative, og virksomheder med innovationsaktiviteter - men uden forskning og udvikling - har en produktivitet, der er 6 % højere end virksomheder, som ikke er innovative. Tabel 1 Skal Danmarks konkurrenceevne øges og de offentlige serviceydelser udvikles, bliver innovation en nøglemålsætning. Det bliver derfor afgørende: At private virksomheder og offentlige institutioner får adgang til den forskningsbaserede viden, som gør, at de kan udvikle nye løsninger At medarbejderne får kompetencer, der gør dem i stand til at finde den relevante viden i junglen af information At medarbejderne i hver enkelt private virksomhed og offentlige institution får mulighed for at komme i kontakt med personer, der kan supplere deres egen viden og kompetencer At medarbejderne får værktøjer, der understøtter fælles udvikling af nye løsninger. Metropol og udkant Skal Danmark blive et højinnovativt samfund, skal der udvikles en innovativ kultur i hele landet, en indsats i metropolerne gør det ikke alene. Det er derfor vigtigt, at adgangen til viden, mulighederne for at videndele og værktøjerne til fælles udvikling stilles til rådighed og anvendes af medarbejdere i alle brancher og i alle hjørner af landet. DEFFs rolle Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) ser det som en væsentlig opgave at bidrage til udviklingen af hele Danmark som et højinnovativt samfund. DEFF har siden 1998 medvirket til at skabe væsentlige dele af fundamentet for at gøre Danmark til et vidensamfund. DEFF har skabt en infrastruktur, som giver forskere, undervisere og studerende adgang til betydelige mængder af forskningsbaseret viden. Der er blevet investeret 8

i opgradering af bibliotekssystemer, i digitalisering af kortkataloger og tidsskrifter. Der er skabt adgang til licensbelagte tidsskrifter og andre elektroniske ressourcer, sket udvikling af søgesystemer og institutionelle arkiver. Der er etableret et indkøbssamarbejde med omkring 250 institutioner, der anvender over 140 mio. kr. årligt til køb af licenser til elektroniske tidsskrifter og databaser gennem DEFF-samarbejdet. En betydelig del af grundstammen i den digitale videninfrastruktur er således kommet på plads. Dog skal det fastholdes, at der stadig udestår en væsentlig opgave i at fremme og varetage de klassiske DEFF-opgaver og interessenter. En betydningsfuld opgave for de næste 6 år bliver også at skabe rammerne for, at infrastrukturen anvendes bredere, så Danmark kan blive et højinnovativt samfund. Udfordringen er her, at private virksomheder og offentlige institutioner mangler kompetencer og ressourcer til at sikre systematisk adgang, indsamling og brug af den forskningsbaserede viden. Unikke danske muligheder I 2009 blev DEFF udvidet med de almene gymnasier, VUC erne og SOSU-skolerne. Hidtil havde DEFF bestået af bibliotekerne på universiteterne, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Udvidelsen af DEFF skaber forudsætninger og helt nye muligheder for at fremme innovation i Danmark. Mulighederne består i, at mere end 65 % af den fremtidige arbejdsstyrke vil vokse op med bibliotekernes digitale tilbud om at arbejde med viden i samarbejde med andre. Danmark er et af de eneste lande, hvor så stor en del af arbejdsstyrken vil få kompetencer og erfaring i at arbejde digitalt med forskningsbaseret viden under deres uddannelse. Får de unge mulighed for at bibeholde deres adgang til at arbejde med den elektroniske viden, når de træder ind på arbejdsmarkedet, vil en væsentlig forudsætning for at skabe et innovativt Danmark være til stede nemlig medarbejdere, der har kompetencer til at indsamle og anvende forskningsbaseret viden. De vil kunne udvikle danske virksomheder og den offentlige sektors ydelser men også sikre deres egen fortsatte læring. Dette med nye services, der understøtter, at medarbejderne i samarbejde med forskere, studerende eller medarbejdere fra andre virksomheder i Danmark og i udlandet deler deres viden og samarbejder om at udvikle nye løsninger. Det er derfor her og nu et hovedmål, at alle elever og studerende løbende skal bruge bibliotekernes services under deres studier. Derfor skal DEFFs tilbud udvikles og suppleres, så de bruges langt mere massivt for, at vores fremtidige arbejdsstyrke kan frembringe innovative produkter og ydelser. Det er tillige på ca. 5-8 års sigt et hovedmål, at de studerende, når de er færdiguddannede, bibeholder deres adgang til bibliotekernes services, så de også i deres arbejdsliv kan bruge deres kompetencer og erfaringer med at udnytte forskningsbaseret viden til øget innovation. 9

