Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt: Jette Bredahl Jacobsen, Bernhard Snizek, Suzanne Elisabeth Vedel, Bernhard Barkow og Henrik Harder Dias 1 IGN
Preludie: Målsætningen er: At få befolkningen til at skifte fra bil til cykel og at få de eksisterende cyklister til at blive ved med at cykle Vi ved at valget af cyklen som transportmiddel (bl.a.) er betinget af: Afstand og effektivitet Hvor godt, sikkert, behageligt og oplevelsesrigt det er at cykle 3700 Københavnske cyklister angav som årsag til a cykle at det er fordi det er fleksibelt 45% for at få motion 41% fordi det er hurtigt 39% fordi jeg kan lide at cykle 39% fordi det er en rar måde at komme gennem byen 32% fordi det er billigt 31% af hensyn til miljøet 13% for at føle vejret 6% af andre grunde 2%
Første akt: Kan man ændre på afstand? Næh men man kan ændre på cyklisternes opfattelse af afstand. Der kan selvfølgelig tages hensyn til afstandene gennem den fysiske planlægning Men diskussionen af det, er ikke sigtet med dette oplæg. Vi har undersøgt cyklisters rutevalg og dermed betalingsvillighed i forhold til cykelstier, grønne omgivelser, antal steder der skal stoppes, antal sving og trængslen fra andre cyklister
Cyklisters betalingsvillighed og rutevalg Det viser sig på baggrund af svarene fra de ca 3.700 adspurgte cyklister og de ca. 200 cyklister der bar en GPS igennem en uge at de er villige til at cykle yderligere xx km i forhold til en tur på 5 km Spørgeskema GPS Hvis der er cykelsti hele vejen 1.8 km 1.0 km Hvis der er grønne omgivelser hele vejen 0.8 km --- 2 Ekstra steder hvor der skal stoppes 1-0.4 km -0.09 km For hvert ekstra venstresving -0.08 km For hvert ekstra højresving --- 2 Hvis der er mange cyklister på ruten hele vejen -0.3 km [1] For spørgeskemaundersøgelsen var det formuleret som hvis der var mange steder du skulle stoppe mod hvis der var ingen steder du skulle stoppe altså at en cyklist kun vil cykle 4.6 km i stedet for 5, hvis der var mange steder der skulle stoppes. For GPS studiet skal det ses som den afstand (90 m, ud af 5 km ) hvert stoppested forkortede den accepterede afstand. [2] --- uden statistisk betydning
Hvad kan viden om betalingsvillighed bruges til? Rutevalg kan ses som cyklisters konkrete præferencer Rutevalg udtrykt i form af øget afstand kan bl.a. anvendes i forbindelse med: Analyse af ændret mobilitet (ved ændring af egenskaber ved infrastrukturen) Rutesøgning/-optimering (fx Googles Maps m.fl.) Simulering af cyklisters adfærd
Andet akt: Hvad sker der så, når man forbedrer forholdene for cyklisterne? Kommer der flere cyklister? Hvor kommer de fra? Har de ændret transportvaner? Har de bedre oplevelser? Er de mere trygge? Ruten langs Vestvolden Projekt Københavns Befæstning Forbedring bl.a. af: Belysning, belægning og skiltning Albertslundruten Den første Cykesupersti ind mod København Forbedring bl.a af: Belysning, belægning, kryds og skiltning IGN Dias 6
Kommer der flere cyklister langs Vestvolden/Albertslundruten? Science
Beregning af stigning i antallet af cyklister pr time Vestvolden Albertslundruten Før forbedringer 9 37 Efter forbedringerne langs Vestvolden (okt. 2011) Efter forbedringerne langs Albertslundruten (juni 2012) 14 (67%) 43 (16%) 25 (194%) 55 (48%) Det gennemsnitlige antal daglige cyklister, før og efter forbedringerne af henholdsvis Vestvolden og Albertslundruten. Øgningen i procent er angivet i parentes. Opgørelsen er baseret på de aktuelle tællestationer 2010-2013, korrigeret for sæson og vejr.
Hvor kommer stigningen fra? En stigning i antallet af cykler kan stamme fra: 1. Cyklister der er skiftet fra andre transportmidler 2. Cyklister der skifter fra andre ruter (evt. kombineret med øget frekvens) 3. Øget frekvens blandt de eksisterende cyklister Kun ved øget frekvens eller ved skift fra andre transportmidler kan de forventede fordele ved cykling indfries. IGN Dias 9
Overflyttere fra andre ruter eller nye cyklister Andel der bruger ruter mere eller meget mere % 2012 2013 Angivet Reelt Angivet Reelt Albertslundruten 21 4 32 8 Vestvolden 39 22 44 20 Roskildevej 17 24 Nye cyklister eller overflyttere? % Nye cyklister Overflyttere Eksisterende Albertslundruten 8 37 55 Vestvolden 4 44 52
Ændinger i oplevelser % (2013) Albertlundruten Vestvolden Roskildevej Osv Belægning 65 82 11 Belysning 63 69 0 Trafiksikkerhed 23 26 10 Personlig tryghed 19 17 5 Bedre eller meget bedre i forhold til 2 år tidligere IGN Dias 11
Finale: Pointer og konklusioner Ja, cyklister vil cykle længere for at opnå eller undgå givne forhold Ja, der sker en stigning i antallet af cyklister når vi forbedrer forholdene for cyklisterne Der er i denne sammenhæng (i hvert fald) kun en mindre andel af stigningen, der skyldes nye cyklister Det er en markant forbedring af cyklisternes oplevelse af komfort og sikkerhed Så ja der er markante og målbare gevinster ved forbedringer af cykelinfrastruskturen - både som transportvaneændringer og forbedrede oplevelser for de eksisterende cyklister IGN Dias 12
Tak for opmærksomheden Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Kilde: Frisk fra Facebook (28/1 2014) Projektmedarbejdere i øvrigt: Jette Bredahl Jacobsen, Bernhard Snizek, Suzanne Elisabeth Vedel, Bernhard Barkow og Henrik Harder IGN Dias 13