NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST

Relaterede dokumenter
NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Klinisk lederskab i praksis

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Patientansvarlig læge

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

At være pårørende til en kræftpatient

Transskribering af samtale 1

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Fra køkken til patient

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Senfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Did you feed your patient today?

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Forum for Underernæring

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Basal palliation på et stort hospital

Second opinion DPCG 6. november Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Hvordan får vi læger og sygeplejersker til at henvise til STOPLINIEN? (både i almen praksis og på sygehuse)

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

MinVej.dk OM PROJEKTET

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

DSKE - Temadag Sonderernæring den

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm

Patienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt

Morten Freil Direktør

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Ernæringsindsatsen blandt kræftpatienter

Hvad er vigtigt for dig?

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Symposium. Rehabiliteringstilbud til dig der lever med kræft Palliativt Team Vejle Sygeplejerske Lene Jørgensen Fysioterapeut Helene Heindorf

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN

Mænd som syge, mænd som patienter

EN FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGISK UNDERSØGELSE. CAND. SCIENT. SAN SPECIALE. SDU RIKKE PIA BENDORF ANDERSEN.

Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS

Hospitalsmodelprojekt

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Integration følge hjem og følge op

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Ydelser og patientens vurdering

Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er

Transkript:

NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17

Beslutningsstøtteværktøj Giver patient og sundhedspersonale bedre grundlag for samtalen Information om behandlingsmuligheder ernæring Understøtter patientinddragelsen i den individuelle behandling Værktøjet gør IKKE: Anbefaler patienter en behandlingsmulighed fremfor en anden Erstatter samtalen mellem patient og fagperson

Hvorfor NutriDia? Manglende identifikation af vægttab Manglende opfølgning på vægttab Tidspres i klinikken Idéen bag udviklingen af et beslutningsstøtteværktøj var: Forbedre samtale om vægttab og ernæring med patienten Bidrage til patientinddragelse/ansvar for behandling Synliggøre medvirkende faktorer til vægttab Manglende viden hos patienter (søger på nettet) Styrke forebyggelse og behandling af vægttab

Hvorfor cancerpatienter? Vægttab på 15-80 % forekommer hos cancerpatienter afhængigt af diagnose Årlig incidens på ca. 35.000 nydiagnosticerede i DK ca. 15.000 med betydende vægttab Primært HH, GI og lungecancer Vægttab giver dårligere behandlingsrespons

Prevalens På diagnosetidspunktet har 84% tabt >5% vægt Ernæringsrisiko jfr screening hos ikke-indlagte cancerpatienter er 27.7% (indlagte 44.1%) Hebuterne X. JPEN 2014 ;38(2) Hæmatologiske patienter med stamcelletransplantation 27%

Hyppighed af underernæring blandt kræftpatienter??? Cancer type Bugspytkirtel Mave-Spiserør Colon-rectum Hoved-hals Lunge Gynækologisk Forekomst af underernæring 80-85 % 60-85 % 30-60 % 65-75 % 45-60 % 15 % Stratton et al. 2003

Årsager til underernæring Øvrige faktorer; Sociale, viden, manglende fokus fra fagprofessionelle Behandlingen (Sekundær kakeksi) Kræftsygdommen selv + stressmetabolisme (primær kakeksi)

Initiale konsekvenser ved nedsat kostindtag ved cancer Tab af muskelmasse (og også fedtmasse) Tab af funktion Livskvalitet, herunder tab af socialt liv og depression

Konsekvenser af underernæring hos cancerpatienter Nedsat tolerance, gennemførbarhed og effekt af behandlingen Øget risiko for kirurgiske komplikationer Øget indlæggelsestid, sundhedsomkostninger, øget depression, nedsat livskvalitet, og overlevelse

Målgruppen i NutriDia Cancerpatienter med vægttab Fra behandlingsstart til endt rehabilitering Redskabet kan følge patienten gennem hele forløbet Inklusionskriterier Vægttab Tablet/smartphone

Udviklingsproces Evidens og erfaring Iterativ proces med 3 test faser Implementering Brug Afrapportering

Mål for implementeringsfasen I alt 50 inkluderede patienter NutriDia anvendes aktivt i klinikken Inddrages i samarbejdet med sygeplejersker, læger og diætister

App til Patienter Website til Personale

NutriDia hvad kan det? Patienten monitorerer: Måltider, vægt, symptomer/ubehag og aktivitetsniveau Illustrerer et samlet billede af patientens ernæringsmæssige tilstand Fagpersonen orienterer sig i patientens indtastninger Forberedt til mødet med patienten Informationsbibliotek Forklaring og lindringsforslag husråd Ernæring i forbindelse med kræft behandlingsmuligheder Udgangspunkt for samtalen mellem fagperson og patient Styrke dialogen/beslutningen om den rette ernæringsbehandling Forebygge yderligere vægttab

