Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Boligsocial Helhedsplan Køge. Aftalens parter: Boligforeningerne: DAB (Steen Hingebjerg Jensen), Lejerbo (Jeanette Mosegaard Larsen), Køge Boligselskab (René K. Nielsen), Boligselskabet Sjælland (Francisco Ortega) Køge Kommune: Centerchef - Center for Dansk og Integration (Ulf Lolk Larsen) Jobplaneten SSP: Leder Pia Borg, UUV: Vejleder Helle Evald, CDI: Specialkonsulent Rikke Willesen, Repræsentant fra Helhedsplanen. Studieplaneten - Læringscafé for særligt udsatte (udpegede) elever. Hastrupskolen: Skoleleder Thomas Kielgast, Repræsentant fra Dansk Flygtningehjælp, Repræsentant fra Helhedsplanen. Fremskudt rådgivning om økonomi og cv-jobcafeer Jobcenter: Teamleder Malene Lyngby, Dansk Folkehjælp: Projektleder John Pedersen, Repræsentant fra Helhedsplanen. Særlig indsats for yngre langtidsledige kvinder med minoritetsbaggrund Jobcenter: Teamleder Karen Djørup, Center for Dansk og Integration: Centerchef Ulf Lolk Larsen. Problemkompleks for indsatsområdet: Arbejdsløshed og lavere indkomst i boligområderne Arbejdsløshed og deraf følgende marginalisering er et meget tungt problem i de udsatte boligområder i Køge. I Hastrupparken er 58,2% af alle beboere i gruppen mellem 18-64 år enten udenfor arbejdsmarkedet eller registreret som ledige, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune er 25,5%. I Ellemarken, som er den største almene afdeling i Køge, gælder dette 45,7% af gruppen, mens det gælder 54,6% af beboerne fra Karlemoseparken og 42,9% i Søparken. For de unge i boligområderne gælder, at de i langt lavere grad end unge i Køge Kommune generelt er tilknyttet arbejdsmarkedet. Især i Hastrupparken og Karlemoseparken er erhvervsfrekvensen særligt lav: I Hastrupparken er erhvervsfrekvensen kun 21,2% af de unge under 20 år, mens det gælder for 31,3% i Karlemoseparken. For de 20-24 årige er tallene for de to afdelinger hhv. 27,9% og

56,6%. Køge generelt ligger med en erhvervsfrekvens for unge der er 20-30% højere end i Hastrupparken og Karlemoseparken. Forskellen til Søparken og Ellemarken er noget lavere, ikke mindst for gruppen af de 25-29 årige (Se nedenstående tabel). Erhvervsfrekvensen i boligområderne fordelt på aldersgrupper Aldersgruppe Erhvervsfrekvens Hastrupparken Ellemarken Karlemoseparken Søparken Køge Kommune 16-17 år 18,2 % 18-19 år 21,2 % 20-24 år 27,9 % 25-29 år 51,7 % 16-17 år 33,9 % 18-19 år 48,4 % 20-24 år 55,7 % 25-29 år 64,9 % 16-17 år 32,2 % 18-19 år 31,3 % 20-24 år 56,6 % 25-29 år 55,3 % 16-17 år 20,5 % 18-19 år 23,3 % 20-24 år 48,8 % 25-29 år 74,0 % 16-17 år 35,6 % 18-19 år 44,3 % 20-24 år 61,9 % 25-29 år 74,1 % Blandt beboere med anden etnisk baggrund, ses en særlig udfordring, særlig blandt kvinderne, som i særlig høj grad står uden for arbejdsmarkedet. Hvor beboere med dansk herkomst i boligområderne har oplevet en stigning i erhvervsfrekvensen fra 2013 til 2015 (fra 60 % til 62 %), har beboere med anden etnisk baggrund modsat oplevet et fald i denne periode (fra 48 % til 42 %). Kvinder med anden etnisk baggrund i boligområderne, har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen for denne gruppe var i 2013 42 % mod 37 % i 2015 1. Erhvervsfrekvensen i boligområderne fordelt på køn og etnicitet Årstal Dansk oprindelse Indvandrere/efterkommere Mand Kvinde I alt Mand Kvinde I alt 2013 68 % 47 % 57 % 46 % 39 % 43 % Hastrupparken 2014 65 % 55 % 60 % 44 % 36 % 40 % 2015 60 % 56 % 58 % 36 % 27 % 31 % 2013 63 % 60 % 62 % 57 % 49 % 52 % Ellemarken 2014 68 % 60 % 64 % 54 % 47 % 50 % 2015 66 % 60 % 63 % 53 % 49 % 51 % 2013 66 % 58 % 62 % 55 % 41 % 48 % Karlemoseparken 2014 66 % 55 % 60 % 54 % 38 % 46 % 2015 63 % 57 % 60 % 50 % 37 % 43 % 2013 78 % 62 % 70 % 50 % 38 % 44 % Søparken 2014 75 % 66 % 70 % 52 % 33 % 42 % 2015 75 % 66 % 70 % 52 % 33 % 42 % 2013 81 % 77 % 79 % 64 % 55 % 59 % Køge Kommune 2014 81 % 78 % 79 % 62 % 53 % 58 % 2015 81 % 78 % 79 % 58 % 51 % 55 % 2013 78 % 75 % 77 % 62 % 54 % 58 % 1 Kilde dst.dk - RAS1F1, 1.1.2013, 1.1.2014 og 1.1.2015

