Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2. og 3. hovedforløb

Elektriker Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2. og 3. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen Revideret februar 2008 www.hadstents.dk

Indholdsfortegnelse Pædagogik...3 Undervisningsform...3 Positivt menneskesyn...3 Respekt for andre...3 Ansvar og ansvarlighed...3 Læringsmiljø - skolemiljø...4 Selvstændighed og samarbejde...4 Lærerteam...4 Lærerkvalifikationer...5 Kontaktlærer...6 Praktikvejledning...6 Elevplan...6 Skolevejledning...7 Uddannelsen 2. hovedforløb...8 Personlige / faglige mål...8 Bedømmelsesplan...8 Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform...8 Valgfag arbejdsform...9 Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 2. hovedforløb...10 Bedømmelse og evaluering styring og reguleringsteknik...11 Forløbsplan for informationsteknologi Niveau E...12 Bedømmelse og evaluering informationsteknologi...13 Uddannelse 3. hovedforløb...14 Personlige / faglige mål...14 Bedømmelsesplan...14 Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform...15 Valgfag arbejdsform...15 Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 3. hovedforløb...16 Bedømmelse og evaluering...17 Forløbsplan for engelsk niveau F...18 Arbejds- og undervisningsform...18 Bedømmelse og eksamen...18 2

Pædagogik Undervisningsform Elafdelingens pædagogiske udgangspunkt er den enzymiske pædagogik. Vores mål er at tilrettelægge undervisningen således, at eleverne kan praktisere en helhedsorienteret virkelighedsudforskning. Teori og praktik skal gå hånd i hånd og gensidigt inspirere hinanden tværs over faggrænser. Den styrke, der ligger i elevens eget praktisk skabende og eksperimenterende arbejde, skal udnyttes. Det er vores pædagogiske mål som undervisere at fungere som sparringspartner for elevens læreproces, med udgangspunkt i elevens ide, om hvad eleven skal lære. Eleven og underviseren er sammen om, at eleven lærer mest muligt på det faglige og personlige plan. Undervisningen er præget af engagement og ansvarlighed. Kulturen på alle hovedforløb bygger på gensidig respekt og dialog. Det medfører, at samtaler skal være konstruktive og fremadrettede. Elever og undervisere, såvel indbyrdes som i fællesskab, reflekterer over og diskuterer om undervisningen fører mod de ønskede mål. Underviserne planlægger og gennemfører undervisningen med engagement og variation og medtænker, at eleverne lærer på forskellige måder. Eleverne deltager aktivt og engageret i undervisningen og der lægges vægt på, at eleverne aktivt, er med til at organisere egen indsats og reflektere over denne. Eleven er opmærksom på, at den enkelte elevs adfærd er vigtig for de øvrige elevers læring og trivsel. I denne forbindelse er det også vigtigt at forstå, at eleven ikke kun lærer på skolen, men også i den tilknyttede virksomhed. Samarbejdet mellem virksomhed og skole prioriteres derfor højt. Holdets kontaktlærer gennemfører blandt andet mestersamtaler efter de første 5 uger på hovedforløbet. Positivt menneskesyn Vi taler med eleven og ikke til eleven. Det er vigtigt at undervisningen foregår i en dialog mellem elev og underviser. Respekt for andre Vi taler pænt og ordentlig med hinanden og giver respons på det modsatte. Eleverne skal kunne rumme forskellighed og tale ordentligt til hinanden. Vi lægger vægt på, at der bruges et sprog, der også kan bruges over for kunder. Som udgangspunkt stoler vi på hinanden. Ansvar og ansvarlighed Vi viser eleven, at han er ansvarlig for sin uddannelse, men også, at vi er medansvarlige i at støtte og skabe rammerne for uddannelsen for eksempel ved at sparre eleven og være til stede og synlige, når eleven arbejder. 3

