Analyserapport Task Force på børne- og ungeområdet 24-09-2013 1/48
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Præsentation af Task Forcen 4 1.3 Analysens temaer 5 1.4 Det videre forløb 6 1.5 Analysens grundlag 6 2 Resume og anbefalinger 8 2.1 Resume 8 2.2 Anbefalinger 9 3 Afrapportering på de enkelte temaer 10 3.1 Politik og strategi 11 3.2 Tidlig indsats 14 3.3 Underretninger 16 3.4 Børnefaglige undersøgelser 19 3.5 Handleplan 22 3.6 Efterværn 24 3.7 Personrettet tilsyn 26 3.8 Afslutning af sager 28 3.9 Faglig ledelse og sparring 29 3.10 Ledelsesinformation og styring 31 4 Nøgletalsanalyse 34 5 Resultat af sagsgennemgang 41 5.1 Baggrund og metode 41 5.2 Ankestyrelsens samlede vurdering 42 5.3 Sager med afgørelse 43 5.4 Sager uden afgørelse, men med mange underretninger 43 5.5 Uddybning af særligt problematiske forhold i sagsbehandlingen 44 5.6 Socialfaglig vurdering af fem sager 45 Bilag 1 46 Bilag 2 47 2/48
1 Indledning Social-, Børne- og Integrationsministeren etablerede i 2011 en Task Force på området udsatte børn og unge. Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Formålet med Task Forcen er at udvikle kvaliteten af kommunernes sagsbehandling på området udsatte børn og unge gennem dialog med og rådgivning af kommunerne. Task Forcens sigte er at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunerne. Det er kommunernes ansvar at gennemføre et eventuelt udviklingsarbejde. Dette materiale indgår som en del af det koncept, som Task Forcen anvender, når den gennemfører et længerevarende udviklingsforløb i en kommune. 1.1 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring fem kapitler: 1. Præsentation af Task Forcen, analysens formål og datagrundlaget. 2. Resume af analysens samlede konklusioner og anbefalinger. 3. Præsentation af delanalyserne med tilhørende anbefalinger for ti centrale temaer: Politik og strategi Tidlig opsporing og indsats Underretninger Børnefaglig undersøgelse Handleplan Efterværn Det personrettede tilsyn Afslutning Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring Hver delanalyse indeholder en kort introduktion til det pågældende tema og Task Forcens analyse med styrker, udfordringer og anbefalinger. Disse er beskrevet i kapitlerne 3.1 til 3.10. Anbefalingerne har til formål at pege på områder, som kommunen med fordel kan sætte fokus på udviklingen af, og danner afsæt for Halsnæs Kommunes arbejde med at udarbejde en udviklingsplan for området. 3/48
Udover de ti delanalyser indeholder rapporten en nøgletalsanalyse og en sagsgennemgang af 20 udvalgte sager. Disse præsenteres som kapitel fire og fem i denne rapport. 1.2 Præsentation af Task Forcen Det overordnede formål med Task Forcen er at understøtte udviklingen af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på børneområdet gennem rådgivning af og dialog med kommunale ledere og myndighedssagsbehandlere på børneområdet. Task Forcen har således til formål at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunerne. Task Forcen kan støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling og dermed i højere grad opnå et forbedret grundlag til at træffe korrekte afgørelser med udgangspunkt i børnenes behov, samt understøtte, at kommunerne opnår størst mulig effekt af kommunens sociale indsatser for børn og unge. Task Forcen og dens ydelser er et tilbud, som alle kommuner kan benytte sig af. Det er frivilligt om og i hvilket omfang, kommunerne vil benytte sig af Task Forcen. Det er entydigt kommunernes ansvar at overholde lovgivningen på området. Det er også kommunernes ansvar at udarbejde og gennemføre en eventuel udviklingsplan på baggrund af Task Forcens analyser. Task Forcens ydelser kan bestå af enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et afgrænset tema. De kan også bestå af et længerevarende forløb, hvor Task Forcen på baggrund af et analysearbejde kan rådgive og gå i dialog med ledelse og myndighedssagsbehandlere i kommunerne med henblik på at understøtte udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet. Et længerevarende og sammenhængende udviklingsforløb vil samle relevante rådgivningstilbud på tværs af Social-, Børne- og Integrationsministeriet institutioner i en skræddersyet pakke til den enkelte kommune. Task Forcen består af et konsulentkorps sammensat af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Task Forcens ydelser adskiller sig fra de øvrige opgaver, der i dag bliver løst af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen i forhold til enkeltsager, rådgivning af borgere eller projekter vedrørende forebyggelse af vold og overgreb mv. De allerede eksisterende tilbud i Ankestyrelsen og Socialstyrelsen vil blive tænkt ind som delelementer i et samlet udviklingsforløb efter behov og relevans. Task Forcen vil dog ikke kunne involveres i rådgivning af borgere. Task Forcen kan hjælpe kommunerne med at sikre et helhedsorienteret perspektiv i deres arbejde og løfte kvaliteten på området. Analysens formål Denne rapport er resultatet af Task Forcens analyse af Halsnæs Kommunes arbejde og praksis på området for udsatte børn og unge. Formålet har været at bidrage til læring og udvikling i Halsnæs Kommune ved at pege på forhold, der fremstår velfungerende, og som styrker kommunen, samt hvilke der er udfordrende for kommunen. Rapporten ser på muligheden for udvikling eller forbedring af den daglige praksis eller de retningslinjer, der er lagt. Der vil blive taget udgangspunkt i aktuel viden om nuværende og tidligere praksis i Halsnæs Kommune set i et fremadrettet perspektiv. På baggrund af analysen og med udgangspunkt i de identificerede udfordringer giver Task Forcen en række anbefalinger, som efterfølgende kan adresseres i Halsnæs Kommunes udviklingsplan. De vurderinger der foretages i analysen, koncentrerer sig om de tidligere nævnte ti centrale temaer, jf. afsnit 1.4, og foretages på baggrund af følgende fem dimensioner: 4/48
