Plan for grundvandsbeskyttelse Odense Syd Vandværkerne: Fangel Lindved Højby Davinde VandCenter Syds kildepladser: Dalum Lindved Juni 2015 1
Grundvandsbeskyttelse, Odense Syd Indholdsfortegnelse Hvilke områder gælder planen for side 4 Statens udpegning af sårbare arealer side 6 Indvindingsoplande side 8 Planens bestemmelser side 10 Beskrivelse af vandværkerne i Odense Syd side 19 Sårbarhedskortlægningens resultater side 32 Lovgivning side 38 Finansiering og referenceliste side 39 Ordforklaring side 40 Titel Plan for grundvandsbeskyttelse Odense Syd: Fangel, Lindved, Højby og Davinde vandværker samt VandCenter Syd: Dalum og Lindved kildepladser. Udgiver Odense Kommune, 2015 Bidragsydere Fangel Vandværk v. Niels Christian Larsen Lindved Vandværk v. Morten Bo Christensen Davinde Vandværk v. Erik Simonsen Højby Vandværk v. Kurt Madsen VandCenter Syd v. Troels Kærgaard Bjerre Johan Linderberg Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen v. Hans Peter Birk Hansen Thorben Jørgensen Kortmateriale Copyright Kort & Matrikelstyrelsen, COWI og Odense Kommune Forsidefoto: VandCenter Syd to boringer på Lindvedværkets kildeplads 2
Ved Lindved Indledning Det er en stor fornøjelse for mig at kunne præsentere plan for grundvandsbeskyttelse for Odense Syd området. Planen er et vigtigt skridt frem mod at beskytte det grundvand, som vi alle er afhængige af hver dag. Planen gælder for den del af kortlægningsområdet "Odense Syd", der ligger i Odense Kommune. Odense og Fåborg Midtfyn kommuner har været i tæt dialog og Fåborg Midtfyn Kommune udarbejder en tilsvarende plan. Jeg har selv været med til at sætte Elmelund Skov i vej et stort skovrejsningsprojekt, der kommer til at beskytte grundvandet på VandCenter Syds kildeplads ved Bolbro. Planen her er med til at sikre, at lignende projekter kan blive gennemført, når de er nødvendige, og dermed sikre grundvandet, ikke blot for os, men også for vores børnebørn. Planen er også et udtryk for, at vi beskytter grundvandet der, hvor det er sårbart, og at det sker i en fornuftig balance mellem benyttelsen af arealerne og den nødvendige beskyttelse. Formål Plan for grundvandsbeskyttelse skal danne grundlag for, at vandværkerne i Odense Syd kortlægningsområde i Odense Kommune fremadrettet kan beskytte det grundvand, de indvinder drikkevand fra. Endemålet er, at også vores efterkommere kan drikke rent grundvand, der kun har gennemgået en simpel iltning og sandfiltrering på vandværket. Målgruppe Plan for grundvandsbeskyttelse er henvendt til de mennesker, der driver vores almene vandværker i kortlægningsområde Odense Syd, politikerne i Odense Byråd, der skal godkende planen, landmænd og lodsejere inden for kortlægningsområdet, landboforeninger, NGO ere og andre interesseorganisationer samt sagsbehandlere i det offentlige, der skal sikre, at tilladelser og godkendelser bliver givet i overensstemmelse med planen, og at offentligt finansierede handlinger defineret i planen bliver gennemført. Jane Jegind, By- og Kulturrådmand, januar 2015 3
Hvilke områder gælder planen for? Formelle krav til planens indhold En plan for grundvandsbeskyttelse udarbejdes efter reglerne i Bekendtgørelse om indsatsplaner (nr. 1319 af 21. december 2011). Heri er det angivet, at: Kommunalbestyrelsen skal for områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder, og som er detaljeret kortlagt, udarbejde en grundvandsbeskyttelsesplan. En grundvandsbeskyttelsesplan skal mindst indeholde: 1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for planen, 2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og 5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. En grundvandsbeskyttelsesplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede plan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen grundvandsbeskyttelsesplan som i givet fald skal ophæves. Hvor gælder planen? Planen gælder for de områder, der er vist på kortet til højre med blå og grøn signatur, og som er inden for Odense Kommune. Landmænd, virksomhedsejere og grundejere kan inden for disse områder blive mødt med ønsker om f.eks. at ændre dyrkningspraksis eller bruge mindre sprøjtemiddel. Specielt VandCenter Syd ønsker at forebygge grundvandsforurening ved bl.a. at plante mere skov inden for indvindingsoplandene til deres boringer. Indsatser efter vandforsyningslovens 13 foregår inden for de indsatsområder, der fremgår af den statslige kortlægning. Disse arealer er vist på kortet til højre med blå signatur. Indsatser uden for indsatsområderne skal hjemles i vandforsyningslovens 13a. I indsatsplanen for Odense Syd har vi valgt at udpege de områder, inden for 200-års oplandene til de almene vandværkers boringer, der ikke er udlagt som indsatsområde. De områder, der er omfattet af 13a er vist med grøn signatur på kortet til højre. Fåborg-Midtfyn Kommune har ansvaret for at gennemføre grundvandsbeskyttelse på de arealer, der ligger i kommunen. I afsnittet planens bestemmelser kan man se, hvilke retningslinjer og handlinger der skal gennemføres i Odense Kommune. 4
5 V. Fangel
Statens udpegning af sårbare områder NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI) udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller inden for almene vandforsyningers indvindingsoplande. Udpegningen foretages i henhold til Miljømålslovens 8a. NFI udpeges, hvor staten vurderer, at der er nogen eller stor grundvandsdannelse, fundet nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller fundet nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller konstateret ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. Her forstås tykkelsen af reducerende dæklag eller jordens evne til at nedbryde nitrat. Inden for NFI skal kommunen i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug stille krav til nitratudvaskning. Staten anvender bl.a. NFI til at sikre, at byvækst inden for NFI sker med stor omtanke. Kommunen har derfor en forpligtigelse til at vurdere grundvandstruslen fra byudvikling inden for NFI. Indsatsområder for Nitrat (ION) udpeges, hvor staten vurderer, at der er behov for skærpede krav til nuværende nitratudvaskning. Det kan være, hvor udvaskningen skal være lavere, end den er i dag. krav til stabilisering af nitratudvaskning svarende til status quo. Det kan f.eks. være, hvor der er en nitratudvaskning, der ikke må blive højere. krav til lavere nitratudvaskning over tid, men ikke nødvendigvis lige nu. Det kan f.eks. være, hvor den nuværende nitratudvaskning er acceptabel, men hvor en ny eller øget fremtidig indvinding i NFI vurderes at medføre øget nitratudvaskning. ION er vigtig, idet flere af de generelle indsatser i denne plan skal ske inden for disse områder. Samtidig opfatter staten ION som områder, der også er sårbare overfor andre stoffer end nitrat. Det kan f.eks. være pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I Vejledning om indsatsplaner fra 2014 er ION omdefineret til indsatsområder, der er karakteriseret ved en mere generel sårbarhed. De to typer af områder er vist på kortet til højre. I kortlægningsrapporten for Odense Syd sammenfatter Naturstyrelsen omkring nitrat, at de primære grundvandsmagasiner i store dele af OSD har stor eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. 6