Læringsmiljø - skolemiljø Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet og den daglige undervisning er den vigtigste parameter i skolemiljøet. Eleverne skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i gældende bekendtgørelse og ud fra deres interesser. Hovedmålet er, at de igennem egne aktiviteter får rum til at afklare og kvalificere sig til deres uddannelse. Skolen er en 24-timers skole. Det betyder, at eleverne kan arbejde videre med deres projekter på værkstederne (med de sikkerhedsmæssige forbehold taget i betragtning) og i klasselokalerne efter endt skoletid. Vi har i hovedforløbet følgende overordnede arbejdsstruktur: Kurserne foregår i undervisningslokalet og arbejdet med de praktiske opgaver foregår i styrings- og reguleringslokalet. Selvstændighed og samarbejde Der lægges vægt på elevernes evne til at deltage aktivt og konstruktivt i gruppearbejdet. Dette kan eksempelvis gøres ved, at eleverne arbejder i de samme grupper gennem hele forløbet. Eleverne fastholdes således i at løse de problemer, der opstår undervejs i et projektforløb. Grupperne skal anvende et projektstyringsværktøj (tidsplan) i forbindelse med styring af deres projekter. Der følges op på samarbejdets udvikling og projektstyringen (tidsplanen) i forbindelse med evaluering af projekterne undervejs i forløbet. Lærerteam Undervisningen varetages af et team, som - inden start på de forskellige aktiviteter - i fællesskab planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine lektioner og øvrige aktiviteter i relation til teamets beslutninger. Teamet er et pædagogisk og administrativt team. Teamets administrative opgaver: Detailplanlægning af skema Planlægning af elevindtag Teamet planlægger ferie, særlige ferie fridage og afspadsering. Planlægning af kurser Elevplan Teamets pædagogiske opgaver: Planlægning og koordinering af undervisning Evaluering af holdene Planlægning af individuelle fleksible forløb for eleverne Udvikling af tværfaglige projekter Sparring i forhold til pædagogiske og faglige problemer Videreudvikle og forbedre undervisningen Lærerteamet sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienteret mod og være personlig engageret i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et hovedforløb. 4

Lærerkvalifikationer Personlige kvalifikationer Det vil være rigtig godt, hvis du kan: Udvise empati for elever og kollegaer Tale med eleverne og ikke til eleverne Vise eleverne, at ikke al viden er paratviden (du har også brug for at søge viden/ information) Hjælpe eleverne til selv at komme frem med et løsningsforslag på en problemstilling ved at coache og sparre dem Håndtere elever, som bare ikke gider noget som helst Håndterer kaos specielt i opstarten af en projektperiode Spørge dit team eller dine kollegaer til råds uden at føle dig dum Modtage kritik fra kollegaer og elever på en konstruktiv måde Faglige kvalifikationer Det vil være et krav, at du er: Uddannet/godkendt til undervisning inden for det område, du skal undervise i samt, at du vil sætte dig ind i de aktuelle tråde, som fører dig til elevens uddannelsesområde (helhedsorienteret undervisning) At du har lyst til at udvikle Evner at sætte dig ind i målene med projekterne og undervisningen således, at du kan sparre med eleverne At du vil efteruddanne dig pædagogisk og fagligt Øvrige kvalifikationer Det vil være et krav at du: Vil arbejde i et team Er villig til at anvende elevplan Har lyst til løbende at udvikle og ændre på din undervisning 5