Lovgivning: I analysen vurderes det, om der er identificeret forhold i kommunen, som ikke fremstår i overensstemmelse med gældende regler og god praksis på området. Kommunal divergens: Analysen fremhæver forhold, hvor der er fremkommet divergerende oplysninger fra kommunen. Det kan være divergenser imellem forskellige grupper af interviewede eller resultater af forskellige dataindsamlingsmetoder. Som eksempelvis eksistens og kendskab til retningslinjer eller kommunens praksis på et område. Selvrapportering: Både i selvevalueringen og interviews foretager repræsentanter for kommunen selv vurderinger af den kommunale praksis indenfor en række områder, som anvendes i analysen. Socialfaglig vurdering: På baggrund af den aktuelt bedste viden foretager Task Forcen, på relevante områder, en socialfaglig vurdering af kommunens praksis. Der analyseres og konkluderes alene på forhold, som understøttes af aktuelt bedste viden. Deskription: I mindre udstrækning opnås igennem analysen en viden, hvor der ikke kan analyseres eller drages konklusioner ud fra de ovennævnte dimensioner. Disse forhold gengives deskriptivt i analysen. Formålet er at beskrive forhold i analysen, som kommunen selv kan tillægge vægt og eventuelt vurdere relevante for det videre arbejde med en udviklingsplan. 1.3 Analysens temaer Task Forcens analyse er bygget op om ti centrale temaer. Temaerne er centrale i forhold til at sikre kvalitet i sagsbehandlingen og i indsatsen overfor børnene og deres familier. Derudover er det i et læringsperspektiv muligt for Task Forcen at bidrage med både socialfaglige og juridiske analyser og vurderinger af kommunens indsatser og initiativer indenfor disse temaer. Temaerne er ikke nødvendigvis dækkende for alle områder, hvor der kan være et udviklingsbehov. Temaerne kan beskrives således: Politik og strategi. Kapitlet ser på, hvorvidt der er politisk ejerskab og styring på området. I vurderingerne indgår blandt andet, om der er udarbejdet en Sammenhængende Børnepolitik og øvrige styringsdokumenter, omfanget af politisk involvering, om disse skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge, samt om disse er aktuelle. Tidlig indsats. Kapitlet ser på, hvorvidt der er en skriftlig strategi i kommunen for arbejdet med den tidlige indsats og håndtering af underretninger. Det vurderes blandt andet, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge. Underretninger. Kapitlet ser på, hvordan kommunen håndterer underretninger, om der er retningslinjer for håndteringen af underretninger, og om disse anvendes i praksis. Endelig vurderes det, om der følges op på, om retningslinjerne overholdes, og om der reageres tilstrækkeligt hurtigt på underretninger. Børnefaglig undersøgelse. Kapitlet ser på, om der er retningslinjer og fælles redskaber i kommunen for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, samt til inddragelse af barn, familie og netværk. I det omfang det er muligt fokuseres endvidere på, hvorvidt børnefaglige undersøgelser og børnesamtaler er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis, samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og relevante fagpersoner. 5/48
Handleplan. Kapitlet ser på, om der er retningslinjer for og fælles redskaber i kommunen til udarbejdelse af handleplaner, om handleplanerne bruges som et aktivt redskab, og om barnet og familien inddrages i handleplansarbejdet. I det omfang det er muligt, vurderes det, hvorvidt handleplanerne er udarbejdet i overensstemmelse med regler og god praksis. Efterværn. Kapitlet ser på, om der er retningslinjer i kommunen for anvendelse af efterværn og for samarbejdet vedrørende efterværn, og hvorvidt retningslinjerne anvendes. I det omfang det er muligt, vurderes det, om der træffes beslutninger vedr. efterværn ved 17 ½ år, samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Det personrettede tilsyn. Kapitlet ser på, om der er retningslinjer i kommunen for planlægning og gennemførelse af tilsynet, og i hvilket omfang de anvendes. Herudover vurderes det, om der følges op på kommunens planlægning og gennemførelse af det personrettede tilsyn, og om der er en samtale med barnet i forbindelse med tilsynet. Afslutning af sager. Kapitlet ser på, om der er retningslinjer i kommunen for, hvordan og hvornår man afslutter en sag, samt om retningslinjerne er i overensstemmelse med god sagsbehandlingspraksis på området. Faglig ledelse og sparring. Kapitlet ser på, om der er retningslinjer for, hvordan faglig ledelse og sparring understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen, og hvorvidt disse retningslinjer er omsat til praksis. Herudover vurderes det, om ledelsesstruktur og løbende opfølgning bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling. Ledelsesinformation og styring. Kapitlet ser på, om der er løbende afrapportering på væsentlige faktorer i arbejdet med udsatte børn og unge. Vurderingerne bygger på, om de relevante personer i kommunen har løbende og systematisk adgang til nøgletal, og om disse informationer løbende anvendes til kvalitetssikring og fremadrettet styring. 1.4 Det videre forløb Med afsæt i Task Forcens analyse og anbefalinger beslutter Halsnæs Kommune, om den vil udarbejde en udviklingsplan, som skal sætte rammen for et udviklingsforløb i kommunen. Formålet med udviklingsplanen er at formulere en klar målsætning med klare succeskriterier for udviklingsforløbet. Desuden skal der mellem kommunen og Task Forcen være en fælles forståelse af forløbet, og de forpligtelser begge parter har i forløbet. Task Forcens ydelser, der kan tilbydes i regi af Social-, Børne- og Integrationsministeriet, vil blive udarbejdet i dialog med Halsnæs Kommune. Task Forcen udarbejder på baggrund af udviklingsplanen en samarbejdsaftale om de ydelser, som Task Forcen skal levere i det udviklingsforløb, der skal sikre gennemførelse af udviklingsplanen. Samarbejdsaftalen specificerer endvidere, hvilke ressourcer kommunen skal afsætte for, at Task Forcens ydelser kan gennemføres efter intentionerne samt eventuelle ydelser fra andre leverandører og aktører i udviklingsforløbet. Således kan de aftalte aktiviteter igangsættes. I samarbejdsaftalen indgår desuden milepæle, der skal give mulighed for at stoppe eller justere udviklingsforløbet, hvis det vurderes, at de forventede resultater ikke kan nås. 1.5 Analysens grundlag Analysen baseres på forskelligt datamateriale, som overordnet kan kategoriseres i: 6/48
