1. SKOLENS ORGANISERING: 3 2. HOLDDANNELSE/DELETIMER 3 3. SKEMALÆGNING 3 4. BUDGETPROCEDURE 3 5. RESSOURCEANVENDELSE 4 6. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE 4

Relaterede dokumenter
1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING BUDGETPROCEDURE 5

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Princip for Undervisningens organisering

Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Princip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole

Jægerspris Skole. Skolebestyrelsens principper

Værdigrundlag og principper

Alle elever og det pædagogiske personale, der er knyttet til spisesituation.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni De evalueres og revideres løbende.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.

Principper. for. undervisningens. organisering

Bilag 46 Princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen - herunder elevplaner

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Forældrerådsarbejde i Thorsager Skole og Børnehus

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Princip for undervisningens organisering:

Syvstjerneskolen - principper

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Forældresamarbejde på Højgårdskolen

Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Skolebestyrelsens principper

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Principper(Revideret efterår 2013)

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Forventninger. Skåde Skole

Principper for Højvangskolens virksomhed

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

SKOLEREFORM forældreinfo

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

PRINCIPPER STILLING SKOLE

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Kontaktklasserne. Arden Skole

Åløkkeskolen. Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole.

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

SKOLEBESTYRELSENS PRINCIPPER

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Samarbejde. Skole - DUS - børnehave

Skolebestyrelsens principper

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Velkommen til Rundhøjskolen

Princip for hyttetur, lejrskole og skolerejse:

Alle børn skal lære mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN

Principper for Virum Skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Principper for skolens drift

Principper for Virum Skole

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar Kl

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Indholdsfortegnelse 2018/19

Forventningsfolder. Rathlouskolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Principper for trivsel

Skolebestyrelsens principper

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Kære forældre. Om skolefusionen

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Velkommen i forældrerådet

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

Det grafiske overblik

Principper på Vorgod-Barde Skole

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Velkommen i forældrerådet

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Lovgrundlag for Skolebestyrelsens arbejde med principper (folkeskoleloven uvm.dk november 2009.)

NOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Tilsyn med mål 1, 9, 10, 11, 12 Læringens organisering juni 2018

Principperne for skole-hjem samarbejdet tager sit udgangspunkt i Folkeskoleloven:

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Transkript:

Principper November 2017

Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISERING: 3 2. HOLDDANNELSE/DELETIMER 3 3. SKEMALÆGNING 3 4. BUDGETPROCEDURE 3 5. RESSOURCEANVENDELSE 4 6. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE 4 7. SUPPLERENDE UNDERVISNING 5 8. 8. ÅRGANG - ÅRSPRØVER 5 9. DANSK SOM ANDETSPROG (DSA) 5 10. PRINCIPPER FOR GODKENDELSE AF UDLÅNSMATERIALER I SKOLEBIBLIOTEKET 5 11. VIKARDÆKNING 6 12. PRINCIP OM FUNDRAISING OG INDSAMLING AF MIDLER TIL KLASSEKASSEN 6 13. PRINCIP FOR LEJRSKOLE 7 14. PRINCIP FOR KLASSEDANNELSER 8 15. PRINCIP FOR BRUG AF ELEKTRONIK OG MEDIER 9 Side 2 af 8

1. Skolens organisering: Skolebestyrelsen vægter at: Der skabes igennem Ikast Nordre Skoles struktur mulighed for at både elever, ansatte og forældrene kan få indflydelse på skolens dagligdag. Strukturen skal gøre en reel forskel for det enkelte barn og den enkelte medarbejder. Arbejdet skal styrke fagligheden og barnets sociale udvikling i det daglige læringstilbud. Der er tydelig sammenhæng imellem skolens råd, udvalg, fora og selvstyrende team. Klasselærerfunktionen/primærfunktionen er et centralt element i barnets hverdag. Teamet samarbejder om at få det optimale ud af medarbejdernes kompetencer. Strukturen bidrager til en faglig, kulturel og erfaringsmæssig forankring i fløjene. 2. Holddannelse/deletimer Holddannelse betragtes som et af flere værktøjer til at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Deletimer anvendes ud fra en vurdering af pædagogiske, pladsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. 3. Skemalægning Undervisningen i alle klasser begynder så tidligt som muligt på dagen. Skemalægningen medvirker til, at eleverne ikke unødigt skal vente på hjemtransport med bus. Skemalægningen baseres på, at skift af underviser primært sker samtidig med de længerevarende pauser. Parallellægning af fagene på årgangen prioriteres. 4. Budgetprocedure Side 3 af 8

Budgetproceduren på Ikast Nordre Skole inddrager personalet via fagfora og budgetudvalg. Budgettet kommer derefter til udtalelse i MED-udvalget, samt til drøftelse og godkendelse i skolebestyrelsen. 5. Ressourceanvendelse Ressourcerne anvendes, så det kommer børn og voksne bedst til gavn. Med ressourcer tænkes både i timer og kroner. Når ressourcerne anvendes følges ansvar og kompetence i videst muligt omfang ad. 6. Skole/hjem-samarbejde Som følge af Folkeskolereformen ligger skole/hjem-samarbejde fortrinsvist inden for normal arbejdstid. Formålet med skole-hjem samarbejdet ved Ikast Nordre Skole er at skabe tryghed for elever og forældre, samt udvikle gensidig tillid og forståelse. Samarbejdet skal give mening, være nærværende og gøre en mærkbar forskel. Samarbejdet i form af skolehjemsamtaler, samarbejdsmøder, netværksmøder osv. afholdes inden for normal arbejdstid. Der afholdes skole/hjemsamtaler og forældremøder efter behov, men som minimum en gang årligt. Forældremøder og særlige arrangementer på skole- og klasseniveau kan efter aftale med skolens ledelse afholdes uden for normal arbejdstid. Der bør være et højt, gensidigt informationsniveau. Den løbende kommunikation foregår primært via Intra. Man kan som udgangspunkt forvente svar på skriftlige henvendelser inden for to arbejdsdage. Telefonisk kontakt til skolens ansatte foregår via kommunens/skolens telefonløsning inden for normal arbejdstid. I starten af hvert skoleår meldes ud i hver klasse, hvornår og hvordan man kan komme i kontakt med den enkelte lærer, når der er brug for dialog ud over beskeder på Intra. Ved særligt vigtige tilfælde, som er uden for almindelig arbejdstid og som ikke kan vente til næste dag, kan skolens ledelse inddrages. Skolens personale er ansvarlige og forældrene er medansvarlige for skole-hjem-samarbejdet. Det forventes, at forældre indgår i praktiske opgaver i forbindelse med møder og arrangementer. Samværsformen til arrangementer varieres, således at alle forældre får interesse i og udbytte af at deltage i skole-hjem-samarbejdet. Der skal vælges et forældreråd i alle klasser på skolen ved forældremøderne i starten af skoleåret. Skolebestyrelsen nedsætter et SFO-udvalg, som sikrer mulighed for, at alle forældre kan blive hørt. Side 4 af 8

7. Supplerende undervisning Den supplerende undervisnings formål er at understøtte eleven, så eleven trives godt og får mest muligt ud af undervisningen i alle situationer. Målet er desuden at give eleven og de voksne omkring eleven øget faglig og social indsigt i elevens situation. Supplerende undervisning foregår integreret i den daglige undervisning på klassen eller i kursusform på udvalgte hold. Kursusholdene varetages af skolens resurseteam, hvor uddannet personale tager afsæt i elevens kompetencer og potentialer, samtidig med at der arbejdes med elevens udfordringer. Selvforståelse, selvværd og selvtillid er centrale begreber i supplerende undervisning, som kan foregå i og uden for klassen. Lærere og pædagoger kan henvise elever med faglige eller sociale udfordringer til supplerende undervisning, når en elev har brug for mere hjælp end personalets differentiering og pædagogiske overvejelser kan give. Personalet kan efter ønske hente sparring hos resurseteamet. Resurseteamet kan sammen med ledelsen henvise elever til vejledning og støtte uden for skolen. 8. 8. årgang - Årsprøver Ved afslutningen af 8. klasse afholdes prøver i udvalgte fag, så eleverne kan øve sig på prøverne, der venter i 9. klasse. Det er årgangens lærere, der i et samarbejde udvælger og afvikler prøverne, så forløbet forbereder årgangens elever bedst muligt på prøveforløbet i niende. 9. Dansk Som Andetsprog (DSA) Der tilbydes undervisning for de af skolens tosprogede elever, der har behov for særlig støtte i dansk. Arbejdet omkring DSA-undervisning foregår i et samarbejde mellem klassens lærere, pædagoger og DSA-læreren. 10. Principper for godkendelse af udlånsmaterialer i skolebiblioteket Side 5 af 8

Skolebestyrelsen har uddelegeret ansvaret for godkendelse af skolebiblioteksmateriale til skolelederen. I tvivlstilfælde afgør skolelederen, om skolebiblioteksmaterialer skal forelægges skolebestyrelsen til godkendelse. 11. Vikardækning Skolen tilstræber den bedst mulige vikardækning ud fra et fagligt og relationelt hensyn. Ved akut fravær prioriteres de yngste klasser og det tilstræbes at undgå aflysning af timer. 12. Princip om fundraising og indsamling af midler til klassekassen En klasses forældre kan altid tage initiativ til at indsamle midler til klassen, såfremt indsamlingen overholder følgende syv punkter: 1. Der må ikke være tale om politisk eller religiøst materiale. 2. Materialet skal overholde gældende lov. 3. Materialet skal falde i trit med skolens principper. 4. Skolens neutralitet og saglighed må ikke kunne anfægtes i forbindelse med materialet. 5. En indsamling må ikke indebære risiko for underskud. 6. En indsamling skal undgå at bevirke gruppepres eller økonomisk pres på de deltagende. (Dette kan fx sikres via betaling i lukkede kuverter.) 7. Overskuddet skal altid tilfalde klassen, og ikke enkeltpersoner. Klassens personale har kompetencen til at vurdere, hvorvidt en indsamling skal involvere skoletid og personaletid. Hvis dette skønnes relevant gælder endvidere: 1. Det skal tilstræbes, at materialet har relevant undervisningssammenhæng, eller evt. kan inddrages i undervisningen på anden måde. 2. Lærerens tidsforbrug, til ikke undervisningsrelaterede opgaver, skal minimeres mest muligt. 3. Kompetencen til at indgå aftaler med evt. aktører ligger hos klasselæreren, og i tvivlstilfælde kan ledelsen inddrages. Side 6 af 8

13. Princip for lejrskole Lejrskoleophold med overnatning er en del af undervisningen på Ikast Nordre Skole, og derfor er der mødepligt for alle elever. Hvis en elev af en eller anden grund ikke kan deltage, varetages undervisningspligten i en anden klasse på skolen. Ved et lejrskoleophold forstås i denne forbindelse undervisning over flere skoledage henlagt til en lokalitet uden for skolen med det formål at give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning. Lejrskole afholdes i 8. klasse med max 4 overnatninger. Formålet med lejrskole kan være meget forskelligt, og det skal tilstræbes, at eleverne: Bryder med kendte rammer Søger udfordringen mere end trygheden Udvikler evnen til at agere i forandring Udfordres på selvstændighed og personligt ansvar De økonomiske aftaler i forbindelse med lejrskole: Skolen dækker udgifter til overnatning. Det er ca. 700 kroner per elev i 2014. Lejrskolepuljen, som består af overskud fra elevboden og skolefesten, giver et tilskud til lejrskolen på 500 kroner per elev. Traditionelt benyttes DSB frirejseordning. Egen betaling fra forældre skal dække kost, og der opkræves gældende takst. Ekstraordinære aktiviteter finansieres af klassekassen. Side 7 af 8

14. Princip for klassedannelser Klassedannelser på Ikast Nordre Skole fokuserer altid på at skabe gode og velfungerende klasser, hvor både faglige og sociale parametre medtænkes. Alle klassedannelser laves af skolens ledelse i samarbejde med det relevante personale. 0. klasserne dannes på baggrund af et samarbejde mellem SFO og skole under hensyntagen til den forudgående overlevering fra børnehaverne. Klassedannelsen sker over en periode i starten af skoleåret, og klassedannelsen er således ikke endelig før et stykke ind i skoleåret. Som følge af indførelsen af den sportslige grunduddannelse med idrætstalentklasser i udskolingen, kan der ske nye klassedannelser på syvende årgang. Desuden kan det være aktuelt at danne nye klasser, når: Der sker ændringer i normeringen. Elevtallet på årgangen har ændret sig. Faglige eller sociale årsager taler for det. 15. Princip for brug af elektronik og medier I skole- og SFO-tiden er computere, telefoner m.v. først og fremmest et arbejdsredskab. Det er personalets vurdering, hvordan og hvornår de forskellige enheder indgår i undervisningen og SFOtiden. De elektroniske enheder kan som udgangspunkt anvendes i pauserne, men bestyrelsen bakker fuldt og helt op om tiltag, der fokuserer på mindre brug af elektronik og øget rum for reelt samvær. Det kan således være oplagt at lukke ned for brug af elektronik. Det er lige ledes personalets vurdering, hvilke elektroniske portaler og medier, der inddrages hvordan i undervisningen. Her medtænkes blandt andet erfaringer og anbefalinger fra SSPsamarbejdet (Skole-Sociale myndighed-politi), lige som gældende lovgivning og anbefalinger fx i forhold til aldersgrænser overholdes. Det er forældrenes ansvar, at indkøbte spil m.v. til elevens PC overholder gældende lovgivning og generelle anbefalinger i forhold til aldersgrænse osv. Spil, der er ulovlige eller begrænsende for PC ens ydeevne, kan i givet fald slettes af skolen, da PC en er skolens ejendom. Slettet materiale erstattes ikke. Side 8 af 8