7 V. Fraugde
Indvindingsoplande På kortet til højre er vist indvindingsoplande og BoringsNære BeskyttelsesOmråder. Oplandene til Dalumværket, Lindvedværket, Højby Vandværk og Davinde Vandværk ligger delvist i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er Faaborg- Midtfyn Kommune, der beslutter, hvilken grundvandsbeskyttelse der bliver gennemført i deres kommune. Et grundlæggende princip for Odense Kommune er, at den største beskyttelse som udgangspunkt skal ske tæt på boringerne, hvor beskyttelsen giver størst effekt. Det betyder, at grundvandsbeskyttelsen er mest intens nærmest boringerne, hvor vi har BNBO (BoringsNært BeskyttelsesOmråde) og 300 meter beskyttelseszonen, foruden 10 meter fredningsbælte og 25 meter beskyttelseszone. I 25-års oplandene er beskyttelsesindsatsen stadig stor. I 200-års oplandene er der behov for en vis indsats, der dog ikke behøver at være helt så intensiv som tættere på boringerne. Nitrat nedbrydes kun, når der er reducerende stoffer til stede i jordlagene. Hvis disse er brugt op, forsvinder nitrat ikke i grundvandsmagasinet. Derfor er den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen inden for et opland interessant, idet den afspejler, hvor meget nitrat der vil være i magasinet, når de nitratreducerende stoffer engang er opbrugt. Indvindingsoplandets størrelse afspejler den mængde grundvand vandværket har tilladelse til at indvinde. Området skal derfor justeres, hvis vandværket ønsker at ændre størrelsen på indvindingstilladelsen. Der er vist 200 års og 25 års indvindingsoplande. Inden for disse afgrænsninger er grundvandet henholdsvis op til 200 og 25 år om at nå hen til indvindingsboringerne. 25 årsoplandene er et vigtigt område i planen, fordi 25 år generelt er tilstrækkelig tid til at miljøfremmede stoffer kan blive nedbrudt ved naturlige processer. Samtidig er 25 års oplandet af en størrelse, der er passende i forhold til de forskellige indsatser, der kan gennemføres for at beskytte grundvandet. Endvidere er der vist BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO), der er områder tæt på boringerne, hvor kommune og vandværk har mulighed for at give påbud/nedlægge forbud for at undgå forurening, jf. 24 i Miljøbeskyttelsesloven. BNBO erne er i kortlægningsområdet defineret ved, at grundvandet er op til 1 år om at nå fra grænsen og hen til boringen. På figuren side 9 er vist indvindingsoplandene til vandværksboringerne på kildepladserne. Disse områder er beregnet ved hjælp af en computermodel, som giver det bedste bud vi har på indvindingsoplandets størrelse og form. 8
9
Planens bestemmelser Retningslinjer og handlinger I bekendtgørelse om indsatsplaner skelnes der mellem foranstaltninger og retningslinjer. En foranstaltning er f.eks. en aftale om skovrejsning, et skærpet tilsyn med en virksomhedstype eller en overvågning af grundvandet. I denne plan kalder vi foranstaltninger for handlinger, idet ordet handlinger meget fint beskriver indholdet i begrebet. De konkrete handlinger er vist i de blå bokse på de følgende sider. En retningslinje er styrende for kommunens myndighedsudøvelse, f.eks. i forbindelse med tilladelser eller godkendelser. En retningslinje beskriver med andre ord, hvad kommunen vil lægge vægt på i sin daglige sagsbehandling. En retningslinje er ikke bindende for borgerne, men kommunen forpligtiger sig til at følge retningslinjens bestemmelser. De konkrete retningslinjer er vist i de grønne bokse til højre. Miljømål VandCenter Syd, som indvinder den største del af grundvandet inden for Odense Kommune, spiller en afgørende rolle for vandforsyningen af Odense og omegn. VandCenter Syd har dermed en særlig forpligtigelse til at beskytte den ressource, der indvindes fra. VandCenter Syd er endvidere, som det eneste vandværk i Odense Syd kortlægningsområde i Odense Kommune, omfattet af bestemmelserne om et prisloft sat af Konkurrencestyrelsen. For at kunne opnå tillæg i prisloftet til de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger som er nødvendige for et vandværks arbejde med grundvandsbeskyttelse, skal der formuleres et miljømål. Miljømålet er formuleret, så det gælder for alle almene vandværker, der er omfattet af prisloftet: De almene vandværker skal medvirke til at sikre, at den grundvandsressource, som findes inden for indvindingsoplandene til deres boringer, gennem forebyggende og afhjælpende handlinger holdes så ren for nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer, at en nuværende og fremtidig produktion af rent drikkevand, uden behov for videregående vandbehandling, kan opretholdes. 10
Retningslinjer V. Fraugde 1: Regulering af nitratudvaskning ved miljøgodkendelser af husdyrbrug: Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug med udbringningsarealer inden for 200 års indvindingsoplande, der samtidig er indsatsområde (ION), er der behov for en fokuseret indsats for at reducere nitratudvaskningen. Hvis den beregnede udvaskning af nitrat fra rodzonen i det konkrete opland er 50 mg nitrat pr. liter eller derover, og der samtidig er en stigende tendens i grundvandet, vil Odense Kommune stille vilkår om, at udvaskningen ikke må overstige udvaskningen fra et planteavlsbrug med standardsædskifte jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Er udvaskningen i de nævnte områder derimod mindre end 50 mg pr. liter, anvendes samme regulering som i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) se herunder. Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug med udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) eller i Indsatsområde (ION) uden for 200-års oplande træder husdyrlovens beskyttelsesniveau for grundvand i kraft. For husdyrbrug, der søger om udvidelse af produktionen betyder det forskellige krav i to situationer. Hvis nitratudvaskningen er under 50 mg nitrat pr. liter før udvidelsen, må den ikke efter udvidelsen stige til mere end 50 mg nitrat pr. liter. Hvis udvaskningen er større end 50 mg nitrat pr. liter før udvidelsen, må den ikke efter udvidelsen stige yderligere. Inden for disse områder vil der, fra det tidspunktvandindvindingstilladelsen træder i kraft, ikke blive givet tilladelse til at indrette nedsivningsanlæg eller andre anlæg, der ved udledning af væsker kan forurene grundvandet. Afledning af tagvand kan dog ske i en afstand af mindst 25 meter til boringen. 3: Råstofindvinding I forbindelse med afslutning af råstofindvinding inden for 25 års oplande til almene vandværksboringer skal råstofgrave retableres til naturformål, eller andre formål, der ikke truer grundvandet. 4: LAR-anlæg og grundvand Ved tilladelser efter Spildevandsbekendtgørelsen til etablering af anlæg til Lokal Afledning af Regnvand (LAR-anlæg) med afledning af vejvand eller lign. fra trafikbelastede arealer inden for BNBO vil Odense Kommune, efter en konkret vurdering, stille vilkår om f.eks. rensning før nedsivning, eller tilsvarende, der beskytter grundvandets kvalitet. 5: BNBO og spildevandsslam Inden for BNBO vil Odense Kommune forbyde udbringning af spildevandsslam til jordbrugsformål, hvis en konkret vurdering viser, at der er risiko for forurening af grundvandsressourcen i det enkelte BNBO - jf. 32 i Slambekendtgørelsen og 24 i Miljøbeskyttelsesloven. 2: Beskyttelseszoner omkring vandværksboringer Odense Kommune udlægger ifm. udstedelse af vandindvindingstilladelser beskyttelseszoner omkring almene vandværksboringer i form af en cirkel med centrum i boringen og en radius på 300 meter. 11