Kontaktlærer Der tildeles holdet 20 kontaktlærertimer. Disse fordeles og skemalægges af kontaktlæreren efter behov. Kontaktlærertimerne tilrettelægges som en kombination af kontaktlærertid og praktiktid. Inden for de første to uger på skolen samtaler hver elev med sin kontaktlærer. Her gennemgås elevens samlede uddannelse med fokus på skoleperioden. Praktikvejledningen diskuteres og det afklares, om der skal sættes særlige ting i værk for at støtte eleven. Har eleven brug for specialpædagogisk støtte er kontaktlæreren ansvarlig for, at der etableres kontakt til skolens sps - ansvarlige. Eleven introduceres til elevplan og udfylder / tilpasser sin personlige uddannelsesplan, der efterfølgende godkendes af kontaktlæreren. Inden for de første 2 uger på skolen kompetencevurderes eleven i de relevante fag for skoleperioden. Det kan ske ved hjælp af en test, samtale eller andet. Resultatet heraf indgår i den samlede kompetencevurdering og indskrives i den personlige uddannelsesplan. Kontaktlærerarbejdet er knyttet tæt sammen med elevplan, idet valg af fag, projekter, evalueringer, bedømmelser og særlige tiltag registreres her. Fremdriften i elevens uddannelsesforløb kan således aflæses her. I kontaktlærertimerne kan der for eksempel snakkes om emner som: medansvar for egen læring, det at turde tage en beslutning, begrebet tid, planlægning, at kunne arbejde i gruppe, kunne arbejde alene, problemer med undervisningen og lignende emner. Samtalerne kan foregå individuelt eller i klassen. Cirka halvvejs i forløbet gennemfører kontaktlæreren mestersamtaler. I tilfælde af problemer kontaktes elevens mester uafhængig af mestersamtalerne. Praktikvejledning I slutningen af hovedforløbet (ofte den 9. uge) udfylder eleverne sammen med deres kontaktlærer en praktikvejledning. En kopi af praktikvejledningen sendes sammen med skolevejledningen til elevens mester. Kontaktlæreren er ansvarlig for at dette sker. Eleven skriver hovedpunkterne fra praktikvejledningen ind i elevplan. Eleverne skal medbringe praktikvejledningen udfyldt til næste hovedforløb, hvor den bruges som udgangspunkt for første kontaktlærersamtale. Elevplan Elevplan er et webbaseret værktøj, som først og fremmest administrerer elevens uddannelse og individuelle valg. Elevplan er som udgangspunkt elevens arbejdsredskab til at kunne vælge de projekter og øvrige læringsaktiviteter, som er relevante for elevens uddannelse. Det praktiske arbejde med elevplan er organiseret på følgende måde: Den enkelte underviser beskriver sit fag og dets læringselementer Projekterne beskrives af de involverede undervisere Teamet vælger en repræsentant, der er ansvarlig for at udbyde de for eleven nødvendige aktiviteter. Typisk udbydes der til et modul ad gangen. Udbyderen fastsætter en dato for, hvornår undervisernes beskrivelser skal være klar Underviserne skal evaluere projekterne efter hvert modul i elevplan Underviseren markerer for gennemførte læringselementer i sit fag Underviseren slutevaluerer og giver standpunkts- og eksamenskarakter i elevplan Elevens praktikplads kan ved henvendelse til skolens administration få et password til elevplan. På den måde er det muligt for praktikpladsen at følge med i elevens skolegang, evalueringer og karakterer. 6

Skolevejledning Efter hvert skoleophold sender skolen en skolevejledning til lærlingen. En kopi heraf samt en kopi af praktikvejledningen sendes til elevens mester. På skolevejledningen står der såvel standpunktskaraktererne i de enkelte fag som eksamens- og skuemesterkarakterer. Valgfagene fremgår ligeledes på skolevejledningen med en vurdering. 7

