SAMFUNDSØKONOMISK SITUATION, JUNI 2004

16. juni 2004/FIP Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon: 33 55 7712 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK SITUATION, JUNI 2004 De nyeste informationer om udviklingen i beskæftigelsen efterlader et noget sløret billede. På den ene side tyder nationalregnskabet(nr) på, at beskæftigelsen vendte allerede sidste år, og at der har været en fremgang ind i 1. kvartal 2004 på 4.300 personer. På den anden side viser den seneste ATPstatistik en nedgang i beskæftigelsen i 1. kvartal 2004 på 12.400 fuldtidspersoner. Som følge af problemerne med indarbejdelsen af en ny kilde opgør NR ikke længere den erhvervsfordelte beskæftigelse på kvartaler. Erhvervsfordelingen i ATP-statistikken frem til 1. kvartal 2004 peger imidlertid på en fortsat nedgang i beskæftigelsen inden for industrien. Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren er også faldet noget efter stigninger mod slutningen af 2003. Til gengæld ser det ud som om, beskæftigelsesudviklingen nu er vendt inden for de private serviceerhverv med fremgang for handel, restauration- og hotelvirksomhed samt forretningsservice. Det foreløbige NR viste en forholdsvis pæn vækst fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal 2004. Væksten blev trukket af den indenlandske efterspørgsel med et massivt vækstbidrag fra lagerinvesteringerne. Ses bort fra lagerinvesteringerne, var BNP faldet med mere end ½ pct. Udenrigshandlen bidrager ifølge opgørelsen negativt til væksten i 1. kvartal. Store dele af eksporten ligger fortsat underdrejet, mens det ser ud som om, der er kommet gang i tjenesteeksporten (primært søfart). Der har været stigning i både vare- og tjenesteimporten i 1. kvartal, hvilket peger på, at en stor del af den øgede indenlandske efterspørgsel er blevet imødekommet med større import. En mekanisk fremskrivning af NR-tallene peger på, at væksten i 2004 bliver trukket af den indenlandske efterspørgsel (inkl. lagrene). Det store usikkerhedsmoment bliver bidraget fra udenrigshandlen, især eksportvæksten, og som det ser ud nu også i hvilket omfang, lagrene vil påvirke væksten. Indikatorerne for beskæftigelsen i de private erhverv er generelt positive og har ikke ligget på så højt et niveau siden starten af 2001. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2004\samfundsøkonomisk.doc

2 SAMFUNDSØKONOMISK SITUATION JUNI 2004 Beskæftigelsen i Nationalregnskabet og ATP Med de foreløbige nationalregnskabs(nr)tal kom samtidig det første bud på beskæftigelsesudviklingen i 1. kvartal 2004. Det viste en stigning i den samlede beskæftigelse på 4.300 personer (målt i hoveder og ekskl. personer på orlov). Det dækker over en stigning i den private sektors beskæftigelse på 1.900 personer og i den offentlige sektors beskæftigelse på 2.400 personer. Efterfølgende er der kommet ATP-tal, der tegner et noget andet billede af beskæftigelsesudviklingen. Ifølge ATP-statistikken var der et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen på hele 12.400 fuldtidspersoner fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal 2004. Udviklingen dækker udelukkende over et fald i den private sektors beskæftigelse, idet der var en mindre stigning i offentlige sektors beskæftigelse. Figur 1 sammenholder beskæftigelsesudviklingen i nationalregnskabet og ATP-statistikken. Efter indarbejdelsen af arbejdstidsregnskabet i NR er sammenhængen mellem ATP og NR blevet mindre pæn, jf. AErådets notat NYE BESKÆFTIGELSESTAL I NATIONALREGNSKABET. Figur 1. Beskæftigelsen i ATP og NR, sæsonkorrigeret 2240 2780 1000 fuldtidspersoner 2220 2200 2180 2160 2140 2760 2740 2720 2700 2680 2120 1998K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 personer 2660 ATP lønmodtager NR flash samlet besk. (h.a) Kilde: Danmarks Statistik Både ATP og NR viser en svagt stigende beskæftigelse frem mod slutningen af sidste år. Udviklingen i ATP-beskæftigelsen skal dog ses i sammenhæng med en revision af tallene. Tidligere faldt beskæftigelsen med 4.000 fuld-

