Ajourført juni 2017 Selvevaluering 2016 Praksisnær undervisning Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 2 2. Formål 2 3. Evalueringens hovedområder og målgrupper 2 4. Metode og dataindsamling 3 5. Sammenfatning af undersøgelserne 5.1 Elevernes oplevelse af, hvorvidt undervisningen er blevet 3 (mere) praksisnær 5.2 Lærernes oplevelse af, hvordan undervisningen er blevet 4 mere praksisnær 6. Konklusion 8 Side 1
1. Indledning I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelsen) nr. 1010 af 22/09/2014 er det i 7 stk.2 fastlagt, at skolen skal gennemføre en årlig selvevaluering, som omfaver mindst ét område, der vedrører skolens XlreVelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. I 2016 har skolen valgt at gennemføre en selvevaluering af praksisnær undervisning. Baggrunden herfor er, at skolen i 2015 deltog i et FoU-projekt (forsøgs- og udviklingsprojekt), hvor opgaven var at udvikle en model for virksomhedsforløb Xl styrkelse af den praksisrelaterede undervisning. Den udviklede model med beskrivelse af 3 faser, og redskaber knyvet Xl de enkelte faser, blev afprøvet i foråret 2016. I e]eråret 2016 blev modellen implementeret i de lærerteams, der underviser på social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH-uddannelsen). Denne selvevaluering undersøger, hvorvidt og hvordan den praksisnære undervisning er blevet styrket e]er FoU-projektets udvikling af model og redskaber. Notatet her rummer selvevalueringens resultater. På baggrund af selvevalueringen er der udarbejdet en opfølgningsplan dvs. en plan, der med udgangspunkt i selvevalueringens resultater, fastlægger det videre arbejde for fortsat styrkelse af den praksisnære undervisning. 2. Formål Formålet med selvevalueringen er at få mere viden om, hvorvidt og hvordan den praksisnære undervisning er blevet styrket. DeVe for at kvalificere grundlaget for det fortsave arbejde med at styrke den praksisnære undervisning. 3. Evalueringens hovedområder og målgrupper Selvevalueringen undersøger Elevernes oplevelse af, hvorvidt undervisningen er blevet (mere) praksisnær. I denne del af evalueringen indgår elever på de hold, der i 2. halvår af 2016 primært har ha] lærere, der har været på virksomhedsbesøg. DeVe vedrører: o Elever på SSH-hold startet i september 2015, der på undersøgelsesxdspunktet gik på 3. skoleperiode. o Elever på SSH-hold startet i januar 2016, der på undersøgelsesxdspunktet gik på 2. skoleperiode. Lærernes oplevelse af, hvordan undervisningen er blevet mere praksisnær. I denne evaluering spørges de lærere, der har været på virksomhedsbesøg. DeVe vedrører 14 lærere, der primært underviser på kurser, GF2-SOSU og på SSH-uddannelsen. Side 2
4. Metode og dataindsamling Elevernes oplevelse af, hvorvidt undervisningen er blevet (mere) praksisnær. Evalueringsmetoden i undersøgelsen af elevernes oplevelse, er en kvanxtaxv undersøgelse, der tager udgangspunkt i ETU en (elevtrivselsundersøgelsen). I undersøgelsen indgår besvarelserne på de spørgsmål, der vedrører, hvorvidt eleverne følte sig forberedt Xl prakxkperioderne og, om de i prakxkken kan bruge det, de lærer på skolen (se neden for). Lærernes oplevelse af, hvordan undervisningen er blevet mere praksisnær. Evalueringsmetoden i undersøgelsen af lærernes oplevelse, er baseret på et Xl lejligheden udviklet spørgeskema. De lærere, der i 2015 og/eller 2016 var på virksomhedsbesøg, blev inviteret Xl at deltage i undersøgelsen, der både er en kvanxtaxv og kvalitaxv undersøgelse. Der analyseres således på både antallet af Xlkendegivelser inden for de enkelte spørgsmål og på besvarelserne af de åbne spørgsmål. 5. Sammenfatning af undersøgelserne 5.1 Elevernes oplevelse af, hvorvidt undervisningen er blevet (mere) praksisnær. Svarprocenten i ETU-undersøgelsen på SSH-uddannelsen var på 90% (35 besvarelser ud af 39 mulige). Elevernes besvarelser angives på en skala fra 0 Xl 100, hvor 100 er den højst mulige vurdering. Praktik Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Praktik på Social- og sundhedsassistentuddannelsen - HF (SSH). 