Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

Relaterede dokumenter
Vandplanerne den videre proces

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Præsentation af en vandplan

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde

Implementering af Vandrammedirektivet

Velkommen til Informationsmøde

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Implementering af vandplanerne

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Præsentation af de danske vandplaner

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

Baseline i vandplanerne

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vand og Natura2000 planlægningens rammer, forudsætninger, omfang og proces

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.

Til Naturstyrelsen September 2013

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Hvordan læses en vandplan?

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Vandindvinding i fremtiden

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Temadag om vand og natur. Forår 2007

Mødesagsfremstilling

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Status for Vandplanerne

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Vandplaner og vandindvinding

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Vandområdeplaner

Faxe Kommune. Vandhandleplan

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Levering på bestillingen Evaluering af vandrådsarbejdet 2017 om kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb

Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Vandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Hermed fremsendes følgebrev til det samlede forslag for hovedvandopland Randers Fjord.

Muligheder og udfordringer i efter- og

REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER

Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Transkript:

Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport Virkemiddelkatalog I, 4 I, 8 M iljøcen terg ræ ns er.s h p I, 10 IV, 1 Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt I, 2 I, 5 I, 6 I, 7 I, 11 I, 9 I, 12 I, 3 I, 13 I, 14 I, 15 Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 1 II, 5 II, 6 II, 2 III,1 II, 4 II, 3

Baseline i forslag til vandplaner - Forventet miljøeffekt af allerede vedtagne tiltag. - Den tilstand, der kan forventes i vandområderne, hvis der indregnes allerede vedtagne eller besluttede tiltag. Eksempler: - Vedtagne spildevandsplaner regionplanernes krav om spildevandsrensning i spredt bebyggelse - Miljømilliard projekter

Indsatsprogrammer Mål Virkemiddel n Afstand til målet: indsatsprogrammet Virkemiddel 4 Virkemiddel 3 Virkemiddel 2 Baseline 2015 Virkemiddel 1 Allerede vedtagne tiltag Tilstand

Baseline i forslag til vandplaner VMPIII: På baggrund af midtvejsevalueringen forventes N-effekten fra år 2003/04 til 2015 at være en reduktion i udledningen på 1.174 ton N/år. Biogas og energiafgrøder: Som følge af energiaftalen 2008-2011 forventes der en N-reduktion i vandområderne på 64 tons ved øget anvendelse af biogas samt 391 ton N ved et forøget areal af energiafgrøder. Strukturudvikling: et fald i anvendelsen af intensiv afgræsning. Som følge af mere slæt i stedet for afgræsning forventes effekten at være 443 tons N/år

Baseline for miljømilliardprojekter Omfatter bl.a. projekter i Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Lillebælt, Odense Fjord, Isefjord og Suså. Indregnes med specifik indsats i de konkrete oplande, hvor indsatsen har effekt. Er justeret i forbindelse med forhøringen fra 526 t N/år til 618 t N/år i forslag til vandplaner 2010-11.

Baseline landbrug OBS: Miljømilliard: 618 t N/år

Landbrugsbidraget udgør 58.800 t N/år, idet bidraget fra landbrugsarealer udgør 56 kg N/ha/år og fra naturarealer 12 kg N/ha/år markblokarealet udgør 68% Baseline i vandplanudkastene Effekten af VMP III, energiaftalen og strukturudvikling er samlet 2072 t N/år Indregnes i vandplanerne som en generel reduktion af bidraget fra landbrugsarealerne på 4 % Den samlede N-udledning fra de åbne arealer kan på landsplan som gennemsnit i 2001-2005 opgøres til 64.700 t N/år når der korrigeres for punktkildebidrag og retention, primært i søerne.

Forsinkelse af tidligere landbrugstiltag Ud over ovennævnte indregning af effekterne af VMP III ved evalueringen indregnes en forsinket effekt af tidligere landbrugsmæssige reguleringer i specifikke oplande, hvor det er dokumenteret at en sådan effekt forekommer. Det drejer sig om oplande ved Limfjorden og Mariager Fjord og udgør en samlet effekt på 560 t N/år

Baseline for punktkilder Indsatsen over for den ukloakerede spredte bebyggelse i det åbne land som beskrevet i regionplanerne. De foranstaltninger, der allerede er planlagt i kommunernes spildevandsplaner. Indregnes specifikt i de konkrete oplande, hvor aktiviteten har effekt.

Arbejdsgruppe under høringen Der er nedsat en række arbejdsgrupper under høringen af vandplanerne Herunder en arbejdsgruppe om basline i vandplaner Repræsentanter for VidenCenter for Landbrug, Landbrug og Fødevare, Fødevare Ministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Miljøministeriet indgår.

Arbejdsgruppe om baseline Vurdere, hvilke tiltag både for indsatser der allerede indgår i baseline og eventuelt andre indsatser - der på et fagligt solidt grundlag kan forventes at have en effekt og størrelse, så de bør indgå i baseline Vurdere størrelsen af kvælstofreduktionen af de tiltag, der vurderes at kunne indgå i baseline indenfor planperioden. I forhold til inddragelse af en nyere dataserie i vandplanarbejdet, skal det vurderes, hvor stor en del af effekten af virkemidler i baseline, der kan henføres til konkrete afgrænsede perioder.