3 tidspersoner fra 2. til 4. kvartal 2004 sæsonkorrigeret. Nu viser statistikken en stigning på ca. 8.500 fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret. Revisionerne, der overvejende kan henføres til den offentlige sektor, vurderes primært at være af teknisk karakter og afspejler ikke nødvendigvis, at der kommet flere beskæftigede målt i hoveder, jf. figur 2 og boks 1. Figur 2. ATP-sektorbeskæftigelsen nye/reviderede og gamle tal 1470 1460 1450 1440 1430 1420 1410 1400 1390 1998K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 1000 fuldtidspersoner 2004K1 800 790 780 770 760 750 740 730 720 1000 fuldtidspersoner Privat sektor NYE tal Privat sektor Offentlig sektor, h.a. NYE tal Offentlig sektor, h.a. Anm.: Privat sektor er inklusive uoplyst. Kilde: Danmarks Statistik Boks 1. ATP-statistikken og revisionerne af den offentlige beskæftigelse ATP-opgørelsen tager sit udgangspunkt i indbetalingerne af ATP-bidrag fra virksomhederne. Der skal betales ATP-bidrag for alle lønmodtagere mellem 16 og 66 år, der arbejder mere end 9 timer per uge. Personer, der arbejder mellem 9 og 17 timer får, indbetalt 1/3 fuldt ATP-bidrag, personer, der arbejder mellem 18 og 26 timer, får indbetalt 2/3 fuldt ATP-bidrag, mens personer, der arbejder mere end 27 timer, får indbetalt fuldt bidrag. I den offentlige sektor er ATP-bidragene dog differentieret efter overenskomstområde for nogle ansatte i den offentlige sektor indbetales fuldt bidrag, A-bidrag, mens der for andre indbetales enten B- eller C-bidrag. Disse bidragssatser udgør henholdsvis ca. 43 pct. og ca. 56 pct. af det ordinære bidrag (A-bidraget). Beskæftigelsestallene i ATP-statistikken beregnes ved at dividere de samlede ATPindbetalinger med bidraget for en fuldtidsbeskæftiget og er således et udtryk for det samlede beskæftigelsesomfang, dvs. det antal beskæftigede lønmodtagere på fuldtidsbasis, som de indbetalte beløb svarer til. Danmarks Statistik har i forbindelse med årsopgørelsen for 2003 kunne registrere et skift i indbetalingerne af ATP-satserne fra den offentlige sektor og angiver at dette er af overenskomstmæssig art. Revisionen af den offentlige beskæftigelse i 2003 betyder derfor ikke, at der nødvendigvis er kommet flere beskæftigede målt i hoveder, men blot at dem der er beskæftigede, får indbetalt et højere ATP-bidrag fra den offentlige arbejdsgiver. Dette regi-

4 streres givet metoden som en stigning i lønmodtagerfuldtidsbeskæftigelsen, og skal formentlig ses som den primære forklaring på revisionen af ATP-beskæftigelsen i 2003. Den private sektors beskæftigelse er også revideret en smule op de sidste kvartaler af 2003 fra et mindre fald til en stort set flad udvikling, jf. figur 2. Det forholdsvis store fald i 1. kvartal 2004 tyder dermed ikke på, at de seneste 2 års negative tendens i den private beskæftigelse er stoppet. ATP-statistikken er løbende påvirket af forsinkede indbetalinger og betalingsforskydninger. Danmarks Statistik forsøger løbende at korrigere opgørelsen for dette. F.eks. sker der typisk det, at mange forsinkede indbetalinger først samles op i 4. kvartal, inden året er afsluttes. En sådan opsamling kan lede til et forkert indtryk af beskæftigelsesudviklingen på arbejdsmarkedet, hvis Danmarks Statistik ikke i tilstrækkelig omfang har fået korrigeret tallene. Tabel 1 nedenfor zoomer ind på udviklingen i ATP-beskæftigelsen, idet den viser beskæftigelsesudviklingen fordelt på 27 erhverv - det seneste kvartal, det seneste år og siden 1. kvartal 2002, jf. figur 1. Faldet i ATP-beskæftigelsen det seneste kvartal kan næsten udelukkende henføres til industrien og bygge- og anlægsvirksomhed. I industrien har der været fald i alle undererhverv. De største fald (målt i fuldtidspersoner) findes indenfor føde-, drikke- og tobaksvareindustri, møbelindustrien og anden industri og især i jern- og metalindustrien. Set relativt (dvs. målt i procent) har der også været et ret stort fald inden for tekstilog læderindustri, samt sten- ler og glasindustri. Tallene underbygger umiddelbart indtrykket af, at industrivirksomhederne fortsat har det svært. Vareeksporten faldt i 1. kvartal 2004 og konkurrencesituationen på hjemmemarkedet er presset af bl.a. den fortsat svage dollar, der gør import afregnet i dollar relativt billigere. Faldet i industribeskæftigelsen er en fortsættelse af den negative tendens, der satte ind i 1. kvartal 2001. Beskæftigelsen i industrien er faldet med mere 30.000 fuldtidslønmodtagere alene de seneste 2 år, heraf halvdelen indenfor det seneste år. Faldet de seneste to år har også været bredt funderet. Særligt tekstil- og læderindustri, træ-, papir- og grafisk industri, jern- og metalindustrien og mø-