Uddannelsen 2. hovedforløb Personlige / faglige mål På 2. hovedforløb er der fokus på den grundlæggende viden om styrings- og reguleringsteknik. Det vil sige viden inden for elektroteknik, styringsteknik, automatiske anlæg, reguleringsteknik, kvalitetssikring, el-sikkerhed, love og regler. Samtidig skal hovedforløbet bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Der arbejdes bevidst med at udvikle elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation, initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans. Eleverne evalueres derfor efter hvert projektforløb både på faglige og personlige mål. Bedømmelsesplan Grundfag /niveau Informationsteknologi niv. E Områdefag / niveau Styringsteknik / begynder og rutine Kvalitetssikring / begynder Love og regler / rutine El-sikkerhed /avanceret Bundne specialefag / niveau Automatiske anlæg / begynder og rutine Reguleringsteknik / rutine Valgfag 2.hovedforløb Eksamen og standpunkt 2. hovedforløb Delkarakter Delkarakter Delkarakter Standpunkt 2. hovedforløb Standpunkt Standpunkt Bestået/ ikke bestået Uddybende beskrivelse af den enkelte bedømmelse ses i forløbsplanen for det enkelte fag. Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform Målene for områdefag og bundne specialefag opnås gennem kurser, projektarbejde i grupper, hjemmearbejde individuelt/studiegrupper og gennem udførelse af projekter og opgaver i værksted. Der afholdes kurser som rummer delmål fra flere fag for eksempel informationsteknologi og styringsteknik, hvor der arbejdes med MSOffice op PCschematic til at udfærdige deres projekter. Det skaber sammenhæng mellem fagene og styrker elevens forståelse af fagene. Fordelingen mellem projektarbejde og kursus er i grove træk 66% tid til projekt og 33% til kurser. Elevernes faglige projekt er opbygget, så eleverne via projektarbejdet både teoretisk og praktisk når målene for de enkelte områdefag. Eleverne arbejder med flere forskellige projekter undervejs for at opfylde de forskellige delmål. Efter hver modul afleveres en rapport som så evalueres mundtligt. Til hvert læringsaktivitet er knyttet både en rapport (dokumentation, redegørelser m. m), som afleveres til underviseren og en praktisk opgave som udføres løbende i værkstedet. For at se nærmere beskrivelse af læringselementerne henvises til Læringsaktivitet Modul 1 projekt i elevplan. Denne læringsaktivitet er et defineret projekt som alle laver og det indgår i den endelige evaluering sammen med skuemesterprøven. De 2 næste læringsaktiviteter er ikke 100 % defineret, her er det i høj grad den enkelte gruppe der er med til selv at beskrive, hvad og hvor meget de vil arbejde med de enkelte emner. De får lov til at arbejde med de emner der interesserer dem, og emner de mener, de skal vide noget mere om. De skal naturligvis som minimum arbejde med noget der opfylder målene for H2 styring og regule- 8

ring. Det indgår som en del af underviserens opgave at sørge for, at de enkelte elever arbejder med noget, der udfordrer dem. På den måde sikre vi som undervisere, at der foregår en naturlig differentiering i klassen, og eleverne får stor medindflydelse på, hvad de giver sig i kast med. Valgfag arbejdsform Eleverne arbejder med 2 elektroniske motorstartere - softstarter og frekvensomformer. Eleverne modtager alle en generel teoretisk undervisning og laver nogle få øvelser med de 2 motorstartere. Med udgangspunkt i den teoretiske undervisning vælger eleverne, hvilken af de to motorstartere, de vil fordybe sig i. Valgfaget inddrages i det afsluttende projekt eller uddybes i opgaver som afleveres til evaluering. 9

Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 2. hovedforløb Modul 1 - Styringsteknik Lektioner Emne Indhold 16 M1K1 3-faset belastning AC og DC kredse, serie og parallel. Fasekompensering 8 M1K2 1 og 3 faset motorteori. Motorstartere. 12 M1K3 Dokumentation (SB204-1). Dimensionering i flg. SB og 204-1 16 M1K4 Arbejdsmiljø og L-AUS 4 M1K5 Måling, afprøvning Idriftsætning og aflevering 34 M1K6 Projekt 1 - Y/D og softstarter Modul 2 - Automatiske anlæg og reguleringsteknik Lektioner Emne Indhold 4 M2K1 Styre og føleorganer. NPN/PNP. Induktive, kapasative, fotoaftastere. Mekaniske aftastere. 8 M2K2 PLC opbygning, Etablering af kommunikation mellem PC og PLC. Grundlæggende PLC programmering og netværk. 8 M2K3 PLC sekventiel (IEC848) programmering. 12 M2K4 PLC Analog, Matematiske funktioner og databehandling. 12 M2K5 Grundlæggende reguleringsteknik og instrumentering. 4 M2K6 Love og regler, dokumentation, afprøvning 8 M2K7 Sikkerhed på maskiner. 24 M2K8 Projekt 2 10