Handlinger Handlinger Odense Kommune arbejder som udgangspunkt efter de samme principper for grundvandsbeskyttelse, som VandCenter Syd har vedtaget i deres grundvandsbeskyttelsesstrategi (www.vandcenter.dk/ viden/grundvand). Det betyder, at grundvandsbeskyttelsen differentieres, så den mest intense beskyttelses sker tæt på boringerne, og den mere generelle beskyttelse sker længere væk. I det følgende er gennemgået en række handlinger. De enkelte handlinger er beskrevet i de blå bokse på højresiderne. På venstresiderne er baggrunden for handlingerne gennemgået. De handlinger, der kun berører VandCenter Syd er angivet med hvid skrift. Handlinger 1-3 Disse handlinger skal sikre, at vandindvindingen ikke forringer grundvandskvaliteten. Det har betydning for grundvandets kvalitet, hvordan vandværkerne indvinder. Der er således erfaring for, at kraftig sænkning af grundvandsspejlet, og mange pumpestop/start, kan have en indflydelse på grundvandets kvalitet. Ungt grundvand eller overfladevand kan trækkes ned i boringerne, med dertil hørende risiko for forurening. Desuden kan de boringsnære dele af kildepladserne blive påvirket af luftens ilt og dermed hurtigt miste sin evne til at omsætte nitrat. Handling 4 Handlingen skal sikre, at grundvandskvaliteten på vandværkernes kildepladser overvåges. VandCenter Syd har en række overvågningsboringer, som de ønsker at anvende til at overvåge den generelle grundvandskvalitet og -kvantitet i indvindingsoplandene til deres boringer. Handling 5 Handlingen skal sikre, at forurenet overfladevand ikke ledes direkte ned i grundvandsmagasinerne. I vandforsyningsplanen har Odense Kommune besluttet at påbyde, at alle private brønde og boringer, der bliver overflødige ved tilslutning af ejendommen til almen vandforsyning, bliver sløjfet for ejers regning. Der er dog med stor sandsynlighed et antal private brønde/boringer, som Odense Kommune ikke har kendskab til, da de ikke har været benyttet til drikkevandsindvinding i en lang årrække, og de derfor ikke kommer til kommunens kendskab ifm. at en ejendom overgår til at blive forsynet med drikkevand fra et vandværk. Det vil være en fordel, hvis vandværkerne inden for BNBO laver en frit lejde ordning, hvor forsyningen dækker udgifterne til sløjfning af de ubenyttede brønde og boringer som Odense Kommune ikke kender til. Det er vigtigt, at vandværkerne sørger for, at boringerne er i så god stand, at overfladevand ikke kan sive ned langs borerørene. 12
V. Bellinge Bro 1: Sikring af forsvarlig vandindvinding fra kildepladsen Vandværkerne i Odense Syd indsatsområde skal fortsat praktisere en forsvarlig oppumpning på deres kildepladser, så grundvandstanden sænkes så lidt som muligt, set over flere år. Eventuelle uhensigtsmæssigheder vil blive reguleret i vandværkernes indvindingstilladelser. Odense Kommune vil tage emnet op ifm. tilsyn fra og med 2015. 2: Sikring af optimal drift af indvindingsboringer Vandværkerne i Odense Syd skal fortsat sikre, at den enkelte boring er indrettet så oppumpningen sker stabilt over så stor en del af døgnet som muligt, med så lille afsænkning som muligt. Odense Kommune vil tage emnet op ifm. tilsyn fra og med 2015. 3: Sikring af boringsudformning. Vandværkerne i Odense Syd indsatsområde skal som udgangspunkt hvert 5. år kontrollere, at indvindingsboringernes forerør og topudformning er tætte, og at der ikke kan stå overfladevand omkring råvandsstationerne. Kommunen vil tage emnet op ifm. tilsyn fra og med 2015. 4: Overvågning af grundvandet 1: Formålet med et overvågningsprogram er at kontrollere, at udviklingen i grundvandets kvalitet og mængde er sådan, at der også fremadrettet kan ske drikkevandsindvinding fra vandværkernes kildepladser. Overvågning sker gennem analyse af vandprøver og pejlinger inden for indvindingsoplandene til vandværkernes kildepladser. VandCenter Syd har udarbejdet et overvågningsprogram, der sættes i værk fra og med 2016. Overvågningsprogrammet fremgår af de handleplaner som VandCenter Syd udarbejder for kildepladserne i 2015. Overvågningen suppleres med årlige beregninger af udvaskningen af nitrat fra landbrugsjorder. Beregningerne udføres af Odense Kommune. 2: For Fangel, Lindved, Højby og Davinde vandværker gælder, at der fortsat som minimum udtages grundvandsprøver til analyse i overensstemmelse med vandforsyningsloven, samt at Odense Kommune hvert år beregner udvaskningen af nitrat fra landbrugsjorder inden for vandværkernes indvindingsoplande. Viser denne overvågning begyndende problemer, vil Odense Kommune drøfte et skærpet overvågningsprogram med det relevante vandværk. 5: Sløjfning af ubenyttede private brønde og boringer 1: Fangel, Lindved, Højby og Davinde vandværker kan forsøge at finde ubenyttede brønde og boringer, som er ukendte for Odense Kommune, inden for BNBO erne til vandværkernes boringer. Vandværkerne kan tilbyde de berørte grundejere at betale for sløjfning af eventuelle brønde/boringer inden for BNBO erne. Sløjfningen skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om etablering og sløjfning af brønde og boringer. 2: VandCenter Syd vil i forbindelse med tidsbegrænsede sløjfningskampagner tilbyde alle, der ejer en ubenyttet brønd eller boring indenfor 25 års oplandet til VandCenter Syds kildepladser, at sløjfe brønden/boringen for VandCenter Syds regning. Det er en forudsætning, at VandCenter Syd selv udfører sløjfningerne. VandCenter Syd vil gennemføre en kampagne inden 2020. 13
