SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

Relaterede dokumenter
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Specialundervisningen på Abildhøjskolen

Støtteundervisning. til elever med faglige vanskeligheder. As Friskole - september 2016

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen.

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Kontaktklasserne. Arden Skole

Skovvangskolens. Specialcenter

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Trivselsevaluering 2010/11

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Dansk som andetsprog (DSA)

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013.

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

1. Princip om skolen som et fælles projekt

KALUNDBORG KOMMUNES SPROGKLASSER

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Selvevaluering på RpR

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Princip for undervisningens organisering:

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Sortedamskolens ressourcecenter

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Jakobskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

ITK-klassen Haderslev kommunes kursusrække i it-kompenserende hjælpemidler

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Selvevaluering på (skolens navn)

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Transkript:

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse af forskellige støtteforanstaltninger, og hvor det er relevant, samarbejdes der med børnehave og SFO. Ligeledes samarbejdes der i vid udstrækning med eksterne fagfolk; talepædagog, læsekonsulent, psykolog, sundhedsplejerske mv. Støtteforanstaltningerne omfatter: Specialundervisning Dansk som andetsprog Elever med individuelle lærertimer Elever med pædagogisk støtte Motorisk træning Elever der benytter kompenserende hjælpemidler; herunder også NOTA Kvalifikationer/kompetencer Afdelingslederens kvalifikationer og kompetencer opdateres løbende i form af deltagelse i kurser, efteruddannelse, konferencer, temadage og netværk. Skolelederen sikrer, at afdelingslederen løbende tilbydes og deltager i relevant opkvalificering. Lærere tilknyttet støttecentret deltager i kurser og temadage. Afdelingslederen arbejder tæt sammen med lærerne og sikrer vidensdeling på relevante områder. Skolen har et tæt samarbejde med PPC. Der et fast ugentligt møde med skolepsykolog, hvor skolelederen og afdelingslederen deltager i samtale om relevante elever, faglig drøftelse mv. Lærere kan via skolepsykologen få bragt en elev op på et månedligt koordineringsmøde, hvor skolelederen, afdelingslederen, skolepsykologen, læsekonsulenten og talepædagogen drøfter elevens udfordringer. Afdelingsleder og lærere opkvalificeres ved disse møder til at tilrettelægge et målrettet undervisningstilbud, der tilgodeser den enkelte elevs potentiale og udfordringer. Handleplaner Skolen har for at sikre optimale støtteforanstaltninger valgt at udarbejde forskellige handleplaner afhængig af støttens sigte: Fokuselever: Intern handleplan for elever, der modtager en eller anden form for støtte, eller for elever der har behov for skærpet opmærksomhed. Alle lærere og pædagoger tilknyttet eleven skriver i handleplanen. Handleplanen revideres min. 2 gange årligt.