Modul 3 Valgfag og afsluttende projekt Lektioner Emne Indhold 12 M3K1 Softstarter 24 M3K2 Frekvensomformer 52 M3K3 Projekt 3 Bedømmelse og evaluering styring og reguleringsteknik Afgivelse af karakter Eleven bedømmes ud fra afleverede projektopgaver, som afleveres efter hvert modul. Rapporterne/dokumentationen evalueres og diskuteres med eleverne efter afslutningen af de enkelte læringsaktiviteter. I denne forbindelse evalueres gruppens samarbejde og tilrettelæggelse. Den enkeltes indsats evalueres ligeledes. Desuden bedømmes eleven ud fra test som gennemføres efter hvert modul. I bedømmelsen indgår ligeledes en vurdering af elevens deltagelse i det daglige arbejde. Gennemføres skoleforløbet ikke tilfredsstillende anbefales det, at hovedforløbet forlænges eller tages om. Kontaktlæreren sikrer, at der tilrettelægges et særligt forløb i samarbejde med eleven og dennes mester. Alle aftaler skrives i elevplan. Afsluttende evaluering skriftlig og mundtlig skuemester Grupperne har alle lavet 2 projekter som indgår i den afsluttende prøve, en relæstyring, hvor de har arbejdet med montering og dokumentering og et PLC styringsprojekt, hvor de hovedsagligt har arbejdet med programmering og dokumentering. Der afsluttes med en mundtlig og en skriftlig prøve. Den skriftlige prøve er udformet så den præsenterer opgaver fra de forskellige læringselementer. Den mundtlige prøve består af en fremlæggelse af hver gruppes projekt, med tilhørende rapport, samt en overhøring af den enkelte elev. Hver gruppe (2-3 pers.) kommer ind til prøven og får lov til vise deres projekt frem for skuemester og læreren. De forklarer derefter hvordan de har arbejdet med opgaven, hvordan arbejdsfordeling har været og hvordan deres samarbejde har forløbet. Derefter skal eleverne hver for sig præsenterer/fremlægge deres projekt, så de får mulighed for vise, hvad de har lært. Der afgives to karakterer efter gældende karakterskala, en for den skriftlige prøve og en for den mundtlige fremlæggelse. Standpunktskarakter Standspunkts- og delkarakterer genereres ud fra evalueringskarakterer fra tests og projekter, samt arbejdsindsats i øvrigt. Disse skal afgives inden den afsluttende prøve. 11

Forløbsplan for informationsteknologi Niveau E Lektioner Emne Indhold 4 Intro Præsentation af hold, forløb, regler og Projekt 1 undervisningsform 4 Excel PC-schematic Kursus i PC-schematic Kursus i Excel 8 Publisher Kommunikationsmodel Kursus Kursus Teknologi i virksomheden: Powerpoint Leavitt Projektarbejde 8 Teknologi i virksomheden Fremlægge Projekt 1 afleveres. Projektarbejde 8 Informationssøgning /Kildekritik Datalovgivning Opstart på eksamensprojekt Kursus Kursus Projektarbejde 4 Eksamensprojekt Projektarbejde 4 Eksamensprojekt Projektarbejde Aflevering af projekt 4 Modul 3 projekt Projektarbejde Dokumentationsopgave nr. 2 8 Eksamen Eksamen / evaluering 12

Bedømmelse og evaluering informationsteknologi Standpunktskarakteren gives på baggrund af elevens deltagelse i det daglige arbejde og i 2 projekter, hvoraf det første er et skriftligt projekt, der laves i MS. Publisher og afleveres. Det evalueres herefter mundtligt. Det andet projekt er et MS. PowerPoint projekt og fremlægges derfor mundtligt for klassen, det evalueres derefter mundtligt. Eksamen foregår som en mundtlig præsentation af det sidste projekt. Projektet kan være lavet i grupper eller enkeltvis. Hvis det er et gruppeprojekt skal det fremgå af rapporten, hvem der har lavet hvad. Eksamen foregår enkeltvis, men gruppen præsenterer arbejdsfordeling og projektforløb sammen. 13