Handlinger 6 til 8 Handlingerne skal sikre, at jordbrugets påvirkning af grundvandets kvalitet holdes på et niveau, der sikrer en varig forsyning med rent drikkevand. Staten har med udpegningen af indsatsområder (ION) vist, at der på sigt kan være en trussel mod drikkevandskvaliteten fra nitrat. Behovet for beskyttelse kan være af både forebyggende og afhjælpende karakter. Handling 6 Handlingen skal sikre, at nitrat udvaskes fra dyrkede marker i så små koncentrationer, at vandværket kan indvinde grundvand, der overholder grænseværdien for nitrat. Staten har i sin sårbarhedskortlægning udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (ION) inden for Odense Syd indsatsområde. Handling 7 Handlingen skal sikre, at pesticider og andre kemikalier ikke finder vej til grundvandet pga. af uhensigtsmæssig håndtering og oplag. Spild eller udledning af pesticider, kemikalier eller brændstof i forbindelse med håndtering kan udgøre et alvorligt problem, fordi der er tale om koncentreret spild. Derfor er det vigtigt, at der på gårde i indvindingsoplandet, hvor disse stoffer håndteres, findes korrekt indrettede vaske- og fyldepladser. Sprøjter kan også vaskes eller fyldes ude i marken, hvis man har det rette udstyr. Ellers bør der indgås aftale om brug af vaske- og fyldepladser uden for 25- års indvindingsoplandet. Olie- og dieseltanke kan ligeledes udgøre en trussel mod grundvandet. Odense Kommunes miljøtilsyn med husdyrbrug i 25 -års indvindingsoplandene til almene vandværker vil fremover have et særligt grundvandsrelateret fokus. Det betyder, at kommunen ved det ordinære tilsyn vil have fokus på håndtering og opbevaring af gødning, olie, brændstoffer og pesticider samt øvrige aktiviteter, som potentielt set kan være en trussel for grundvandet. Pesticidområdet er NaturErhvervstyrelsens myndighedsområde og Odense Kommune har indgået en aftale om at videregive oplysninger til NaturErhvervstyrelsen. 14
Ved Davinde 6: Reduktion af nitratudvaskning fra landbrugsjorder. 1: VandCenter Syd vil arbejde for at reducere nitratudvaskningen indenfor 25-års oplandene til forsyningens kildepladser. Dette vil ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Odense Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for VandCenter Syd. jf. Miljøbeskyttelseslovens 26 a. De øvrige vandværker kan indgå tilsvarende aftaler på samme vilkår. 2: Odense Kommune vil arbejde for, at alle arealer, hvor der er aftalt offentlig skovrejsning, bliver opkøbt og tilplantet. Trepartsaftalen om skovrejsning mellem Naturstyrelsen, VandCenter Syd og Odense Kommune skal revideres i 2015. Det er aftalt, at Naturstyrelsen har initiativet. 7: Skærpet tilsyn på landbrug og gartnerier m.v. med håndtering og opbevaring af pesticider, gødning, brændstof mm. Odense Kommune vil inden udgangen af 2015 inden for 25-års oplandene til almene vandværksboringer gennemgå momsregistrerede planteavlsbrug, herunder gartnerier og planteskoler samt frugt- og bærplantager uden erhvervsmæssigt dyrehold, for at foretage en risikovurdering af disse bedrifter. Risikovurderingen omfatter omfanget af potentielt grundvandstruende aktiviteter herunder oplag og håndtering af gødning, olie, brændstoffer og pesticider. På baggrund af risikovurderingen vil Odense Kommune inden udgangen af 2016 gennemføre tilsyn på alle relevante bedrifter i denne kategori. Herefter vil Odense Kommune gentage disse tilsyn i forbindelse med de lovpligtige, fokuserede tilsyn efter Tilsynsbekendtgørelsen. Gennemførelsen af disse aktiviteter koordineres med NaturErhverv, der har en stor del af tilsynsforpligtelsen. 15
Handling 8 Handlingen skal sikre, at pesticider anvendt på markerne ikke finder hen til indvindingsboringer. Tilladte landbrugspesticider er designet til at blive nedbrudt under iltrige forhold i pløjelaget. En forudsætning for at pesticider kan godkendes til brug i Danmark er således, at de kan forventes nedbrudt, inden de forlader rodzonen. Tilladte landbrugspesticider er kun i mindre omfang fundet i grundvandsmagasiner under marker. Enkelte grundvandsmagasiner er dog så følsomme, at det kan være nødvendigt at sikre en kildeplads mod pesticidudvaskning fra landbrugsarealer. Flere af vandværkerne i Odense Syd Indsatsområde har et mindre indhold af BAM i det indvundne råvand og bør ud fra et forsigtighedsprincip være opmærksomme på pesticidanvendelse i indvindingsoplandene. Det skal også sikres, at gartnerier, planteskoler og frugt- og bæravl ikke truer grundvandet gennem udvaskning af pesticider. Pesticidanvendelsen i disse erhverv er i sammenligning med de fleste afgrøder i jordbruget relativ høj. Handlingerne 9-10 Handlingerne omhandler andre erhverv end jordbruget. Handling 9 Handlingen skal sikre, at industri og erhverv ikke forurener grundvand inden for indvindingsoplandet. Industrier kan udgøre en trussel mod grundvandet i forbindelse med håndtering og opbevaring af kemikalier, brændstof o. lign. Der kan endvidere ske udsivning fra kloakledninger, olie/benzinudskillere, og uhensigtsmæssigt indrettede vaske og påfyldningspladser mv. Odense Kommune kan, med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 24, udstede forbud og påbud mod at anvende f. eks. pesticider eller opbevaring/brug af grundvandstruende kemikalier. Forbud/påbud er ved lovlige forhold mod fuld erstatning, der skal betales af vandværkerne. Handling 10 Handlingen skal sikre, at eventuel forurening fra forurenede grunde ikke truer grundvandet. Det er Region Syddanmark, der kortlægger, overvåger og oprenser forurenede grunde efter jordforureningslovens bestemmelser. Regionen prioriterer rent grundvand højt i deres årlige strategiplaner. Såfremt regionen ikke har mulighed for at prioritere oprensning af konkrete grunde i indvindingsoplandet, har vandværket mulighed for at gennemføre undersøgelser og oprensning for egne midler. Sådanne frivillige oprensninger bør foregå i tæt dialog med Region Syddanmark. 16
Lindved Kildeplads 8: Pesticidudvaskning fra rodzonen. 1: Odense Kommune vil i forbindelse med salg af kommunale arealer tinglyse forbud mod anvendelse af pesticider, når arealerne ligger i et 25 års indvindingsopland til almene vandværksboringer. 2: VandCenter Syd vil arbejde for, at anvendelse af pesticider udfases fuldstændig indenfor BNBO, og at brugen af pesticider reduceres indenfor indsatsområder og områder med stor grundvandsdannelse i 25-års oplandet til kildepladserne. Dette vil ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Odense Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for VandCenter Syd, jf. Miljøbeskyttelseslovens 26 a. De øvrige vandværker kan indgå tilsvarende aftaler på samme vilkår. 3: VandCenter Syd og Odense Kommune samarbejder om at gennemføre grundvandskampagner over for landbrug og erhverv inden for 25-års oplandene til vandværkets boringer. Første kampagne skal gennemføres inden udgangen af 2017. Kampagnerne kan f.eks. opfordre til mindre behandlingshyppigheder samt at vask og fyldning af pesticidsprøjter sker uden for BNBO erne. 4: Odense Kommune vil samarbejde med VandCenter Syd og Naturstyrelsen om at informere offentligheden om grundvandsbeskyttelse i de skove, Vandcentret er med til at rejse. 5: VandCenter Syd opstiller senest ét år efter en eventuel offentlig skovrejsning vandposter, der giver de besøgende mulighed for at få drikkevand. Samtidig opsættes et antal informantionstavler, der fortæller om indsatsen for grundvandsbeskyttelse. Handling 9: Forurening fra områder med industri. 1: I forbindelse med Odense Kommunes miljøtilsyn med virksomheder inden for 25-årsoplandene til almene vandværksboringer i Odense Syd, sættes der fra og med 2015 ekstra fokus på håndtering og brug af pesticider, kemikalier og brændstoffer mm., der kan forurene grundvandet. Inden for BNBO kan påbud/forbud gives, hvis det er afgørende for beskyttelsen af ressourcen, og der ikke kan opnås en frivillig aftale, jf. Miljøbeskyttelseslovens 24. Handling 10: Oprensning af forurenede grunde. En gang om året beslutter Region Syddanmark, hvor der skal sættes nye undersøgelser og oprensninger i gang det kommende år. Programmet for nye undersøgelser og oprensninger sendes hvert år i høring til bl.a. Odense Kommune inden det vedtages endeligt. Region Syddanmark har derfor ikke mulighed for at fremsende en tidsplan der rækker flere år frem. 17
