Evalueringsnotat finansiel styring 2013



Relaterede dokumenter
FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Finansrapport. pr. 1. april 2015

1. Aktivssiden (likvide midler)

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Finansrapport. September 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Politik for styring af finansielle dispositioner

Bornholms Regionskommune

1. Aktivsiden (likvide midler)

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Godkendelse af lånoptagelse vedrørende lånerammen for 2017, ny strategi for sammensætning af kommunens låneportefølje Tillægsbevilling 2017

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Faaborg-Midtfyn Kommune

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Gældsrapportering juni Aabenraa Kommune

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Frederiksberg Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Afrapportering for 1. halvår 2015

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Frederiksberg Kommune

Der har i 2017 været afholdt anlægsudgifter højere end 28,117 mio. kr., og denne lånedispensation på 6,466 mio. kr. kan derfor disponeres fuldt ud.

Frederiksberg Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Økonomisk politik og Finansiel styring

Finansiel politik Stevns Kommune

Økonomiudvalget til orientering

Bestyrelsen Bilag Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bornholms Regionskommune

Regnskab Vedtaget budget 2011

Økonomiudvalget til orientering

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Bornholms Regionskommune

Finansrapport pr. 30/

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Bornholms Regionskommune

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Mio. kr Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4

Assens Kommune gælden og dens betydning

Bornholms Regionskommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel politik

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Hovedkonto 8, balanceforskydninger

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2014

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Bornholms Regionskommune

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Bornholms Regionskommune

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017

Budgetforslag SOLT

Transkript:

Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport for styring af Kommunens finansielle porteføljer. Målsætning Det er vores målsætning, at minimere finansieringsudgifterne på passivsiden og maksimere afkastet på aktivsiden indenfor de givne rammer i Finansieringspolitikken. Samlet resultat Ultimo 2013 er gennemsnitlig lånerente på 2,20 %. hvor fx CIBOR 12-måneder rente ligger på 0,74 %. Forskellen er udtryk for, at vi ikke ligger med rent variabel forrentede lån, men også med fast forrentede lån for at minimere risici. Det samlede resultat for obligationer og investeringsbeviser for året 2013 udgør 2,8 % mod et bechmark på 1,1 %. For kontantindestående er forrentningen stort set nul i 2013. Aktiver Rentesatser på pengemarkedet i 2013 var på et meget lavt niveau. Derfor har vi i samarbejdet med vores finansielle rådgivere arbejdet hen imod at opnå en større andel af de likvide aktiver placeret til en bedre forrentning end af indestående på bankkonti. Således er der ultimo 2013 placeret 245 mio. kr. i PM-aftaler (porteføljemanagementaftaler), hvor der i henhold til Finansieringspolitikken investeres i obligationer m.v. Efter udbud af de daglige pengeforretninger i 2013 er der nu mulighed for, at der overføres endnu flere midler til PM-aftaler. Pr. april 2014 er der samlet 330 mio. kr. placeret i PM-aftaler. Med henblik på at sprede risikoen i vores værdipapirportefølje har vi investeret både i realkreditobligationer og investeringsbeviser. Den relative fordeling ultimo 2013 var 73 % i realkreditobligationer og 27 % i investeringsbeviser. Kommunes værdipapirbeholdninger har givet et samlet afkast på 6,6 mio.kr. Afkastet pr. kapitalforvalter er opgjort til Kapitalforvalter/år 2013 Pr. april 2014 Nordea 3,61% 1,83% Sydbank 2,12% 2,26% Benchmark (Sydbank) 1,11% 1,44% 2013 er første hele år med to kapitalforvaltere. Pr. 31. december 2013 har vi likvide aktiver for 93,1 mio. kr. fordelt med - Saldo på bankkonti -89,4 mio. kr. - Realkreditobligationer 178,8 mio.kr. - Investeringsbeviser 66,1 mio.kr. Den gennemsnitlige daglige saldo på likvide aktiver ekskl. deponeringer var i år 2013 på 271,8 mio. kr. Se i øvrigt efterfølgende afsnit i denne rapport om likviditet. 1/5