5 belindustri og anden industri har været hårdt ramt med beskæftigelsesfald på mere end 10 pct., jf. tabel 1. Tabel 1. Udvikling i ATP-beskæftigelsen 4.kvt. 03-1.kvt. 1.kvt. 04 04 1.kvt. 03-1.kvt. 04 2.kvt 2001-1. kvt 2004 1000 pers. 1000 pers. pct. 1000 pers. pct. 1000 pers. I alt 2170-12,4-0,6-11,7-0,5-46,9-2,2 Landbrug, gartneri og skovbrug 29-0,2-0,7 0,0 0,0-0,6-2,3 Fiskeri 2-0,1-4,8-0,2-10,0-0,2-10,0 Råstofudvinding 3 0,0 0,0 0,6 31,6 0,4 19,0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 69-1,7-2,4-2,8-4,0-4,3-6,0 Tekstil- og læderindustri 9-0,3-3,4-1,7-16,8-2,5-22,9 Træ-, papir- og grafisk industri 45-0,8-1,7-0,9-2,0-4,9-10,1 Kemisk industri og plastindustri 49-0,4-0,8 0,5 1,1-0,2-0,4 Sten-, ler- og glasindustri 15-0,5-3,2-0,4-2,7-0,1-0,7 Jern- og metalindustri 158-3,4-2,1-9,8-5,9-18,5-10,7 Møbelindustri og anden industri 24-1,2-4,7-1,8-7,0-2,9-10,9 Energi- og vandforsyning 9 0,0 0,0 0,1 1,1 0,5 5,8 Bygge og anlæg 135-5,6-4,0 0,0 0,0-9,3-6,9 Autohandel, service og tankstationer 44-0,6-1,4-0,5-1,1 0,2 0,5 Engroshandel undtagen med biler 137-0,2-0,1 0,1 0,1-2,7-1,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. 117 Biler 1,1 1,0 0,2 0,2 1,5 1,3 Hoteller og restauranter 38 1,3 3,5 1,3 4,0 1,1 3,3 Transport 108-2,2-2,0-1,7-1,6-3,4-3,1 Post og tele 44-0,4-0,9-1,5-3,3-3,3-7,0 Finansiering og forsikring 68-1,0-1,5-3,4-4,8-2,9-4,1 Udlejning og ejendomsformidling 29 0,4 1,4 0,8 2,9 2 7,6 Forretningsservice 171 3,2 1,9-0,9-0,5-6,1-3,5 Offentlig administration 647 1,9 0,3 7,4 1,2 14,5 2,3 Undervisning 72-0,7-1,0-0,2-0,3-0,9-1,2 Sundhedsvæsen 39-0,3-0,8 0,9 2,4-6 -13,3 Sociale institutioner 34-1,0-2,9 1,2 3,7 3,2 10,5 Foreninger, kultur og renovation 75 0,2 0,3 0,8 1,1 1,1 1,5 Uoplyst aktivitet 1 0,3 37,5 0,0 0,0-2,8-71,8 Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. pct.

