Sygepleje relevante komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade

Relaterede dokumenter
Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database

Forskningsstrategi for Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, med udefunktion på Hvidovre Hospital

Dansk Hovedtraume Database. Årsrapport 2017

Dansk Hovedtraume Database. Årsrapport 2019

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Forebyggelse af tryksår hos patienter med svær hjerneskade; et observationsstudie

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Dansk Hovedtraume Database. Årsrapport 2015 (patienter fra 2012/2013 og fulgt op i 2013/2014) Voksne og Børn

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

Hvor er Sygeplejen? Indblik i elektroniske patient journaler og andre databaser i USA

Kirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

Fra projekt til program

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Mobil: / (fastnet)

set fra almen praksis

EPS. Årsrapport Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Service og kvalitet Sygehus Himmerland

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Identification of patients at risk

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet

National anvendelse af PRO i Danmark

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

I N D S T I L L I N G S S K E M A

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Høringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Årsrapport Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden til for børn og unge med cerebral parese

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Genoptræning og Hjerneskade området.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Palliative tilbud til personer med ALS

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Erfaringer fra DANBIO databasen

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Viden, der skaber et bedre sundhedsvæsen de danske kvalitetsdatabaser

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Målbillede på sundhedsområdet Et sundhedsvæsen på patientens præmisser

Ernæringspleje til patienter der gennemgår benamputation. Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen Lene Jørndrup

UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen

Notat vedrørende revision af kvalitets- og servicemål

Transkript:

Sygepleje relevante komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade Et nationalt follow-up studie Lene Odgaard, PhD, RN Lena Aadal, PhD, RN Marianne Eskildsen, social and health care assistant Ingrid Poulsen, PhD, RN Hammel Neurorehabilitation Centre and University Research Clinic

The fundamentals of care framework (Kitson et al 2014) 2

Agenda Traumatisk hjerneskade og behandling i Danmark Selve studiet 3

Traumatisk hjerneskade 4

HS-rehabilitering i Danmark Fuldtid, interdisciplinær, tidlig neurorehabilitering = 84 % af dem der overlever svær TBI i Danmark 100 patienter/år (Odgaard et al 2015) 5

HS-rehabilitering i Danmark Department of Neurorehabilitation TBI Unit Rigshospitalet Hammel Neurorehabilitation Centre and University Research Clinic 6

Dansk Hovedtraume Database Klinisk kvalitetsdatabase 7

Klinisk kvalitetsdatabase Inklusionskriterier Svær traumatisk hjerneskade (GCS 8) Indlagt til HS-rehab 8

Klinisk kvalitetsdatabase Inklusionskriterier Formål: At måle kvaliteten af behandling Vurdere om de sundhedsfaglige resultater opfylder de opstillede kvalitetsmål. Kan bruges til forskning

Komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade Klinisk kvalitetsudvikling Forskning Endnu ingen opstillede kvalitetsmål for de opgjorte komplikationer

Selve studiet... 11

Rapporter om lav (sygeplejefaglig) kvalitet Mid Staffordshire hospital scandal Care Quality Commision reports Garling Report England og Australien har lav sygepleje faglig kvalitet England og Australien er gode til at dokumentere praksis 12

Rapporter om lav (sygeplejefaglig) kvalitet Mid Staffordshire hospital scandal Care Quality Commision reports Garling Report Hvordan skal vi måle det? Dødelighed Vurderinger fra patienter/pårørende/personale Komplikationer Traumatisk hjerneskade: meget lidt litteratur Hvad er et acceptabel niveau? 13

Formål FORMÅL FORSKNING At kvantificere (sygeplejerelevante) komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade FORMÅL KVALITETSUDVIKLING Forarbejde til at fastlægge mulige sygepleje sensitive indikatorer 14

Komplikationer INDIKERERER NIVEAUET AF SYGEPLEJEFAGLIG KVALITET Øger dødelighed Forlænger hospitalsophold Nedsætter livskvalitet 15

Komplikationer Kliniske diagnoser (behandlingskrævende) 16

Komplikationer Bevægeindskrænkning af hofte-, knæ-, ankel-, nakke-, skulder-, albue-, eller håndled på baggrund af forkortning af bløddele, eksempelvis muskel, sene, ledbånd eller ledkapsel 17

Komplikationer Tryksår grad 1 eller højere ifølge International pressure ulcers classification system (EPUAP) 18

