D O M afsagt den 28. september 2017 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Stig Glent- Madsen, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Eva Skov (kst.)) i ankesag V.L. B 1591 16 Codan Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan, København) mod Aalborg Kommune (advokat Jens Baagøe Thomsen, Aarhus) Retten i Aalborg har den 14. oktober 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5-507/2015). Påstande For landsretten har appellanten, Codan Forsikring A/S, gentaget sine påstande for byretten. Indstævnte, Aalborg Kommune, har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer C har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af M J M og Le
- 2 - C har supplerende forklaret, at en dagpengesag er opdelt i en ydelsesdel og en økonomisk del. I regresafdelingen anvender de skemaerne dp 201 og dp 300A til udsøgning af mulige regreskrav. Det er primært dp 300A-skemaet, de anvender, da det er den fortællende del, mens dp 201-skemaet er selve ansøgningen om sygedagpenge. Dp 201- skemaet udfyldes af arbejdsgiveren, der ikke nødvendigvis ved, hvorfor arbejdstageren er sygemeldt. Man kan nederst på dp 201-skemaet fremlagt som sagens bilag 24 se, at det er udarbejdet i marts 2007, mens skemaet fremlagt som bilag J er udarbejdet i august 2008. Skemaerne opdateres løbende af Kommunernes Landsforening i forbindelse med lovændringer. Hvis de konstaterer, at standardskemaerne mangler relevante rubrikker, kontakter de KL, men det tager tid at få lavet ændringer, og nogle gange bliver der også ved en fejl fjernet relevante oplysningsrubrikker i forbindelse med KL s opdateringer. Når en sygedagpengesag startes op, udfyldes et dp 201-skema, og der oprettes ikke efterfølgende nye dp 201-skemaer. Ydelsesdelen og jobcenterdelen har hver sin journalføring. Journalen fremlagt som bilag 17 hører til i ydelsesdelen, mens opfølgningsdelen fremlagt som bilag 15 hører til i jobcenterdelen. Jobcenteret var da fordelt på forskellige adresser. Lars hørte til i deres øst-kontor. Ressourceprofilen fremlagt som sagens bilag E, er udarbejdet med henblik på at gøre sygedagpengeperioden kortest muligt. Den opdateres løbende. der da behandlede regressagerne for Aalborg Kommune, var afhængig af at modtage indberetninger fra jobcenteret. Vidnet og var sammen rundt på centrene for at orientere om regresmulighederne, da de var af den opfattelse, at de fik for få oplysninger om mulige regreskrav. Jobcenteret burde have videreformidlet oplysningerne i opfølgningsjournalen om, at årsagen til sygemeldingen var et brækket ben efter en bilulykke, til regresafdelingen. Han har ikke tidligere set det skema, der er fremlagt som sagens bilag 23. Det kan godt være et skema, der er blevet udarbejdet i forbindelse med, at de sammen med advokatfirmaet gennemgik en række sager. M har forklaret, at hendes kollega, advokat J tidligt i forløbet havde løbende drøftelser med Lars men først i september 2009 gik advokatfirmaet rigtigt ind i sagen med hende som sagsbehandler. På det tidspunkt var der allerede udbetalt mén-erstatning, og der blev løbende fra Codan Forsikring udbetalt erstat-
- 3 - ning for tabt arbejdsfortjeneste. Sagen var endvidere anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De afventede derfor alene en afklaring af Lars arbejdsevne. Hun kan ikke umiddelbart i sagen se, hvordan advokatfirmaet præsenterede sig første gang, de kontaktede kommunen, eller om hun senere orienterede kommunen om, at der var tale om en ulykke. Hun var ikke partsrepræsentant i forhold til kommunen, men har alene indhentet akter til brug for personskadesagen mod forsikringsselskabet. Hun tror derfor heller ikke, at det er hende, der har sendt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 15. december 2009 til kommunen. Efter at have modtaget afgørelsen konstaterede hun, at der var en mindre