6 Kun kemisk industri og plastindustri har kunnet modstå den negative tendens, jf. figur 3, der også viser udviklingen i ATP-lønmodtagerbeskæftigelsen for det største undererhverv - jern- og metalindustri. Figur 3. Industribeskæftigelsen kemi og plast samt jern og metal 60 185 55 180 50 45 40 175 170 165 35 30 1998K3 1998K4 1999K1 1999K2 1999K3 1999K4 2000K1 2000K2 2000K3 2000K4 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 160 155 Kemisk industri og plastindustri Jern- og metalindustri, h.a. Kilde: Danmarks Statistik. Faldet det seneste kvartal inden for bygge og anlæg skal ses på baggrund af en oprevision i 2003. Den tidligere ATP-opgørelse viste således kun en mindre stigning igennem 2003, mens der i den nye opgørelse har været en stigning på hele 5.500 fuldtidspersoner fra 1. til 4. kvartal 2003 sæsonkorrigeret, jf. figur 4 1. Den positive udviklingen igennem 2003 i den nye opgørelse for bygge- og anlægsbeskæftigelsen er på den ene side umiddelbar svær at forene med ledigheds- og lønudviklingen og fx den stikprøvebaserede byggebeskæftigelsesstatistik, men stemmer på den anden side bedre overens med den aktivitetsudvikling, der beskrives i nationalregnskabet. 1 Umiddelbart er revisionen af den sæsonkorrigerede serie noget svær at forstå i og med, at de ikke-sæsonkorrigerede tal kun er revideret med ca. 700 fuldtidspersoner i 4. kvartal 2003 og det endda i nedadgående retning!

7 Figur 4. Beskæftigede ved bygge og anlæg, sæsonkorrigeret 150 150 148 148 146 146 144 142 140 138 136 134 132 130 1998K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 144 142 140 138 136 134 132 130 Bygge- og anlæg, NYE Tal Bygge- og anlæg Kilde: Danmarks Statistik. En positiv udvikling finder man til gengæld inden for de private serviceerhverv. Her er tendensen nu positiv, idet lønmodtagerbeskæftigelsen er steget de seneste to kvartaler. Udviklingen det seneste kvartal dækker over fremgang for detailhandel og reparationsvirksomhed, hoteller og restauranter, udlejning og ejendomsformidling samt forretningsservice, jf. tabel 1. Det underbygger umiddelbart indtrykket af et forbrugsdrevet opsving med positive afledte effekter for detailhandel og visse serviceydende erhverv som hotel- og restaurationsvirksomhed. Til gengæld har der det seneste kvartal været et fald i beskæftigelsen indenfor transportområdet, og den negative beskæftigelsestendens synes at fortsætte inden for finansiering og forsikring samt post og tele, jf. tabel 1. Figur 5 sammenholder beskæftigelsesudviklingen inden for transport, post og tele, finansiering mv. med de øvrige private serviceerhverv (handel mv.)

8 Figur 5. Beskæftigede i private serviceerhverv. 550 545 540 535 530 525 520 515 510 505 500 1998K3 1998K4 1999K1 1999K2 1999K3 1999K4 2000K1 2000K2 2000K3 2000K4 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 250 245 240 235 230 225 220 215 210 205 200 Handel mv. Transport, post og tele, finansieirng mv., h.a. Anm.: Handel mv. består af autohandel, service og tankstationer, engroshandel undtagen med biler, detailhandel og reparationsvirks. undt. biler, hoteller og restauranter og udlejning og ejendomsformidling samt forretningsservice. Transport, post og tele, finansiering mv består af Transport, Post og tele og Finansiering og forsikring. Kilde: Danmarks Statistik. For de offentlige erhverv skal man som følge af de primært tekniske revisioner i 2003 være forsigtig med at drage håndfaste konklusioner omkring beskæftigelsesudviklingen de seneste kvartaler, jf. boks 1. Det billede, der umiddelbart tegner sig for de seneste 1-2 år, er, at der har været fremgang inden for offentlig administration og sociale institutioner. Til gengæld peger tallene på nedgang indenfor sundhedsvæsnet og til en vis grad inden for undervisning, jf. tabel 1. Alt i alt må det konstateres, at de seneste tal for beskæftigelsen har været med til at sløre billedet af udviklingen på arbejdsmarkedet snarere end gøre det mere klart. Der er fortsat større end normal usikkerhed omkring beskæftigelsestallene i nationalregnskabet som følge af problemer med indarbejdelsen af en ny kilde, jf. AErådets notat NYE BESKÆFTIGELSESTAL I NATIONALREGNSKABET 2. Under normale omstændigheder ville beskæftigelsen i NRs foreløbige (flashversion) afspejle udviklingen i ATPstatistikken. Det kan ikke siges at være tilfældet denne gang - tværtimod. 2 Blandt andet opgør nationalregnskabet som følge heraf ikke længere den kvartalsvise beskæftigelse fordelt på erhverv.