Højby Fælled Handling 11 Handlingen skal sikre, at udvaskning af pesticider og andre kemikalier fra fællesarealer omkring etagebyggeri, parcelhushaver, koloni haver, sommerhuse o. lign. begrænses mest muligt. Privates brug af pesticider udgør en risiko overfor grundvandet. Det har formentlig betydning, at giftstofferne håndteres af personer, der ikke har uddannelse i dosering og håndtering. Oplysning om stoffernes egenskaber og risiko er derfor vigtig. Det er ikke strengt nødvendigt at anvende giftstoffer ved normal havedrift. Hakkejern o.lign. kan i de fleste tilfælde anvendes med succes. Handling 12 Handlingen handler om, at de offentlige kloakker tæt på almene vandværksboringer skal være i god stand og så vidt muligt bør være tætte, så spildevand ikke kan sive ned i grundvandet fra kloakledningerne. Handling 11: Skånsom havedrift. Vandværkerne i Odense Syd og Odense Kommune vil samarbejde om at gennemføre en oplysningsindsats, der skal reducere forbruget af pesticider i boligområder og kolonihaveforeninger, der ligger inden for 25-års oplandene til vandværkets boringer. Første oplysningsindsats skal gennemføres inden udgangen af 2017. Handling 12: Kloakledninger 1: VandCenter Syd har som mål inden udgangen af 2016 at undersøge tilstanden af kloakledninger inden for de almene vandværksboringers 300 m zoner og BNBO er. Om nødvendigt lægger VandCenter Syd en plan for renovering. VandCenter Syd vil endvidere fremadrettet lægge vægt på, at kloaknettet inden for de almene vandværksboringers 300 m zoner og BNBO er altid er i så god vedligeholdelsesmæssig stand at grundvandstruende forureninger fra utætte kloakledninger så vidt muligt undgås. 18
Beskrivelse af vandværkerne i Odense Syd kortlægningsområde Vandværker i Odense Syd kortlægningsområde inden for Odense Kommune. Med blåt er angivet boringer og vandværker tilhørende VandCenter Syd (VCS). Med orange er angivet private vandværker og deres boringer. På de følgende sider er de enkelte vandværker og kildepladser i Odense Syd kortlægningsområde gennemgået. For hvert vandværk og kildeplads er der en kort beskrivelse af grundlæggende data. Der er desuden vist tidsserier for udvalgte stoffer. 19
Fangel Vandværk Fangel Vandværk har tilladelse til at indvinde 60.000 m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring 48.o00 58.000 m 3 /år. Vandværket leverede i 2013 drikkevand til 326 ejendomme, inkl. Landbrug, gartnerier og industri. Staten har udpeget området omkring Fangel som indsatsområde (ION). Overordnet er Fangel Vandværks kildeplads påvirket af nitrat, og boringen ved vandværket er belastning med både BAM og nitrat. Vandværket producerer drikkevand fra to boringer fordelt på to kildepladser: Én ved vandværket og én i det åbne land øst for Fangel by. 25-års indvindingsoplandet kan ses på figuren øverst til højre. En stor del af Fangel by er omfattet af indvindingsoplandet til de to boringer. Nitratindholdet i det vand, der leveres fra vandværket, er nogenlunde stabilt omkring 10 mg/l. Sulfatindholdet ligger stabilt omkring 65-75 mg/l. Der er fundet pesticider i boringerne i form af BAM, der er et nedbyrdningsprodukt af aktivstoffet Dichlobenil. I boring 145.699 er indholdet stigende til omkring grænseværdien. I boring 145.2256 har der tidligere været et indhold. Der er dog ikke fundet BAM i boringen siden 2007. Nitrat-indholdet er stigende i boringen ved vandværket (145.699), hvor niveauet nu er omkring 15 mg/l. I boringen på landet (145.2256) er indholdet under 5 mg nitrat pr. l. og tilsyneladende faldende (se tidsserien til højre). Pejleserie for Fangel Vandværks boringer. 20
Nitrat i rentvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket Tidsserier: Indhold af BAM i råvandet, der indvindes fra boringerne. 21
Lindved Vandværk Lindved Vandværk har tilladelse til at indvinde 40.000 m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring 23.000 25.000 m 3 /år. Vandværket leverede i 2013 drikkevand til 176 husstande foruden enkelte gartnerier og virksomheder. Vandværket producerer drikkevand fra tre boringer, der alle findes på vandværksgrunden. 25-års indvindingsoplandet kan ses på figuren øverst til højre. Hele oplandet findes under bebygget område (Lindved og Højby). Nitratindholdet i det vand, der forlader vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at nitratindholdet de sidste 20 år har ligget stabilt på omkring 5 mg/l, hvilket er langt under grænseværdien på 50 mg/l. Sulfatindholdet er faldet markant siden 1985, fra over 150 mg/l til nu omkring 75 mg/l. Overordnet er Lindved Vandværks kildepladser kun svagt påvirket af nitrat, og det markant faldende sulfatindhold kan evt. kobles med både byudviklingen i området og en faldende indvinding. Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden har ligget nogenlunde stabilt igennem hele perioden. Et svagt fald kan evt. kobles med indvindingen på VandCenter Syds kildeplads Lindvedværket. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. Der er i boringerne ved vandværket fundet pesticider i form af et mindre indhold af BAM. Her er det formentlig anvendelse af Prefix i byen, der er årsag til BAM-forureningen. Der er ikke fundet andre pesticider. I boringerne er billedet nogenlunde det samme. Nitratindholdet ligger stabilt omkring 0-5 mg/l, og sulfatindholdet er faldet fra ca. 130 mg/l i 1990 til 70-80 mg/l i dag (se tidsserier på højre side. Staten har udpeget indsatsområde for nitrat (ION) i visse dele af oplandet til Lindved kildeplads (Angivet med blå stipling på figur øverst på næste side). Pejleserie for Lindved Vandværks boringer. Y-aksen angiver vandspejlets kote. 22
Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket Tidsserier: Indhold af BAM i råvandet, der indvindes fra boringerne. 23