Uddannelse 3. hovedforløb Personlige / faglige mål På 3. hovedforløb er der fokus på den mere rutineprægede forståelse og viden om styring og reguleringsteknik. Det vil sige viden inden for elektroteknik, styringsteknik, automatiske anlæg, reguleringsteknik, kvalitetssikring, el-sikkerhed, love og regler. Der lægges vægt på elevernes evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Hovedforløbet skal samtidig bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Der arbejdes bevidst med at udvikle elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation, initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans. Eleverne evalueres derfor efter hvert projektforløb både på faglige og personlige mål. Skoleperioden har en længde på 8 uger og efterfølges af 2 ugers valgfri specialefag 1. Bedømmelsesplan Grundfag /niveau Engelsk / niveau F Områdefag / niveau Kvalitetssikring / rutine Love og regler / rutine EMC / rutine Bundne specialefag / niveau Styringsteknik / rutine Automatiske anlæg på maskiner / rutine Reguleringsteknik / rutine Hydraulik og pneumatik / rutine Valgfag Virksomhedsrettet Evaluering Eksamen og standpunkt Evaluering Delkarakter Delkarakter Standpunkt Evaluering Delkarakter Delkarakter Delkarakter Standpunkt Evaluering Bestået/ ikke bestået Uddybende beskrivelse af den enkelte bedømmelse ses i forløbsplanen for det enkelte fag. 1 Se side 11: Elektrikeruddannelsen, Lokal undervisningsplan Generel del, Den jydske Haandværkerskole 2006 14

Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform Målene for områdefag og bundne specialefag opnås gennem kurser, opgaveløsning og projektarbejde i grupper. Eleverne skal i hverdagen kunne samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper. Deres evne til at samarbejde, involvere sig og tage ansvar vægtes højt og er styrende for undervisningens tilrettelæggelse. Kun undtagelsesvis får en elev lov til at arbejde alene med sine arbejdsopgaver. Vægtningen mellem opgaveløsning/projektarbejde og kursus er i grove træk 80% til opgaveløsning/projektarbejde og 20% til kurser. Et kursus består hovedsageligt af et kort oplæg (2-4 lektioner) som lige nøjagtig gør eleven i stand til at gå i gang med en opgaveløsning. Skoleperioden afsluttes med et projektarbejde som varer ca. 2½ uge. Her arbejder eleven med målene for undervisningen, samt fordyber sig i elementer de selv har valgt. Elevernes praktiske arbejde består hovedsagelig af konfiguration og programmering af PLC styringer, frekvensomformere, grafisk brugerinterface, regulatorer med tilhørende transmittere og udarbejdelse af dokumentation på maskinanlæg. Valgfag arbejdsform Eleven har mulighed for i samarbejde med sin virksomhed at inddrage udstyr og teknologi som anvendes i virksomheden. Det kan også være udstyr, man på sigt ønsker at anvende i elevens praktikperioder. Hvis det er muligt stiller skolen udstyr til rådighed. Alternativt kan elevens virksomhed stille udstyr til rådighed. Har en elev ikke en opgave fra egen virksomhed, får han en virksomhedsrelateret opgave fra en anden virksomhed. 15

Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 3. hovedforløb PLC styring og regulering på maskinanlæg (I alt 84 lektioner) Lektioner Emne Indhold 28 PLC programmering Allan Bradley PLC Opbygning af sekvensprogrammer Ordbehandling FIFO programmering etc. 16 Brugerinterface Operatørpaneler Grafisk operatørinterface. SRO 12 PLC analog Analog signaler A/D, D/A opløsning Gennemsnitmålinger 8 Frekvensomformer Frekvensomformer styret af PLC EMC 20 Regulering PLCén anvendt som PID regulator Optimeringsmetoder Pneumatik og hydraulik på maskinanlæg (I alt 24 lektioner) Lektioner Emne Indhold 8 Pneumatik/hydraulik Grundlæggende diagramlæsning Pacsals lov 16 Pneumatik Pneumatiske ventiler og cylindere Øvelsesstande Festo simulerings software Afsluttende projekt og bedømmelse (I alt 116 lektioner) Lektioner Emne Indhold 8 Sikkerhed på maskiner og maskinanlæg AT anvisninger Risikovurdering Komponenter og montage i sikkerhedskredse Kat. 1-3-4. 8 Dokumentation Maskin- og eldokumentation. Krav til indhold 60 Projekt Afsluttende projekt som i videst mulig omfang indeholder H3 forløbets pensum. 12 Repetition H2-H3 pensum repeteres 28 Skriftlig og mundtlig prøve Skriftlig prøve (2 timer) som indeholder H3 pensum. Mundtlig fremstilling af afsluttende projekt Lektioner Emne Indhold 36 Virksomheden Virksomhedsrettet problemstilling 16