Hele landet 2014 78 % 75 % 77 % 63 % 54 % 58 % 2015 78 % 76 % 77 % 58 % 52 % 55 % Mange børn vokser op uden at opleve, at mor eller far har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. De vokser op i familier, hvor ressourcer til fritidsliv, rejser og i værste tilfælde mad på bordet hver dag er yderst begrænsede. Dette betyder, at disse børn ikke oplever at have samme mulighederne som deres jævnaldrende, hvilket kan gøre at de føler sig sat uden for fællesskabet og isolerede socialt. Der er en markant forskel på indkomstniveau imellem boligområderne og Køge Kommune generelt. Andelen af borgere med en indkomst under 300.000 kr. er 35 % i Køge Kommune i 2015, mens den i gennemsnit i boligområderne er 56 % 2. Andelen af 30-64-årige med lav indkomst i boligområderne Årstal 199.999 kr. 200.000 kr. 299.999 kr. 300.000 kr. Hastrup-parken 2013 65 % 15 % 19 % 2014 67 % 13 % 20 % 2015 67 % 13 % 20 % 2013 57 % 17 % 26 % Ellemarken 2014 57 % 17 % 26 % 2015 54 % 17 % 28 % Karlemoseparken 2013 65 % 18 % 18 % 2014 64 % 16 % 20 % 2015 63 % 17 % 20 % 2013 53 % 17 % 30 % Søparken 2014 53 % 16 % 31 % 2015 50 % 16 % 33 % Køge Kommune 2013 28 % 15 % 57 % 2014 27 % 14 % 58 % 2015 27 % 13 % 59 % 2013 31 % 16 % 53 % Hele landet 2014 30 % 16 % 54 % 2015 30 % 15 % 55 % En forklaring på den lave indkomst i boligområderne er desuden det store antal borgere på førtidspension, bosat i boligområderne. Andelen af førtidspensionister i boligområderne var i 2015 i gennemsnit 13 %, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune var 5 % 3. 2 Kilde dst.dk - INDKF22, 1.1.2013, 2014 og 2015 3 Kilde dst.dk PEN11, 1.1.2013, 1.1.2014 og 1.1.2015

Andelen af borgere på førtidspension i boligområderne ÅRSTAL Ellemarken Søparken Hastrupparken Karlemoseparken Køge Kommune Hele landet 2013 17 % 14 % 11 % 14 % 3 % 4 % Andel på førtidspension 2014 16 % 13 % 10 % 14 % 6 % 7 % 2015 15 % 13 % 9 % 14 % 5 % 6 % 2013 586 1.421 579 1.018 35.554 3.555.638 2014 615 1.416 576 1.010 35.900 3.563.657 Andel 16-64 årige 2015 667 1.437 604 1.014 36.527 3.577.820 Problem med gæld blandt udsatte familier, særligt på offentlige overførsler. Forskningsresultater peger entydigt på, at gældsproblematik og dårlig økonomi påvirker den samlede livskvalitet både på kort og lang sigt og specielt har børn, der vokser op i økonomisk meget dårligt stillede familier, overordentlig store vanskeligheder i deres samlede livsforløb både i.f.t. uddannelse, sundhed, beskæftigelse og det sociale liv. Erfaringen viser, at der er et meget stort behov for en myndigheds- og erhvervsmæssig uafhængig og ikke-kommerciel rådgivning i forhold til den private økonomi for denne målgruppe. Problemstillingen er især den meget udsatte gruppe af borgere, der i et stort omfang helt har mistet troen på systemet. Denne gruppe føler ganske ofte at de er under pres og at der sker en resignation overfor rudekuverter, som de har mere end vanskeligt ved at overskue og tage handling på. I relation til kontanthjælpsreformen er der desuden stadig flere borgere, som har problemer med betaling af husleje og andre faste udgifter, hvilket er en problematik som boligforeningerne er bekendt. Lavere uddannelsesniveau blandt voksne og unge i boligområderne Uddannelsesniveauet i områderne er lavt, set i forhold til Køge generelt. 29-37% af beboerne har grundskolen som højeste eksamen, mens det tilsvarende gælder for 19% af alle borgere i Køge. Kun 5-7% af beboerne i områderne har taget en mellemlang eller videregående uddannelse, mens det gælder 17,2% af alle borgere i Køge. Som særlig interessant for delaftalen udgør gruppen af unge, der ikke er i gang med uddannelse. Af unge i aldersgruppen 18-29 år er mellem 26-29% i områderne ikke i gang med en uddannelse, hvilket er en alarmerende høj andel sammenlignet med by gennemsnittet i øvrigt. I målgruppen er der ligeledes en relativ høj arbejdsløshed på 14-16% af unge i de enkelte afdelinger (kilde: KÅS tal). Andelen af unge i boligområderne, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse ligger samlet set under niveauet for andelen af unge i Køge Kommune generelt. Ellemarken og Søparken har oplevet generelle forbedringer i

