14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold til på fem grundlæggende indikatorer, der tilsammen giver en bred indikation af, hvordan det står til med forebyggelsen i. er placeret middelmådigt som nummer 16 af 34 -lande. Den relativt lave placering skyldes især høje forsikringserstatninger og høje offentlige udgifter til førtidig tilbagetrækning. Forebyggelsesbarometeret er konstrueret under hensyn til de kriterier, som (28) definerer som vigtige. Indikatorerne er udvalgt, så de beskriver status på en række faktorer, hvor forsikrings- og pensionsbranchens forebyggelsesindsatser kan påvirke udviklingen på centrale områder. Men samtidig er indikatorerne også valgt, så de er brede nok til at beskrive status for den generelle forebyggelsesindsats i forhold til befolkningens levevilkår. Forebyggelsesbarometeret består overordnet af fem indikatorer, der favner hhv. befolkningens sundhedstilstand og tilknytning til arbejdsmarkedet, tryghedsfølelsen, risiko for skader og ulykker samt risiko for økonomisk fattigdom. Forsikrings- og pensionsbranchen spiller en rolle på alle områder, men kan ikke alene påvirke indikatorerne væsentligt. Omvendt ønsker forsikrings- og pensionsbranchen at bidrage til at forbedre alle fem områder. Det vil både være til glæde for forsikrings- og pensionsbranchen, danskerne og samfundet i almindelighed. De fem indikatorer er: Middelevetid. Det mest generelle mål for en befolknings sundhedstilstand er middelevetiden. Middelelevtiden er den forventede levetid for en nyfødt. Indikatoren samler information om dødelighed i alle aldersklasser. En bedre forebyggelsesindsats skal sikre et længere og sundere liv. Det vil sige højere middellevetid. Selvopfattelse af tryghed. Hvor stor en del af befolkning føler sig trygge, når de færdes i deres nærmiljø? En bedre forebyggelsesindsats skal øge trygheden. Forsikringserstatninger relativt til BNP. Indikatoren beskriver både sandsynligheden for at blive udsat for en ulykke og omkostningerne ved skader og ulykker. En bedre forebyggelsesindsats skal reducere antallet af skader og ulykker og reducere omkostningerne herved. Andel af befolkningen, hvis indkomst er under 5 pct. af medianindkomsten. Indikatoren er s officielle fattigdomsindikator, der beskriver, hvor stor en del af befolkningen der er i risiko for fattigdom i det pågældende land. Økonomisk fattigdom kan have en række konsekvenser, der påvirker livskvaliteten negativt. En bedre forebyggelsesindsats skal sikre, at færre er i risiko for fattigdom. Offentlige udgifter til førtidig tilbagetrækning i pct. af BNP. Indikatoren beskriver omfanget af og omkostningerne ved de personer i den er- Side 1
Slovakiet Tjekkiet Storbritanni hvervsaktive alder, der står uden for arbejdsmarkedet. En bedre forebyggelsesindsats skal sikre en højere grad af fastholdelse på arbejdsmarkedet. s placering i På tværs af de fem indikatorer er s gennemsnitlige rangering nummer 16 blandt de 34 -lande. er det -land, der samlet set klarer sig bedst målt på de fem indikatorer. Scoren er et gennemsnit af landenes placering på hver af de fem indikatorer, der indgår i barometeret. s middelmådige placering dækker over, som det fremgår i det følgende, at på nogle områder er helt i top og på andre områder helt i bund. Indikatorerne hjælper således også til at illustrere, hvor der er størst behov for yderligere indsatser. Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer Score 25 2 16 15 1 5 Anm.: Scoren er beregnet som en gennemsnit af rangeringen på de fem indikatorer. Kilde: Factbook, Stat, Insurance Europe, Forsikring & Pension og egne beregninger. I det følgende vises s placering på hver af de fem indikatorer. Side 2