En sagsgennemgang af 20 sager fremsendt af Halsnæs Kommune. Sagerne er vurderet efter principperne i Ankestyrelsens praksisundersøgelser og enkeltkommuneundersøgelser og bruges til at afdække, dokumentere og kvalificere udfordringer i sagsbehandlingen til brug for Task Forcens analyse og anbefalinger. Endelig bruges sagsgennemgangen som baseline for en vurdering af forbedringer i sagsbehandlingen efter Task Forcens og kommunens egen indsats, hvis Halsnæs Kommune vælger at indgå i et udviklingsforløb i samarbejde med Task Forcen. Skriftligt materiale fremsendt af Halsnæs Kommune. Oversigt over det fremsendte materiale fremgår af vedlagte bilag 1. Materialesamlingen indeholder nøgledokumenter i forhold til arbejdsgange og organisering af sagsbehandlingen i Halsnæs Kommune. En selvevaluering udfyldt af Halsnæs Kommune. Selvevalueringen indeholder en række temaer, som Task Forcen har vurderet kan have betydning for kommunens praksis på området udsatte børn og unge, og som er omdrejningspunktet for analysen. Selvevalueringen er udfyldt af en række nøglepersoner i kommunen. Nøgletal med fokus på: Budget og regnskab 2008-2012 Befolkningsgrundlag, aldersopdelt, socioøkonomiske faktorer mv. Antal verserende sager Antal underretningssager Forebyggende foranstaltninger, i alt Forebyggende foranstaltninger, fordelt på foranstaltningstype Antal anbragte børn og unge fordelt på alder Afgørelser om anbringelser fordelt på alder, tvangsmæssige afgørelser Anbringelser Anbragte indenfor og udenfor egen kommune Misbrugsbehandling Etablerede efterværn En række semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews med forskellige medarbejdere i Halsnæs Kommune: 7/48
1 repræsentant for ledergruppen 9 repræsentanter for myndighedssagsbehandlergruppen, herunder 3 fagkonsulenter 5 repræsentanter fra kommunens samarbejdspartnere i form af medarbejdere og ledere fra skoler, sundhedsplejen, dagtilbud og PPR 8 medarbejdere fra udførerleddet 4 administrative medarbejdere, herunder økonomimedarbejdere Interviewene har til formål at uddybe den viden, der er indhentet indledningsvist, og skal bruges til at kvalificere undersøgelsen og dens resultater. De interviewede kan, uanset deres organisatoriske placering, alene udtale sig om udfordringerne i sagsarbejdet set ud fra deres eget perspektiv. Det følger heraf, at de fremhævede problemstillinger ikke nødvendigvis fremstår lige tydeligt eller betydelige i alle dele af organisationen, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. 2 Resume og anbefalinger Dette kapitel indeholder et resume af hovedpointerne fra analysen og de anbefalinger, som Task Forcen vurderer, er de mest centrale for Halsnæs Kommune at handle på i forhold til at styrkekvaliteten og lovmedholdigheden i sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge. 2.1 Resume Task Forcen er bekendt med, at Halsnæs Kommune samtidig med Task Forcens analyse af kommunen, har påbegyndt et større genopretningsarbejde. Genopretningsarbejdet skal sikre både lovmedholdighed og kvalitet i alle sager, og samtidig skal processen føre til udviklingen af en ny ledelsesstruktur med henblik på, at der i hver enkelt sag arbejdes på et solidt fagligt niveau. Task Forcen har i denne analyse ikke haft mulighed for at indarbejde genopretningsprocessen og dens resultater i sin samlede analyse, da Task Forcens dataindsamling pågik før der blev iværksat konkrete initiativer i Halsnæs Kommune. Task Forcen er dog løbende blevet orienteret af Halsnæs Kommune om kommunens arbejde med genopretningsprocessen. I august 2013 foretog Task Forcen interview med tre myndighedssagsbehandlere, tre faglige koordinatorer i Familieafdelingen samt Familieafdelingens afdelingsleder. Formålet med disse interview var at få et billede af, hvor langt Halsnæs Kommune var kommet i genopretningsprocessen og hvilke forhold, Halsnæs Kommune havde prioriteret. Task Forcens umiddelbare vurdering heraf præsenteres i bilag 2 til denne rapport. Det fremgår af Task Forcens analyse, at Halsnæs Kommune beskriver et betydeligt fokus på at styrke den tidlige indsats og det forebyggende arbejde på området udsatte børn og unge. Dertil kommer, at Halsnæs Kommune 8/48
har fokus på at sikre, at der er kvalitet i indsatserne, og at der er sammenhæng mellem økonomi, indsats og effekt. Task Forcens analyse viser samlet set, at der er behov for at opbygge klare strukturer og retningslinjer for sagsbehandlingen i Halsnæs Kommune, og derigennem skabe et stærkere grundlag for faglig kvalitetssikring og faglig udvikling. Det fremgår endvidere af analysen, at Halsnæs Kommune ikke systematisk har arbejdet med at sikre kvalitet og lovmedholdighed i sagsbehandlingen. Det medfører den risiko, at børn, unge og deres familier i Halsnæs Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang har modtaget den rådgivning og støtte, der er forudsat i loven. Det er Task Forcens overordnede vurdering, at Halsnæs Kommune ikke i tilstrækkelig grad har sikret en ensartet sagsbehandling på området. Task Forcens sagsgennemgang viser, at der er betydelige fejl og mangler i forhold til udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser, udarbejdelsen af handleplaner, opfølgning på sagerne og for lukning af sager. Sagsgennemgangen viser endvidere, at handleplaner ofte ikke indeholder målbare mål for indsatserne iværksat overfor børnene og deres familier, som kan følges op på, og derved styres efter. Sagsgennemgangen viser også, at der i en stor andel af aktuelle og tidligere sager ikke er foretaget de undersøgelsesmæssige tiltag og indsatser, som er påkrævet ifølge lovgivningen. Det er Task Forcens vurdering, at den uensartede praksis og udfordringer i forhold til at sikre lovmedholdighed, mål og kvalitet i sagsbehandlingen, har ført til utilstrækkelige indsatser overfor børn, unge og deres familier. Halsnæs Kommune har besluttet at indføre både ICS og DUBU, hvilket Task Forcen vurderer som væsentligt, for at sikre en fælles systematik og faglighed i sagsbehandlingen. Analysen viser dog, at ICS eller DUBU endnu ikke er implementeret i en grad, der bidrager til at sikre ensartet sagsbehandling af høj kvalitet. Dertil kommer, at der i en lang periode har været fravær af faglig ledelse, hvilket har betydet, at Halsnæs Kommune ikke har haft ledelsesmæssig fokus på lovmedholdigheden og kvaliteten i sagsbehandlingen og indsatserne. Task Forcen har som en del af analysen gennemført en nøgletalsanalyse. I nøgletalsanalysen sammenholdes nøgletal for Halsnæs Kommunes område for udsatte børn og unge på tre dimensioner: Udvikling og udsving over tid Efterlevelse af kommunens målsætninger på området Sammenligning af niveauer med landsgennemsnit og referencegruppe af sammenlignelige kommuner Sammenfattende finder nøgletalsanalysen, at Halsnæs kommune: Har højere udgifter pr. anbragt end både landsgennemsnit og referencegruppe. I forhold til referencegruppe og landsgennemsnit har Halsnæs Kommune en lav anvendelse af forebyggende foranstaltninger. Har oplevet en stigning i antallet af registrerede underretninger på 90 % fra 2009-2012. Har oplevet et fald i antallet af afgørelser om anbringelser. 2.2 Anbefalinger På baggrund af analysen giver Task Forcen hermed en række konkrete anbefalinger til, hvordan Halsnæs Kommune med fordel kan udvikle området og imødekomme de udfordringer, som fremlægges i analysen. 9/48