Sygeplejerske: Jeg kan lynhurtigt få et helhedsindtryk af ptt. s tilstand inden næste behandling Læge: Jeg kan lettere inddrage patienten I behandlingen vha. NutriDia

Implementering i klinikken. Praksis Rekruttering af patienter Personale i afdelingerne screener patienter Udleverer deltagerinformation Alle potentielle patienter skrives på kandidatlisterne Sikrer et retvisende billede af målgruppen Projektsygeplejersker Introducerer og installerer appen på patientens telefon/tablet Følger op og fastholder patienterne i projektet. Faciliterer brugen af NutriDia i klinikken

Personale Aalborg Universitets Hospital Onkologisk dagafsnit Ernæringsambulatorium Stråleterapi Thoraxkirurgisk Abdomialkir. A1 + A2 Primær sektor Nordkraft rehabilitering Center for sundhed og kræft KBH Hjørring rehabilitering Almen Praktiserende læge i Hobro Herlev Hospital

Foreløbige resultater 45 inkluderede patienter (som aktivt har brugt NutriDia flere gange med fagperson) Personale kvalitative interviews Oplever at være bedre forberedt til mødet med patienten Nemt at danne sig et overblik over patientens aktuelle situation Virker relevant i dialogen med patienten sikrer patientinddragelse Udfordringer i implementeringen Begrænset implementeringsperiode Travlhed i praksis Tekniske nedbrud i APPén

Kvantitative data

Kvalitative data, semistrukturerede interviews 15 patienter i alderen 33-76 år(+ 3 pårørende) Personale: 1 tværfagligt fokusgruppe Personale: 9 individuelle (spl, læge, diætist)

Viden om kost og mål.. Jeg spiser kun for at overleve, fordi jeg skal, ikke fordi det er hverken sjovt eller behageligt eller smager godt. Jeg skal bare have det. Fordi det skal jeg. Og jeg kan jo se på app en at du har ikke fået de kalorier og du har ikke fået de proteiner, du skal. Mand HH cancer 51 år. Så jeg spiser faktisk, øh.., nogle gange er den grøn og nogle gange er den gul den er aldrig rød Mand pancreas cancer 54 år. Følger du så med på pilene der? Jamen, den der skala der- den følger jeg meget med i årh, nu er jeg godt med, så kan jeg faktisk godt slappe lidt af eller ja, måske jeg lige skal spise noget. Kvinde HH cancer 70 år Jeg tror jeg ville have haft lidt svært ved at få -især proteinerne, få nok af dem. For man skal lige sådan tænke lidt over, hvad kan du spise for at få det. Det har hjulpet mig til at finde ud af man ved jo godt, at der er i kød og i æg og sådan nogle ting der, men der er jo egentligt også mange andre ting du kan spise, som du måske har mere lyst til, når du har det skidt, end lige netop de der ting der. Kvinde pancreas cancer 50 år

Dialog Jeg fik ros da jeg kom i dag. Af sygeplejersken. Hun kunne se at jeg var nået i mål hver dag siden sidst. Mand. GI Cancer 71 år Nu går det jo efterhånden ret godt med at spise. Så nu har vi aftalt (med lægen) at jeg selv følger med i APPen og ser hvor meget sonde jeg er nød til at tage om aftenen. Mand HH cancer 65 år Sygeplejersken herinde hun kigger også, hun sagde også at jeg skulle have lidt flere proteiner. Så jeg fik proteindrik med hjem som jeg skulle prøve.. Mand GI cancer 54. Jeg bliver inddraget mere i min behandling, når lægen kigger på mine indtastninger undervejs Mand HH cancer 50

Personale Sygeplejerske Ingen tvivl om at patienterne spiser mere når de er med i NutriDia. De forstår det ligesom på en anden måde. Sygeplejerske. Fokusgruppeinterview Gir mig mulighed for at kunne spørge mere ind til bivirkninger, og forberede patienten på det kommende forløb. Mange gange har de glemt det fra sidst, men så kan vi se tilbage og forebygge. Sygeplejerske Jeg kan forberede mig på hvad vi skal snakke om i konsultationen- og møde patientens udfordringer på en anden måde. Onkolog

Personale det tekniske Jeg var lidt skeptisk i starten, og tænke at de kan de ældre patienter ikke finde ud af - men, det kan de godt. Sygeplejerske dagafsnit Lækkert design, og det gør virkelig arbejdet nemmere. Hjælper med at prioritere tiden i samtalen. Onkolog

Næste step Afrapportering til SST Publicering? Business case er sendt til IT RN Ønsker om implementering i clinical suite og udbredelse. Hvis vil vi søge fondsmidler til implementeringsstøtte og støtte undervisning og hjælp til patienter

TAK mette.holst@rn.dk