9 Det foreløbige nationalregnskab for 1. kvartal 2004 BNP steg ifølge det foreløbige (flash)nationalregnskab (NR) med 0,6 pct. fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal 2004, sæsonkorrigeret. Væksten blev igen trukket af den indenlandske efterspørgsel: Specielt det private forbrug, boliginvesteringerne, men især var der et massivt vækstbidrag fra lagerinvesteringerne, jf. tabel 2. Ses der bort fra lagerinvesteringerne, faldt BNP med mere end ½ pct. 3 Tabel 2. Kvartalsvækst og mekanisk fremskrivning for 2004 4. kvt. 2003 til 1. kvt. 2004 sæsonkorrigeret Mekanisk fremskrivning 2004 4) Pct.vis realvækst: Privat forbrug... Offentligt forbrug... Boliginvesteringer... Maskininvesteringer... Bygninger og anlæg ex. bolig... Lagerinv.(inkl. st.diskrepans) 1)... Eksport... heraf varer... Import... heraf varer... BNP... : Ændret beskæftigelse 2)... Ændret arbejdsstyrke... 0,5 0,0 2,4-4,1-5,2 1,5 (1,2) 0,8-0,2 1,1 0,6 0,6 4 3 3,2 1,0 5,3-2,0 0,9 0,9 3) 2,2 0,7 4,9 4,4 1,6 1) Bidrag til BNP-væksten. I Parentes fremgår bidraget inkl. statistisk diskrepans. 2) Ekskl. personer på orlov. 3) Regnet residualt ift. øvrige komponenter og BNP. 4) I Mekanisk fremskrivning er det ventede forløb fra den seneste prognose igennem 2004 lagt til de seneste NR-kvartalstal fra Danmarks Statistik (1. kvartal 2004), samt ledigheden frem til og med 1. kvartal 2004. Kilde: Danmarks Statistik og AErådets prognose fra februar 2004. 3 14 Udviklingen i lagrene skal fortolkes med stor forsigtighed, da ændringer i lagerinvesteringerne kan dække over problemer med at placere efterspørgslen på andre komponenter i NR. Lagerudviklingen kan ses som en normalisering af de fald, der skete sidste år. Er det ikke tilfældet, men afspejler lagerinvesteringerne, at virksomhe- 3 Lagerinvesteringerne opgøres også med et bidrag fra statistiks diskrepans, der groft sagt kan siges at udgøre forskellen mellem BNP bestemt fra produktionssiden og BNP bestemt fra efterspørgselssiden (som summen af efterspørgselskomponenterne).