Planen indeholder flg. punkter: Elever med individuelle lærertimer: Støtteform Væsentligste problemstillinger Langsigtede mål Kortsigtede mål Særlige indsatsområder Elevens ressourcer Differentiering i fagene Oversigt over mål, delmål, aktiviteter, metoder og materialer Særlige bemærkninger Timelæreren og faglæreren udarbejder sammen ved skoleårets begyndelse en handleplan for det aktuelle fag. Heri beskrives mål, metode og materialer udførligt for fagets mundtlige og skriftlige dimensioner. Handleplanen sendes til forældrene, og der følges op på disse løbende og ved skole/hjem samtaler. Handleplaner for elever med dysleksi: I fagene dansk, matematik, tysk og engelsk beskriver faglæreren, hvorledes elevens læsehandicap tilgodeses og kompenseres for i undervisningen. Planen sendes til forældrene. Handleplaner for elever med specialundervisning: Får en elev behov for specialundervisning, indstiller faglæreren eleven via et indstillingsskema indeholdende oplysninger om elevens behov, udfordringer, ressourcer og den igangværende differentiering i klassen. Indstillingen tilgår afdelingslederen, som ud fra samtale med læreren og gerne forældre visiterer støtten. Støttelæreren udarbejder en handleplan med beskrivelse af mål/delmål med undervisningen, aktiviteter, materialer og dato for evaluering. Handleplanen evalueres og revideres efter behov, dog minimum hver 3. måned. Der udarbejdes en evalueringsbeskrivelse og evt. ny handleplan. Disse planer sendes til forældre, faglærere, klasselærere og afdelingslederen. Lærere, der er tilknyttet specialundervisning, afholder sammen med afdelingslederen møde hver 3. måned, hvor elever, metoder, materialer, erfaringer, nye input osv. drøftes. Ligeledes drøftes den nødvendige kontakt mellem støttelærer og faglærer. Evaluering af undervisning Det tilstræbes, at der arbejdes med konkrete mål, der løbende evalueres af de relevante lærere og afdelingslederen. Test bruges i vidt omfang til at måle en elevs progression. En vigtig del af evalueringen er samarbejdet mellem lærer, elev og forældre. Det tilstræbes, at vi gennem vores handleplaner, evalueringsbeskrivelser og en tæt kontakt mellem skole og hjem hele tiden får tydeliggjort elevens fremskridt og næste mål, og at vi får informeret om,

hvordan de bedst støtter barnet hjemme. Forældre er i øvrigt altid meget velkomne til at overvære, hvordan vi underviser deres barn. For specifikke forældregrupper; ex forældre til dyslektikere har vi i skoleåret 16/17 afholdt et forældremøde med fokus på dysleksi og hjælpemidler. Forældrene udtrykker stor glæde ved den støtte, der tildeles deres barn, og vi har en stor succesrate i vores støttecenter. Eleverne rykker fagligt og typisk også selvværdsmæssigt. Afhængig af støtteform er eleverne i vores støttecenter i kortere eller længerevarende forløb. Værdighed og faglighed er gennemgående aspekter i undervisningen, og kan vi efter et stykke tid spore, at undervisningen ikke bærer frugt, søger vi med forældrenes godkendelse til specifik hjælp hos psykolog, læsekonsulent mv. Evaluering af specialundervisningen Vi har denne gang valgt at evaluere på, hvordan modtagerne, i denne sammenhæng forældrene, oplever vores tilbud. Det har vi gjort ved følgende spørgeskema, som er sendt ud til alle brugere af støttecentret i efteråret 2016. I alt 23 børn. Spørgeskema til brug ved skolens selvevaluering af støttecentret Dit barn har i løbet af dette skoleår modtaget støtte i form af specialundervisning, individuelle lærertimer eller pædagogisk støtte. Derfor vil vi gerne bede dig besvare nedenstående spørgsmål, ved at sætte ring om det tal du mener, er dit svar, hvor 1 er dårligst og 5 er bedst: 1. Fik du en god information om, hvorfor vi mente dit barn havde brug for ekstra hjælp? 2. Oplevede du, at skolen fremlagde en forståelig handleplan for, hvordan vi ville afhjælpe problemet? 3. Mener du, skolens hjælp er effektiv? 4. Får du nok informationer undervejs om, hvordan skolen arbejder? 5. Får du informationer om, hvad du som forældre kan gøre for at hjælpe?