Uddybninger af anbefalingerne fremgår under hvert tema i selve analysen, mens følgende opsummerer Task Forcens samlede anbefalinger. Task Forcen anbefaler Halsnæs Kommune at: sikre, at den Sammenhængende Børnepolitiks målsætninger implementeres i kommunen formulere klare mål for kvaliteten i både sagsbehandlingen og indsatserne sikre sammenhæng mellem økonomi, indsats og kvalitet prioritere implementeringen af ICS på alle niveauer i sagsbehandlingen, herunder i forhold til vurdering af underretninger og i samarbejdet med udførerleddet, i det personrettede tilsyn og i opdateringen af handleplaner prioritere kontinuerlige ledelsestilsyn, som sikrer både kvalitet og lovmedholdighed i sagsbehandlingen prioritere den tværfaglige og tværsektorielle indsats som grundlag for tidlig indsats prioritere implementeringen af DUBU afklare behov for kompetenceudvikling prioritere løbende kompetenceudvikling udarbejde retningslinjer og sikre en ensartet praksis for: o o o o Modtagelse og behandling af underretninger Børnefaglige undersøgelser og handleplaner Det personrettede tilsyn og inddragelse af barnet i det personrettede tilsyn Afslutning af sager. 3 Afrapportering på de enkelte temaer Kapitlet præsenterer de ti delanalyser. Hver delanalyse indeholder indledningsvis en kort introduktion til det pågældende tema, en præsentation af kommunen i forhold til temaet samt styrker og udfordringer i kommunens praksis i forhold til temaet. Herefter følger Task Forcens samlede analyse af temaet og anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke temaet gennem fokusområder og initiativer, der skal danne grundlag for kommunens arbejde med udvikling af området. Temaerne i analysen er politik og strategi, tidlig indsats, underretninger, børnefaglige undersøgelser, handleplaner, efterværn, det personrettede tilsyn, afslutning af sager, faglig ledelse og sparring og til sidst ledelsesinformation og styring. 10/48
3.1 Politik og strategi Politik og strategi har fokus på politisk ejerskab og styring på området. Vurderingerne bygger på, om der er udarbejdet en Sammenhængende Børnepolitik, og om politikerne har været involveret i udarbejdelsen af politikken. Det afdækkes også, om børnepolitikken skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge, og om den er opdateret i forhold til gældende lovgivning. Derudover vurderes det, om politikken er formidlet, kendt og anvendt på området af de relevante fagpersoner, samt om den er udmøntet i konkrete retningslinjer for sagsbehandlingen. Afslutningsvis bygger vurderingen på, om der i børnepolitikken er opsat mål for kommunens arbejde på området, og om der følges op på disse mål. Præsentation af politik og strategi Halsnæs Kommune vedtog i 2008 en Sammenhængende Børnepolitik, der overordnet formulerer kommunens grundlæggende værdier og holdninger til arbejdet med børn og unge i Halsnæs Kommune. Det fremgår af selvevalueringen, at Udvalget for Familie og Børn har bidraget til en politisk behandling af politikken. Efterfølgende har byrådet vedtaget politikken på indstilling fra Udvalget for Familie og Børn. Der er udarbejdet en vejledning og en række øvrige bilag til den Sammenhængende Børnepolitik, der beskriver og konkretiserer målsætninger på børne- og ungeområdet. Et af bilagene beskriver, hvordan den Sammenhængende Børnepolitik skal implementeres i kommunen. Den Sammenhængende Børnepolitik er ikke opdateret siden 2008. I vejledningen til den Sammenhængende Børnepolitik fremgår det, at Børnelinealen er det redskab, der skal bruges til at vurdere om børn og unge har behov for støtte og hjælp. På baggrund af Børnelinealen er børn og unge i Halsnæs Kommune delt op i fire kategorier, der spænder fra børn og unge i optimal udvikling til børn og unge, der er alvorligt truede ifølge Serviceloven. I vejledningen fremgår det endvidere, hvilke karakteristika, der er for børn og unge i de forskellige kategorier. Der præsenteres tre overordnede målsætninger i den Sammenhængende Børnepolitik. Det fremgår, at arbejdet med børn og unge skal være præget af et helhedssyn, respektere børn og unges forskelligheder og fokusere på familiens styrkesider. Udover den Sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet følgende styringsdokumenter: - Politiske mål med tilknyttede resultatkrav sammenhængende mål for familie- dagtilbud og skoleområdet - Halsnæsmodellen - Områdeplan for området for Familie og Børn - Tilbudsvifte - Koncept for mål- og rammestyring - Servicestandarder Kvalitetsstandarder på Familieområdet - Udviklings- og effektiviseringsplan - Områdeplan 2011 for Familie og Børn. Det fremgår af den Sammenhængende Børnepolitik, at det er en overordnet målsætning i Halsnæs 11/48