10 derne har overvurderet efterspørgslen i 1. kvartal, så er der i de kommende kvartaler plads til øget efterspørgselsvækst, uden at produktion og beskæftigelse nødvendigvis behøver at stige. Maskininvesteringerne, der typisk er en vigtig indikator til belysning af konjunktursituationen, er til gengæld faldet noget de seneste to kvartaler og således med ca. 4 pct. i 1. kvartal 2004. Udviklingen det seneste kvartal dækker over stort set uændrede investeringer i maskiner og inventar, en mindre stigning i software og et meget stort fald i transportmidler. Sidstnævnte modsvares formentlig af, at der i 4. kvartal 2003 skete investeringer i boreplatforme 4. Man skal på den baggrund derfor være forsigtig med at sætte udviklingen i relation til kapacitetsudnyttelsen i økonomien. 5. Udenrigshandlen i NR viser et (foreløbigt) mindre fald i vareeksporten og eksporten af turisttjenester 1. kvartal. Omvendt har der været pæn fremgang for den øvrige tjenesteeksport (primært søfart). Der har været stigninger i både vare- og tjenesteimporten i 1. kvartal, så udenrigshandlen samlet har givet et lille negativt vækstbidrag til BNP i 1. kvartal. Udenrigshandelstallene underbygger umiddelbart indtrykket af, at verdensøkonomien er på vej op i gear med afsmittende effekt for søtransporten, mens det fortsat går noget trægt med afsætningen af vores egne varer i form af en svag vareeksport. Ligeledes imødekommes en stor del af den øgede indenlandske efterspørgsel fortsat af større import. Beskæftigelsen, som den nu opgøres i NR, er steget de to seneste kvartaler, og giver således indtryk af, at udviklingen på arbejdsmarkedet vendte allerede i 3. kvartal sidste år, jf. forrige afsnit. Vendingen i beskæftigelsen synes måske ikke overraskende i lyset af de senere måneders tendens til fald i ledigheden. Men vendingen på arbejdsmarkedet generelt synes i lyset af aktivitetsudviklingen sidste år, sammenholdt med de historiske erfaringer omkring sammenhængen mellem produktion og beskæftigelse, noget tidlig 6. 4 Det fremgår af udenrigshandelsstatistikken, at der i 1. og 4. kvartal 2003 var import af boreplatforme eller lignede udstyr for 1½-2 mia.kr. 5 Den seneste vurdering af industriens forventninger til investeringerne for 2004 peger således også på en massiv vækst sammenholdt med 2003 og sammenholdt med tidligere vurderinger for 2004, jf. Industriens investeringsforventninger april 2004, nyt fra Danmarks Statistik. 6 Normalt tiltager produktivitetsvæksten under et opsving, fordi virksomhederne er tilbageholdende med at udvide bemandingen før de har set, at opsvinget er vedvarende. Det skyldes bl.a., at det ikke er omkostningsfrit at ansætte nye personer.

11 Betragtes de årlige stigninger i produktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget hoved ), viser de foreløbige NR-tal en vækst i den private sektor på kun lidt over 1 pct. i 1. kvartal 2004 - hvilket er forholdsvis lavt. Til sammenligning var der i 4. kvartal 2003 en produktivitetsvækst på 2¼ pct., hvilket er lidt over normalen. Umiddelbart passer udviklingen fra ATP-statistikken bedre med dels det indtryk, nationalregnskabet for 1. kvartal 2004 gav af sammensætningen af væksten og dels det forhold, at produktivitetsvæksten normalt tager til i starten af en økonomisk opgang. En mekanisk fremskrivning Tabel 2 viser også en mekanisk fremskrivning af de nye NR-tal med udviklingen fra AErådets prognose gennem resten af 2004. Fremskrivningen skal ikke tages som en ny vurdering af udviklingen i 2004, men blot som en indikator for, hvorledes 2004 vil se ud med de nye NR-tal givet den udvikling i 2. til 4. kvartal 2004, der lå til grund i AErådets prognose fra starten af februar 2004. Den mekaniske fremskrivning peger på en BNP-vækst omkring 1,6 pct. for 2004. Det dækker over en pæn fremgang i den indenlandske efterspørgsel primært som følge af det private forbrug, bolig- samt lagerinvesteringerne 7. Det modsvares imidlertid af et relativt stort negativt vækstbidrag til udenrigshandlen (eksport fratrukket importen) på ca. 1 pct.enhed til BNP i 2004. Det sidste dækker over en vækst i importen, der i den mekaniske fremskrivning er mere end dobbelt så høj som væksten i eksporten. Beskæftigelsesudviklingen i NR er blevet revideret kraftigt i forbindelse med indarbejdelsen af en ny kilde 8. Sammen med udviklingen de seneste kvartaler giver det i den mekaniske fremskrivning en lille fremgang i beskæftigelsen for 2004. Der er fortsat betydelig usikkerhed omkring beskæftigelsesudviklingen i NR, der som vist ovenfor afviger markant fra ATP- 7 Ift. den mekaniske fremskrivning bidrager lagerinvesteringerne residualt (dvs. den mekaniske vækst i BNP fratrukket vækstbidraget fra alle efterspørgselskomponenter og importen undtagen lagerinvesteringerne) til BNP-væksten med 0,9 pct. Hvis omvendt lagervækstbidraget holdes fast på niveauet fra AErådets seneste prognose, vil BNP givet udviklingen i alle øvrige efterspørgselskomponenter samt importen i den mekaniske fremskrivning kun vokse med omkring 1 pct. i 2004. I den mekaniske fremskrivning har lagerinvesteringerne således afgørende betydning for den økonomiske udvikling. 8 Denne revision skete i forbindelse med NR for 4. kvartal 2003.