Registrering i databasen HSindlæggelse Under HSrehab HSudskrivelse 1-års opfølgning Skaden 19

Analyser Prævalens af hver komplikation (Prævalens = AAAAAAAAAA pppppppppppppppppp mmmmmm kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk TTTTTTTTTT aaaaaaaaaaaaaaaa aaaa pppppppppppppppppp ) 20

Deltagere Udtræk fra Dansk hovedtraume Database, skadet 2011 2015 (n=581) Ekskluderet Alder < 15 år (n=35) GCS > 8 (n=62) GCS missing og PTA < 15 dage (n=0) GCS og PTA missing (n=11) Duplikater (n=3) >1 indlæggelse til HS-rehab (n=1) Ved eller under Indlæggelse til HS-rehabilitering (n=469) Ekskluderet Død (n=14) Udskrivelse fra HS- rehabilitering (n=455) Et-års opfølgning (n=431) Ekskluderet Død (n=24) 21

Karakteristika ved indlæggelsen I alt (n=469) Mænd, % 78 % Alder, % <35 år 38 % 35 64 år 45 % 65 år 17 % Dage fra skade til HS-rehabilitering, 25 (16;36) median (IQR) Dage fra HS-indlæggelse til HS-udskrivelse, 67 (39;105) median (IQR) 22

Urinvejsinfektion Pneumoni 50 40 Mindst 37 % 53 50 40 Mindst 12 % Procent 30 20 Procent 30 20 32 10 10 14 Mulig 0 sygeplejesensitiv Standard 0 Ved Periode eller under prævalens indlæggelsen indlæggelse til udskrivelse indikator Andel af patienter med UVI under HS-rehabilitering Under 35 % Mulig sygeplejesensitiv indikator Periode Ved prævalens indlæggelse indlæggelse til Andel af patienter med pneumoni under HS-rehabilitering Standard Under 10 % 23

50 Dyb vene trombose Procent 40 30 20 Mulig sygeplejesensitiv indikator Andel af patienter med DVT under HS-rehabilitering Standard Mindre end 1 % 10 0 Mindst 2 % 3.9 2 Periode Ved eller prævalens under indlæggelsen til udskrivelse Ved indlæggelse 24

Kontrakturer 50 40 Mulig sygeplejesensitiv indikator Andel af patienter med Kontrakturer under HS-rehabilitering Standard Mindre end 4 % Procent 30 20 10 18 Mindst 5 % 13 0 Periode Ved eller prævalens under indlæggelsen til udskrivelse Udskrivelse: 16% 1-års opfølgning: 13% Ved indlæggelse 25

Tryksår 50 40 Mulig sygeplejesensitiv indikator Eksisterer allerede Standard Mindre end 5 % Procent 30 20 10 18 Mindst 4% 14 0 Periode Ved eller prævalens under indlæggelsen til udskrivelse Ved indlæggelse 26

Komplikation Vores studie UVI 53 Pneumoni 32 Tryksår 18 DVT 4 Kontrakturer 18 Periode prævalens ved eller under indlæggelsen til rehabilitering US 1 Singapore 2 Italien 3 1 Seel 2013; 2 Ng 2005; 3 Zampolini 2012; 4 Safaz 2008; 5 Singer Tyrkiet 4 Australien 5 27

Komplikation Periode prævalens ved eller under indlæggelsen til rehabilitering Vores studie US 1 UVI 53 47 53 Pneumoni 32 17 Tryksår 18 14 ( grad 2) Singapore 2 Italien 3 26 (grad ej def.) (prævalensve d indl.) Tyrkiet 4 Australien 5 7 (grad ej def.) DVT 4 22 3 Kontrakturer 18 16 (kun ankel) 1 Seel 2013; 2 Ng 2005; 3 Zampolini 2012; 4 Safaz 2008; 5 Singer Acceptabelt??? 28

Et forslag til at nedbringe komplikationer... 29

...Vi skal være opmærksomme på, at vi som plejepersonale er ansvarlige for, at patientens fysiske behov bliver dækket... 30

The fundamentals of care framework (Kitson et al 2014) 31

Konklusion Komplikationer i HS-rehabilitering efter svær traumatisk hjerneskade er hyppige Kræver opmærksomhed både i klinisk praksis og i forskning. I sygeplejen skal vi være opmærksomme på at vi har ansvaret for at patientens fysiske behov dækkes Thanks for listening 32