Kommune, at der skal være fokus på at styrke den tidlige og forebyggende indsats, og at antallet af anbringelser skal reduceres. Som en konsekvens af disse målsætninger, blev der i marts 2011 udarbejdet en udviklings- og effektiviseringsplan. Planen indeholder 20 skridt til udvikling og effektivisering af familieområdet. I planen er der fokus på sammenhængen mellem økonomi, indsats og effektivitet. I juni 2011 blev der udarbejdet en områdeplan for familie og børn, hvoraf det fremgår, at Halsnæs Kommune skal identificere kvalitets- og udviklingspotentialer ved ændringer i sagsstyringen og indsatsen på Området for Familie og Børn. Det kan dreje sig om både interne afdelingsprocedurer og -praksisser, og tilsvarende tværgående og tværfaglige. På baggrund af udviklings- og effektiviseringsplanen samt områdeplanen er der i december 2011 udarbejdet kvalitetsstandarder, der beskriver formål med og målgruppe for en række forskellige foranstaltningstyper, samt hvem der har kompetencerne til at visitere til de pågældende foranstaltninger. Halsnæsmodellen beskriver, hvordan professionelle i Halsnæs Kommune skal reagere og handle, hvis der opstår bekymring for et barn. Modellen er målrettet personalet i almenområdet og sundhedstjenesten, PPR og familieafdelingen. Modellen indeholder beskrivelser af, hvilke tegn man skal se efter, når man er bekymret for om et barn er risiko for at komme i mistrivsel, samt hvordan man inddrager både familien og det professionelle netværk omkring barnet, herunder myndighedssagsbehandlerne. Halsnæsmodellen er i øjeblikket under revision. Derudover er der udarbejdet en række pjecer om, hvordan ansatte i almenområdet skal sikre den røde tråd når barnet skifter fra en institution til en anden, f.eks. fra børnehave til skole. Task Forcens analyse af politik og strategi I selvevalueringen vurderer Halsnæs Kommune i høj grad at have et hensigtsmæssigt styringsgrundlag på børne- og ungeområdet. Det fremgår dog samtidig af selvevalueringen at den daglige implementering af de overordnede mål og standarder halter. Af interviewene fremgår det, at målsætningerne i den Sammenhængende Børnepolitik og de udarbejdede kvalitetsstandarder ikke er kendte af medarbejderne. Det fremgår af interviewene, at Halsnæsmodellen og de deri beskrevne retningslinjer for samarbejdet mellem familieafdelingen og almenområdet i forhold til at prioritere det forebyggende arbejde, er kendte. Det fremgår dog samtidig, at det ikke er alle elementer og retningslinjer beskrevet i Halsnæsmodellen, der er implementeret i det daglige arbejde. I interviewene beskrives det af medarbejdere og ledere fra både familieafdelingen, almenområdet og udførerleddet, at der har været et mærkbart fokus på målopfyldelse af Halsnæs Kommunes økonomiske målsætninger på området udsatte børn og unge. Der gives som eksempel, at det har betydet, at der er stor opmærksomhed på, hvordan det forebyggende arbejde kan styrkes, og hvordan et øget fokus på det forebyggende arbejde kan bidrage til at nedbringe antallet af mere indgribende foranstaltninger, i særlig 12/48
grad antallet af anbringelser. I interviewene med ledelsen beskrives det, at der ikke har været opstillet indikatorer for kvaliteten i sagsbehandlingen, eller været et særligt fokus på hvordan sagsbehandlingen kan medvirke til at sikre bedre sammenhæng mellem økonomi, indsats og effekt. Det er Task Forcens vurdering, at Halsnæs kommunes Sammenhængende Børnepolitik kræver en revidering og opdatering, så den er ajour med gældende lovgivning. Derudover er det Task Forcens vurdering, at de målsætninger, der er beskrevet i Halsnæsmodellen, er velbeskrevne. Det fremgår dog af interviewene, at det ikke er alle elementer i Halsnæsmodellen, der er kendte af medarbejderne i almenområdet og i familieafdelingen. Task Forcen vurderer endvidere, at målsætningerne om større sammenhæng mellem økonomi, indsats og effekt, ikke er implementeret i tilstrækkelig grad, da det fremgår af både interviewene og sagsgennemgangen, at der har manglet et fokus på sammenhængen mellem kvalitet i sagsbehandlingen, match af foranstaltning til at imødekomme de behov, der skal være beskrevet i den børnefaglige undersøgelse og handleplan, og hvorvidt indsatsen fører til de ønskede resultater. Styrker Velbeskrevne styringsdokumenter Fokus på den tidlige indsats og det forebyggende arbejde. Udfordringer Der er ikke en fælles forståelse på tværs af området af, hvad kommunens målsætninger er Sammenhængen mellem økonomi, indsats og effekt ses ikke implementeret i den daglige praksis. Task Forcen anbefaler, at Halsnæs Kommune: Opdaterer styringsdokumenterne, så de formulerer klare mål for kvaliteten i både sagsbehandlingen og indsatserne for at sikre sammenhæng mellem økonomi, indsats og effekt Udarbejder det lovpligtige tillæg om en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Har fokus på implementering af og opfølgning på de politiske målsætninger. 13/48
3.2 Tidlig indsats Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en strategi for arbejdet med den tidlige indsats. Vurderingerne bygger på, om strategien indgår i den Sammenhængende Børnepolitik eller findes på anden vis, og om kommunens organisering understøtter en tidlig opsporing og indsats. Herudover vurderes det, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge, om der er beskrevne indsatser for en tidlig indsats, om strategi, metoder og indsats er kendt i almenområdet og anvendes i praksis, samt om kommunen følger op på sit arbejde med tidlig indsats. Præsentation af tidlig indsats Af Halsnæs kommunes Sammenhængende Børnepolitik fremgår det, at der skal være opmærksomhed på børn der mistrives, så der kan gribes hurtigt ind. Det fremgår desuden, at arbejdet med børn og unge skal være præget af et helhedssyn, der sikrer en naturlig sammenhæng i alle tilbud, og at samarbejdet og tværfagligheden mellem alle ansatte skal styrkes og øges. Den Sammenhængende Børnepolitiks helhedssyn er blandt andet udmøntet i Den røde tråd, som beskriver sammenhængen i overgangen mellem de forskellige tilbud. Her fremhæves det, at erfaringer skal følge med det enkelte barn, og at børn med særlige behov skal have særlig opmærksomhed i overgangen mellem de forskellige tilbud. Desuden skal der udveksles viden og indsigt om faggruppernes målsætninger, metoder og arbejdsgange, og der skal skabes basis for fælles kompetenceudvikling på tværs af institutionstyper. Det fremgår af kommunens Kvalitetsstandarder på Familieområdet, at kommunen vægter en tidlig forebyggende indsats. Det er en målsætning, at den socialfaglige indsats skal justeres, så en rettidig indsats i form af generelle forebyggende indsatser skal føre til reduktion af antallet af børn og unge, der har behov for anbringelse eller andre foranstaltninger efter Serviceloven. Almenområdets tilbud skal hjælpe med at forebygge og med at gøre det muligt at vælge den mindst indgribende foranstaltning i forhold til barnets eller familiens vanskeligheder. Den