divergens i det beløb, som Lars samlet fik udbetalt, og den løn som han tidligere havde oppebåret. Det gjorde de ikke mere ved, da det vigtigste var at opnå et forlig vedrørende erhvervsevnetabserstatningen. Sagen er hos advokatfirmaet oprettet med Lars som part. Når man modtager en ny sag, skal den, der opretter sagen, kontrollere, at der ikke foreligger en interessekonflikt. De advokatetiske regler gør, at hun kun tilgår egne sager. Hun har ikke haft en tilladelse til at tilgå regressagen. Nogle sager er også låst med kode. Det er ikke hende, der har udfyldt skemaet fremlagt som sagens bilag 23. Hun afsluttede sagen i september 2011, da Lars havde fået sin erstatning. Sagen blev arkiveret. Lars havde da fået et flexjob. J har forklaret, at hun i efteråret 2011 var ansat som advokat hos advokatfirmaet Aalborg Kommune ønskede bistand til at udfinde mulige regressager. Aalborg Kommune udtrak lister med ca. 1.000 cpr-numre, hvor der var udbetalt sygedagpenge i 2008, 2009 og 2010. Hun var en enkelt gang med på Aalborg Kommunes arkiv, hvor de gennemgik de fysiske sager. Det var dp 201-skemaet og dp 300Askemaet, som de brugte til at screene sagerne på. I den konkrete sag kunne hun i dp 300Askemaet se, at Lars havde brækket benet 3 steder, og det antydede, at der var tale om en ulykke. En bilulykke er et klassisk eksempel på en mulig regressag. Oplysningerne i ressourceprofilen fra jobcentret om, at der var tale om en bilulykke viser, at der kunne være tale om en mulig regressag. Det samme gælder speciallægeerklæringen af 20. januar 2009. Hun husker dog ikke, om hun har set disse oplysninger, da dp 300A-skemaet var tilstrækkeligt. Hun kontaktede Lars for få yderligere oplysninger. Skemaet fremlagt som sagens bilag 23 er et skema, som de har sendt til Lars De har udarbejdet deres eget skema på baggrund af det kommunale oplysningsskema dp 209, idet de har tilføjet yderligere til skemaet.
- 4 - Regressagen er oprettet af en advokatsekretær, så hun ved ikke, hvilke parter den er oprettet med. Aalborg Kommune var deres klient og Codan Forsikring var deres modpart. Da de anmodede Lars om at udfylde dp 209-skemaet, burde han være blevet oprettet som en part, men da der er tale om en regressag, var der ikke tale om en interessekonflikt. De oplysninger, som hun anmodede om ved mail af 27. juni 2012, er screen-shots over dagpengeudbetalinger mv. Kode 11 er udtryk for, at der var tale om udbetaling af sygedagpenge udenfor arbejdsgiverperioden. Hun husker ikke, hvorfor brevet af 5. juli 2012 er adresseret til Ma Hun tror, at det er hendes sekretær, der har skrevet brevet, og at hun ikke selv har haft det i hånden. Da hun skrev brevet af 5. september 2012, havde hun sikkert de kommunale akter. Den 18. april 2013 anmodede hun M om yderligere oplysninger, herunder om udbetalinger. Mi har forklaret, at han i 2008 hos Codan havde det overordnede ansvar for blandt andet bil-person-skaderne. Den enkelte sagsbehandler havde 225-250 sager. Hvis der var tale om en personskade, var instruksen, at der altid skulle ske indberetning til kommunen, hvis der skete erstatningsudbetalinger fra forsikringsselskabet. På et tidspunkt kom der en omtale i medierne af problematikken omkring regreskravene, og de gennemgik derfor hen over sommeren 2011 efter aftale med Kommunernes Landsforening alle deres åbne sager. Det viste sig, at de havde en systemfejl, idet de sager, der var startet i bil-tingafdelingen og senere overført til bil-person-afdelingen, ikke var oprettet korrekt. Der var derfor ikke genereret en indberetning til kommunerne, når der skete udbetalinger. Systemfejlen havde været der, siden reglen om indberetning blev indført. De gennemgik ikke sluttede sager. De havde omkring 3.000 verserende sager, så der var tale om mange udbetalinger. Codan Forsikring havde ingen interesse i ikke at orientere om regreskrav, idet der så senere ville opstå en afløbssag, der ville påvirke Codans reserver i negativ retning. Der var heller ikke en rentefordel ved at undlade betaling af regreskrav. L har forklaret, at hun har været ansat i Codan Forsikring siden og hun overtog i 2013 sagen fra en kollega. De var omkring 15 ansatte i afdelingen, der hver behandlede 250-300 sager. Nogle sager overtog de fra tingsskadeafdelingen, hvis det viste