2. MISSION, VISION OG HOVEDINDSATSOMRÅDER DEFFs strategi 2011-2016 tager udgangspunkt i at sikre og udnytte mulighederne for, at Danmarks kommende arbejdsstyrke kommer til at arbejde innovativt med de services og den forskningsbaserede viden, som DEFF bibliotekerne råder over. Ambitionen er at bidrage til regeringens Vækstforums mål om at fastholde vores position som et af verdens rigeste lande med et udbygget velfærdssamfund og sikre en veluddannet arbejdsstyrke og en høj beskæftigelse, der opfylder behovene i fremtidens samfund. Det er baggrunden for missionen, visionen og hovedindsatsområderne. Mission DEFF er et digitalt mødested med en forskningsbaseret videnbank, en infrastruktur og interaktive services, som understøtter læring, forskning, videndeling og innovation i danske uddannelsesinstitutioner, offentlige og private virksomheder i alle dele af landet. Vision DEFF skal facilitere, at unge under uddannelse, forskere og medarbejderne i private og offentlige virksomheder arbejder med digital viden i samarbejde med andre i ind- og udland, så Danmark bliver et højinnovativt samfund. Med hovedmålene, at bibliotekerne skal stille forskernes arbejde til rådighed, at alle elever og studerende løbende skal bruge bibliotekernes services under deres studier, og at de studerende på sigt, når de er færdiguddannede, bibeholder deres adgang til bibliotekernes services, kan følgende hovedindsatsområder opstilles: Hovedindsatsområder DEFFs målgruppe er unge under uddannelse, forskere samt medarbejdere i private virksomheder og offentlige institutioner. Indsatsen vil fokusere på: At endnu flere får let adgang til viden At alle kan få gode informationskompetencer, så de kan finde og anvende den relevante viden At alle kan anvende kompetencematchværktøjer, så de kan etablere kontakt med videnspersoner 2 At services til understøttelse af læring, forskning og innovation udvikles At den grundlæggende infrastruktur udbygges og udvikles løbende 2 Disse videnspersoner skal supplere brugerens egen viden og kompetencer samt muliggøre samarbejde derefter 10

BILAG 1 3. AKTIVITETER I HOVEDINDSATSOMRÅDER Dette afsnit indeholder forslag aktiviteter i hovedindsatsområderne, som understøtter visionen om, at DEFF skal bidrage til, at Danmark kan blive et højinnovativt samfund. Et samfund, hvor medarbejderne i virksomheder og offentlige institutioner arbejder sammen om at anvende forsknings- og evidensbaseret viden til at udvikle produkter, produktionsmetoder, forretningskoncepter og offentlige serviceydelser og forretningsgange. Nogle af forslagene er en videreudvikling og markedsføring af services, som allerede tilbydes. Disse tiltag er markeret med *. Andre tiltag kan gennemføres indenfor de nuværende økonomiske rammer markeret med **. Der er også en række nye tiltag, der fordrer ny finansiering, disse er markeret med ***. Endelig er der medtaget tiltag, der har stor betydning for DEFFs strategi, og som andre aktører har ansvaret for. Disse er markeret. 3.1 ADGANG TIL VIDEN 3.1.1 Udgangspunktet Elever, studerende, forskere og medarbejdere i private virksomheder og offentlige institutioner har i forskellig grad brug for at få adgang til flere forskellige typer af viden som: Forsknings- og evidensbaseret viden, som typisk formidles gennem licenser til videnskabelige tidsskrifter og i forskellige typer af rapporter. De forskningsdata, som ligger til grund for de konklusioner, der drages i tidsskrifter og rapporter. Undervisningsmaterialer herunder undervisningsnoter, PowerPoints samt video- og podcasts af forelæsninger. Specialer og andre typer af studenter- og elevopgaver. Rapporter og statistikker udarbejdet af offentlige myndigheder og internationale organisationer (OECD, EU m.fl.) Open Access Hovedparten af dansk forskning er offentligt finansieret, og det er afgørende for både virksomheder og offentlige institutioners innovationsmuligheder, at de kan få adgang til resultaterne. Derfor kan DEFF understøtte Open Access udvalgets anbefalinger om, at der udarbejdes en national Open Access strategi, der giver private virksomheder, forskere og studerende på universiteter og andre forskningsinstitutioner samt den almindelige borger fri adgang til forskningsresultater. 11