forebyggende indsats er systematisk beskrevet i Halsnæsmodellen, der beskriver observationspunkter og de enkelte faggruppers handlemuligheder inden for almenområdet. Samtidig beskrives det, hvilken støtte der kan forventes fra Familieafdelingen, og hvornår der skal underrettes om en bekymring for et barn. Halsnæs Kommune har organisatorisk tilrettelagt det forebyggende arbejde i form af kontaktmøder og udvidede specialcentermøder, hvor PPR og sundhedsplejen involveres tidligt. Her skal PPR fungere som sparring for myndighedssagsbehandlerne. Familiehuset er etableret i 2012 og beskrives af kommunen som en hjørnesten i den tidlige, forebyggende, tværfaglige og helhedsorienterede indsats. Det er målet, at Familiehuset skal samle og huse både eksisterende forebyggende og rådgivende tilbud og udvikle nye tilbud. Familiehuset beskrives endvidere som et forebyggelsesflagskib og som en organisatorisk ramme for bestræbelserne på at reducere det samlede udgiftsbehov samt at ændre udgiftsprofilen, så der fremadrettet bruges forholdsmæssigt mindre på anbringelser og mere på forebyggelse. ( Tilbud for børn, unge og 14/48
familier i Halsnæs Kommune, august 2012) Halsnæs Kommune arbejder desuden på et værktøj til en særlig målrettet indsats mod tidligt at opspore børn der mistrives i nomadefamilier. Task Forcens analyse af tidlig indsats I selvevalueringen vurderer Halsnæs Kommune, at de i nogen grad er lykkedes med den tidlige indsats. Det fremgår af selvevalueringen, at arbejdet med den tidlige indsats er prioriteret, men at området er præget af underbemanding. Det fremhæves, at den tidlige indsats i særlig grad understøttes af kontaktmøderne og de udvidede specialcentermøder, og at Halsnæsmodellen i denne forbindelse er en central retningslinje. Det fremgår af Task Forcens interviews med repræsentanter for almenområdet, at der i almenområdet er et stærkt fokus på det opsporende arbejde. Der er i form af Halsnæsmodellen og børnelinealen fælles overordnede retningslinjer for, hvornår man som medarbejder skal være bekymret, og der er overordnede beskrivelser af hvilke handlemuligheder man har for at løse problemerne i eget regi. Det bekræftes også, at Halsnæsmodellen er kendt i almenområdet. Der efterlyses dog en mere præcis beskrivelse af, hvad der forventes løst i almenområdet, ligesom Familieafdelingens rolle i den tidlige indsats beskrives som uklar. Myndighedssagsbehandlerne er ofte fraværende i den tværfaglige proces, og møder ofte ikke frem til de aftalte tværfaglige møder. Af interviewene fremgår det, at Halsnæsmodellen af nogle myndighedssagsbehandlere bliver tolket som, at der ikke kan hentes hjælp i Familieafdelingen, uden at der underrettes og man i almenområdet selv har haft en underretningssamtale med familien. Det fremhæves ligeledes i interviewene, at der er flere eksempler på, at den erfaringsudveksling og vidensdeling, der er forudsat i Den røde tråd, ikke foregår i praksis. Det bekræftes i Task Forcens interview med udførerleddet, hvor det beskrives, at den tidlige indsats og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde ikke fungerer i praksis. Der er ingen systematik i de tværfaglige møder, og selv om strukturen for det tværfaglige samarbejde betragtes som god, så vurderes det, at den ikke fungerer i praksis. Det er Task Forcens vurdering, at Halsnæsmodellen ikke er opdateret i forhold til gældende lovgivning, herunder ændringerne med Barnets Reform. Der mangler blandt andet en beskrivelse af brugen af 49a om muligheden for at udveksle oplysninger i det tidlige og forebyggende arbejde. Endvidere er det Task Forcens vurdering, at det er tvetydigt, hvilken målgruppe modellen henvender sig til og hvilke børn, som er omfattet af modellen. Det fremgår indledningsvist at modellen retter fokus mod den forebyggende indsats og ikke vedrører børn og unge med massive problemer. Alligevel beskriver modellen også underretninger for børn, der er truede i deres udvikling og som allerede har en sag i Familieafdelingen. Det er Task Forcens vurdering, at der lokalt er mange gode tiltag i forhold til at hjælpe børn i almenområdet, men at samarbejdet mellem almenområdet og det specialiserede område i Familieafdelingen ikke fungerer i tilstrækkelig grad. Familieafdelingen er ikke en central aktør i forhold til den tidlige indsats, og medvirker ikke aktivt til at formidle gode erfaringer og tiltag på tværs af faggrupperne i almenområdet. Almenområdets mulighed for samarbejde med Familieafdelingen er vilkårlig og personafhængig, og de erfaringer om de 15/48
enkelte børn, der opbygges i almenområdet, videreformidles ikke og udnyttes dermed ikke i indsatserne overfor børnene og de unge. Endvidere beskriver myndighedssagsbehandlerne, at niveauet for, hvornår man er bekymret for et barns trivsel og udvikling i almenområdet, er meget forskelligt, og at der er stor forskel på hvornår der underrettes til Familieafdelingen. Det er Task Forcens vurdering, at der kan være risiko for, at der i almenområdet er oparbejdet en uens tilgang til, hvornår et barn eller en ung er udsat. Det er Task Forcens vurdering, at Halsnæs Kommune med fordel kan prioritere det tværfaglige samarbejde og derved styrke den tidlige indsats. Det er ligeledes Task Forcens vurdering, at der bør beskrives en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem Familieafdelingen, Familiehuset og almenområdet i de tværfaglige fora. Styrker Udfordringer Ledelsen har fokus på det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats Fokus i almenområdet på den tidlige og forebyggende indsats og mange tiltag i forhold til at løfte opgaven. Halsnæsmodellen er ikke opdateret efter gældende lovgivning. Der er ikke en fælles faglig forståelse af, hvornår børn er udsatte Almenområdet giver udtryk for, at der mangler styring af det tværfaglige samarbejde. Task Forcen anbefaler, at Halsnæs Kommune: Opdaterer Halsnæsmodellen og indfører mere specifikke retningslinjer og rolle- og ansvarsfordelinger i forbindelse med det tværfaglige og tværsektorielle arbejde. Prioriterer implementeringen af den opdaterede Halsnæsmodel og herved den tværfaglige og tværsektorielle indsats som grundlag for tidlig indsats, herunder sikrer at alle relevante informationer tilgår aktører i almenområdet og udførerleddet. 3.3 Underretninger Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en strategi for arbejdet med underretninger, herunder hvordan der følges op på underretninger. Vurderingerne bygger på, om kommunen har retningslinjer for underretninger, og om retningslinjerne er formidlet og kendt blandt de relevante fagpersoner i kommunen. Det vurderes desuden, om kommunen har konkrete redskaber til at håndtere underretninger, og om disse anvendes i praksis. Præsentation af underretninger 16/48
Halsnæs Kommunes retningslinjer for underretninger er beskrevet i Halsnæsmodellen. Af den fremgår det, hvordan fagpersoner, der via deres ansættelse kommer i kontakt med børn og unge, skal agere, hvis de har bekymring for et barn, som de gerne vil underrette kommunen om. Halsnæsmodellen er tilgængelig på kommunens hjemmeside. På hjemmesiden er der også adgang til vejledning til øvrige borgere om, hvordan man kan underrette samt oplysninger om, hvad der sker, når der er underrettet, og hvilke tilbagemeldinger underretter kan forvente fra kommunen. I Halsnæsmodellen beskrives det, hvilket arbejde i almenområdet, der forventes at gå forud for en underretning til forvaltningen og hvilken proces, der iværksættes, når en underretning modtages. Kommunen er i 2013 overgået til en ny organisering, der består af et modtagelsesteam og et foranstaltningsteam. Underretningerne modtages og vurderes af modtagelsesteamet, og der tages her stilling til, om der er tale om en akut underretning. Underretninger der omhandler vold eller seksuelle overgreb, drøftes altid med en socialfaglig koordinator. Der er retningslinjer for, at der ved modtagelsen af en underretning oprettes en sag og der skal sendes en kvitteringsskrivelse. Hvis underretningen er afsendt af en fagperson ansat i kommunen, er det jf. Halsnæsmodellen fagpersonen eller dennes leder, der skal tage initiativ til at indkalde til et fællesmøde med familien og myndighedssagsbehandler. Task Forcens analyse af underretninger Det fremgår af Halsnæs Kommunes selvevaluering, at behandlingen af underretninger i nogen grad håndteres hensigtsmæssigt. Det fremhæves, at der afholdes aftenmøder med skoler og daginstitutioner om underretningspligten og kommunens retningslinjer for underretninger (Halsnæs-modellen). Det oplyses også, at der benyttes ICS og Signs of Safety, når underretningerne vurderes. Det bekræftes af interviewene med almenområdet, at retningslinjerne er kendt og til dels efterleves. Det fremhæves dog også i de samme interviews, at de enkelte forløb i forhold til modtagelse og viderebehandling af underretninger til forvaltningen, kan være meget forskelligartede, og i høj grad personafhængige. Der tegnes et billede af, at Halsnæs-modellen i nogle sager benyttes uhensigtsmæssigt i forhold til indkaldelsen til fællesmødet, særligt i forhold til sager med gentagne underretninger. Det opleves, at kravet om fællesmøder i disse sammenhænge mere fastholdes ud fra et behov for den enkelte myndighedssagsbehandler for at vinde tid, end fordi der er et egentligt behov for endnu et møde. Samlet set risikeres det, at Halsnæs-modellen på denne måde kan være med til at forsinke processen, idet myndighedssagsbehandleren ikke træder aktivt ind i sagen før fællesmødet er afholdt. Det bekræftes endvidere af sagsgennemgangen, der viser, at der ikke bliver handlet rettidigt og relevant på alle underretninger. I 3 af de 20 sager, der er gennemgået i sagsgennemgangen, kritiseres kommunen direkte for manglende eller langsommelige reaktioner på alvorlige underretninger. I bemærkningerne til sagsgennemgangen kan det ses, at der i disse sager er tale om gentagne alvorlige underretninger, som forvaltningen ikke har reageret på. Derudover kritiseres kommunen for passivitet i sagsbehandlingen i 9 sager og manglende eller forkert faglig vurdering i 9 sager, heraf flere indeholdende alvorlige underretninger, som kommunen ikke har handlet tilstrækkeligt på. Hertil medvirker langsom reaktion på 17/48
underretninger i flere tilfælde til, at kommunen ikke overholder efterfølgende tidsfrister for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. Desuden kan det i bemærkningerne til sagsgennemgangen ses, at der i flere sager sker en vurdering af den nye sag isoleret og ikke i sammenhæng med den relevante historik, herunder tidligere underretninger. Medarbejderne i forvaltningen fremhæver i interviews, at systemet for modtagelse af underretninger i nogen grad sikrer, at underretningerne behandles i modtagelsesteamet. Der er dog særligt i allerede kendte sager en risiko for, at underretningen kommer til den enkelte myndighedssagsbehandler uden om den tiltænkte kanal. Medarbejderne oplever ved overtagelse af sagsstammer fra fraværende medarbejdere, at der kan ligge flere ubehandlede underretninger. Ligeledes er der ifølge medarbejderne risiko for, at der ligger sager, hvor der kun er foretaget den indledende vurdering af underretningerne, men hvor der ikke er fulgt yderligere op i forhold til at afdække om der er behov for at igangsætte en børnefaglig undersøgelse. Myndighedssagsbehandlerne giver udtryk for, at der ikke er en ensretning i forhold til vurderingen af bekymringsgraden, og at ICS ikke er indarbejdet som metode. Desuden fremhæves det som problematisk, at der i underretningerne fra almenområdet ses en stor forskel på underretningernes oplysningsgrad og opbygning. Det ses også, at den indsats, der skal udføres i almenområdet inden der underrettes, tolkes meget forskelligt. Samlet set ser Task Forcen på baggrund af sagsgennemgangen og interviews med medarbejdere, almenområdet og udførerleddet en risiko for, at underretninger, særligt i eksisterende sager, ikke behandles og vurderes ensartet og rettidigt. Det er Task Forcens vurdering, at Halsnæs Kommune ikke systematisk har behandlet og registreret alle underretninger, som kommunen har modtaget. Som følge heraf ses det heller ikke at være muligt for ledelsen at foretage systematisk opfølgning på, om der bliver reageret hurtigt og relevant på alle underretninger. Det fremgår af Halsnæsmodellen, at hvis der foretages en underretning til Familieafdelingen, skal forældrene underrettes. I lovgivningen er der særlige undtagelser for, hvornår forældre ikke skal orienteres for eksempel i sager om