Højby Syd & Nord Vandværker Højby Vandværk har tilladelse til at indvinde 210.000 m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring 140.000-150.000 m 3 /år. Vandværket leverede i 2013 drikkevand til 1168 ejendomme, inkl. ca. 30 virksomheder. Vandværket producerer drikkevand fra 7 boringer, fordelt på tre kildepladser. 25-års indvindingsoplandene kan ses på figuren øverst til højre. Der er både landbrug og natur i indvindingsoplandene, men også områder med by. På tidsserien til højre kan man se, at nitratindholdet i det vand, der forlader vandværket, ligger stabilt på et par mg/l, hvilket er langt under grænseværdien på 50 mg/l. Staten har udpeget større områder i 25 års indvindingsoplandene til Højby Vandværk som indsatsområde (ION). Overordnet ser Højby Vandværks kildepladser ud til at være kun svagt påvirket af nitrat. Der er en vis påvirkning med sulfat, jo mere, jo tættere på overfladen der indvindes. Der er fundet BAM i en enkelt boring ved vandværket. Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden har ligget stabilt i hele perioden, dog med en tendens til en stigning de sidste 5 år i kalkboringerne. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. Sulfatindholdet ligger og svinger mellem ca. 85 og ca. 20 mg/l afhængig af hvilke boringer, der produceres fra, hvilket er lavt i forhold til grænseværdien på 250 mg/l. Der er fundet BAM en enkelt boring (145.583) over grænseværdien. I boringerne er billedet nogenlunde det samme. Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-2 mg/ l, og sulfatindholdet enten omkring 85 mg/l eller omkring 10(se tidsserier på højre side). Boringer med lavt sulfatindhold indvinder fra kalk. Pejleserie for Højby Vandværks boringer. Y-aksen angiver vandspejlets kote. 24
Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket Tidsserier: Indhold af BAM i råvandet, der indvindes fra boringerne. 25
Davinde Vandværk Davinde Vandværk har tilladelse til at indvinde 30.000 m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring 20.000 m 3 /år. Vandværket leverede i 2013 drikkevand til 153 ejendomme, herunder 12 landbrug og to virksomheder. Vandværket producerer drikkevand fra én boring, der ligger tæt på vandværket. Boringen indvinder fra Kertemindemergel og Danienkalk. 25-års indvindingsoplandet kan ses på figuren øverst til højre. I oplandet findes der et stort gartneri, landbrugsland og et tidligere råstofgraveområde. Nitrat og sulfatindholdet i det vand, der forlader vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at nitrat-indholdet ligger stabilt på et par mg/l. Staten har ikke udpeget områder inden for Davinde Vandværks indvindingsopland som indsatsområde (ION). Overordnet ser Davinde Vandværks kildeplads ud til at være kun svagt påvirket af nitrat, uden tegn på en større følsomhed over for stoffet. Der er kun et enkelt fund af et pesticid Terbuthylazin i en prøve fra 2008, med et indhold lige på detektionsgrænsen. Stoffet er ikke genfundet. Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden har ligget stabilt omkring kote 26 i perioden. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. Sulfatindholdet ligger tilsvarende stabilt omkring 30 mg/l, hvilket er lavt i forhold til grænseværdien på 250 mg/l. Der er ikke fundet pesticider på vandværket i prøver fra 1995-2010. I boringerne er billedet nogenlunde det samme. Nitratindholdet ligger stabilt omkring 0-2 mg/l, og sulfatindholdet omkring 50 mg/l (se tidsserier på højre side). Der er fundet et enkelt pesticid i boringen. Terbuthylazin i en enkelt analyse fra 2008, med et indhold lige på detektionsgrænsen (0,01 mikrogram/liter). Pejleserie for Davinde Vandværks boring. Y-aksen angiver vandspejlets kote. 26
Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket 27
VandCenter Syd Dalumværket VandCenter Syd generelt VandCenter Syd indvinder fra to kildepladser i Odense Syd. Forsyningen leverer vand til omkring 46.000 husstande, foruden omkring 1000 institutioner og 2200 virksomheder. Hertil kommer et mindre antal landbrug mm. VandCenter Syd indvandt totalt omkring 1,5 mill. m 3 i 2013 inden for Odense Syd området. Der er tilladelse til at indvinde i alt 3.1 mill. m 3 /år på de to kildepladser. Hver kildeplads har hvert sit vandværk Dalumværket og Lindvedværket. På Dalum kildeplads indvindes der fra både fra istidsaflejringer og fra den underliggende kalk. Der er i øjeblikket (2014) fem aktive indvindingsboringer. I boringerne er nitratindholdet ganske lavt og konstant. Sulfatindholdet er ligeledes konstant omkring 25-100 mg/l, afhængig af hvilken boring, der måles i. Der er fundet pesticider i tre ud af fem boringer på Dalum kildeplads (se tidsserie til højre). Det drejer sig udelukkende om BAM, der med stor sandsynlighed stammer fra anvendelsen af totalukrudtsmidlet Prefix i byområdet. Pejledata fra boringerne på Dalum kildeplads (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden overordnet har ligget konstant i den periode, der er pejlet. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. VandCenter Syd har på Dalum Kildeplads tilladelse til at indvinde 1 mill. m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring 780.000 m 3 /år. Nitratindholdet i det vand, der forlader vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at det ligger stabilt på et par mg/l. Sulfatindholdet ligger tilsvarende stabilt omkring 80-100 mg/l, med en svagt faldende tendens. Der er et BAM-indhold i rentvandet på mellem 1/4 og 1/2 af grænseværdien. Pejlinger på Dalum kildeplads. 28
Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra Dalum kildeplads. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket Tidsserier: Indhold af BAM i råvandet, der indvindes fra boringerne. 29
Lindvedværket Lindvedværket indvinder fra én kildeplads omkring vandværket. VandCenter Syd har tilladelse til at indvinde 2,1 mill. m 3 /år fra kildepladsen. Der indvindes fra 8 boringer. Der indvindes dels fra Kertemindemergel, dels fra glaciale sandmagasiner. I 2013 blev der indvundet ca. 750.000 m 3. 25-års indvindingsoplandet kan ses øverst på højre side. Den sydvestligste tredjedel af indvindingsoplandet ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Gennemførelsen af denne plan for grundvandsbeskyttelse koordineres derfor med Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er ikke fundet pesticider på Lindved Kildeplads Pejledata fra boringerne på Lindved kildeplads (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden overordnet har ligget konstant i den periode, der er pejlet. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. Nitratindholdet i det vand, der forlader vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at det ligger stabilt på et par mg/l. Sulfatindholdet ligger tilsvarende stabilt omkring 20-50 mg/l, med en svagt faldende tendens. Der er ikke fundet pesticider i Lindvedværkets boringer. I boringerne er nitratindholdet stort set nul. Sulfatindholdet er i de fleste af boringerne ligeledes konstant omkring 10-50 mg/l, afhængig af hvilken boring, der måles i. I en enkelt boring er indholdet konstant omkring 100 mg/ l og i en anden boring er sulfatindholdet faldet markant fra 200 mg/l i midten af 1990érne til 100 mg/l. Pejlinger på Lindvedværkets kildeplads. 30
Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket 31
Sårbarhedskortlægningens resultater Jordlagene i Odense Syd kortlægningsområde er opbygget af lerede moræneaflejringer og mellemliggende sandede smeltevandsaflejringer fra tre istider. Under istidsaflejringerne er det yngste prækvartære lag Kertemindemerglen, der er aflejret i Selandien (ca. 61,6-59,2 mill år siden). Herunder findes Danien-kalk (ca. 66 til 61,6 mill. år siden). Istidens sandaflejringer er for overskuelighedens skyld inddelt i tre overordnede enheder de øvre, mellem og nedre magasiner (KS1, KS2 og KS3 på figuren herunder). Hovedparten af grundvandsindvindingen foregår fra de mellemste kvartære magasiner og fra opsprækkede dele af Kertemindemergelen og Danienkalken. Den overordnede inddeling i tre hovedmagasiner er en forsimpling af virkeligheden, for at gøre det muligt at håndtere geologien i en grundvandsmodel. Det overordnede billede bliver dog sløret af mange lokale variationer, og man kan derfor ikke forvente at finde de tre overordnede magasiner i en aktuel boring. Ligeledes kan grundvandsstrømningen lokalt være anderledes, end beregnet i grundvandsmodellen. 32
Bramstrup Gods Landskabsmodel for kortlægningsområdet. Den centrale del af området udgøres af dalstrøget omkring Odense Å. Mod sydøst og Nordvest rejser terrænet sig. Mod Nordvest er det dødislandskabet over mod Vissenbjerg, mod Sydøst er det en større moræneflade, der dækker meget af Sydøstfyn. Figurer på side 34 og 35 fra redegørelsen af statens kortlægning af Odense Syd kortlægningsområde. 33
Grundvandet i et magasin vil ofte stå under tryk, hvis der er nogenlunde tætte dæklag over magasinet. Potentialet er den højde grundvandsspejlet vil stige til i en boring, der er filtersat i grundvandsmagasinet Grundvandspotentialet i det mellemste magasin hælder mod nord og nordvest inden for området. (Se figur nedenfor). Grundvandet strømmer generelt mod Odense Å. Herunder ses potentialekortet for det mellemste magasin i det område, planen dækker. Grundvandet vil strømme fra områder med et højt potentiale til områder med et lavere. 34
Højby Fælled På nogle af VandCenter Syds kildepladser indvindes der fra ekstremt grovkornede lag, der formentlig er dannet som smeltevandsaflejringer tæt på en israndslinje, hvor smeltevandsstrømmen har haft kraft nok til at flytte store sten og blokke. Boringer i denne type aflejringer kan give ekstremt meget vand pr. time, men der er samtidig fare for, at man kan tømme magasinet over tid, hvis man indvinder for meget vand. Vandværket er derfor opmærksom på at indvinde på en bæredygtig måde. I området findes nogle begravede dale (se figur herunder), der er dalstrøg i undergrunden, der ofte er fyldt op med sand og grus. Efterfølgende har isen afrettet overfladen, så de tidligere dale ikke kan ses i det nutidige terræn. Disse dale kan udgøre gode grundvandsmagasiner. 35
Nedsivning og udstrømning På kortet herunder kan man se, hvor regnvand kan sive ned til grundvandet (uden farve), og områder, hvor grundvandet siver ud på overfladen eller ud i vandløb (blå farve). Figuren nedenfor viser situationen for de mellemste grundvandsmagasiner. Det fremgår, at der er mulighed for nedsivning til grundvandet i hovedparten af kortlægningsområdet. 36
Nitrat sårbarhed Ved Lindved I Danmark tilføres nitrat hovedsageligt jordoverfladen med gødning. Jordlagene har en vis evne til at omdanne nitrat. Omdannelsen sker hovedsageligt gennem kemiske reaktioner med mineralet pyrit, der findes i de fleste istidsaflejringer. Pyrit omdannes til jern-ioner og sulfat (SO4), der opløses i grundvandet Jordlagene vil et stykke under terrænoverfladen skifter farve fra rødt og gult til mere grålige nuancer. Farveskiftet skyldes, at atmosfærens ilt, og nitratholdigt porevand ilter forskellige mineraler i jorden. Under farveskiftet er al ilt væk. Man kalder denne grænse for Redoxgrænsen. På figuren nedenfor kan man se dybden til redoxgrænsen., der typisk ligger mindre end 5 meter under terræn. Redoxgrænsen flytter sig ned gennem jordlagene i takt med at pyrit omdannes af ilt og nitrat. Naturstyrelsen har ud fra en årlig udvaskning af nitrat på 59 mg/l beregnet, at redoxfronten har en vandringshastighed på 520-650 år pr. meter. Statens vurdering af den konkrete nitratsårbarhed Der er fundet nitrat i grundvandet i området, og Naturstyrelsen har udpeget Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). * De øverste magasiner har relativt mange fund af nitrat over grænseværdien. Disse magasiner er derfor helt generelt nitratsårbare. * I de mellemste magasiner er der ikke mange fund af nitrat, men Naturstyrelsens undersøgelser peger på, at nitrat kan finde ned på et tidspunkt. * I de nedre magasiner er der ingen fund af nitrat, og disse magasiner er ikke sårbare overfor nitrat fra landbruget. 37
Lovgivning Højby Kildeplads Retsvirkningerne for grundvandsbeskyttelsesplanen er fastlagt i vandforsyningslovens 13 a-d samt i miljøbeskyttelseslovens 26a. Helt generelt gælder det, at såfremt der ønskes mere sikkerhed mod grundvandstrusler, end gældende lovgivning giver, skal der betales erstatning. I forbindelse med grundvandsbeskyttelsesplanen er det som hovedregel vandværket, der skal betale erstatningerne. Klage Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en indsatsplan kan ifølge Vandforsyningslovens 76, stk. 1, nr. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed. Lovhjemler Kommunalbestyrelsen eller et vandværk kan med hjemmel i Vandforsyningslovens 13 d indgå frivillige aftaler med en ejer om ændring af f.eks. dyrkningspraksis eller andre restriktioner eller evt. salg af hele eller dele af en ejendom. Disse aftaler kan tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i ejendommen. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et alment vandværk at betale de udgifter, en aftale indgået af kommunalbestyrelsen medfører. Vandværket skal dog dels høres, og dels have fordel af aftalen. Miljøbeskyttelseslovens 24 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg. Bestemmelsen kan anvendes til at udlægge en beskyttelseszone omkring vandværksboringerne. Herudover kan bestemmelsen anvendes, hvis der kan påvises en konkret fare for vandforsyningsanlægget. Det kan enten være en eksisterende aktivitet eller en fremtidig. Forbud eller påbud mod lovlige forhold kan kun gives mod fuldstændig erstatning. Efter Miljøbeskyttelseslovens 26 a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt, mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Pålægget kan kun ske, hvis det er nødvendigt, for at opfylde målet med indsatsplanen. Kommunalbestyrelsen kan jf. 36 i Vandforsyningsloven give påbud til den enkelte grundejer om at sløjfe overflødige brønde eller boringer. Påbud udløser i disse situationer ikke erstatning. Ved lovlige forhold udløser påbud og forbud i medfør af Vandforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven fuld erstatning. Erstatningen betales af det vandværk, der har gavn af påbuddet/forbuddet. Revision Planen for grundvandsbeskyttelse vil blive revideret i to situationer. En gang hvert 6. år, parallelt med vandområdeplanerne, vil Odense Kommune vurdere plan for grundvandsbeskyttelse ift. om foranstaltninger og retningslinjer fortsat er relevante. Herudover kan planen revideres, hvis lovgivning eller forudsætninger ændrer sig så meget, at planen ikke længere lever op til formålet. 38