Videnslicenser Den viden, som ikke er offentlig tilgængelig, kan man købe sig adgang til gennem indgåelse af licensaftaler. De forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som er med i DEFF familien, tilbyder deres brugere adgang til licensbelagte tidsskrifter. På vegne af institutionerne indkøber DEFF langt størstedelen af de deltagende institutioners licenser. 50 % af alle uddannelsesinstitutioner har ingen videnslicenser Halvdelen af alle uddannelsesinstitutioner har ikke, som det ses af tabel 2, købt licenser. Det betyder, at studerende og elever på disse institutioner ikke får kompetencer til at finde forsknings- og evidensbaseret viden og heller ikke erfaring med at anvende denne form for viden i deres uddannelse. Det er særlig kritisk, at under halvdelen af en gymnasial årgang i dag har mulighed for at arbejde med forsknings- og evidensbaseret viden. UdkantsDanmark skal sikres adgang til videnslicenser Som beskrevet i kapitel 1 er det afgørende, at der udvikles en innovativ kultur i hele landet, en indsats i metropolerne gør det ikke alene. Det er klart, at der er flest institutioner i de tættest befolkede områder, men det er en vigtigt at sikre, at brugerne i hele Danmark får de samme muligheder. Forskningsdatasæt, undervisningsmaterialer og specialer Der er i dag ingen fælles praksis for at sikre, at forskningsdata, undervisningsmaterialer, specialer og andre opgaver, som studerende og elever udarbejder, gøres søgbare. 3.1.2 Basislicenspakker til de erhvervsrettede og de gymnasiale uddannelser Alle DEFFs interessenter skal kunne få adgang til relevante elektroniske, licensbelagte vidensressourcer baseret på offentligt finansieret forsknings- og evidensbaseret viden. Det er kritisk for at sikre et højt niveau i uddannelserne samt at skabe en øget udvikling og innovation i virksomhederne og den offentlige sektor i Danmark. Gennem at fastholde fokus på informationskøb kan ansatte/studerende stilles lige i relation til videnskabelig litteratur. Det anbefales, at der indkøbes basis licenspakker til alle landets: Universiteter ** Professionshøjskoler *** Erhvervsakademier og handelsskoler *** De mellemlange, videregående uddannelser *** SOSU skolerne *** De almene gymnasier ** (tilskud finansieret til og med 2012) VUC erne *** Modellen er således, at universiteter, der forsker og baserer undervisning på forskning, har en pakke. Professionshøjskoler, der ikke forsker, men hvis lærere kan have behov for forskningslitteratur og baserer undervisning mindre på forskning, har en reduceret pakke. Pakker til andre grupper af institutioner skal opdeles, således at gruppen ikke bliver meget stor, hvorved en urimelig høj pris undgås. 12

3.1.3 Access for små og mellemstore virksomheder Det anbefales (afhænger af resultatet af analyse II), at der udvikles: Abonnements- og betalingsmodeller ** som kan give SMV er adgang til tidsskrifter og anden licensbelagt viden. Research alerts *** f.eks. jævnlige, samlede oversigter over nye publikationer inden for et område. Research briefs *** i form af korte analyser af, hvad der rører sig inden for forskningen idet det er svært og tidskrævende for SMV er at danne sig et hurtigt overblik herover. Forskningsanalyser *** dvs. sammenfattende analyser på baggrund af specialiserede søgninger, fx: uddybende litteraturgennemgang og/eller analyse af et forskningsområde. Identificering og analyse af danske forskningsprojekter, bibliometrisk kortlægning af forskningsområder/forsknings-fronten, identificering af mulige konkurrenter/samarbejdspartnere. Patentrelaterede analyser *** dvs. analyser, der kan understøtte patenteringsaktivitet, kortlægning af forskningsfremskridt (prior art) inden for et område samt analyser af patenteringsaktiviteter (aktører, indhold mv.) 3.1.4 Acces for statslige og kommunale udviklings- og analyseenheder Den offentlige sektor har som beskrevet i kapitel 1 en stor opgave, der knytter sig til udviklingen af de offentlige serviceydelser, og hvor inddragelse af forsknings- og evidensbaseret viden er helt afgørende. På baggrund af den planlagte 24 timers innovationscamp med deltagelse af 50 ledere/medarbejdere fra statslige og kommunale udviklings- og analyseenheder og 20 ressourcepersoner fra DEFF bibliotekerne anbefales det: Nnnn nnnnn 3.1.5 Digital opsamling og bevaring af forskningsdata og undervisningsmateriale *** For at understøtte forskning, vækst og innovation bedst muligt skal der i højere grad sikres adgang til forskningsdatasæt, undervisningsmaterialer, specialer, videomaterialer, podcasts m.m. (skal konkretiseres og uddybes bl.a. på baggrund af input fra programgrupperne). 3.1.6 Nationalt digitalt arkiv for studenteropgaver *** Tekst mangler (skal konkretiseres bl.a. på baggrund af input fra programgrupperne) 13

3.1.7 Nationale databrønde til integreret søgning Tekst mangler *** (skal konkretiseres bl.a. på baggrund af input fra programgrupperne) 3.1.8 Udvikling af brugervenligt søgeinterface ***Det er afgørende for brugen af den viden, som DEFF-bibliotekerne stiller til rådighed, at søgefunktionaliteterne er brugervenlige og intuitive. Det er endvidere afgørende, at systemerne kan tilgås på nye digitale og mobile platforme som laptops (netbooks), mobiltelefoner, PDA er (skal konkretiseres bl.a. på baggrund af input fra programgrupperne). 3.2 INFORMATIONSKOMPETENCE 3.2.1 Udgangspunktet For at DEFFs brugere skal få optimalt udbytte af adgangen til vidensressourcer, skal de være informationskompetente. Google generationen (født efter 1993) vokser op som digitalt indfødte, hvor Internettet er det naturlige sted at søge efter viden. Én ting er dog at have adgang til viden, en anden er at kunne finde den rette viden samt udnytte denne. Udnyttelsen af viden er vidensamfundets væsentligste konkurrenceparameter. Internettet skal bruges kritisk og effektivt, hvorved DEFF-miljøet kan udgøre grundlaget for livslang læring. Epinions undersøgelse for DEFF af unge studerendes netværkstjenestebrug DEFF bad i foråret Epinion om at forestå en analyse af unge studerendes anvendelse af webbaserede netværkstjenester og digitale bibliotekstjenester. Et repræsentativt udsnit (1017 respondenter) blev spurgt. Der blev altså spurgt ind til unges kendskab til og benyttelse af såvel sociale som biblioteksfaglige webtjenester. Undersøgelsen mundede ud i flg. overordnede konklusioner: På faglige tjenester regerer Google suverænt med Wikipedia på andenpladsen For de sociale tjenester regerer Facebook suverænt med et mere blandet, men ofte brugt, felt bag sig Biblioteksdatabaser scorer imponerende højt på både kendskab og brug. De ligger fx nr. to efter Google som mest anvendte tjeneste i studierelevant sammenhæng Der er nogle, men ikke store, forskelle på alder og uddannelsesniveau. Kommunestørrelse har også indflydelse på brugen af tjenester. Kendskab til biblioteksdatabaser falder således i takt med indbyggertallet. Til gengæld opfører kønnene sig praktisk taget ens. Ud af undersøgelsen kunne også ekstraheres en nogle mere detaljerede konklusioner af interesse: Generelt 14

Biblioteksdatabaser kendes af 83% (Google 99%, Wikipedia 95%, netaviser 67%, blogs 40%) og bruges af 77% i studiemæssig sammenhæng (Google 95%, Wikipedia 73%, netaviser 38%, blogs 9%). 23% bruger biblioteksdatabaser hyppigere end én gang om ugen (Google 93%, Wikipedia 53%, netaviser 52%, blogs 36%). Brugen centrerer sig ved 2-5 gange om måneden (51%), hvilket er det samme billede for blogs (43%). Ranglisten for sociale tjenester er i henholdsvis overordnet, social brug i procent og brug dagligt: Facebook 92% / 84% MSN 47% / 55% YouTube 20% / 42% LinkedIn 9% / 4% Twitter 5% / 23% Rekonstruerede, generelle tal for brug af de sociale tjenester i studierelevant sammenhæng: Facebook 46% MSN 52% YouTube 47% LinkedIn 41% Twitter 10% Mobiltelefonen er ikke slået igennem som internetadgang. 19% har brugt den som adgang til social tjeneste, og 5% til at finde studierelevant information. Uddannelseslængde Den eneste rigtige forskel på tværs af kategorierne er, at kendskabet til og brugen af biblioteksdatabaser i studierelevant sammenhæng stiger med uddannelsesgrad. Dette gælder også for netaviser og blogs, mens Wikipedia anvendes bredt af alle. Kendskab til biblioteksdatabaser og brug i studierelevant sammenhæng: Erhvervsuddannelse 47% / 36% Kort, videregående uddannelse 58% / 53% Mellemlang, videregående uddannelse 87% / 81% Lang, videregående uddannelse 91% / 85% Undersøgelsens tal og konklusioner kan kvalificeres yderligere. (Udbygges med: referat af hovedpunkterne om informationssøgning i Hans Siggaards undersøgelse.) 3.2.2 Informationskompetence på skemaet i alle uddannelser Det anbefales: 15