perioden 2013-2015. Hastrupparken og Karlemoseparken oplevede klare forbedringer fra 2013-2014, men har derefter oplevet en tilbagegang 4. Andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelser: Almen- og Erhvervsgymnasial uddannelse; Erhvervs- og korte videregående uddannelser Årstal I alt Uddannelse % Hastrupparken 2013 197 96 49 % 2014 205 117 57 % 2015 260 113 43 % 2013 455 284 62 % Ellemarken 2014 464 288 62 % 2015 459 292 64 % Karlemoseparken 2013 356 221 62 % 2014 359 244 68 % 2015 369 221 60 % 2013 220 116 53 % Søparken 2014 221 132 60 % 2015 226 141 62 % Køge Kommune 2013 8327 5857 70 % 2014 8743 6270 72 % 2015 9185 6468 70 % Hele landet 2013 970.478 638.655 66 % 2014 990.553 656.654 66 % 2015 1.008.183 660.747 66 % Indvandrerkvinder udgør en særlig udsat gruppe De kvindelige beboere i alle 4 boligområder har en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Både sammenlignet med beboere med dansk oprindelse og mænd med indvandrer/efterkommer baggrund. Samtidig ses et fald i erhvervsfrekvens for kvinder i alle 4 områder for perioden 2013-2015 Blandt indvandrerkvinder i boligområderne i gennemsnit kun er 36 % erhvervsaktive mod 78% af de etnisk danske kvinder i Køge. Der er således et særligt stort potentiale i at sætte særligt ind i forhold til at øge denne gruppes deltagelse på arbejdsmarkedet 5. Der ses også en klar tendens til, at beboere, som er i arbejde, i langt højere grad vurderer deres helbred som fremragende eller vældig godt (70%) sammenlignet med beboere, der ikke er i arbejde (33%). Omvendt vurderer 35% af beboerne uden arbejde, at deres helbred er mindre godt/dårligt, mens det kun gælder 7% af beboere i arbejde 6. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Det overordnede formål er at øge beskæftigelsesgraden og uddannelsesniveau blandt beboere i helhedsplanens områder, med særligt fokus på unge og yngre voksne (<30). Der iværksættes en flersidet indsats, hvor aktiviteterne under andre delaftaler i høj grad 4 Kilde: dst.dk - KRHFU3, 1.1.2013, 1.1.2014 og 1.1.2015 5 Kilde dst.dk - RAS1F1, 1.1.2013, 1.1.2014 og 1.1.2015) 6 Trivsels- og sundhedsundersøgelse (Megafon) i de 4 boligområder i 2013 og i 2016

bidrager. Lektielæsning, kurser og anden kompetenceudvikling øger også beskæftigelsesgraden og motivationen til uddannelse hos beboerne. Via kurser, CV- og jobrådgivning samt andre kompetenceudviklende forløb, forbedres beboernes mulighed for at komme i arbejde. Desuden vil tilbud om økonomisk rådgivning give de mange beboere med gæld hjælp til at få overblik over, hvordan de bedst kan komme i gang med at afvikle på denne og herved få større overskud i deres liv, til eks. at være aktive i jobsøgningen. Via Jobplaneten formidles en række lommepenge- og fritidsjobs i alle afdelinger, hvilket mindsker børn og unges risiko for ledighed senere i livet, samt give resurser og inspiration til uddannelse. Via virksomhedsnetværket fra Jobplaneten skabes lære- og praktikpladser til unge fra områderne. For yngre langtidsledige kvinder med minoritetsbaggrund, sættes ind med en særlig helhedsorienteret indsats, hvor familien også ind tænkes. Målene er således, at: Øge beskæftigelsesgraden for unge under 30 år Øge andelen af unge, der gennemfører en uddannelse Øge andelen af unge, der kommer i fritidsjob Øge graden af arbejdsmarkedstilknytning for yngre kvinder med minoritetsbaggrund Mindske antallet af udsættelser med baggrund i privatøkonomiske forhold Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andelen af unge fra boligområderne der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse løftes med 5 procentpoint i perioden 2017-2021. Andelen af 18-29 årige unge i boligområderne, der ikke er i gang med uddannelse eller job falder med 10 pct. Antallet af unge i fritidsjob øges i boligområderne i perioden 2017-2021 Andelen af erhvervsaktive kvinder under 30 år med anden etnisk baggrund øges med 30 pct. frem mod 2021. Erhvervsfrekvensen for boligområderne øges med 10 pct. i perioden 2017-2021 Andelen af udsættelser pga. restancer holdes på Datakilde: Særtræk fra DST/Jobcenter. KÅS-tal Tal fra Jobplaneten Særtræk fra DST/Jobcenter. Særtræk fra DST/Jobcenter. Boligorganisationerne

et stabilt lavt niveau i perioden 2017-2021 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Jobplaneten. Læringscafé for udsatte (udpegede) elever (Studieplaneten). Fremskudt rådgivning om økonomi samt job/cv cafeer. Særlig indsats for langtidsledige yngre kvinder med minoritetsbaggrund. Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Medarbejderne i den boligsociale helhedsplan udgør bindeleddet til de berørte beboere i målgruppen, således at aftalepartnerne kan udvikle de kommunale indsatser til at virke endnu bedre i boligområderne. Der vil blive eksperimenteret med håndholdte indsatser samt indsatser der inddrager civilsamfund, virksomheder og interesseorganisationer. Den Boligsociale Helhedsplan supplerer desuden den kommunale indsats ved at have et særligt fokus på at give beboere og særligt unge - fra boligområderne støtte til deres skole og uddannelse og til at komme i job. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet 3,599 mio. kr. 1,6 mio. kr. 5,199 mio. kr. Konflikthåndtering og underretning: Såfremt der opstår uenighed/konflikt i mellem de samarbejdspartnere, der står for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter, søges disse først løst af de involverede parter. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der herefter stadig uenighed/konflikt, er det den boligsociale leders ansvar at forelægge den givne problemstilling for den ansvarlige koordinerende kommunale chef (og evt. den ansvarlige koordinerende direktør) mhp. løsning. Er der tale om en uenighed/konflikt, der har karakter af mere principiel eller politisk karakter, kan sagen forelægges for helhedsplanens bestyrelse. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Delaftalen skal revideres hvis der opstår udfordringer i boligområderne, som nuværende indsats ikke imødekommer, ligesom delaftalen skal revideres, hvis der viser sig ikke at ikke at være det behov, som delaftalen er bygget op omkring og har til formål at

imødekomme. Eventuel revidering af delaftalen, herunder ændringer vedrørende aftalens parter samt afslutning/oprettelse af aktiviteter mv., indstilles til Bestyrelsen, som træffer beslutning om herom. Mindre væsentlige dele (nye kontaktpersoner, justeringer på aktivitetsniveau mv) ajourføres løbende af projektleder for helhedsplanen. Delaftalen gælder fra: 1. september 2017

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet Aktivitetsnavn: Jobplaneten (CFBU-katalog: fritidsjobprojekter, side 98) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Jobplaneten etableredes i løbet af 2014 som et pilotprojekt på særbevilling fra ministerium for Karlemoseparken og har siden opnået stor succes i formidlingen af lommepenge- og fritidsjobs til børn og unge fra afdelingen, henved 160 har fået job indtil marts 2017. Samarbejdspartnerne fortsætter indsatsen i alle udsatte områder og samtidig udvide med også at tilbyde praktik- og lærepladser til målgruppen. De unges udfordringer er bl.a. manglende stabilitet, manglende netværk og også at både virksomheder og uddannelsessteder ikke er gearet til at give særlig støtte og udvise den rette tålmodighed. Især fraværsprocenten er en udfordring for uddannelsesinstitutionerne, hvilket jobplaneten også arbejder med. I jobplaneten arbejdes der med en progressionstrappe med 4 trin: 1. Lommepengejobs som primært er rettet mod de yngste, men dog med mulighed for at lidt ældre med særlige vanskeligheder også kan blive inkluderet. Her udvikles der småjobs i boligområderne, som fx containervagter, uddeling af trykt materiale og seneste skud er et projekt, hvor de unge hjælper ældre med bl.a. indkøb. 2. Fritidsjobs i institutioner, hvor de unge går til hånde og samtidig kan optræde som rollemodeller 3. Fritidsjobs i alm. virksomheder på ordinære vilkår. Jobplaneten har pt. et stort netværk på over 50 forskellige virksomheder, som det forventes skal udbygges yderligere de kommende år. 4. Praktik- og lærepladser. Køge er i stor vækst generelt og derfor handler det om at sikre at de mere udsatte unge fra hjem med lav uddannelsesgrad også kommer med på vækstbølgen, da virksomhederne i høj grad efterspørger unge i traditionelle håndværksfag Metoden er baseret på et myndighedsuafhængigt grundlag, hvor den unge af egen vilje opsøger Jobplanetens medarbejder for råd og vejledning. Frivillighedsprincippet og det trygheds- og relations skabende arbejde er således en grundforudsætning for Jobplanetens samarbejde med målgruppen. Den unge kommer til en ansættelsessamtale og forældrene bliver involveret. Indsatsen i Jobplaneten er kendetegnet ved: Bredt fokus på aktiviteter i lokalområdet, der kan føre til beskæftigelse Relations opbygning gennem åben vejledning Fokus på etableringen af et bredt virksomhedsnetværk Samarbejde mellem relevante boligsociale aktører (boligselskab, kommune, virksomheder mv.)

Formål: Alle undersøgelser påviser at unge, der har et fritidsjob, klarer sig bedre og kommer oftere i både uddannelse og varig beskæftigelse som voksne. Dette gælder ikke mindst unge med minoritetsbaggrund som udgør hovedparten af de unge med behov i Køges udsatte områder. Derudover er indsatsen i høj grad både kriminalpræventiv og netværksskabende. Målgruppe(r): Børn og unge i de udsatte afdelinger i Køge i aldersgrupperne 13+ er målgruppe for Jobplaneten. Udsatte unge har første prioritet, men det er også væsentlig for både virksomhedsnetværket og samarbejdspartnere i institutioner m.m. at de unge i mere selvkørende boligområder får et fritidsjob. Lovgivning omkring fritidsjob gør det vanskeligere for 13-15 årige at få et job. Derfor er der særligt fokus på at skabe lommepengejobs for dem. Indsatsen omkring de 15-17- årige drejer sig både om fritidsjob og lommepengejob. Fritidsjob-indsatsen er primært for de mere velfungerende, men der er også forventning om at opnå fritidsjob for de unge der har berøring med kriminalitet eller i udgangspunkt har afvigende adfærd. Jobplaneten arbejder også med en særlig lille restgruppe af de 18-29 år. En gruppe der ikke benytter tilbuddene på Køge Kommunes Ungecenter og som ikke er inde i systemet, men er en udfordring som negative rollemodeller i områderne. For målgruppen over 18 år handler indsatserne samtidig høj grad om generel rådgivning og støtte til jobsøgning samt praktik- og lærepladser. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der bliver formidlet mindst 30 fritidsjobs årligt Der bliver formidlet mindst 20 lommepengejobs årligt Der bliver formidlet 10 lærepladser årligt Der bliver formidlet 20 praktikpladser årligt Datakilde: Det boligsociale fællessekretariat. Det boligsociale fællessekretariat Det boligsociale fællessekretariat Det boligsociale fællessekretariat Organisering, ansvar og rollefordeling: Boligsocial Fællessekretariat Køge koordinerer og driver indsatsen med en ansat projektleder på fuld tid, der har det daglige ansvar for bemanding af jobplaneten. Projektlederen har samtidigt ansvar for virksomhedskontakt, kontakt til institutioner, der kan tage unge i lommepengejobs samt kontakt til relevante myndigheder. Projektlederens indsats koordineres med de kommunale virksomhedskonsulenter og understøttes af relevante kommunale aktører. Der er etableret en følgegruppe med repræsentanter fra Helhedsplanen, UUV, SSP, CDI,

Jobcenter. Følgegruppen mødes 4 gange årligt. Aktivitetsnavn: Studieplaneten (CFBU-katalog: Lektiecafeér, side 106) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Studieplaneten tilbyder lektiehjælp til en gruppe udvalgte børn. Studieplaneten er et partnerskab mellem en lokal folkeskole, Dansk Flygtningehjælp og Boligsocialt Fællessekretariat. I opstartsperioden har Hastrupskolen udpeget 10 børn der har behov for støtte til lektielæsningen. Boligsocialt Fællessekretariat kan også pege på børn, de har fokus på. Studieplaneten er et alternativ lektiehjælpstilbud, hvor forældre også inddrages. Skolen indkalder individuelt de konkrete børn sammen med deres forældre til et møde om muligheden og om de er interesseret i at deltage. Partnerskabet har udarbejdet en forældre/barn-aftale, der underskrives. Lektiehjælpen tilbydes hver onsdag eftermiddag i Kulturhuset i Hastrupparken fra kl. 15:30-17:30. Boligsocialt Fællessekretariat er tovholder på indsatsen. Målet er at indsatsen forankres hos de blivende institutioner Hastrupskolen og Dansk Flygtningehjælp. Det er tanken at Studieplaneten skal udbredes til øvrige afdelinger under Boligsocial Fællessekretariat, med evt. lokale justeringer. Formål: Studieplaneten skal bidrage til at fastholde børn- og unge i uddannelsessystemet og bidrage til at de får folkeskolens afgangseksamen, og at de forlader folkeskolen med de nødvendige kompetencer i matematik og dansk. Studieplaneten støtter op om særligt udvalgte børns lektielæsning, således at de kan møde velforberedte op til timerne og på denne måde få et større udbytte af undervisningen i skolen. Udkomme: At de unge oplever at møde bedre forberedt op til timerne og på den måde få et større udbytte af undervisningen Styrke de unges kompetencer indenfor matematik og dansk Den frivillige lektiehjælp skal bidrage til at fastholde de unge i uddannelsessystemet og bidrage til at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse Bidrage til at lære de unge at tage ansvar for egen læring Bidrage med nogle erfaringer i forhold til kontakt med forældregruppen Give os nogle erfaringer med at samskabe. I det konkrete tilfælde mellem skolen, Boligsocialt fællessekretariat og Dansk Flygtningehjælp

Målgruppe(r): Den primære målgruppe er børn i folkeskolen udpeget i et samarbejde mellem Boligsocialt Fællessekretariat og skolen. Idet fokus er på børn i folkeskolen vil aldersgruppen være ml. 6 og 15 år. Børnene bliver valgt ud fra et skøn om hvorvidt de kan have glæde af ekstra hjælp og støtte til lektielæsningen og f.eks. læsetræning m.m. Den sekundære målgruppe er unge som selv henvender sig eller som vi har berøring med i anden sammenhæng, f.eks. mentorindsats, Jobplanet eller andet. De vil, når projektet er startet op og hvis ressourcerne er der i gruppen af frivillige lektiehjælpere, blive matchet individuelt. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: At alle børn/unge, der deltager i Studieplaneten får mindst karakteren 2 i matematik og dansk At de udsatte børn/unges karakterer generelt stiger når de deltager i Studieplaneten At projektet evalueres mhp at udbrede positive resultater til andre områder i Køge Kommune. Datakilde: Skolen Skolen Evaluering Organisering, ansvar og rollefordeling: I partnerskabet indgår følgende samarbejdspartnere: Boligsocial Fællessekretariat: Lotte Frejo Varder, Boligsocial koordinator i Boligsocialt Fællessekretariat Laila Ahlstrøm Kristensen, Boligsocialt Fællessekretariat Hastrupskolen: Cirkeline Mølgaard, pædagogisk leder på Hastrupskolen Dansk Flygtningehjælp: Poul Erik Pedersen, Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe, Køge Organisering

Boligsocialt Fællessekretariat varetager tovholderfunktionen i partnerskabet og indkalder til møder, laver referater og følger op, så rammerne for samarbejdet i partnerskabet fungerer bedst muligt. Boligsocialt Fællessekretariat lægger lokaler til Studieplaneten og varetager forplejningsdelen. Boligsocialt Fællessekretariat ansætter en lommepengejobber, der kan hjælpe med praktiske gøremål den konkrete ugentlige eftermiddag og støtte op om de frivillige. Fællessekretariatet har i opstarten af projektet en borger i virksomhedspraktik med socialpædagogisk baggrund og med erfaring fra støtte til lektiehjælp fra muslimsk privatskole i Nordvest kvarteret i København. Hun vil også være tilknyttet projektet i de første 6 måneder og kunne støtte op om projektet og de frivillige og bidrage til at kvalificere projektet. Hastrupskolen er ansvarlig for at udpege børnene, der skal have tilbuddet om at indgå i projektet. Den pædagogiske leder på skolen er ansvarlig for at lærerne i de respektive klasser, hvor børnene går udarbejder en mappe til eleven til brug i Studieplaneten. Skolen vil i projektforløbet påtage sig at klæde de frivillige på efter behov. Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Køge er den primære ansvarlig for frivilliggruppen i projektet, men med støtte fra de øvrige samarbejdspartnere i projektet. Der er udpeget en frivillig tovholder, der tager imod henvendelser fra borgere der ønsker at være frivillige i projektet. Alle samarbejdspartnere i projektet er ansvarlig for at tilrettelægge relevante kurser for de frivillige og for at deltage i arbejdsgruppemøder.

Aktivitetsnavn: Fremskudt rådgivning om privatøkonomi og CV-skrivning (CFBU-katalog: Økonomisk rådgivning og forebyggelse af udsættelser, side 54) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): I samarbejde med Køge kommune og Boligsocialt Fællessekretariat etablerer Dansk Folkehjælp et frivilligt rådgivningsteam. Dette team tilbyder økonomirådgivning i lokaler, som stilles til rådighed af Boligsocialt Fællessekretariat. Den frivillige økonomisk rådgivning målrettes socialt udsatte og med særligt fokus på Helhedsplanens beboere - som en del af en fremskudt indsats. Egnede lokaler findes bl.a. i Karlemosens Kulturhus og Ellemarken og kan udbygges til andre steder såfremt der er behov og ønske om dette. Dansk Folkehjælps økonomirådgivning omfatter hjælp til gennemgang af beboernes økonomi og udarbejdelse af budget, oplysning om eventuelle låneomlægningsmuligheder, rådgivning om eventuel gældssanering m.v. Rådgiverne skal sikre: at give økonomisk trængte beboere mulighed for at få et overblik over deres økonomiske situation og hjælpe dem med at få lagt et realistisk budget og udarbejdet en plan for deres økonomistyring og mulige afdrag på gæld. at man sammen med borgeren foretager en analyse af dennes økonomiske problemer og iværksætter dialog med kreditorer at forebygge, at beboeren med lav indkomst gældsætter sig udover egne økonomiske evner at medvirke til, at familiens medlemmer (med særligt fokus på børnene) får en bedre livskvalitet Der tilbydes hjælp til gennemgang af beboerens økonomi og udarbejdelse af budget, oplysning om eventuelle låneomlægningsmuligheder, rådgivning om eventuel gældssanering m.v., ligesom der i et vist omfang vil blive tilbud om vejledning/rådgivning af socialfaglig og/eller juridisk karakter. Der sigtes mod at opbygge et samarbejde til boligselskaberne og Køge Kommune således at lejere med restancer samt kontanthjælpsmodtagere med akut behov for rådgivning kan modtage tilbud om rådgivning. CV- og jobcafeer I tillæg til den økonomiske rådgivning opstartes en række CV- og jobcafeer lokalt i boligområderne. Disse cafeer forsøges tilknyttet økonomirådgivningen, da det vurderes at beboere, der har fået hjælp til at arbejde med at afdrage på deres gæld, vil være særligt motiverede til også at søge beskæftigelse, for herved at forbedre deres samlede økonomi. CV- og jobcafeerne etableres i samarbejde med Jobcenteret samt frivillige beboere og vil søges placeret i samme lokationer som økonomirådgivninger og evt. foregå i samme tidsrum. Herved opnås en synergieffekt mellem indsatserne og de frivillige rådgivere for de to tilbud kan få glæde af hinandens selskab. Ud over de faste CV- og jobrådgivning tilbydes der også lokale virksomhedsarrangementer.

Formål: at give beboere, særligt beboere på overførselsindkomst mulighed for at få et overblik over deres økonomi og motivere dem til at få nedbragt deres gæld og undgå mere gældsættelse at præsentere den gældsatte beboere for nye handlemuligheder og motivere dem til at tage ansvar for egen økonomi, eks ved at opfordre dem til at søge arbejde, og herved forbedre deres økonomi. at rådgive beboere ift. cv-skrivning og jobsøgning via lokale kurser, virksomhedsarrangementer mv. Målgruppe(r): Alle voksne beboere / familier med behov. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Rådgivningen kontaktes af mindst 5 beboere om måneden fra boligområderne. Der opbygges et tættere samarbejde omkring beboere med restancer mellem boligforeningerne og Køge kommune 30 beboere med gæld får lagt en plan for hvordan denne afvikles pr. år. CV- og jobrådgivningen bliver brugt af mindst 10 beboere om måneden Datakilde: Dansk Folkehjælp Lokal evaluering af indsatsen Tal fra Dansk Folkehjælp. Helhedsplanens sekretariat Organisering, ansvar og rollefordeling: Økonomisk rådgivning Dansk Folkehjælp er ansvarlig for projektets gennemførelse. Projektstyring varetages af Dansk Folkehjælp. Dansk Folkehjælp og Køge kommune samt Helhedsplanen Køge skal i fællesskab arbejde for: At etablere samarbejde med relevante samarbejdspartnere. At rekruttere frivillige gældsrådgivere At synliggøre den lokale økonomirådgivning, både via medieanvendelse og ved at henvise brugere til økonomirådgivningen. Dansk Folkehjælp har følgende opgaver: At sikre løbende evaluering og tilretning af projektet At opkvalificere frivillige rådgivere At coache og sikre netværket for frivillig rådgivere At håndtere datasikkerhed og administrative værktøjer

At levere en PC og scanner til rådgivningsteamet Køge kommune og helhedsplanen Køge har følgende opgaver: Stille egnede centralt beliggende lokaler med internetadgang til rådighed på rådgivningstidspunkterne. Herunder et aflåseligt skab til PC og scanner Udbrede kendskabet til rådgivningen, f.eks. via annoncering på kommunale sider, såvel web som ugeblade m.v., samt internt i den kommunale forvaltning At medvirke ved henvisningen af brugere til gældsrådgivningen/projektet At sikre projektets økonomiske basis jf. budgetaftalen At sikre projektet hviler på en samarbejdsaftale på minimum 2 års varighed CV-og jobrådgivning Helhedsplanen faciliterer særlige CV- og jobrådgivnings cafeer for lokale ledige samt arbejdes med virksomhedsarrangementer og lokale kurser i jobsøgning. Et samarbejde med Jobcenteret søges etableret i denne sammenhæng. Synlighed Projekt Økonomirådgivningen vil blive formidlet via Dansk Folkehjælps hjemmeside, og via Køge kommunes og Helhedsplanen Køges egne hjemmesider og infomateriale herunder annoncering i lokale medier. Via synliggørelsen afspejles det at der er tale om et partnerskab mellem Dansk Folkehjælp og Køge Kommune samt Helhedsplanen Køge. Desuden vil det blive forsøgt at få formidlet resultater og erfaringer til relevante faggrupper via faglige medier og ved at indgå i konferencer m.v. Evaluering og opsigelse af aftalen Samarbejdsaftalen omkring økonomirådgivning er en gensidig aftale, som kan ændres efter behov alt efter udviklingen i samarbejdets karakter. Samarbejdsaftalen er gældende i 2 år fra aftalt starttidspunkt og kan derefter forlænges efter gensidig aftale. Samarbejdet kan af begge parter gensidigt opsiges med 6 måneders skriftlig varsel til udgangen af en måned. Såfremt det ikke er muligt at etablere et rådgivningsteam inden for en periode fra 6 måneder fra indgåelse af samarbejdsaftale, kan samarbejdet opsiges med 1 måneds varsel.