12 beskæftigelsen. Resultatet fra den mekaniske fremskrivning og sammenligning med forventningerne i den seneste prognose skal ses i det lys. Samlet set har væksten de seneste kvartaler givet revisionerne tilbage i 2003, ikke været helt så kraftig som det, der lå til grund for AErådets prognose fra starten af februar i år. Det afspejles i forskellen mellem BNPvæksten for 2004 i AErådets prognose (1,8 pct.) og BNP-væksten i den mekaniske fremskrivning (1,6 pct.). Omvendt må væksten i resten af 2004 forventes at blive stærkere, end hvad der lå til grund for prognosen som følge af de finanspolitiske lempelser ( forårspakken ) 9. På mere detaljeret plan peger den mekaniske fremskrivning på større vækst i den indenlandske efterspørgsel (inkl. lagrene) sammenholdt med forventningerne i prognosen. I modsat retning trækker imidlertid en kraftigere importvækst, der dæmper udviklingen i BNP. Usikkerhedsmomenterne for 2004 vurderes fortsat at ligge i bidraget fra udenrigshandlen, især hvorvidt der generelt kommer mere gang i eksporten. Men derudover som det ser ud nu bliver der også usikkerhed omkring udviklingen i lagrene, herunder bidraget til væksten. Bilag 1 giver en nærmere sammenligning mellem den mekaniske fremskrivning og AErådets februarprognose. Beskæftigelsesindikatorerne i de private erhverv Der har været en klar positiv udvikling i virksomhedernes vurdering af beskæftigelsessituationen siden 1./2. kvartal 2003. Det er imidlertid først på nuværende tidspunkt, at alle tre indikatorer er positive. Det viser figur 6. 9 Forårspakken blev fremlagt og vedtaget efter udarbejdelsen af den seneste prognose. Der er i forløbene i den mekaniske fremskrivning derfor ikke taget højde for effekterne herfra.

13 Figur 6. Beskæftigelsesindikatorer i de private hovederhverv 30 30 20 20 10 10 nettotal 0 0 nettotal -10-10 -20-20 -30 00 01 02 03 04-30 Service B&A Industri Anm.: Indikatorerne afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående 2 måneder undtagen sidste observation, der afspejler forventningerne til måneden og de kommende 2 måneder. Indikatoren for industrien er fundet ved at interpolere den kvartalsvise serie og splejse den med månedsserien i 2002. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Særligt beskæftigelsesindikatoren for serviceerhvervene er steget markant fra april til maj 2004, og ligger nu på det højeste niveau siden starten af 2001. Industriens indikator har været positiv siden april måned, men tendensen er mindre positiv for maj og juni. Indikatoren ligger også på et forholdsvis pænt niveau, men man skal dog kun tilbage til november 2002 for at finde en tilsvarende tendens. Indikatoren for bygge- og anlægssektoren er i juni 2004 (svagt) positiv for første gang siden februar 2001. Indikatoren har næsten været kronisk negativ siden 2000, hvor den som følge af orkanreparationerne lå forholdsvis højt. Alt i alt understøtter indikatorerne en forventning om en mere positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2./3. kvartal 2004. Indikatorerne er forbundet med nogen usikkerhed og skal derfor ikke tolkes alt for hårdt. F.eks. er det ikke umiddelbart muligt at genfinde tendenserne i ATP-tallene for 1. kvartal 2004, hvor der var store fald i (lønmodtager)beskæftigelsen inden for især industri og bygge- og anlægsvirksomhed, jf. ovenfor.