**At der arbejdes mod, at informationskompetence fremgår eksplicit som et delmål af den studieforberedende kompetence i ungdomsuddannelserne ***At forskere, undervisere og studerende skal modtage undervisning i brugen af søgesystemer for elektroniske ressourcer (skal konkretiseres) Det er væsentligt, at bibliotekaren må væk fra skranken og i stedet indgå i en samspilstrekant med læreren og eleven/den studerende. Det engelske udtryk personal knowledge management er fint dækkende, men bør finde en dansk benævnelse. Der bør udvikles en progression, der tager udgangspunkt i folkeskolen, rækker hen over ungdomsuddannelserne og videreføres i de videregående uddannelser. Det må være muligt for den samarbejdende bibliotekssektor (DEFF) at gennemføre en sådan brobygning i et samspil med de respektive uddannelsesniveauer. Allerbedst, hvis det kan knyttes til et synligt symbol i form af et personligt log-in, der giver adgang til licenser (temporært, knyttet til et uddannelsesforløb, eller mere permanent) og så samtidig et ressourcerum, en portfolio. Desuden er der The Higher Education Academy-konceptet. Dette handler helt konkret om at opbygge nogle kommunikerende netværk mellem universitetsinstitutter og lærerne ved ungdoms- og voksenudddannelser, knyttet til de enkelte fag. Det kan rumme både ny viden til den enkelte og efteruddannelsesperspektiver. Et eller flere forskningsbiblioteker kunne være den organiserende partner i sådanne netværk. En af fordelene vil være, at ny forskningsbaseret viden hurtigt kan komme ud i frontlinjen, hvor faglærerne ofte har alt for begrænset tid til for alvor at følge med i videnskabelige tidsskrifter m.v. Efter mødet i Koordinationsudvalget er det blevet besluttet, at DEFF-sekretariatet afholder afklarende møder med repræsentanter fra UBST og UVM samt evt. andre relevante aktører med henblik på at erfaringsudveksle, koordinere initiativer og tiltag på området samt gensidigt at udveksle ideer. Dette kan eksempelvis dreje sig om stopplagiat.nu, opgavebørser eller informationskompetence. 3.2.3 Etablering af call center Selv om ambitionen er at udvikle intuitive brugergrænseflader, vil der i en lang årrække være mange brugere, der vil have brug for personlig vejledning i, hvordan de skal søge efter viden og/eller vurdere den viden, som de fremfinder. Det anbefales derfor at etablere: Call center *** (personlig betjening) til at guide brugerne i deres søgen efter og behandling af viden samt kvalificering af denne. En lektiehjælp *** hvor elever og unge under uddannelse kan henvende sig og få hjælp til, hvordan de finder relevant viden til deres opgaver. Ideen i lektiehjælpen er, at de unge i disse situationer er meget motiverede for at tilegne sig viden om søgesystemerne. Her kan bygges videre på tiltag sat i værk andet steds i biblioteksmiljøet. 16

Lej-en-bibliotekar/facilitator ordning **/*** En gruppe af studerende, elever, virksomheder eller kommunale institutioner kan leje en bibliotekar til at facilitere vidensøgning og hjælp til at strukturere viden. Forretningsmodel skal defineres. 3.2.3 Den digitale bibliotekar Det anbefales, at der som alternativ/supplement til call centrene udvikles en digital bibliotekar, der ved brug af et bredt spektrum af læringsværktøjer tilbyder vejledning i informationssøgning. Det anbefales således, at der udarbejdes: *Tutorials i anvendelse af søgetjenester *Test-dig-selv programmer ***Computerspil om hvordan man kæmper i informationsjunglen *FAQ er **En blog *Traditionelle skriftlige vejledninger. 3.2.4 Stopplagiat.nu ***Det anbefales at udvikle en softwareløsning til Stopplagiat.nu inspireret af JISC s Plagiarismadvice.org til detektion af plagiering. 3.3 KOMPETENCEMATCHVÆRKTØJER 3.3.1 Udgangspunktet Beskrivelse af status mangler Der er brug for at få udviklet konkrete services, som kan facilitere, at viden bliver sat i spil, og at der skabes bedre interaktion omkring viden. Det er DEFFs ambition at optimere videndeling, så brugere får kvalificeret kontakt med andre interessenter, som arbejder inden for samme felt, og som har relevant viden i forhold til deres behov. Disse personer skal supplere den enkeltes egen viden og kompetencer samt muliggøre samarbejde derefter. Således vil DEFF tilbyde kompetencematchværktøjer, så brugere bliver i stand til at etablere kontakt til disse personer. Det handler grundlæggende om at skabe vækst på basis af fælles akkumuleret viden. Til illustration kan gives to eksempler på oplagte biblioteksservices. En studerende beskriver et projekt, denne arbejder med. Ved søgning genereres automatisk information om andre studerende, hvis søgninger på emneord/egne projektbeskrivelser matcher denne studerendes beskrivelse. Man kan også forestille sig en service, hvor den enkelte bruger kan angive personer, som eksempelvis downloader 10 ud af en pool på 20 artikler og derved får oplyst brugerens kontaktoplysninger evt. suppleret med en opfordring til at etablere kontakt á la LinkedIn (et net- 17