Aktivitetsnavn: Særlig indsats for langtidsledige yngre kvinder med minoritetsbaggrund (CFBUkatalog: Fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats, side 129) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Der gennemføres en særlig helhedsorienteret indsats ift. en mindre grupper yngre kvinder (<30 år) med minoritetsbaggrund, som ikke har profiteret af jobcentrets normalindsats i form af varig beskæftigelse. Indsatsen tilrettelægges af jobcentret i samarbejde med det boligsociale sekretariat og kommer til at omfatte forskellige opkvalificeringsforløb, blandet med praktikker og forløb i boligområderne, hvor kvinderne bl.a. får en rolle i lokale caféer og kulturhuse samt bliver aktiveret omkring egen sundhed herunder med træning og motion samt evt. smerteforløb. Formål: Det primære formål er at få kvinderne i beskæftigelse eller tættere på beskæftigelse, dvs. arbejde med jobparatheden hos målgruppen. Kvinderne udgør på mange områder det samlende midtpunkt i familierne og er således vigtige at få i gang for at forbedre familiernes samlede forhold og skabe traditioner for selvforsørgelse hos børn og unge. Det har dog vist sig at gruppen af kvinder har både fysiske og mentale udfordringer, udover manglende faglige kvalifikationer, hvorfor den faglige opkvalificering skal gå hånd i hånd med et fokus på at inkludere målgruppen lokalt samt arbejdet med at skabe sundere vaner, herunder fysisk træning. Udover det rent arbejdsmarkedsmæssige, er formålet med indsatsen også at kvinderne kan indgå mere i afdelingernes sociale liv, og på den måde åbne døren for andre mere velfungerende familier med minoritetsbaggrund, da disse beboergrupper i dag ikke indgår i klubber, foreninger og aktiviteter i særligt stort omfang. Dette delmål går hånd i hånd med strategien omkring åbne beboerhuse og en styrkelse af naboskabet som beskrevet under indsatsområdet Tryghed og Trivsel. Der skal her også eksperimenteres med organiseringsformer omkring det socialøkonomiske, hvor der især opleves lokale behov for sund og billig mad og catering. Målgruppe(r): Målgruppen er yngre kvinder (< 30 år) med minoritetsbaggrund med flere års ledighed, herunder aktiveringsperioder og resurseforløb bag sig. Målgruppen udvælges af Jobcenter Køge og udgør borgere. Der er tale om et afgrænset pilotforløb, som senere kan udvides til en større målgruppe, hvis det viser at virke efter hensigten. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)

Succeskriterier: 80 pct. af målgruppen deltager stabilt i et forløb, som arbejder målrettet med kompetencer/struktur med videre, som muliggør tilknytning til arbejdsmarkedet/selvforsørgelse pr. år Andelen af kvinder med anden etnisk baggrund der deltager i lokale aktiviteter i boligområderne øges med 30% procent i 2017-2021. (selvvurderet) helbredstilstand for de deltagende kvinder med anden etnisk baggrund forbedres med 30% pct. i 2017-2021. Mindst 20% af de deltagende kvinder kommer i arbejde under eller lige efter projektforløbet Datakilde: Vurdering og tal fra Jobcentret. Målinger fra de boligsociale helhedsplan Trivsels- og sundhedsmåling lokal måling Vurdering og tal fra Jobcentret og andre samarbejdspartnere i projektet. Organisering, ansvar og rollefordeling: Jobcenter udpeger koordinator for særindsats. Jobcenter udvælger målgruppe, ramme- og igangsætter opkvalificering mv., koordinerer forløb og indsats med relevante samarbejdspartnere. Medarbejder fra Boligsocialt fællessekretariat koordinerer indsatsen omkring lokale aktiviteter. Helhedsplanen bistår med at finde lokale praktikker. CDI bidrager med de understøttende forløb Mindspring, Lær at Tackle, o.a. Der etableres en følgegruppe bestående af koordinator fra jobcenter samt repræsentant fra Boligsociale Fællessekretariat og Center for Dansk og Integration. Følgegruppen mødes 4 gange årligt.