14 BILAG 1. Sammenligning af den mekaniske fremskrivning med AErådets prognose Bilagstabel 1 sammenholder AErådets seneste prognose med den mekaniske fremskrivning. Bilagsfigur 1 og 2 sammenholder datagrundlaget og udviklingen fra AErådets prognose med den mekaniske fremskrivning. Bilagstabel 1. Mekanisk fremskrivning og AErådets prognose AE-prognose, 2004 Mekanisk 1. kvt. 2004 4) 2004 Pct.vis realvækst: Privat forbrug... Offentligt forbrug... Boliginvesteringer... Maskininvesteringer... Bygninger og anlæg ex. bolig... Lagerinv.(inkl. st.diskrepans) 1)... Eksport... heraf varer... Import... heraf varer... BNP... : Ændret beskæftigelse 2)... Ændret arbejdsstyrke... Note 1) til 4) se tabel 2 i teksten. 2,8 0,7-1,5 3,0-1,0 0,2 1,5 1,0 2,3 2,5 1,8-15 2 Kilde: Danmarks Statistik og AErådets prognose fra februar 2004. 3,2 1,0 5,3-2,0 0,9 0,9 3) 2,2 0,7 4,9 4,4 1,6 3 14

15 Bilagsfigur 1. Nyt NR (frem til 1.kvt. 2004) med mekanisk fremskrivning og NR(3.kvt 2003)/AErådets prognose. 1220000 BNP 1220000 590000 PRIVATFORBRUG 590000 1200000 1200000 580000 580000 1180000 1160000 1180000 1160000 570000 560000 570000 560000 1140000 1140000 550000 550000 1120000 1120000 540000 540000 310000 OFFFORBRUG 310000 60000 BOLIGINVEST 60000 305000 300000 295000 290000 285000 305000 300000 295000 290000 285000 58000 56000 54000 52000 50000 48000 46000 58000 56000 54000 52000 50000 48000 46000 280000 280000 44000 44000 185000 MASKININVEST 185000 70000 OEVRIGEB&AINVST 70000 180000 180000 175000 175000 65000 65000 170000 165000 160000 170000 165000 160000 60000 60000 155000 155000 55000 55000 150000 150000 145000 145000 50000 50000 600000 EKSPORT 600000 560000 IMPORT 560000 580000 580000 540000 540000 560000 560000 520000 520000 540000 520000 540000 520000 500000 480000 500000 480000 500000 500000 460000 460000 480000 480000 440000 440000 460000 460000 420000 420000 2780 SAMLETBESK 2780 2910 ARBEJDSST 2910 2760 2760 2900 2900 2740 2720 2700 2740 2720 2700 2890 2880 2870 2890 2880 2870 2680 2680 2660 2660 2860 2860 Anm.: I Mekanisk fremskrivning er det ventede forløb fra den seneste prognose igennem 2004 lagt til de seneste NR-kvartalstal fra Danmarks Statistik (1. kvartal 2004), samt ledigheden frem til og med 1. kvartal 2004. Den lodrette streg markerer ift. den fuldt optrukne streg den statistikbelagte periode for udarbejdelsen af den seneste prognose fra AErådet. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet.

16 Bilagsfigur 2. Nyt NR(frem til 1.kvt. 2004) med mekanisk fremskrivning og NR(3.kvt 2003)/AErådets prognose. 430000 VAREEKSPORT 430000 200000 OEVRTJEKSPORT 200000 420000 420000 180000 180000 410000 400000 390000 380000 370000 410000 400000 390000 380000 370000 160000 140000 120000 100000 160000 140000 120000 100000 360000 360000 80000 80000 350000 350000 60000 60000 36000 TURISTEKSPORT 36000 440000 IMPORTVARER 440000 34000 34000 420000 420000 32000 30000 28000 32000 30000 28000 400000 380000 400000 380000 26000 26000 360000 360000 24000 24000 340000 340000 100000 OEVRIGETJIMPORT 100000 30000 TURISTIMPORT 30000 90000 90000 28000 28000 80000 80000 26000 24000 26000 24000 70000 70000 22000 22000 60000 60000 20000 20000 Anm.: Se bilagsfigur 1. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet.