Århus Kommune Lokalplan nr.

Århus Kommune Lokalplan nr. 804 Bolig- og erhvervbebyggelse ved Værkmestergade i Århus Januar 2008

Århus Kommune Lokalplan nr.: Bolig- og erhvervsbebyggelse ved Værkmestergade i Århus Indeholder tillæg nr. 110 til Kommuneplan 2001 804 Sønder Allé Dynkarken Banegårdspladsen Værkmestergade M. P. Bruuns Gade Jægergårdsgade Spanien Strandvejen Sydhavnsgade Statistikområde/distrikt nr.: 1.70 Registreringskortblad nr.: 56 Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Januar 2008

Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og til sidst kommer siden med underskrifter og dato for offentliggørelse af lokalplanen. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej, 10 værelse 1.112 8100 Århus C http://www.aarhus.dk/kommune/lokalplaner Tlf. 8940 2640, 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset samt Åby Bibliotek Tlf. 8940 2222 Kortgrundlag Århus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: plusform og Arkitema

ÅRHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 804 Boliger og erhverv ved Værkmestergade i Århus INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v.... 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål... 6 2. Område og opdeling... 6 3. Anvendelse... 7 4. Udstykning... 8 5. Trafikforhold... 8 6. Teknisk forsyning... 9 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m.... 9 8. Bebyggelsens udseende... 9 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning... 10 10. Støjforhold... 11 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse... 12 13. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... 12 14. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan... 12 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v... 13 KONSEKVENSVURDERING Vurdering af lokalplanens indflydelse på byarkitektur, lokalt klima m.v.... 22 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen... 36 TILLÆG NR. 110 TIL KOMMUNEPLAN 2001... 37 LOKALPLANKORT Vedtagelsespåtegninger... 39 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 804

2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Lokalplanområdet, der er 6.482 m 2 stort, var ved planens udarbejdelse privat ejet og beliggende i byzone. Lokalplanområdet er en del af det nye city-område med centerbebyggelse, offentlige institutioner og kultur- og sportsfaciliteter ved Århus H. Området afgrænses mod syd af Værkmestergade, mod nord af det åbne baneterræn, hvor der er planlagt et nyt jernbanespor til havnen, og mod øst af Spanien. Området, der til daglig kaldes Centralværkstedsarealet, har tidligere været anvendt af DSB til værksteds- og serviceformål. Lokalplanområdet er i dag ryddet for bygninger, og der er foretaget terrænreguleringer, så området fremstår som et næsten vandret plateau, hvor der er sket opfyldning / nedgravning ud mod de afgrænsende veje. Ud mod Spanien og den østlige ende af Værkmestergade er der en niveauforskel på ca. 3 m, som mod Spanien optages af en støttemur, og langs Værkmestergade, af et aftagende skråningsanlæg. Foto af lokalplanområdet, taget fra 2. sal i den modstående bygning på Spanien. Øst for Spanien ligger det tidligere erhvervsområde, Midtkraftarealerne, der i kommuneplanen er udpeget som et omdannelsesområde. Det indgår nu i De bynære havnearealer, der kan omdannes til bymæssige erhvervsformål. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 804

3 Planens baggrund og mål Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for opførelse af en attraktiv boligog erhvervsbebyggelse i den centrale del af Århus Midtby, hvor bebyggelsen vil indgå i en bymæssig sammenhæng med city-området mellem Frederiksbjerg og Århus City. Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr. 531, der for nærværende lokalplanområde fungerer som en rammelokalplan, hvor områdets anvendelse til erhvervsog boligformål fastlægges, men kun i hovedtræk beskriver princippet for opførelse af ny bebyggelse. Det er derfor forudsat i lokalplan nr. 531, at der skal udarbejdes en supplerende og mere detaljeret lokalplan for området. Planens hovedtræk Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en bebyggelse i 4 til 8 etager, foruden evt. kældre, i et omfang af ca. 15.800 m 2 bruttoetageareal. Hovedparten af bebyggelsen påregnes anvendt til boliger, og der kan, hvis 60 % af det bruttoetageareal anvendes til boligformål, indrettes ca. 90 boliger med en gennemsnitsstørrelse på 110 m 2. Op til 40 % af bebyggelsen, ca. 6.000 m 2, kan anvendes til erhvervsformål og en mindre del heraf til butikker. Bebyggelsen opføres i en karréform, der er udformet, så bebyggelsen mod baneterrænet og Spanien danner beskyttende rammer omkring opholdsarealerne, der er placeret mod syd. Karréen har en delvis synlig base af 2 parkeringsetager, hvor den underste etage mod øst er i niveau med Spanien, og mod vest under terræn som en kælder, herud over kan der evt. udføres endnu en kælder, som er helt under terræn mod Spanien. Oven på basen opføres der boligbebyggelse i 4 til 6 etager i sammenhæng med de grønne opholdsarealer, der er placeret i de beskyttede gårdrum mellem boligerne. Opholdsarealerne kan anlægges med forskellig karakter, fra en tæt beplantet gårdhave til et åbent torv, der er hævet over Værkmestergade og afskærmet for støj. Bebyggelsen skal indrettes til erhvervsformål i etagen i gadeniveau mod Spanien, og der må placeres erhverv i hele bygningsafsnittet med facade mod Spanien og desuden i hele bebyggelsens første etage over basen / parkeringskældrene. Desuden må der i bebyggelsen langs banen placeres erhverv i hele bygningens højde indtil 36 m fra vejskel mod Spanien. Bebyggelsen skal overvejende fremstå i teglsten, og skal fremstå i en veksling mellem felter af tegl og glas. Mod gårdhaverne indgår der ligeledes større partier i glas, stål og glatte partier af beton eller facadeplader. Der etableres karnapper, altaner og altangange. Altangangene skal afbrydes og opdeles, så de ikke er gennemgående i en hel facadelængde. Lokalplanområdet integreres med det øvrige stisystem i området og vejbetjenes fra Værkmestergade, hvorfra der er adgang til p-kælder og fodgængerarealer. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 804

4 Afviklingen af lokalplanområdet interne trafik, herunder trafik til parkeringsetagerne, vareleverance, flyttebiler og renovationsvogne, sker fra områdets interne vejsystem, som vist i princippet på illustrationen nederst på siden. Nedenfor, og på de følgende sider, er der vist nogle illustrationer af, hvordan den kommende bebyggelse kan komme til at se ud. Illustrationsplan der viser hvordan bebyggelsen kan komme til at se ud Kælderplan, princip for trafikafvikling Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 804

5 Illustrationer der viser hvordan bebyggelsen kan komme til at se ud. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 804

6 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at området kan udnyttes til en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, boligbebyggelsen skal anvendes til helårsbeboelse, der kan etableres butikker med et maksimalt samlet omfang på 2000 m 2 bruttoetageareal og fastlægge bebyggelsens omfang, placering og ydre fremtræden med henblik på at opnå en god byplanmæssig og arkitektonisk helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. 2. Område Matrikelkort mål 1:2000 Lokalplangrænse Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 804

7 Lokalplanområdet er afgrænset, som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet følgende matrikelnumre: 2200k og 2200l Århus Bygrunde samt alle parceller der efter den 29.12.2006 udstykkes i området. Se fodnote 1. 3. Anvendelse Stk. 1 Området er udlagt til cityformål i form af blandet boligformål til helårsbeboelse og butiks- og erhvervsformål. Op til 40 % af bruttoetagearealet kan anvendes til butiks- og erhvervsformål. For erhverv gælder, at kun følgende virksomhedstyper må etableres i området: Butikker i form af udvalgsvarebutikker, erhvervsformål i form af hotelog restaurationsvirksomheder, kontorvirksomheder, liberale erhverv, servicevirksomheder, undervisnings-, udstillings- og konferencevirksomheder. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i området. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Det samlede omfang af butikker må maksimalt udgøre 2000 m 2 bruttoetageareal, og ingen butik må have et større bruttoetageareal end 1000 m 2. Bebyggelse til butiks- og erhvervsformål må indrettes i alle etager i bygningen med facade mod Spanien og i hele bebyggelsens første etage over parkeringsetagerne. Desuden må der i bebyggelsen langs banen placeres erhverv i hele bygningens højde indtil 36 m fra vejskel mod Spanien. Etagen i gadeniveau mod Spanien skal indrettes til erhvervsformål i en dybde mindst svarende til den overliggende bygning parallelt med Spanien. Erhvervsformålet skal være publikumsorienteret, og kan være butikker, restaurationer, hotelfoyer og lignende. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, der med hensyn til miljøfølsomhed og belastning ikke adskiller sig fra anden tilladt erhvervsvirksomhed i området. Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, kan tillade, at beboerne fra deres bolig driver en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udøves i boligområder. Det kan f.eks. være frisør-, læge-, tegnestue-, eller revisionsvirksomhed. Det er dog en forudsætning, at virksomheden ikke miljømæssigt eller ved væsentlig øget trafikbelastning og parkering eller på anden måde er til gene for andre. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Århus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 804

8 4. Udstykning Stk. 1 Udstykning må kun finde sted på grundlag af en af Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, godkendt udstykningsplan. Stk. 2 Ved evt. udstykning gælder, at mindste grundstørrelse er 700 m 2. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet vejbetjenes fra kommunevejen Værkmestergade, i princippet som vist på lokalplankortet. Der udlægges areal til: Kombineret sti / brand- / redningsvej c-b-d... 3,50 m bred Trafik- & færdselsareal som vist med signatur på lokalplankortet Der skal gennem lokalplanområdet sikres areal til en stiforbindelse mellem punkterne a-b, som vist på lokalplankortet, i en bredde på min. 5,0 m. Stierne skal kunne tilsluttes en eventuel ny cykel- og gangbro hen over baneterrænet. Ved niveauforskelle etableres elevator, rampe eller lignende foruden trappeanlæg. Stk. 3. Ved vejtilslutningen, jf. lokalplankortet, skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Stk. 4. Der skal reserveres areal til 200 bilparkeringspladser. Se fodnote 2. Parkeringsarealerne skal etableres i en evt. kælder samt i de 2 nederste etager i bebyggelsen, og der skal sikres adgang mellem etagerne via interne ramper med vejadgang fra Værkmestergade, som vist i princippet på lokalplankortet. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Der skal reserveres areal til cykelparkeringsformål i overensstemmelse med Retningslinier for anlæg af parkeringsarealer 2005 i Århus Kommune. Lokalplanområdets interne færdselsarealer skal udformes, så trafik til og mellem parkeringsetagerne, vareleverance, flyttebiler og renovationsvogne, sker fra områdets interne vejsystem, som vist i princippet på illustrationen side 4 og på lokalplankortet. Til sikring af lokalplanens bestemmelser skal der til godkendelse hos Trafik og Veje fremsendes en plan for udformning og indretning af de interne færdselsarealer herunder bil- og cykelparkeringspladser. 2 Heri er medregnet 70 parkeringspladser til DSB. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 804

9 6. Teknisk forsyning Stk.1. Stk.2. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Eventuel transformerstation og andre tekniske anlæg til lokalplanområdets forsyning skal indpasses i bebyggelsen. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Ny bebyggelse skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter, med en højde der ikke overstiger henholdsvis kote 8,30, 23,30 og 29,55 i forhold til dansk normal nul. I området må der maksimalt opføres 15.800 m 2 bruttoetageareal. Ny bebyggelse må højst opføres i 8 etager foruden evt. kælder. Tagterrasser må ikke placeres i en større højde end kote 23.30, jf. lokalplankortet. Intet punkt af bebyggelsen, bortset fra elevatortårne og lignende mindre bygningsdele, må være højere end kote 29,55, jf. lokalplankortet. Elevatortårne og lignende mindre bygningsdele må ikke være højere end kote 33.50. Stk. 6. Stk. 7. Parkering og depotrum skal placeres i kældre inden for området. Bebyggelsen og dens opholdsarealer skal i størst muligt omfang tilpasses det eksisterende terræn. Terrænreguleringer må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndigheden. Regulering på indtil 0,50 m i forhold til eksisterende terræn eller til et i forbindelse med byggemodningen reguleret terræn og ikke nærmere skel end 0,50 m kan dog finde sted uden tilladelse. 8. Bebyggelsens udseende Stk.1. Stk. 2. Ny bebyggelse skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning, materiale- og farvevalg udformes på en sådan måde, at der efter Århus Kommune, Planlægning og Byggeris, skøn opnås en arkitektonisk sammenhængende og miljømæssig tilfredsstillende helhedsvirkning. Facader skal i princippet udformes i et formsprog, som vist på illustrationerne på side 5. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 804

10 Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Facader skal overvejende fremstå i tegl med partier i glatte facadeplader, beton, glas og stål samt kombinationer heraf. Tage på bebyggelsen skal udformes som tilnærmelsesvis flade tage med maksimalt 10 graders taghældning. Tagflader, bortset fra tage over altangange, skal fremstå som ensartede hele tagflader, der kan gennembrydes af elevator- og trapperum samt ovenlys. Tage skal fremstå uden fremtrædende tekniske installationer, og nødvendige tekniske installationer over tag skal være inddækkede og indgå som en integreret del af bebyggelsens øvrige arkitektoniske formsprog og fremtræden. Der skal som tagmateriale anvendes tagpap og zink samt glas over altangange og altaner. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, i hvert enkelt tilfælde. Der må ikke opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Bortset herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. Ny bebyggelse skal tilsluttes et fælles antenneanlæg. 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Opholdsarealer skal placeres på altaner eller på hævede arealer, som vist på lokalplankortet. I området skal der etableres opholdsarealer svarende til mindst 30 % af etageboligbebyggelsens etageareal. Ved beregning af opholdsarealer må private og fælles opholdsarealer på dæk, tagterrasser og altaner medregnes. Ubebyggede arealer skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig tilfredsstillende helhedsvirkning i området. Det skal sikres, at der udføres afskærmning i skel mellem lokalplanområdet og sporarealer. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 804

11 10. Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelse, på mindst én facade ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelse, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Eventuel støjskærm mod Værkmestergade skal udføres som gennemsigtig skærm og skal placeres, som vist på lokalplankortet. Stk. 2. Stk. 3. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til liberale erhverv såsom kontorer og hotel på mindst én facade ikke overstiger 60 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til liberale erhverv, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som opholdsarealer påføres, ikke overstiger 55 db(a). Jernbanestøj og vibrationer Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som jernbanestøj påfører boligbebyggelse, på mindst en facade, ikke overstiger 60 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau ikke overstiger 30dB(A) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante støjniveau, som jernbanestøj påfører opholds- og friarealer, ikke overstiger 60 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som jernbanestøj påfører bebyggelse til liberale erhverv såsom kontorer og hotel, på mindst en facade, ikke overstiger 65 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Bebyggelse skal godkendes i overensstemmelse med myndighedernes krav og skal udføres og indrettes således, at brugere i fornødent omfang afskærmes mod vibrationsgener fra jernbane. Virksomhedsstøj Stk. 8. Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, som er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 804

12 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Generelt gælder, at ny bebyggelse ikke må tages i brug før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted. 13. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold på matr. nr. 2200a, Århus Bygrunde, før der er opnået tilladelse hertil fra: Banedanmark med hensyn til godkendelse af fritrumsprofiler og konstruktioner omkring jernbanespor samt afskærmning mellem vej / sti og sporarealer. 14. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan Den under 2. oktober 1996 af byrådet vedtagne lokalplan nr. 531 for Århus Kommune ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. Den under 21. marts 2001 af byrådet vedtagne lokalplan nr. 620 for Århus Kommune ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. Den under 5. april 2006 af byrådet vedtagne lokalplan nr. 724 for Århus Kommune ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 804

13 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har godkendt. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel, og lokalplanområdet er, som vist, beliggende i rammernes område 01.03.11 CY. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelse om et maksimalt etageantal på 5 samt en maksimal bebyggelsesprocent på 200, idet lokalplanen muliggør et maksimalt etageantal på 8 og en maksimal bebyggelsesprocent på 250. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 110 til Kommuneplan 2001, der udtager lokalplanområdet af delområde 01.03.11 CY som et nyt delområde 01.03.19 CY. Tillægget er gengivet på side 33.

14 Højhuspolitik for Århus Kommune Århus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Århus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse med en anbefaling. Tilsammen udgør dette en konsekvensvurdering. I Højhuspolitik for Århus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Der er allerede inden Højhuspolitikken blev vedtaget igangsat lokalplanlægning for det aktuelle lokalplanområde med en bebyggelse på op til 8 etager. Konsekvensvurderingen af projektet i lokalplanområdet fremgår af nedenstående. Lokalplanen muliggør ikke et egentligt højhus, men en bebyggelse i 4-8 etager. Kun mod Spanien bliver bebyggelsen på grund af terrænforholdene 8 etager højt. Da kommuneplanen kun giver mulighed for 5 etager, er det besluttet at foretage en konsekvensvurdering af projektet. Konsekvensvurderingen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af det høje hus, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Konsekvensvurdering Byggeriets påvirkning / synlighed på længere afstand. Byggeriet kan ses fra Ringgadebroen Frederiks Allé (broen) Havnen omkring indsejlingen Havnen ud for Østhavnen Det vurderes, at byggeriet ikke påvirker byens skyline, at byggeriet ikke forstyrrer de visuelle forbindelser i byen, og at byggeriet kun lige kan anes fra positioner ud for havnen. Projektet udfylder det trekantede område, der er tilbage på Centralværkstedsarealerne. Området er i dag ubebygget og ligger hen som en primitiv parkeringsplads. Projektets kombination af karré med høje og lave bygninger vil tilføre området liv og vil markere indkørslen til bydelen på Centralværkstedsarealerne og den nye vej til Ringgaden.

15 Afstanden mellem eksisterende nabobebyggelser og den planlagte bebyggelse er så stor, at der ikke vil opstå indbliksgener for de kommende beboere i planområdet eller for boliger omkring planområdet. Skyggediagrammer viser, at projektet ikke vil medføre skygger for boliger omkring lokalplanområdet. Det indgår i lokalplanen, at bygningens base mod Spanien skal indeholde publikumsorienterede funktioner (butikker, hotel, restaurant eller lignende). Spanien vil derfor få et tilskud til livet på gaden. Facaden mod Værkmestergade vil indeholde adgangssiden til bebyggelsen med åbne gårdrum, trapper og indkørsel til parkeringskælder. Denne bygningsside vil også være et tilskud til bydelens liv, idet der er p-plads i dag. Bebyggelsen vil hovedsageligt indeholde boliger og muligvis erhverv. Specielt boligerne vil udgøre et væsentligt tilskud til bydelen Centralværkstedsarealerne, hvor der i dag kun er ganske få boliger. I forhold til i dag, hvor der er en primitiv parkeringsplads, vil området få et tiltrængt løft. Beregninger viser, at projektet ikke vil medføre et ukomfortabelt eller farligt vindklima i området. Konsekvensvurderingen i sin fulde ordlyd er gengivet på side 21-34. Visuel påvirkning i kystnærhedszonen Ifølge Lov om planlægning, 16, stk. 4, skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Den nye bebyggelse i lokalplanområdet vil ikke være synlig fra kysten som følge af lokalplanområdets beliggenhed bagved større i havnerelaterede og andre erhvervsbebyggelser, der skærmer for visuelt indblik til området. Virkeliggørelsen af lokalplanen vil således ikke ændre den visuelle påvirkning i forhold til kysten. Butiksbebyggelsens påvirkning af bymiljøet Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres butikker med et bruttoetageareal på i alt 2000 m 2, ingen enkelt butik må have et areal på over 1000 m 2. Butiksbebyggelsen vil ikke i sig selv medføre ændringer af de trafikale forhold og friarealer m.m. som i øvrigt gælder for lokalplanområdet. Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til 4 i Lov om Miljøvurdering er det vurderet, at lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering. Miljøvurderingen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af det høje hus, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen.

16 Konsekvensvurderingen, som er indsat på side 21, udgør miljøvurderingen. Anden fysisk planlægning Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr. 531, november 1996, der er en rammelokalplan, som kun overordnet beskriver udnyttelse og anvendelse af nærværende lokalplanområde. Der skal derfor udarbejdes en supplerende og mere detaljeret lokalplan, før området kan bebygges. Lokalplan nr. 531 ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. Lokalplanområdet afgrænses mod nord af lokalplan nr. 724, maj 2006. Planen giver mulighed for at omlægge og ombygge havnesporet på strækningen fra Århus Hovedbanegård og Østhavnen, så der bliver adgang for lange togstammer og for alle de typer godsvognmateriel, der anvendes på det europæiske jernbanenet. En mindre del er sammenfaldende med nærværende lokalplan, og lokalplan nr. 724 ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. Lokalplanområdet grænser mod vest op til lokalplan nr. 620 som fastlægger områdets anvendelse til butiks- og erhvervsformål. (Bruuns Galleri m.v.) En mindre del er sammenfaldende med nærværende lokalplan, og lokalplan nr. 620 ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. Overordnede vej- og stiforhold Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Værkmestergade, som angivet på lokalplankortet. Fra Værkmestergade er der adgang til det øvrige overordnede vejnet i kommunen. Endvidere skal der etableres et særskilt internt færdselsareal til af- og pålæsning fra lastbiler / busser m.m. Dette serviceareal skal i princippet indrettes som vist på illustrationen side 4. Der bliver ensrettet indkørsel for lastbiler ved vejadgang placeret tættest på Spanien. Udkørsel foregår i forbindelse med den egentlige vejadgang til området. På det interne færdselsareal skal det være muligt at parkere en lastbil samtidig med at et andet større køretøj kan passere. Da indkørslen til arealet er placeret forholdsvis tæt på Spanien, er det væsentlig, at færdselsarealet indrettes på en sådan måde, at kun biler med ærinde kører ind på arealet evt. ved opsætning af bom ved udkørsel fra arealet. Stimæssigt sikrer lokalplanen, at der er mulighed for at etablere en stiforbindelse fra Værkmestergade og den øvrige del af området ved Bruuns Galleri igennem lokalplanområdet til en cykel- og gangbro hen over baneterrænet og videre til området ved Århus Rutebilstation. På tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse er den præcise linieføring af stien endnu uafklaret. Stibroen skal have en frihøjde på 5,50 meter fra overside af skinner til underkant af broen. Bilparkering skal ske i underjordisk parkeringsanlæg, og der skal reserveres areal til etablering af 200 parkeringspladser, heri er medregnet 70 parkeringspladser til DSB. Endvidere skal der etableres cykelparkeringspladser svarende til retningslinierne for anlæg af parkeringsarealer i Århus Kommune og fordelingen af disse

17 cykelparkeringspladser i lokalplanområdet skal være koordineret med placeringen af de forskellige funktioner. Århus Kommuneatlas Lokalplanområdet indgår ikke i kommuneatlassets beskrivelse af bevaringsværdige sammenhænge. I lokalplanområdet findes ikke ældre bygninger, hvis bevaringsværdi er registreret i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneatlasset og således heller ikke bygninger, der er omfattet af kommuneplanens bevaringsbestemmelser. Arkæologiske forhold Hvis der ved kommende anlægsarbejder påtræffes jordfaste fortidsminder (bopladser, gravpladser, kulturlag m.v.) skal arbejdet standses og fundet anmeldes til Moesgård Museum, jf. museumslovens 27. Affaldsdepoter Affald har pr. 22. juli 2005 oplysninger om, at Århus Amt har kortlagt matr. nr. 2200a på vidensniveau 2, jf. Lov om forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi arealet er en del af det tidligere DSB-areal. Der er tidligere udført orienterende undersøgelser, som har påvist forurening med olieprodukter og klorerede opløsningsmidler. Forureningerne er ikke afgrænsede. Århus Kommune (Bygningsinspektoratet og Virksomheder og Jord) skal kontaktes, før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde, og før arealets anvendelse ændres til bolig eller anden følsom anvendelse. Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanområdet er primært belastet af vejtrafikstøj fra Spanien og Værkmestergade. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er støjniveauet 10 m fra vejmidten af Spanien beregnet til ca. 70 db(a) på døgnbasis, og 10 m fra midten af Værkmestergade til ca. 65 db(a) på døgnbasis. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at støjniveauet for boligbebyggelsen og de tilhørende friarealer ikke må overstige 55 db(a) på døgnbasis, og for kontorbebyggelsen må det ikke overstige 60 db(a) på døgnbasis.

18 Når særlige forhold taler for det, vil der kunne forekomme afvigelser herfra. I sådanne tilfælde må der ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. For at sikre en rimelig udnyttelse af lokalplanområdet og på grund af områdets placering kan de lempede støjbestemmelser tages i anvendelse, således at det udendørs støjniveau for boligbebyggelse og kontorbebyggelse ikke må overstige henholdsvis 55 db(a) og 60 db(a) på døgnbasis på mindst 1 facade, og det indendørs støjniveau ikke må overstige 30 db(a) på døgnbasis. Støj og vibrationer fra jernbaner Lokalplanområdet er som følge af sin placering tæt på jernbanesporet til Århus Havn og Grenå belastet af støj og vibrationer fra banen. Med lokalplan nr. 724 er havnebanen planlagt forlagt, så den vil blive placeret tættere på lokalplanområdet end i dag. Samtidig forventes en øget trafikbelastning og en øget hastighed på banen i den fremtidige situation, hvilket vil øge støjniveauet væsentligt i forhold til i dag. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som jernbanetrafikken påfører boligbebyggelse, ikke må overstige 60 db(a) på døgnbasis, og at det indendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen ikke må overstige 30 db(a) på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til liberale erhverv - såsom kontorer og hotel at det konstante udendørs støjniveau, som jernbanetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige 65 db(a) på døgnbasis og at det indendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen ikke må overstige 30 db(a). I henhold til kommuneplanen og vejledning nr. 1/1997 fra Miljøstyrelsen "Støj og vibrationer fra jernbaner" skal der af hensyn til vibrationer fra jernbanedriften og for at opnå et passende lavt maksimalt støjniveau altid sikres en mindsteafstand fra jernbanen. Ifølge vejledningen fra Miljøstyrelsen er der dog mulighed for at fravige ovennævnte afstandskrav, såfremt det ved målinger - foretaget af et godkendt måleinstitut - kan påvises, dels at det maksimale støjniveau fra det mest støjende tog, der regelmæssigt anvender banestrækningen, ikke overstiger 85 db(a), dels at det KBvægtede accelerationsniveau ikke overstiger 75 db. Støj- og vibrationsundersøgelse Der er foretaget beregninger af støj og vibrationer fra jernbanetrafik og vejtrafik i lokalplanområdet. Støjniveauet for bebyggelsens udendørs opholdsarealer er ifølge beregningsresultaterne lavere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for udendørs støj på 55 db(a).

19 Det vurderes muligt at udføre facaderne mod jernbanen og Spanien således, at de vejledende grænseværdier kan opfyldes. Vibrationsberegningerne viser, at bebyggelsen kan konstrueres så de vejledende grænseværdier kan overholdes. Samlet vurderes det, at bebyggelsen i lokalplanområdet vil overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer. Virksomhedsstøj Virksomheder, der etablerer sig i området, må ifølge lokalplanens 10 ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger visse grænseværdier, som er afhængig af den planlagte og eksisterende anvendelse af delområdet og naboområderne. Grænseværdierne for virksomhedsstøj er vist i skemaet på næste side. Værdierne er i db(a) og angiver det maksimale støjniveau, som den enkelte virksomhed skal overholde i forhold til naboområderne. Grænseværdier for virksomhedsstøj. Ækvivalent, korrigeret støjniveau i db(a) Område for blandet boligog erhvervsbebyggelse Hverdage kl. 07-18 Hverdage kl. 18-22 Alle dage kl. 22-07 Lørdage kl. 07-14 Lørdage kl. 14-22 Søn- og helligdage kl. 07-22 55 45 40 (55) Grænseværdier for spidsværdier om natten er angivet i parentes. Miljøgodkendelse for DSB s komponentværksted DSB s komponentværksted ligger på hjørnet af Spanien og Jægergårdsgade uden for lokalplanområdet. Komponentværkstedet har en miljøgodkendelse af 5. oktober 1998 og 24. august 1999 som bl.a. omfatter et afkast fra en sprøjtemalekabine. Beregningerne viser, at der ikke vil være behov for yderligere foranstaltninger til reduktion af udsendelse af opløsningsmidler for at overholde gældende grænseværdier. Den gældende grænseværdi for fortyndere er 0,15 mg/m 3, og beregningerne viser, at det aktuelle byggeri maksimalt vil blive belastet med 0,13 mg/m 3. Beregningerne er foretaget i OML-Point ver. 2.101, og det er komponentværkstedets forbrug for 2006, der ligger til grund herfor. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Århus Kommunes regulativ for Erhvervsaffald. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Før der fjernes jord fra arealet, skal jordflytningen anmeldes til Århus Kommune, Virksomheder og Jord.

20 Omplacering og genanvendelse af eventuelt forurenet jord inden for området skal forhåndsgodkendes af Århus Kommune, Virksomheder og Jord. Kollektiv trafik Lokalplanområdet er velforsynet med kollektiv trafik. Nærmeste busstoppested ligger på Spanien inden for 100 meters afstand, og lokalplanområdet ligger generelt inden for en radius på ca. 500 m fra både Århus H, Banegårdspladsen og Århus Rutebilstation. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i N. J. Fjordsgades skoles distrikt. Institutionsforhold I nærheden af lokalplanområdet findes ved planens udarbejdelse følgende institutioner: Heldagsbørnehave: Fredensgade 52 B Naturbørnehave: Toldbodgade 5 Vuggestue: Mindegade 8 Vuggestue: Jægergårdsgade 70 Heldagsbørnehave: Skt. Pauls Gade Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: Varmeforsyning: Vandforsyning: Kloakforsyning: NRGi amba Dusager 22 8200 Århus N Kollektiv varmeforsyning Århus Kommune, Vand og Spildevand, Bautavej 1, 8210 Århus V Århus Kommune, Vand og Spildevand, Bautavej 1, 8210 Århus V Kloakering skal ske i henhold til gældende betalingsvedtægt for Århus Kommune.

21 Regnvand skal afledes via eksisterende regnvandsledning i Værkmestergade til Århus Havn. Spildevand skal afledes via eksisterende fællesledning i Værkmestergade til Marselisborg Renseanlæg. Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Århus C, i overensstemmelse med Bygherrevejledningen. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Planlægning og Byggeri, tlf. 8940 2500.

22 KONSEKVENSVURDERING Påvirkning af byprofilen Århus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Århus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse med en anbefaling. Tilsammen udgør dette en konsekvensvurdering. Der er allerede inden Højhuspolitikken blev vedtaget igangsat lokalplanlægning for det aktuelle lokalplanområde med en bebyggelse på op til 8 etager. Konsekvensvurderingen af projektet i lokalplanområdet fremgår af nedenstående. Lokalplanen muliggør ikke et egentligt højhus, men en bebyggelse i 4-8 etager. Kun mod Spanien bliver bebyggelsen på grund af terrænforholdene 8 etager højt. Da kommuneplanen kun giver mulighed for 5 etager, er det besluttet at foretage en konsekvensvurdering af projektet. Konsekvensvurderingen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af det høje hus, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen, og udgør samtidig den miljøvurderingen der skal udarbejdes jf. Lov om Miljøvurdering. Bebyggelsens indvirkning på byområdet er illustreret med visualiseringer indsat i Århus Kommunes 3D visualisering, jf. nedenstående fotos. Fra Spanien set mod nord, kamera 1,7 m over terræn.

23 Fra Spanien set mod syd, kamera 1,7 m over terræn, frihøjde under ny bro 4,3 m. Fra Sønderállé - Fredensgade set mod sydøst, kamera 1,7 m over terræn.

24 Fra Banegårdspladsen Ny Banegårdsgade set mod øst, kamera 1,7 m over terræn. Fra Jægergårdsgade set mod nord, kamera 1,7 m over terræn.

25 Fra Dynkarken set mod syd, kamera 1,7 m over terræn. Byggeriets påvirkning / synlighed på længere afstand. Byggeriet kan ses fra Ringgadebroen Frederiks Allé (broen) Havnen omkring indsejlingen Havnen ud for Østhavnen Det vurderes, at byggeriet ikke påvirker byens skyline, at byggeriet ikke forstyrrer de visuelle forbindelser i byen, og at byggeriet kun lige kan anes fra positioner ud for havnen. Projektet udfylder det trekantede område, der er tilbage på "Centralværkstedsarealerne". Området er i dag ubebygget og ligger hen som en primitiv p-plads. Projektets kombination af "karré" med høje og lave bygninger vil tilføre området liv og vil markere indkørslen til bydelen på "Centralværkstedsarealerne" og den nye vej til Ringgaden.

26 Bymidtens normale maksimale etageantal er 6 etager. I forhold til sporniveauet, som er det gennemgående på "Centralværkstedsarealerne", er bebyggelsens højeste bygninger 6 etager. Terrænspringet ned til Spanien er baggrunden for at bebyggelsen bliver i 8 etager mod Spanien. "Centralværkstedsarealerne" er bebygget med bygninger i stor skala med betydelige bygningsvoluminer. Projektets skala passer godt ind i denne sammenhæng. Baneterrænets store åbne flade lægger også op til en bebyggelse med et vist format. I forhold til de eksisterende bebyggelser langs Spanien er projektet højere. På vestsiden af Spanien bliver de nærmeste omgivelser DSB s komponentværksted og den kommende havnebane. Nord for havnebanen ligger en bygning i 2 etager. På østsiden af Spanien ligger et areal med en transformatorstation, en 3-etages bygning (som Kommunedata benytter), og herudover lave bygninger af meget svingende kvalitet. Nord for den eksisterende havne bane ligger en sammenhængende husrække i 4-5 etager. Der er således hverken på øst- eller vestsiden af Spanien en sammenhængende bebyggelse eller gennemgående skala at forholde sig til. Området har en robusthed som kan udnyttes til en bygning der kan markere "Centralværkstedsarealerne" og Værkmestergade som ny vigtig vejforbindelse. Påvirkning af lokalområdet - herunder udsigt og indblik Den planlagte bebyggelsesstruktur tager ud over byarkitektoniske forhold udgangspunkt i at tilvejebringe ideelle lysforhold og udsigtsforhold for boligerne samtidig med, at der undgås genegivende indbliksforhold. Bebyggelsen etablerer en visuel sammenhæng fra Spanien og ind til det nye cityområde, hvilket vurderes som en markant forbedring i forhold til arealets nuværende anvendelse, der udgøres af oplag og parkering. Afstanden mellem eksisterende nabobebyggelser og den planlagte bebyggelse er så stor, at der ikke vil opstå indbliksgener for de kommende beboere i planområdet eller for beboere i omkring planområdet. Det indgår i lokalplanen, at bygningens base mod Spanien skal indeholde publikumsorienterede funktioner (butikker, hotel, restaurant eller lignende). Spanien vil derfor få et tilskud til livet på gaden. Facaden mod Værkmestergade vil indeholde adgangssiden til bebyggelsen med åbne gårdrum, trapper og indkørsel til parkeringskælder. Denne bygningsside vil også være et tilskud til bydelens liv, idet der er p-plads i dag. På grund af det skrånende terræn indgår der her ikke butikker o.l. Nord for planområdet vil havnebanen komme til at ligge. Her forudsættes ikke at være mulighed for byliv. Hovedparten af projektet vil indeholde boliger. I dag er der meget få boliger på "Centralværkstedsarealerne", så projektet vil blive et kraftigt tilskud til opnåelse af balance mellem erhverv og boliger.

27 Påvirkning af bylivet - sociokulturelt og samfundsøkonomisk Områdets centrale beliggenhed i byen er som udgangspunkt attraktiv på grund af nærheden til byens sociale og kulturelle liv for de kommende beboere. Den planlagte bebyggelse medvirker til at færdiggøre en længe tilsigtet og planlagt omdannelse af et gammelt erhvervsområde, hvor nye boliger vil kunne bidrage positivt til bydelen og det sociale liv i lokalområdet og i bydelen. Bebyggelsen henvender sig til et bredt og sammensat beboerklientel. I byudviklingssammenhæng er byomdannelse, hvoraf en del kan udføres som tæt og højt byggeri, en funktionel og økonomisk bæredygtig byggeform, idet der både er tale om en genanvendelse af eksisterende arealudlæg, og der samtidig spares på de nye byudviklingsarealer i byens udkant. Visuel påvirkning i kystnærhedszonen Ifølge Lov om planlægning, 16, stk. 4, skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Den nye bebyggelse i lokalplanområdet kan kun lige kan anes fra positioner ud for havnen, som følge af lokalplanområdets beliggenhed bagved større havne- og andre erhvervsbebyggelser, der skærmer visuelt for indblik til området. Virkeliggørelsen af lokalplanen vil således ikke ændre den visuelle påvirkning i forhold til kysten. Lokalt klima Bebyggelsens vindskabende og påvirkende effekt Vindforholdene omkring planområdet er undersøgt med en Computational Fluid Dynamics model. De omkringliggende bygninger og terræn er digitaliseret og ført ind i modellen. På baggrund af vindstatistik fra den meteorologiske station ved Tirstrup lufthavn er 12 forskellige vindscenarier gennemregnet. Disse scenarier repræsenterer hver en vindretning og sandsynlighedsfordeling. 100 punkter omkring bygningen er udvalgt til at undersøge vindforholdene, hvor det vurderes, at vindeffekterne på fodgængere er størst. Der er ikke foretaget vurdering af vindforholdene på planområdets ubebyggede arealer, men kun på offentlige fortove. Ud fra internationalt anerkendte kriterier for vindpåvirkning viser beregninger, at der ikke er ukomfortable eller farlige vindforhold som følge af etableringen af ny bebyggelse på området.

28 Figur 1 Placering af ny bebyggelse på området 1. Baggrund for undersøgelsen Denne undersøgelse er foranlediget af Århus Kommune. Formålet er at undersøge, hvorvidt etablering af ny bebyggelse på et område mellem Værkmestergade og Spanien i Århus vil fremkalde uhensigtsmæssige vindpåvirkninger i området. Her tænkes specielt på fodgængere, cyklister etc. Figur 1 viser den foreslåede grundplan i relation til omliggende bygninger. Det bemærkes at nordsiden af bygningen er placeret tæt på jernbanen, og at der i forbindelse med denne undersøgelse ikke forventes at være offentligt ophold i denne del af området. Vindpåvirkningerne er således kun relevant for området langs Værkmestergade og Spanien. 2. Kort om metoden Undersøgelser af denne type kan typisk foretages enten gennem vindtunneltest eller gennem numeriske beregninger. Fremskridt i numeriske beregningsmetoder har gjort disse metoder ligeså pålidelige som fysiske vindtunneltests. 2.1 Beregningsområdet. Af praktiske hensyn er det her valgt at modellere strømningerne omkring bygningen i en radius af 700 m fra bygningen. Dermed får man alle de relevante interaktioner med resten af byen med, uden at skulle modellere strømninger for alle bygninger i Århus midtby.

29 Figur 2 Grundplan omkring planområdet der er medtaget i modellen (Diameter = 1.400 m.) Figur 2 viser grundplanet af det digitaliserede område omkring planområdet. Modellen er konfigureret således at vinden kan komme fra 12 forskellige retninger: 0, 30, 60, 90, 120, 150, 180, 210,240, 270, 300, og 330 grader. 2.2 Vindstatistik. Nærmeste meteorologiske station er Tirstrup Lufthavn. Her er der opstillet en vindmåler i 10 meters højde, der over 8 år har indsamlet vinddata, der danner grundlag for beregningen. 2.3 Randbetingelser. I forbindelse med numeriske beregninger er randbetingelser ofte meget vigtige. I dette tilfælde er det vigtigt at opnå strømhastigheder, som er realistiske i denne afstand fra bygningen. En terrænmodel for jordoverfladen byen er lagt ind som en fast overflade, mens den øvre del af atmosfæren er modelleret som en fri overflade 150 meter over byen.

30 Figur 3 Beregningsnet omkring bygning 2.4 Beregningsnet. Efter at området er digitaliseret etableres der et beregningsnet. Den geometriske opløsning afhænger af, hvor detaljeret man ønsker sine resultater. Omkring den undersøgte bygning bruges ofte en højere geometrisk opløsning end langt værk fra bygningen. Figur 3 viser den anvendte opløsning på bygningen. 2.5 Kriterier for komfort og sikkerhed. Fastlæggelse af kriterier for komfort og sikkerhed er forbundet med visse usikkerheder. For det første opleves vind meget forskelligt fra individ til individ, for det andet afhænger det af alder og fysisk formåen. Der opereres generelt med et komfortkriterium og et sikkerhedskriterium. Bottema, (2000) har lavet et omfattende studium af disse kriterier og er kommet frem til 2 operative niveauer for komfort og sikkerhed, som er anvendt i denne undersøgelse. 3. Resultater Figur 4 viser et eksempel på, hvordan hastigheden vil være fordelt i fodgængerhøjde ved en hård nordlig vind. Som det kan ses ud af figuren, er strømningsmønsteret domineret af hastigheder i uventede retninger.

31 Figur 4 Hastighedsvektorer i en højde af 1.75 m over jordoverflade. Nordlig vind. Det er specielt på den nordlige del af bygningen, hvor vinden vil være rettet mod nord diametralt modsat den fremherskende vindretning. Forklaringen er, at vinden rammer bygningen længere oppe og føres ned langs siden, indtil den møder jorden og føres væk fra bygningen. Bygninger på den anden side af jernbanen er ligeledes stærkt medvirkende til, at der dannes en recirkulations boble på den nordlige del af bygningen. Figur 5 viser et fladekort af forstærkningen af vinden. Forstærkningsfaktoren er beregnet som forholdet mellem vindhastigheden i 1,75 meters højde i forhold til den korresponderende vindhastighed i 10 meters højde ved den metrologiske station. Dette bruges til at knytte vindstatistikken ved den metrologiske station til vindstatistikken ved bygningen.

32 Figur 5 Forstærkningsfaktor omkring bygningen. Nordlig vind. Det kan ses, at der ved denne vindretning er et område ved den vestlige del af bygningen, hvor forstærkningsfaktoren når omkring 1. Det er i sig selv ikke et problem, da området er mindre udsat ved andre vindretninger. Figur 6 viser placeringen af 100 målepunkter, der er placeret i beregningen. I disse punkter udtages information om vindhastighed, der bruges til beregning af overskridelseshyppigheder. Punkterne er forsøgt placeret på en sådan måde, at de områder, der kunne tænkes påvirket af bygningen, er dækket. Figur 6 Placering af punkter, hvor vindpåvirkning beregnes.

33 Den tilladelige vindhastighed for komfort kun overskredet i maksimalt i 412 timer. Gennemsnitligt for alle punkter vil det kun dreje sig om 175 timer hvor kriteriet overskrides. Da grænsen er 1314 timer, vil der ikke være komfortproblemer omkring bygningen. Kravet til sikkerhed er væsentlig strengere. Der optræder farlige hastigheder mindre en én time om året. Dette er mindre end de 16timer som kriteriet tillader. 4. Konklusion vedr. lokalt klima De strømningsmæssige beregninger viser at der kan bygges i området mellem Værkmestervej og Spanien i den foreslåede udformning, uden at det skaber et ukomfortabelt eller farligt vindklima i området. 5. Referencer vedr. lokalt klima Bottema, M., A method for optimisation of wind discomfort criteria, Buildings and Environment, 35, 2000. Kuben og Arkitema, Projektforslag, 2005. Larsen, G. C., Ronold, K., Jørgensen, H. E., Argyriadis, K., Jaap de Boer, Ultimate loading of wind turbines, Risø, 1999. Troen, Ib. Petersen, Erik Lundtang, Sten Frandsen, Vindatlas for Danmark, Risø, 1980. ISBN 87-550-0702-3 Troen, Ib. Petersen, Erik Lundtang. European Wind Atlas. Roskilde, Denmark: Risø National Laboratory, 1989. ISBN 87-550-1482-8. Wang, B.M., Liu, H.Z., Chen, K., Sang, J. C., Woo, G. C., Zhang, B. Y.,Evaluation of pedestrian winds around tall buildings by numerical approach, Meteorol, Atmos, Phys, 87, 2004. Skyggevirkning på omgivelserne. Bebyggelsens skyggevirkning på omgivelserne er dokumenteret i 3D visualiseringen. Der er udarbejdet skyggediagrammer, som viser påvirkningen kl. 09, 12, 15 og 18 henholdsvis 21.03, 21.06 og 21.12. Af visualiseringen på næste side fremgår det, at slagskyggerne primært vil falde på det ubebyggede baneterræn og på Spanien, og ikke vil give, hverken den ny bebyggelse eller de omkringliggende bebyggelser eller deres opholdsarealer, gener. Den ny bebyggelses opholdsarealer i gårdrummene, vil i perioder være delvist i skygge, men der vil være solbeskinnede områder af acceptabel størrelse.

34 Sammenfattende redegørelse om miljøvurderingen. Samlet konklusion på konsekvensvurderingen. Det vurderes, at projektet ikke påvirker væsentlige sigtelinjer over byens skyline. Det vurderes desuden, at projektet ikke påvirker kirker eller andre landmarks i nærområdet. Den nye bebyggelse i lokalplanområdet kan kun lige kan anes fra positioner ud for havnen, som følge af lokalplanområdets beliggenhed bagved større havne- og andre erhvervsbebyggelser, der skærmer visuelt for indblik til området. Virkeliggørelsen af lokalplanen vil således ikke ændre den visuelle påvirkning i forhold til kysten.