100 Social- og sundhedsassistentuddannelsen - HF (SSH) Bedste resul- Landsgennem- 80 [-1] 82 90 72 87 95 92 90 [0] [0] 81 [-2] [-3] 87 92 Vurdering 20 0 Praktik læreplads/skolepraktik til at komme i praktik praktikken være i praktik Jeg er skoleperioden har forberedt mig på Svar på spørgsmålet: Jeg var godt forberede Xl at komme i prakxk Spørgsmålet besvares med index 86 i 2016, hvilket er samme niveau som besvarelsen på SSH-uddannelsen i 2015. Index 86 er højt i sig selv. SamXdig er besvarelsen udtryk for en højere vurdering på SSHholdene end for skolen som helhed (her ligger elevernes besvarelser på index 81). Side 3
De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Praktik på Social- og sundhedsassistentuddannelsen HF (SSH) 100 Bedste resultat Social- og sundhedsassistentuddannelsen - HF (SSH) Landsgennem- 80 [+3] [+1] 84 94 [+4] [-2] 87 92 Vurdering Svar på 20 spørgsmålet: Jeg kan bruge 0 Jeg fik den støtte, jeg det, jeg lærer i praktikplads skolen, i prakxkken havde brug for Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken Spørgsmålet besvares med index 94 i 2016, hvilket er en sxgning på 4 point i forhold Xl 2015. Index 94 er en meget høj vurdering. SamXdig er besvarelsen udtryk for en højere vurdering på SSH-holdene end for skolen som helhed (hvor elevernes besvarelser ligger på index 87). I ETU en bliver det desuden angivet, at 76% af eleverne på SSH-holdene oplever, at de faglige krav i prakxkken er Xlpas. 5.2 Lærernes oplevelse af, hvordan undervisningen er blevet mere praksisnær. Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen for de lærere, der har været på virksomhedsbesøg, var på 79% (11 ud af 14 mulige har gennemført undersøgelsen). Disse 11 besvarelser angiver en tendens, der kan bruges som udgangspunkt for videre undersøgelser og de fortsave akxviteter for at styrke den praksisnære undervisning. På de følgende sider vises de konkrete besvarelser, og der knyves kommentarer herxl. Dog er besvarelserne på baggrundsspørgsmålene udeladt. Side 4
Hvordan forberedte du dig inden virksomhedsbesøget? (sæt gerne flere X er) En af konklusionerne i FoU-projektet var, at det er væsentligt at forberede et virksomhedsbesøg. DeVe for at gøre besøget så relevant som muligt og få det bedste udbyve af det. Alle lærere har defineret fokusområder for deres virksomhedsbesøg. 2 ud af de 11 lærere angiver desuden, at de valgte at anvende refleksionsmodellen en model, der blev udviklet i FoUprojektet. Fik du under virksomhedsbesøget mulighed for at få belyst dine fokusområder? I kommentarerne Xl deve spørgsmål angives fra enkelte lærere, at de under virksomhedsbesøget kom Xl at følges med en anden fagperson end ønsket. Det betød i et enkelt Xlfælde, at et af fokusområderne ikke kunne belyses. Fik du i forbindelse med virksomhedsbesøget ny viden, som kan anvendes i din undervisning? I kommentarerne Xl deve spørgsmål angiver en enkelt lærer, at Selvom det ikke blev som Xltænkt, så tager jeg mig nogle observaxoner med hjem Side 5
Jeg fik følgende udbytte af virksomhedsbesøget (sæt gerne flere X'er) I kommentarerne Xl deve spørgsmål angives bl.a.: Der er sket meget siden jeg selv var en del af praksis. Det er meget relevant at få lov Xl at være på virksomhedsbesøg UdbyVet var: Hvor stor en del arbejdspladskulturen fylder i forhold Xl elevernes læringsmiljø. Jeg fik større kendskab til og indsigt i (sæt gerne flere X'er) Under Andet angives viden om et specifikt program, som anvendes i kommunen. Virksomhedsbesøget har ændret min undervisningspraksis på følgende måde? (sæt gerne flere X'er) Side 6