6. Tror du, dit barn har draget nytte af tilbuddet? 7. Er der noget vi kunne have gjort bedre? Spørgeskemaet bedes besvaret senest d. 27/1 og afleveret på kontoret eller sendes på mail til steen.dissing@sct-joseph-nyk.dk. Vi modtog desværre kun 9 besvarelser, hvorfor undersøgelsens validitet kan drages i tvivl. Men de besvarelser vi fik viste: Spørgsmål 1: alle satte ring om 5 Spørgsmål 2: syv satte ring om 5 og to om 4 Spørgsmål 3: alle satte ring om 5 Spørgsmål 4: fem satte ring om 5, to om 4 og to om 3 Spørgsmål 5: fem satte ring om 5 og fire om 4 Spørgsmål 6: alle satte ring om 5 Konklusionen på denne lille spørgeskemaundersøgelse er, at forældrene er godt tilfredse med vores støttecenter, og de bruger de sidste linjer i spørgsmål 7 til megen ros, men desværre ingen forslag. Handleplan for de næste tre år: Vi vil i den kommende 3-årige periode sætte fokus på: Mere opfølgning når eleven forlader støttecentret Dansk som andetsprog lægges direkte under støttecentret Opfølgning på endt undervisning i støttecentret Når en elev forlader støttecentret, sker det i samråd med faglærer og forældre. Oftest vil eleven i slutfasen af støtteundervisningen udsluses med enten fald i antal af støttetimer, eller ved at støttelæreren i nogle lektioner følger eleven i klassen. Disse tiltag er ikke formaliserede, og vi vil som kommende fokuspunkt i støtteundervisningen stille skarpt på, hvordan vi i en formaliseret form følger op på elevens fortsatte udvikling efter endt støtteforløb. Dansk som andetsprog lægges direkte under støttecentret For at optimere individuel konkret målsætning for den enkelte elev og evaluering, lægges dansk som andetsprog ind under støttecentret, således at faglæreren deltager i kvartalsmøder, hvor elever, metoder, materialer, didaktik osv. drøftes. Handle- og evalue-

ringsplaner vil herefter også blive udarbejdet min. hver 3. måned for elever med dansk som andetsprog. Selvevaluering af dansk som andetsprogsundervisningen på Sct. Joseph Søstrenes Skole Hvordan identificerer vi de elever, der har brug for dansk som andetsprog? Efter indstilling fra klasselærere, udføres Undervisningsministeriets test til tosprogede elever Vis, hvad du kan (http://static.uvm.dk/publikationer/2007/sprogscreening/), testens resultat sammenfattes og er der behov for DA2-undervisning, laves der handleplan/ undervisningsplan, som klasselærere og forældrene også får tilsendt. Hvordan organiserer vi vores undervisning i dansk som andetsprog? De bliver undervist i ét til to hold, alt efter antal elever. Normalt maksimalt 5 elever på et hold. Hvert hold har 2 x 45 minutter pr uge. Hvad er formålet med dansk som andetsprog? Formålet er at give eleverne et sprogligt løft, så de er på niveau med deres etnisk danske klassekammerater (hvad angår begreber, læsning/udtale og skriftbeherskelse - herunder også grammatik). Beskriv kort indholdet af undervisningen i dansk som andetsprog? En typisk undervisningsgang består af en kort skriftlig opgave (kunne være at skrive om sin weekend), oplæsning og gennemgang af samme i forhold til bl.a. grammatik og ordvalg, oplæsning fra bog (med vægt på udtale og forståelse), ordbog med ord og begreber og ordlege. Der arbejdes også med matematiske begreber, da disse kan volde store vanskeligheder hos eleverne. Hvordan sikrer vi, at den givne sprogstimulering tilgodeser elevernes behov? Måden vi sikrer det på er, at elevens lærere orienterer læreren, der har DA2 om elevens behov allerede i indstillingen og derefter i handleplaner / undervisningsplaner. Har skolen de nødvendige kompetencer til at undervise i dansk som andetsprog? Læreren der underviser i faget, har det som linjefag og tilbydes løbende kurser i faget. Hvordan undersøger vi i dag om undervisningen i dansk som andetsprog har effekt? Ved løbende evalueringer både af den pågældende elevs handleplaner / undervisningsplaner og klassetest (se under specialundervisning). Handleplan for de næste 3 år. Dansk som andetsprog lægges ind under skolens støttecenter, og læreren får derved større mulighed for supervision. Se handleplanen for evalueringen af specialundervisningen.