værksmatch, hvor man bliver opfordret til at kontakte personer, som mange i ens netværk kender). 3.3.2 minvidenbank.dk (arbejdstitel) ***En væsentlig forudsætning for at elever, studerende, forskere og medarbejdere i private og offentlige virksomheder kan bringe deres viden i spil sammen med andre er, at de har adgang til en videnbank, der indeholder de videnressourcer, som den enkelte ønsker at tage med sig fra gymnasietiden, studietiden og fra forskellige ansættelser. Det anbefales derfor, at der udvikles en personlig, digital videnbank, hvorfra alle brugere kan tilgå deres egen personliggjorte vidensdatabase (personal eportefolio jf. PebblePad udviklet med bistand fra JISC af Pebble Learning Ltd. på University of Wolverhampton). 3.3.3 Videndating Det anbefales: ***At der udbydes og tilbydes en digital videndating service, som skaber kontakt mellem forskere, studerende, virksomheder, offentlige institutioner og organisationer med de samme interesseområder og/eller problemstillinger. Servicen opbygges med inspiration fra såvel datingsites som sociale netværk. Det er vigtigt, at de udviklede services gør det muligt at date med personer/grupper/virksomheder, som ikke er DEFFbrugere, herunder udenlandske personer/grupper/virksomheder. ***At der gennemføres forsøg med, at DEFF-institutionerne fungerer som brokere til erhvervslivet og bringer forskere og virksomheder sammen. Eksempelvist kunne erhvervs-ph.d. er og de 25 videncentre på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne få en rolle som spørgetjenester og vidensformidlere. Der findes allerede en række spillere på området inden for universitetsverdenen. De fleste universiteter har forskellige matchmakings- og tech trans enheder, der virker i krydsfeltet mellem erhvervsliv og universiteter. Her er karrierecentre, videnbutikker og projektbanker, hvor studerende, virksomheder og organisationer kan finde hinanden. Det er dog interessant at afdække dette inden for andre DEFF-institutioner. Skal konkretiseres yderligere. 3.3.4 Videnbørser Her beskrives, hvordan man ***Kan etableres nationale børser, hvor virksomheder kan udbyde problemstillinger de ønsker bistand til at løse fra forskere eller andre virksomheder **Kan gøre opmærksom på og linke til de internationale videnbørser Skal konkretiseres yderligere (der skal hentes inspiration ved at se på nogle af de amerikanske videnbørser). 18

3.3.5 Connect Udkantdanmark Her beskrives et særligt initiativ, der skal koble virksomheder i udkantdanmark med konkrete DEFF-biblioteker, forskergrupper, studerende og/eller virksomheder og offentlige institutioner i andre dele af landet. Kan evt. finansieres af Fornyelsesfonden. 3.4 SERVICES TIL UNDERSTØTTELSE AF LÆRING OG INNOVATION 3.4.1 Udgangspunktet (Der bør foretages en kortlægning af, hvad der findes af freeware og af kommercielle produkter på området. ITST ved muligvis dette) 3.4.1 LMS **Det anbefales, at der etableres et fælles Learning Management Systems til uddannelses- og undervisningsstederne til øget videndeling. Universiteterne er umiddelbart ikke en del af dette, da de har egne individuelle LMS-strategier. 3.4.2 Videnslaboratorium på ungdomsuddannelserne **Det anbefales, at der etableres fysiske samt virtuelle videns- og udviklingsrum for forskere, undervisere og studerende og elever på ungdomsuddannelserne. En slags videnslaboratorium. Mere og mere forskning og undervisning går på tværs af fag, institutioner og landegrænser. Perspektivet er, at elever og studerende skal tage arbejdsmetoden med sig, når de træder ind på arbejdsmarkedet. 3.4.3 Innovationsrum Afhængig af kortlægningen af udbuddet af freeware og af kommercielle produkter indenfor innovationsrum anbefales det, at der anskaffes/udvikles et innovationsrum, der kan anvendes i forbindelse med videndating og videnarkiv. Evt. gennemføres eftersommeren 2010 i regi af Teknologirådet eller ITU en konceptualiseringsworkshop for at få konkretiseret kravene til et innovationsrum. 3.4.4 Pilotprojekt i forskerparkerne Afhængig af arbejdet med 3.4.3 skal der skrives en anbefaling om at gennemføre et pilotprojekt i samarbejde med forskerparkerne. 19

3.4.5 Innovationsfremme Baggrund Et væsentligt omdrejningspunkt for den danske innovationsindsats er et stærkt samspil mellem virksomheder, erhvervsfremmeorganisationer (kommunale og regionale rådgivere) og videninstitutioner (universiteter, GTS-institutter, andre læreanstalter). De eksisterende initiativer og virkemidler har haft en vis effekt. Men trods udviklingen i de senere år af regionale og lokale erhvervsservicetilbud inddrages universiteter og andre videninstitutioner kun i mindre grad som motorer for de små og mellemstore virksomheders vækst og innovation. Forslag til projekt Et projekt, der samler kredsen af aktører (universiteter, GTS-institutter, brancheorganisationer, faglige organisationer, regionale og kommunale erhvervsfremme-instanser samt private rådgivere) til et konkret udviklingsarbejde om Next Practice for optimering af strukturer, processer og kommunikation i videntrekanten. (Eksempelvis kan der arbejdes med 3 fokuserede områder der relaterer sig til de tre sider i videntrekanten se tekstboks herefter). De 3 sider i videntrekanten : 1. Udvikling af kompetenceudviklingsforløb for rådgiverne i erhvervsfremmesystemet med henblik på en større professionalisering af disse vigtige aktører. Der sættes fokus på, hvordan rådgiverne kan samarbejde med og servicere de mindre virksomheder og bryde den kommunikationskløft, der i dag hæmmer SMV ers brug af rådgivere. Fokus i forløbet er at opøve rådgivernes kompetencer inden for de kritiske områder i kontakten med SMV er: a. Bedre kompetencer til kort og præcist at omsætte ny, og ofte kompleks viden, til konkret og synlig nytteværdi for virksomheden (blandt andet ved at sætte fokus på effekt og muligheder frem for udredning af den eksakte viden) b. Bedre kompetencer til at analysere virksomhedens forudsætninger for at modtage og omsætte viden (møde virksomheden i øjenhøjde og evnen til at rådgive den ud fra dens kompetenceprofil samt forretningsudviklingsstrategi) c. Bedre overblik over videninstitutionernes forskningsprofil og muligheder for ekspertbistand (også her kunne DEFF spille en rolle) 2. Opbygning af netværk til støtte for SMV erne i deres interne innovationsprocesser gennem brug af det lokale og regionale erhvervsfremmesystem baseret på frontviden fra universiteter og GTS er. 3. Opmærksomhedsskabelse og eksempeldannelse over for forskerne mhp. et større og mere effektivt SMV-samarbejde gennem en række konkrete og strukturerede samarbejdsforløb mellem de involverede universiteter og SMV er. (Dette handler bl.a. om at arbejde med interne kulturforandringer og skabe "brobyggere" blandt forskerne. Her kunne man måske også tænke sig en DEFF indsats). 20

Hensigten er at optimere strukturer, processer og kommunikation i videntrekanten (her kunne DEFF komme ind) 3. Det er dog problematisk, at der er et svagt samspil mellem nævnte aktører. Langt flere SMV er skal inddrages i den aktive udnyttelse af forskningsresultaterne samt få en bedre anvendelse af den indhentede viden, så frontforskningen på universiteterne i højere grad kan nyttiggøres i innovation, videnformidling og videnforbrug. Arbejdet skal bygge på det allerede gennemførte analysearbejde og tage udgangspunkt i identifikation og afgrænsning af, hvor det samlede system er understøttende og fremmende, og hvor det er hindrende og hæmmende for at udfolde et større innovationspotentiale for SMV erne. DEFF burde måske i højere grad end tidligere samarbejde andre interessenter, herunder FI. Dette for bedre at kunne bringe bibliotekernes mulige rolle, herunder de elektroniske ressourcer i spil ift. de forskellige udviklingsscenarier, der er i gang og under iværksættelse (innovationskonsortier, entreprenørskabsinitiativer, mv.). 3.4.6 Videnkommuner Et andet forslag kunne være, at DEFF spillede en rolle i et modelprojekt for etablering af "videnkommuner". DEFF kunne være aktør i et centralt erhvervsservicesystem, der bl.a.: Tilbyder informationsservices og formidler informationskompetencer til SMV'er og inkubationsmiljøer Formidler muligheder for virksomhedssamarbejde med lokale videninstitutioner Danner rammen om samarbejde mellem biblioteker/informationscentre på videninstitutioner, uddannelsesbiblioteker, folkebiblioteker og de kommunale serviceområder Osv. osv. 3.5 INFRASTRUKTUR 3.5.1 Udgangspunktet DEFF har gennem de sidste 12 år bidraget til opbygning af en samlet infrastruktur for de danske forskningsbiblioteker og deres brugere, der kan samarbejde med lignende infrastrukturer internationalt. Infrastruktur er og vil forblive et væsentligt DEFF-indsatsområde. Væsentligere infrastrukturer er: Adgang til licensbelagte elektroniske tidsskrifter og databaser når som helst fra hvilke som helst PC tilkoblet Internettet Netværk af institutional repositories Fødereret adgangsstyringssystem Søgesystemer med Google og Amazon lignende funktionalitet 3 RTI påpeger i handlingsplanen fra 2010 på en række relevante problemstillinger: Det er vigtigt, at de forskellige operatører, der gennemfører RTI s indsats overfor virksomhederne lige fra universiteter, GTS-institutter og innovationsnetværk til ErhvervsPhD er og videnpiloter mv. har et godt kendskab til og er i stand til at anvende konkrete innovationsmetoder, innovationsledelse og værktøjer, der virker særligt i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Det er derfor vigtigt, at der sker en systematisk opsamling og videndeling af de forskellige erfaringer med innovationsværktøjer overfor SMV er. 21