Finansiering Referenceliste VandCenter Syds forbrugere bidrager til finansiering af VandCenter Syds investeringer i grundvandsbeskyttelse via den krone pr. m 3, der allerede opkræves til grundvandsbeskyttende aktiviteter. Odense Kommune finansierer selv det øgede ressourceforbrug til tilsyn, påbud mm. der opstår som følge af planen. Fangel, Lindved, Højby og Davinde vandværker kan få udgifter til f.eks. at sløjfe ukendte brønde og boringer i BNBO omkring deres indvindingsboringer. Udgiften til handlingerne betales af vandværkernes forbrugere over vandprisen. Naturstyrelsen 2013: Redegørelse for Odense Syd afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Miljøministeriet: Bekendtgørelse om indsatsplaner, nr. 1319 af 21. december 2011 Miljøministeriet: Vejledning om indsatsplaner (høring sommeren 2013) Miljøministeriet: Vandforsyningsloven. Miljøministeriet: Borebekendtgørelsen Miljøministeriet: Husdyrloven Miljøministeriet: Miljømålsloven Miljøministeriet: Slambekendtgørelsen Miljøministeriet: Tilsynsbekendtgørelsen Miljøministeriet: Spildevandsbekendtgørelsen Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 70, 2001: Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl. Vejledning fra miljøstyrelsen nr. 2, 2007: Boringsnære beskyttelsesområder. Region Syddanmark: Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2013. 39
Ordforklaring 1o meter fredningsbælte Fredningsbælte, der udlægges om en indvindingsboring som en cirkel med radius 10 m og centrum i boringen. Fredningsbæltet udlægges jf. Borebekendtgørelsens 8. Fredningsbæltet afgrænses typisk med hegn eller beplantning 25 m beskyttelseszone Zonen inden for 25 meter fra boringen udlægges jf 21b i Miljøbeskyttelsesloven. Her må der ikke dyrkes afgrøder, gødes eller sprøjtes. 300 meter beskyttelseszone en zone udlagt som en cirkel med radius på 300 meter og centrum i boringen. Inden for 300 meter zonen må man ikke udlede væsker, der kan forurene grundvandet. 200-års indvindingsopland det område, hvor en vanddråbe i grundvandsmagasinet er op til 200 år om at nå hen til den pågældende indvindingsboring. 25-års indvindingsopland det område, hvor en vanddråbe i grundvandsmagasinet er op til 25 år om at nå hen til den pågældende indvindingsboring. Alment vandværk vandværk, der har til formål at forsyne mere end 10 ejendomme med drikkevand. De fleste er private A.M.B.A. eller I/S. De største er generelt kommunalt ejede A/S. BAM 2,6-dichlorbenzamid, nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron). BAM udvaskes meget let til grundvandet; atrazin med nedbrydningsprodukter samt BAM fra dichlobenil er de hyppigst fundne pesticider i grundvand. Begge er nu forbudte, dichlobenil fra 1996. Dichlobenil har været anvendt som totalukrudtsmiddel på gårdspladser og andre udyrkede arealer. Det har også været anvendt på arealer omkring vandboringer. (www.denstoredanske.dk). BNBO BoringsNært BeskyttelsesOmråde. Et område omkring boringen, der er udpeget i overensstemmelse med Naturstyrelsen vejledning om BNBO. Området vil typisk været et 1-års opland. Inden for BNBO kan kommune udstede påbud og nedlægge forbud mod forurening efter Miljøbeskyttelseslovens 24. DGU nr. Alle boringer i Danmark er indberettet til den nationale boringsdatabase Jupiter. DGU nr. er boringens identitetsnummer i denne database. Glyphosat aktivstoffet i flere totalukrudtsmidler, f. eks. Round-Up. Indsatsområder områder, som staten udpeger i henhold til Miljømålslovens 8a. Indsatsområder er områder, hvor der på baggrund af en vurdering af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af vandressourcen er identificeret et særligt behov for at beskytte drikkevandsinteresser. Indsatsområder svarer arealmæssigt til ION. Indvindingsopland Et indvindingsopland til en boring er defineret som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen. Indvindingsoplandet er endvidere defineret af de strømlinjer, som markerer grænsen mellem vand, der indfanges af indvindingsboringen, og vand der ikke indfanges. (fra Statens Geo0vejledning 2, 2008) ION IndsatsOmråder for Nitrat. Områder, hvor staten v. Naturstyrelsen har vurderet, at der kræves en konkret indsats for at beskytte vigtige grundvandsmagasiner mod udvaskning af nitrat. Områ- 40
Nord for Årslev derne anses samtidig for at være generelt sårbare pga. stor grundvandsdannelse og lille dæklagstykkelse. Kildeplads et areal, hvor der står en eller flere boringer tæt på hinanden. LAR Lokal Afledning af Regnvand. Anlæg, hvor regnvand forsinkes eller nedsives, så man undgår at aflede regnvandet til offentlig kloak eller at overbelaste vandløb ved større regnhændelser. Nitrat Nitrat er navnet for ionen, der beskrives kemisk ved formlen NO3 - krystalliserer kubisk og har sammensætningen FeS2. Det findes både som kornede masser og som veludviklede terningkrystaller. Udsættes pyrit for atmosfærisk luft og vand, oxideres det til limonit (brunjernsten) under frigivelse af svovlsyre. Derfor har sænkning af grundvandsspejlet mange steder i Danmark resulteret i nedbrydning af mineralet og dannelse af okker og forsuring. (uddrag fra www.denstoredanske.dk) Sulfat er navnet for ionen, der beskrives kemisk ved formlen SO4-2 Nitratreduktion Nitratreduktion kan foregå som en mikrobiologisk proces, og som en ren kemisk proces. Den kemiske nitratreduktion foregår ved at jordlagenes indhold af pyrit, organisk kulstof og ferrojern oxideres, så nitrat i nedsivende vand reduceres til frit kvælstof. Det finder sted i vandmættede, reducerede lag. Der foregår dog også nitratreduktion i den meget overfladenære del af den umættede zone, hvor bl.a. opløst organisk stof har afgørende betydning. Nitratreduktion er synonymt med denitrifikation. NFI NitratFølsomme Indvindingsområder. Områder, hvor staten v. Naturstyrelsen har vurderet, at grundvandsmagasinerne er særligt følsomme overfor udvaskning af nitrat. OSD Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Udpeget i medfør af Miljømålsloven af staten v. Naturstyrelsen. Inden for OSD findes den mest værdifulde del af Danmarks grundvand. Pyrit (af gr. pyrites (lithos) 'ild(sten)', af pyr 'ild', fordi mineralet slår gnister, når det rammes med en hammer), vidt udbredt, lyst messinggult, uigennemsigtigt mineral med kraftig metalglans. Pyrit 41
42