Bedømmelse og evaluering Der bedømmes og evalueres løbende i læringsprocessen på såvel faglige som personlige mål. Standpunktskarakter Standpunkts- og delkarakterer genereres ud fra evalueringskarakterer fra tests, projekter og skriftlig skuemester samt arbejdsindsats i øvrigt. Afsluttende evaluering skriftlig og mundtlig skuemester Der afgives to karakterer efter gældende karakterskala, én for den skriftlige prøve og én for den mundtlige fremlæggelse. Den mundtlige prøve gennemføres gruppevis, eller hvis hensigtsmæssigt flere grupper sammen efter følgende procedure: 15 min. fælles gennemgang af projektet som helhed gruppen gennemgår den arbejdsproces og arbejdsdeling der har været i projektet evt. problemer undervejs i arbejdet med projektet belyses generelle rettelser til rapport/dokumentation fremlægges gruppen demonstrerer virkemåde af det projekt, de har lavet 2 x 15 min. individuel gennemgang af projektet med udgangspunkt i rapport/dokumentation individuel disposition fremlægges for lærer og skuemester gennemgang af projektet tager udgangspunkt i den individuelle disposition og den udarbejdede rapport/dokumentation Evaluering og karaktergivning Der gives en individuel mundtlig karakter for fremlæggelse af projektet. Karakteren gives individuelt, men først efter begge gruppemedlemmer har haft deres individuelle fremlæggelse af projektet. I alt 50 minutter pr. hold af 2 mand. 17

Forløbsplan for engelsk niveau F Hvad mål og formål angår henvises til grundfagsbekendtgørelsen. Der arbejdes mundtligt og skriftligt, baseret på tekstmateriale om flg. emner. Enkelte videoklip kan indgå. Der evalueres løbende. Lektioner Indhold 4 Basic electricity: Ohm s Law - Magnetism - Appliances 6 House installations: Wiring - protective devices - ihc - practice 6 Electricity in industry: History - machines - generation - supply 4 Profession electrician: Education - skills - working life 2 Working environment: Tools - safety 6 Energy & power supply: Resources - consumption - technologies 4 Computers: History - basic action and design plc 10 Project task: Documentation of electrical installation 6 General: Language focus - hooliganism Gennem ovennævnte dækkes grundfagsbekendtgørelsen centrale områder ind, med hovedvægt på faget/branchen og almen teknologi. Arbejds- og undervisningsform Undervisningsformen foregår som klasseundervisning, individuelt arbejde, makkerarbejde og gruppearbejde. Aktiviteter: oplæsning på engelsk, samtale/forklare på engelsk om læst tekst, skriftlig oversættelse og kommentering fra dansk til engelsk, samtaleøvelser. Bedømmelse og eksamen Der afholdes mundtlig prøve, hvor pensum er det i undervisningen behandlede materiale. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid og eleven får to opgaver ved lodtrækning. Eksamen består af tre dele: Samtale om elevens valgte emne (projektopgaven). Samtale om ukendt materiale. Med udgangspunkt i et for eleven ukendt materiale deltager eleven i en samtale med eksaminator. Samtale om kendt pensum. Hver elev trækker et afgrænset spørgsmål indenfor pensum. Alle skriftlige hjælpemidler må benyttes til forberedelsen. Standpunktskarakter Ved slutningen af skoleopholdet gives en samlet standpunktskarakter for mundtligt og skriftligt arbejde. 18