DEFF har bidraget markant til konsolidering af IT-systemer og arbejdsopgaver til reduktion af kompleksitet, reduktion af omkostninger og øget funktionalitet. DEFF har opbygget et givtigt og bredt forgrenet internationalt samarbejdsnetværk. 3.5.2 Aktivitet E-science Inden for infrastrukturområdet er E-science et betydeligt område. Ikke blot for forskning men også for forskningsbaseret undervisning og forskningsbaseret innovation. Målet er at bane vejen for at opnå videnskabelig erkendelse og finde nye løsninger, som ellers ville være udenfor rækkevidde. Ny viden og løsningen af komplicerede problemstillinger kræver desuden behandling og analyse af enorme datamængder, hvilket kun kan løses vha. moderne computerteknologi. E-science har hidtil været et fænomen inden for naturvidenskab og medicin typisk områder med stor produktion af datamængder. Nu dog også i stigende grad anvendt inden for nye fagområder som samfundsvidenskab og humaniora. Fx har et forskningsråd og JISC i England taget initiativ til etablering af Arts & Humanities e-science Support Centre, hvis formål er at enable research practitioners to embed the advanced use of ICT in their research and teaching practices. Universitetsbiblioteker er allerede i dag involveret i det brede felt, som E-science udgør, herunder eksempelvis inden for data-curation/-bevaring og formidling (e-publicering). Bibliotekerne kan på forskellig vis udbygge denne rolle. Fx kan de være en af bærerne af e-infrastruktur og dens support services eller som facilitator i udbredelsen af redskaber, portaler, platforme osv. Dette bør ske i tæt samarbejde med fagmiljøerne. DEFF-projekter inden for E-science kan eksempelvis have nytte af de partnerskaber, som DEFF har etableret i etablering af WAYF og i arbejdet med Open Access samt.3.5.3 Aktivitet Databrønd for danske kilder. 3.5.3 Fælles databrønd for danske kilder 3.5.4 Fælles dokumentleveringssystem 3.5.5 Professionshøjskolernes PURE 3.5.6 Global informationsforsyning af forskere, undervisere, studerende mv. 3.5.7 Forskningspublicering, Forskningsdata, Undervisningsmaterialer og Open Access 3.5.8 ERM-system 3.5.9 Licenssystem med selvbetjening Yderligere skrives ind efter høring af programgrupperne 22

MATERIALE TIL STRATEGIENS OPBYGNING Grafer for udviklingen i indkøb af licenser og i udviklingen i brugen af e-ressourcer (stigning i downloads): Licensomsætning pr. år i mio. kr. 160 140 120 100 Mio. kr. 80 60 40 20 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 År Kurven viser udviklingen i omsætningen på licensområdet i årene 2001-2009. Som det fremgår, har omsætningen været støt sigende og har nu rundet 135 mio. kr. årligt. Denne forventes at fortsætte med den hidtidige stigningstakt. 23

Udvikling af antal licenser og institutioner 300 250 200 Antal 150 100 50 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 År Grafen viser udviklingen i antallet af licenser (den lyseblå kurve) og institutioner (den mørkeblå kurve). Nedgangen i kurven over institutioner skyldes fusionerne på universitets- og professionshøjskoleområdet. Benyttelse - 16 større forskningsbiblioteker 14.000.000 12.000.000 Udlån/downloads 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 Downloads Udlån 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 År Figuren viser 16 større forskningsbibliotekers downloads og udlån 2001-2009, herunder udviklingen i downloads sammenlignet med udlån af fysisk materiale. Det fremgår, at udlån af fysisk materiale er faldet, mens downloads er steget markant og nu udgør ca. 4/5 af s 24