Virksomhedsbesøget har medført, at jeg nu (sæt gerne flere X'er) I kommentarerne Xl de 2 spørgsmål ovenfor angives bl.a. Nye eksempler i undervisningen Jeg bruger andre/flere/nye eksempler Xl at perspekxvere undervisningen FortsæVer med at inddrage praksisbeskrivelser Har virksomhedsbesøget ændret din rolle som lærer? I kommentarerne Xl deve spørgsmål / i uddybningen af ja angives bl.a. Jeg har fået nye og flere praksiseksempler, som jeg kan bruge i undervisningen, og som samxdig er med at jeg udstråler mere sikkerhed i min forståelse af praksis Har du delt faglige erfaringer fra virksomhedsbesøget med dine kollegaer Af kommentarerne Xl deve spørgsmål kan aflæses, at lærerne i høj grad har delt oplevelser med kolleger, har brugt oplevelserne og den nye viden i en faglige sparring, ol. Side 7
6. Konklusion Konklusionen på elevernes Llbagemeldinger er, at de elever, der har ha] lærere, der har været på virksomhedsbesøg, nu oplever undervisningen endnu mere praksisnær. Disse elever mener i meget høj grad (med et index på 94), at de kan bruge det, de lærer på skolen, i prakxkken. Sam- Xdig giver 76% af eleverne udtryk for, at de faglige krav i prakxkken er Xlpas. Det tager skolen som udtryk for, at undervisningen forud for prakxkperioden har været relevant, med et passende indhold og på et passende niveau. Konklusionen på lærernes Llbagemeldinger er mere kompleks: Alle lærere har forberedt sig på virksomhedsbesøget, og har defineret fokusområder. Det er dog ikke alle, der kom hjem med XlfredssXllende viden om fokusområderne. De fleste lærere har oplevet virksomhedsbesøget som givende. Lærerne giver udtryk for, at de har fået ny viden og større kendskab Xl praksis. Det kan i spørgeskemaet og i kommentarerne desuden aflæses, at denne viden og deve kendskab både handler om det faglige arbejdsmetoder, processer, teknologi som kan relateres Xl elevernes faglige uddannelse. Men lige så meget handler det om oplevelser relateret Xl kulturen på arbejdspladsen og de vilkår, eleverne er en del af i deres prakxkuddannelse. Lærerne har e]er deres virksomhedsbesøg i mange Xlfælde ændret i deres planlægning og XlreVelæggelse af undervisningen. Det er særligt praksiseksempler og beskrivelser samt praksisrelaterede færdigheder, der anføres som ændringen. Ingen anfører, at de har ændret i de pædagogiske metoder. En af de få, der anfører, at virksomhedsbesøget har ændret på rollen som lærer, giver som eksempel, at flere praksiseksempler bl.a. betyder, at læreren udstråler mere sikkerhed i forståelsen af praksis. Alle har delt deres oplevelser med kolleger med fagfæller, i teamene, oa. Samlet set kan det konkluderes, at undervisningen er blevet mere praksisnær. Det kan særligt ses i forhold Xl undervisningens XlreVelæggelse og inddragelse af eksempler og praksisbeskrivelser i den konkrete undervisning. I drø]elserne af selvevalueringen er det blevet tydeligt, at lærerne ser planlægning af indhold og XlreVelæggelse af undervisning og ændringer i pædagogiske metoder som to sider af samme sag. Inddragelse af fx praksiseksempler i undervisningen tænkes således som en del af både planlægningen af indhold og af de pædagogiske metoder i undervisningen. Denne selvevaluering kan derfor ikke konkludere på planlægning af indhold og ændringer i pædagogiske metoder som adskilte processer. Evalueringen viser endvidere, at kun få lærere angiver, at rollen som lærer er blevet ændret efter virksomhedsbesøget. I drø]elserne af selvevalueringen er det også blevet tydeligt, at lærerne ser ændret lærerrolle som en integreret del af ændringer i indhold og pædagogiske metoder. Der kan således heller ikke konkluderes særskilt på ændringer i lærerrollen. Opfølgningsplanen på denne selvevaluering vil definere det fortsave arbejde med udvikling af praksisnær undervisning. Heri vil bl.a. indgå en differenxering mellem udvikling af indhold i undervisningen, udviklingen af de pædagogiske metoder og udvikling af lærerrollen. Side 8