Storbritannien Tjekkiet Slovakiet Levetid Middelevetiden er den forventede levetid for en nyfødt. I er middellevetiden 79 år. For mænd er den 77 år og for kvinder er den 81 år. Det placerer under gennemsnittet i som nummer 25. Levetiden er længst i med 83 år og kortest i med 74 år. Middellevetid År 84 82 8 78 76 74 72 7 68 25 Kilde: Factbook. Side 3
Storbritannien Tjekkiet Tryghed Tryghed er målt som den del af befolkningen, der føler sig trygge, når de færdes i deres nærområde. I er der 8 pct., der føler sig trygge. Det er den tredjehøjeste tryghed i. Tryghedsopfattelse Pct. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 3 Anm.: Der er ikke data for Slovakiet. Kilde: (211) og egne beregninger. Side 4
Slovakiet Tjekkiet Storbritannien Erstatninger Forsikringserstatninger i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for risikoen for at blive udsat for skader og ulykker og omkostningerne herved. En del af variationen mellem lande dækker over risikoen for naturkatastrofer herunder storme og skybrud, som afhænger af landenes geografiske placering. Hertil kommer erstatninger i forbindelse med kriminalitet, personulykker og sygdom. For de lande, der har de højeste erstatninger i pct. af BNP, er en del af forklaringen, at velfærdsydelser i højere grad er forsikringsfinansierede, hvorimod ydelserne i fx er skattefinansierede. I de lande, hvor erstatningerne i pct. af BNP er lavest, er udbredelsen af forsikringsordninger typisk mindre som følge af lavere indkomst, hvilket medfører lavere erstatninger. 1 Endelig kan placeringen af store genforsikringsselskaber i enkelte lande, især, og Storbritannien, påvirke landenes rangering, uden at det er et udtryk for risiko knyttet til det enkelte land. er nummer 23 målt på erstatninger i forhold til BNP. Forsikringserstatninger i forhold til BNP Pct. af BNP 7 6 5 4 3 23 2 1 Anm.: For at tage hensyn til ekstreme hændelser i et enkelt år er der anvendt 3-årigt glidende gennemsnit. Erstatningerne i forhold til BNP dækker også over forskelle landene imellem i udbredelsen af forsikringsdækning. Kilde: Stat, Insurance Europe, Forsikring & Pension og egne beregninger. 1 Udbredelsen af forsikringsordninger udtrykkes ofte ved præmier i forhold til BNP og benævnes penetration. De lande med en lav penetration har også relativt lave erstatninger. Side 5
Tjekkiet Slovakiet Storbritannien Risiko for fattigdom Fattigdom måles af som den andel af befolkningen, der har mindre end 5 pct. af medianindkomsten. er det land, hvor den næstlaveste andel er defineret som fattige. Det placerer som nummer 2 i. En jævn uddannelsesfordeling, der mindsker forskellen i indkomster, er en af forklaringerne på s gode placering. Hertil kommer, at omfordelingen af indkomster via skattesystemet og offentlige overførsler udjævner forbrugsmulighederne. Sidst men ikke mindst er det omfattende og robuste pensionssystem medvirkende til høje dækningsgrader som pensionist. Risiko for fattigdom Pct. 25 2 15 1 5 2 Kilde: Factbook og egne beregninger. Side 6
Germany Turkey France Greece Italy United States Poland Slovenia Slovak Republic Ireland Estonia Czech Republic Hungary Spain Australia Austria Belgium Switzerland Iceland Netherlands Sweden Denmark United Kingdom Norway Førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Udgifterne til førtidig tilbagetrækning er et mål for den andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der står uden for arbejdsmarkedet, og omkostningerne herved for de offentlige finanser. Muligheden for at få førtidspension samt størrelsen af ydelserne varierer på tværs af landene. Men det er ikke det samme som, at rangeringen ikke giver en indikation af, i hvilke lande udfordringerne ved førtidigtilbagetrækning er størst. er placeret som nummer 31 blandt de 34 -lande. er dårligst placeret, som nummer 34. De skandinaviske lande ligger lavest, netop fordi en relativt høj andel af befolkningen er berettiget til førtidspension, samtidig med at ydelserne er relativt høje. Det viser, at udfordringen med at fastholde flere på arbejdsmarkedet er størst i lande, som også har behov for relativt mange skatteydere for at finansiere velfærden. Udgifter til førtidigtilbagetrækning i pct. af BNP Pct. af BNP 3, 2,5 2, 31 1,5 1,,5, Anm.: Udgifterne er opgjort brutto. I nogle lande er ydelserne skattepligtige, mens de i andre lande er skattefrie. Kilde: Stat og egne beregninger. Side 7
i forhold til på alle fem indikatorer er nummer 16, når der ses samlet på alle fem indikatorer. Men som det fremgår ovenfor, er placeret både i toppen og i bunden, når der ses på de enkelte indikatorer. Nedenfor er s rangering på hver af de fem indikatorer vist sammen med og, som er det land, der samlet klarer sig bedst. Det ses, at ligger dårligere end og på 3 af de 5 indikatorer, men er bedre end både og på indikatoren for risiko for fattigdom. Mens og er lige godt placeret på tryghed. i forhold til og (nummer 1 i ) Førtidig tilbagetrækning Middellevetid 35 3 25 2 15 1 5 Tryghed Risiko for fattigdom Skader/ulykker Anm.: Canda er samlet set nummer 1 i. Figuren viser rangeringen på hver indikator. s placering er et gennemsnit af scoren for alle landene. Kilde: Stat, Insurance Europe, Forsikring & Pension og egne beregninger. Side 8
Baggrund og metode Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer er konstrueret med det formål at måle forebyggelsen i set fra outputsiden. Generelt skelnes der mellem indikatorer, der belyser input, output eller proces, jf. (28). Forebyggelsesindsatserne, som blandt andet finder sted i forsikrings- og pensionsbranchen, skal ofte klassificeres som input-indikatorer. Det er imidlertid på outputsiden, at resultaterne af en given indsats bør måles. Der er tilmed bedre datagrundlag for at måle output. Data er fra, som sikrer, at det er valide og sammenlignelige tal, der anvendes. Data opdateres årligt af. Der er i alle tilfælde anvendt data for senest tilgængelig år, hvilket vil sige 21-212. Forebyggelsesbarometeret er konstrueret under hensyn til de kriterier, som (28) definerer som vigtige for af få et relevant og dækkende indeks. Forebyggelsesbarometeret søger at beskrive status for den forebyggelse i, der medvirker til, at danskerne kan leve et sundt og virkefuldt liv i økonomisk tryghed samt i trygge og sikre omgivelser. De fem indikatorer er udvalgt med henblik på at belyse alle disse facetter af danskernes hverdag. Samtidig er der taget hensyn til, at indikatorerne skal omfavne de forebyggelsesindsatser, som er en del af forsikrings- og pensionsbranchens arbejde. Det er ikke et mål, at forsikrings- og pensionsbranchens forebyggelsesindsatser direkte skal kunne måles og evalueres på baggrund af forebyggelsesbarometeret. Barometeret favner som nævnt bredere for at beskrive den hverdag som danskerne oplever. For hver indikatorer er s placering blandt de 34 -lande anvendt som indikator for, hvor godt klarer sig i forhold til de øvrige lande. Ved at anvende s placering opnås en enkel og gennemskuelig score for hver indikator, som også gør det nemt at sammenligne s placering på tværs af indikatorerne og dermed forebyggelsen i samlet set. I det samlede mål vejer hver indikatorer lige meget. Litteratur (28), Handbook on constructing composite indicators. (211), How s life? Measuring well-being. Kontakt Andreas Østergaard Nielsen, konsulent, cand.polit, aon@forsikringogpension.dk, 4191 9129 Side 9