- 5 - sig, at der også var personskade. Hvis sagen var startet som en personskade, fik de en systemadvarsel om, at de skulle give kommunen en indberetning, hvis der blev udbetalt erstatning. Den advarsel fik de ikke, hvis sagen var startet i tingsskadeafdelingen. Det skete derfor, at de glemte at orientere. De fik på et tidspunkt en henstilling fra Forsikring og Pension om, at man skulle huske orienteringerne. De fik lister med sager, som de gennemgik for at kontrollere, om der var sket orientering, men der var ikke afsluttede sager på listen. Tidligere orienterede de kun om udbetalinger til arbejdstagere, men nu sker der orientering i alle sager. Da hun overtog den sag, der er omfattet af denne retssag, kunne hun i systemet se, at den tidligere sagsbehandler havde noteret, at man havde glemt at orientere kommunen. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Efter 78, stk. 2, i lov om sygedagpenge medfører en manglende orientering af kommunen om udbetalt erstatning som følge af personskade alene, at forældelsesfristen for regreskravet suspenderes. Loven indeholder således ikke en selvstændig hjemmel til at kræve rente fra et tidligere tidspunkt, end det der følger af de almindelige renteregler. Aalborg Kommunes regreskrav mod Codan Forsikring for de sygedagpenge, der blev udbetalt til Lars er rejst med hjemmel i erstatningsansvarslovens 17, stk. 1, sidste pkt. Efter kravets karakter finder landsretten derfor, at spørgsmålet om kravets forrentning som udgangspunkt skal afgøres efter erstatningsansvarslovens regler om forrentning. Efter erstatningsansvarslovens 16, stk. 2, forrentes krav fra det tidspunkt, hvor beløbet efter stk. 1, kan kræves betalt, hvilket vil sige en måned efter, at Codan Forsikring var i stand til at indhente de oplysninger, der var fornødne til bedømmelsen af regreskravets størrelse. Advokat J fremsatte ved brev af 5. juli 2012 over for Codan Forsikring krav om betaling af regreskravet, og kravet kan derfor som udgangspunkt først
- 6 - kræves forrentet fra den 5. august 2012, jf. erstatningsansvarslovens 16, stk. 2, jf. stk. 1. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at den manglende orientering skyldtes en forglemmelse hos sagsbehandleren hos Codan Forsikring. Det er derfor ikke godtgjort, at Codan Forsikring bevidst undlod at orientere Aalborg Kommune om udbetalingerne, og da der heller ikke foreligger andre særlige omstændigheder, er der hverken efter almindelige erstatningsretlige principper eller efter princippet i rentelovens 3, stk. 5, grundlag for at tilkende renter fra et tidligere tidspunkt. Landsretten tager derfor Codan Forsikrings påstand om frifindelse til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Aalborg Kommune betale sagsomkostninger for begge retter til Codan Forsikring med i alt 68.273 kr. Beløbet udgør 62.500 kr. til udgifter til advokatbistand, 3.800 kr. til retsafgift og 1.973 kr. til vidneførsel. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Codan Forsikring ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang. T h i k e n d e s f o r r e t: Codan Forsikring A/S frifindes. Aalborg Kommune skal betale sagens omkostninger for begge retter til Codan Forsikring A/S med 68.273 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Stig Glent-Madsen Helle Korsgaard Lund-Andersen Eva Skov (kst.)
- 7 - Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 28. september 2017 Maja Grønlund Jensen Elev