REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Relaterede dokumenter
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til

Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft

Få mere livskvalitet med palliation

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Dansk Palliativ Database

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

PA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Faglige visioner Palliation

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Ydelser og patientens vurdering

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Symposium. Rehabiliteringstilbud til dig der lever med kræft Palliativt Team Vejle Sygeplejerske Lene Jørgensen Fysioterapeut Helene Heindorf

Status for palliativ indsats i Danmark

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Basal palliation på et stort hospital

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Hvad er vigtigt for dig?

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

En værdig død - hvad er det?

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

Palliativt Videncenter

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

ProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Reviews ;

Projekt lindrende indsats

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Hospitalsmodelprojekt

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

KOL Online Rehabilitering

Palliation på sygehuset

Palliativ indsats i kommunerne

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

PROPAs MASTER CLASS 7. NOVEMBER 2016

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Organisatorisk brugerinddragelse som kultur. Konkrete erfaringer fra PP-råd Tom Jerwiarz, pårørende og formand Mette Vejstrup, chefkonsulent HR

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

At være pårørende til en kræftpatient

Fysioterapeuter i lægepraksis

Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Børn og unge som pårørende

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Det organisatoriske delprojekt

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Den palliative indsats

Transkript:

REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf 2½ år i onkologien og 1½ år i Palliativt teams udefunktion Ph.d-studerende ved Palliativt team siden 2015 Emne Tidlig palliativ indsats. Klinik en dag om ugen i rehabiliteringsfunktionen i Palliativt team

Samarbejdspartenere Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus Palliativt team, Vejle Sygehus Forskningsrådet, Sygehus Lillebælt Styregruppen for programplanen Patienternes Kræftsygehus, Sygehus Lillebælt Patient- og Pårørenderådet, Sygehus Lillebælt Enheden for palliativ medicin, Bispebjerg Hospital Kræftens Bekæmpelse

Dagens program Hvilken baggrund bygger studiet/tilbudet på? Opbygning af det palliative rehabiliteringstilbud. Studiets opbygning Spørgsmål, spørgsmål, spørgsmål!

Når alvorlig sygdom rammer 5

Udvikling af den palliative rehabiliteringsfunktion i Vejle 6

Vigtigste inspiration 5 damer Irene Higginson & Elizabeth Davies, 2005 Line Oldervoll, 2006 Jennifer Temel 2010-12 Cathy Payne besøg i Vejle 2013 7

De nye vinder blæser også over Danmark DanPaCT studiet ca. 2012. Det første studie, der undersøgte effekten af systematisk, specialiseret tidlig palliativ indsats i Danmark. Multicenterstudie. Screening for palliative behov. Standard SPC men på et tidligere tidspunkt end patienterne vanligt bliver henvist 8 Anna Thit Johnsen Mogens Grønvold

Den lokale ramme Vejle Sygehus har en programplan for at være Patienternes Kræftsygehus. 9 Heraf udspringer bl.a.: Patient- og pårørenderådet Center for fælles beslutningstagning

Udvikling af den palliative rehabiliteringsfunktion i Vejle Dørene åbnede i december 2013 Patient- og pårørende skole + fysisk træning i grupper. Løbende justeringer ud fra feedback fra patienter og pårørende samt personalets erfaringer. Fra pilot til studie (start december 2014) 10

Den palliative rehabiliteringsfunktion i Vejle Ambulant tilbud Målgruppe patienter med behov for hjælp til at leve med de symptomer og problemer, der er opstået i forbindelse med en kræftsygdom. Visitationskriterier Patienter med avanceret kræftsygdom, der har symptomer og problemstillinger, der kræver specialiseret, tværfaglig indsats med rehabiliterende sigte. Randomiseret klinisk studie Målgruppe (inklusionskriterier) Patienter som indenfor de seneste 8 uger er blevet diagnosticeret med ikke primært resektabel kræftsygdom og som skal modtage standardbehandling på onkologisk afdeling. Eller pt. med C.prostata som er henvist til systemisk onkologisk behandling for første gang indenfor de seneste 8 uger.

Tværfaglig specialiseret indsats fysioterapeuter diætist psykologer ergoterapeuter læger socialrådgivere sygeplejersker

Den palliative rehabiliteringsindsats Visitationssamtale EORCT-QLQ-C30 Læge og sygeplejerske Tværfaglig konference 13 Test og intro v/fysioterapeut Gruppebaseret undervisning og træning Individuelle forløb (Slut)evaluering og evt. sluttest efter 12 uger plan!

Palliativ indsats vs tidlig palliativ indsats med rehabiliterende sigte. Hvem løfter stenen? 14

FOKUS Dagligt aktivitetsniveau ønsker/forventninger Erfaringsgrundlag/mestring/ sprog Prognostic awareness og ønsker til information Problemer med rollen som patient/pårørende/syg Sociale og økonomiske problemer Træthed, søvnbesvær Problemer med hukommelse og koncentration Madlede, appetitløshed, vægttab, forstoppelse Smerter, vejrtrækningsbesvær, andre hyppige symptomer Angst, bekymring, tristhed Problemer med at finde mening i den nuværende situation Problemer omkring arbejds- og familieliv.

Vores tilbud vs kommunal kræftrehabilitering Flere faggrupper Erfaring fra alle faser af sygdomsforløbet Adgang til journaler, parakliniske undersøgelser og billeddiagnostik Koordinering med øvrige behandlende afdelinger i forhold til håndtering af komorbiditet mv Ofte en udslusning til de kommunale tilbud. 16

Forskningsspørgsmål Kan et 12 ugers individuelt tilpasset palliativt rehabiliteringstilbud sideløbende med onkologisk behandling forbedre livskvaliteten for patienter med nydiagnosticeret, inoperabel kræft 17

Time BASELINE Week 1 Week 6-7 Week 12 Control group 300 patients with informed consent EORT CQLQ- C30 and HADS Randomization 1:1 Intervention group Consultati on with specialized palliative care physician and nurse Multidisciplinary team conference Open contact AND/OR Group intervention AND/OR Midway follow-up consultation with specialized palliative care nurse Costumized individual intervention

Effektmål Primære effektmål: Hjælper interventionen på det symptom/problem, som patienten synes, det er vigtigst at få hjælp til? Sekundære effektmål: 1. Hjælper interventionen på de symptomer/problemer, som patienterne svarer på i spørgeskemaerne inkl. HRQoL? 2. Forbedrer interventionen patienternes overlevelse? 3. Hvad er de sundhedsøkonomiske konsekvenser af interventionen (målt som forbrug af sundhedsydelser) 19

Tidsplan Marts 2018 Dataindsamling afsluttes Analyse og formidling November 2018 Frist for aflevering af Phd-thesis 20 De særligt interesserede kan følge mig/projektet på ResearchGate

Tidlig palliativ indsats