mistanke om overgreb og vold fra forældre. Der foreligger et udkast til handleplan til forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge fra januar 2013, som er opdateret i forhold til gældende lovgivning og som beskriver de særlige situationer. Det er Task Forcens vurdering, at Halsnæsmodellen bør sammenskrives med handleplanen for at sikre, at der bliver handlet korrekt i sager, hvor der er mistanke om vold eller overgreb mod børn. Det er Task Forcens vurdering, at håndteringen af underretninger i både nye og allerede eksisterende sager ikke fungerer tilfredsstillende i Halsnæs Kommune og at kommunen ikke for nuværende vil kunne efterleve de nye krav til behandlingen af underretninger i Overgrebspakken, der træder i kraft 1. oktober. Den eksisterende praksis indebærer stor risiko for, at der ikke bliver handlet korrekt, rettidigt og ensartet på underretninger. Styrker Retningslinjer for borgere, der vil underrette, er let tilgængelige på hjemmesiden 18/48
Retningslinjerne i Halsnæsmodellen er kendt i almenområdet Der sendes kvitteringsskrivelse til underretter Der er udarbejdet et udkast til forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge. Udfordringer Der reageres ikke ensartet, rettidigt og relevant på alle underretninger, hverken i nye eller i eksisterende sager Manglende ledelsesmæssig opfølgning på modtagne underretninger Der er ikke sikkerhed for, at alle underretninger registreres centralt. Task Forcen anbefaler, at Halsnæs Kommune: Hurtigt oparbejder en praksis, der sikrer, at alle underretninger både i nye og eksisterende sager modtages, registreres og behandles af modtagelsesteamet Udarbejder retningslinjer for arbejdsgangen for, hvordan underretninger behandles og visiteres til videre sagsbehandling Justerer og præciserer Halsnæsmodellen, så myndighedssagsbehandleren fra starten sikrer fremdrift i processen, og så modellen tager højde for situationer hvor der modtages gentagne underretninger i samme sag Skaber mulighed for, at alle underretninger kan vurderes inden for de rammer, som overgrebspakken stiller krav om pr. 1. oktober Systematisk benytter ICS ved vurderingen af underretninger Indfører procedurer, der sikrer en tæt ledelsesopfølgning på alle underretninger. 3.4 Børnefaglige undersøgelser Temaets fokus er på, hvorvidt der er retningslinjer og fælles redskaber for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, børnesamtalen og til inddragelse af barn, familie og netværk. Der fokuseres endvidere på, hvorvidt den børnefaglige undersøgelse er i overensstemmelse med regler og god praksis, samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og relevante fagpersoner. Endelig er der fokus på, om den børnefaglige undersøgelse gennemføres, når der er taget beslutning herom. Præsentation af børnefaglige undersøgelser Det metodiske grundlag for Halsnæs Kommunes arbejde med børnefaglige undersøgelser er ICS-metoden. 19/48
Kommunen oplyser således i deres selvevaluering, at grundlaget for kommunens arbejde med børnefaglige undersøgelser skal findes i de ICS-skabeloner, der ligger i DUBU-systemet. Herudover angives Serviceloven som kommunens udgangspunkt for sagsbehandlingen. Det af Halsnæs Kommune fremsendte skriftlige materiale indeholder ingen beskrivelser af, hvordan myndighedsudøvelsen i forhold til den børnefaglige undersøgelse skal foregå. Der findes ingen arbejdsgangsbeskrivelser, retningslinjer eller andet materiale, som beskriver, hvordan myndighedssagsbehandlere skal arbejde med den børnefaglige undersøgelse, herunder børnesamtaler, inddragelse af familie og netværk mv. Der foreligger en procedurebeskrivelse fra januar 2012, der beskriver, hvordan sager skal præsenteres for Visitationsudvalget, hvoraf det fremgår, at der som udgangspunkt skal foreligge en børnefaglig undersøgelse og en handleplan i alle sager, der præsenteres for udvalget. Det fremgår samtidig, at der i de sager, hvor der ikke er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, skal udarbejdes et visitationsskema. Det fremgår ikke af procedurebeskrivelsen, hvornår det accepteres af udvalget, at der ikke foreligger en undersøgelse og handleplan. I kommunens beskrivelse af kvalitetsstandarder på Familieområdet fra december 2011 fremgår det, hvilke afgørelser som kræver, at der foreligger en børnefaglig undersøgelse samt handleplan. Det bliver ikke beskrevet, hvornår der skal afholdes børnesamtale. Idet der ikke foreligger sagsgangsbeskrivelser og lignende, bygger Task Forcens analyse af Halsnæs Kommunes arbejde med de børnefaglige undersøgelser alene på sagsgennemgangen af 20 sager (se kapitel 5) samt interviews med medarbejdere, ledelse, koordinatorer, leverandører og samarbejdspartnere. Task Forcens analyse af børnefaglige undersøgelser Af kommunens selvevaluering fremgår det, at kommunen kun i mindre grad vurderer, at der er en hensigtsmæssig arbejdsgang i forhold til at gennemføre børnefaglige undersøgelser. Kommunen begrunder dette med manglende ledelsesmæssig prioritering og support, samt personalemangel. Udfordringerne bekræftes af sagsgennemgangen, som viser, at de generelle lovgivningsmæssige krav ikke er overholdt i 19 ud af de 20 gennemgåede sager. Det påpeges i sagsgennemgangen, at der især er udfordringer i kommunens arbejde med børnefaglige undersøgelser. Der er sager, hvor undersøgelsen helt mangler på trods af, at der er truffet afgørelse om en foranstaltning, og der er sager, hvor den børnefaglige undersøgelse ikke er opdateret i forhold til den seneste aktuelle afgørelse. De interviewede myndighedssagsbehandlere bekræfter i høj grad udfordringerne. De savner i særdeleshed fælles retningslinjer og et fælles sprog, der kan skabe ensartethed i sagsbehandlingen; herunder kriterier for, hvornår de skal påbegynde en børnefaglig undersøgelse. Det fremhæves i interviewene, at der overlades for meget til den enkelte myndighedssagsbehandler, hvilket giver forskelligartet sagsbehandling uden fælles systematik og faglig retning. Det fremhæves endvidere, at der ikke har været systematisk adgang til faglig sparring i forhold til at sikre kvalitet og lovmedholdighed i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse. Interviewene med myndighedens samarbejdsparter og udførerleddet peger ligeledes på væsentlige 20/48