Udenlandske obligationer og aktier indgår alle i investeringsforeninger. Passiver Pr. 31. december 2013 har vi samlet gæld på 371,5 mio.kr.* Sammensætning af låneporteføljen var følgende: - Efter rentetype :15 % variabel forrentet lån, 36 % fastforrentet lån og 49 % variabelt forrentet lån med max. ydelse (karakter af fast rente) - Efter løbetid: 6% under 10 år, 62% mellem 10-15 år og 32% mere end 15 år. Grafisk kan det præsenteres således: * Hertil kommer gæld vedrørende ældreboliger på 385,2 mio. kr. Disse lån optages efter særskilte regler til finansiering af støttet boligbyggeri, og de er ikke omfattet af dette notat. Endvidere gæld vedrørende valutaswapaftaler som omtales senere i notatet. Swap Renteswap Varde Kommune anvender renteswaps til at omlægge lån fra variabel til fast rente eller omvendt for en nærmere aftalt periode. Alle underliggende lån har vi optaget i KommuneKredit som variabelt forrentede lån. Vi forventer stigende renter, og har derfor indgået aftaler om rentesikring. Således har vi indgået aftaler, hvor de løbende ydelser beregnes i forhold til variabel rente - men samtidig er der et renteloft (maksimum ydelse). Dermed er 85 % af vores gæld nu sikret mod fremtidige rentestigninger, og dermed har vi en høj budgetsikkerhed. Nr. Aftalenr. Modpart pr. 31.12.2012 pr. 31.12.2013 Udløbsdato Renteforhold Valutaforhold 1 4223668 Sydbank 1.197.783 752.196 8. marts 2026 Fast, 3,52% DKK 2 4447940 Sydbank 7.323.815 4.811.999 30. december 2024 Fast, 3,46% DKK 3 996737 Nordea 9.362.459 5.709.196 26. marts 2036 Fast, 3,91% DKK 4 1267985 Nordea - 229.225 31. juli 2013 Fast 2,49% DKK 5 694167 Nordea 11.573.554 8.369.370 29. september 2017 Fast, 4,20% DKK 6 4226559 Deutsche Bank 5.982.452 5.150.705 31. januar 2024 Indeks DKK 7 4226544 4221997 Deutsche Bank 23.776.200 21.803.394 31. marts 2027 Indeks DKK 8 4378842 Deutsche Bank 23.621.520 21.263.939 30. december 2032 Indeks DKK I alt 82.837.783 68.090.024 Hele kroner, hvor + angiver negativ værdi. 2/5

Når aftalerne har en negativ værdi er det udtryk for, at renteniveauet ved udgangen af 2013 var lavere end det var på de enkelte aftalers indgåelsestidspunkt. Renterne er halveret siden aftalernes indgåelse. Hvis renteniveauet stiger, vil værdierne på de indgåede swaps blive forbedret. I praksis modtager vi En variabel rente på renteswap nr. 1-5, der modsvarer renten i KommuneKredit og betaler fast rente. En variabel rente på renteswap nr. 6, der modsvarer renten i KommuneKredit og betaler en fast ydelse i de første 3 år (2011-2014) og derefter en ydelse i forhold til underliggende renteindeks. En fast rente på renteswap nr. 7, der modsvarer renten i renteswap nr. 5 og betaler en fast ydelse i de første 3 år (2011-2014) og derefter en ydelse i forhold til underliggende renteindeks. En ydelse på renteswap nr. 8, der svarer til ydelserne i valutaswap nr. 9-11 og betaler en fast ydelse i de første 3 år (2011-2014) og derefter en ydelse i forhold til underliggende valutaindeks. Valutaswap Valutaswap anvendes til at omlægge lån fra en valuta til en anden. Varde Kommune har anvendt valutaswap til at omlægge lån fra danske kroner til schweizerfranc (). Formålet er, at udnytte renteforskellen mellem dansk og schweizisk rente. I forlængelse af finanskrisen steg kursen voldsomt på schweizerfranc i 2011, hvilket påvirkede de indgåede valutaswapaftaler negativt. For at skabe budgetsikkerhed indgik vi i oktober 2011 en aftale, der neutraliserer Varde Kommunes eksponering mod således, at vi ikke længere er afhængige af udviklingen i. Da den nye aftale er i danske kroner, er den vist i oversigten over renteswap som aftale nr. 7. Aftalenr. Modpart pr. 31.12.2012 pr. 31.12.2013 Udløbsdato Renteforhold Valutaforhold 9 3075465 Sydbank 8.481.201 7.333.749 10 3282580 Sydbank 12.314.338 10.488.256 11 3987542 Sydbank 5.305.750 4.186.416 I alt 26.101.289 22.008.421 Hele kroner, hvor + angiver negativ værdi. 31. januar 2033 30. januar 2024 30. januar 2024 De negative værdier på i alt 22,0 mio. kr. indgår i kommunens balance som langfristet gæld. Når aftalerne har negativ værdi er det primært udtryk for, at kursen på er steget markant siden aftalernes indgåelse. Den negative værdi er indregnet i renteswap nr. 7 ved, at ydelsesloftet i denne aftale er hævet. Da de faktiske betalinger i renteswap nr. 7 er indeksafhængige har vi givet os selv en mulighed for, at vi set over aftalernes løbetid ikke kommer til at betale den negative markedsværdi.. 3/5

Likviditet Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat regler om udarbejdelse af likviditetsoversigt efter kassekreditreglen ultimo hvert kvartal henholdsvis ultimo marts, juni, september og december. Efter reglerne skal oversigten forelægges Byrådet senest en måned efter udarbejdelsen. Oversigten skal desuden indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet (ISM). Udviklingen i den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen for de seneste 4 år ser således ud: Tabel 1. Kvartalsvis likviditetsopgørelse 2010-2013 indberettet til ISM 2010 2011 2012 2013 1.kv 256.295.611 197.288.143 292.348.253 286.080.913 2.kv 248.730.986 206.170.842 308.165.289 273.053.510 3.kv 234.736.127 233.886.555 308.935.630 270.855.393 4.kv 216.546.342 259.429.442 308.285.172 271.783.122 Hele kroner. Figur 1. Udviklingen i likviditet 2010-2013 Overordnede forklaringer til udsving: Faldet i 2010/2011 skyldes faldet primært afholdelse af udgifter til Alternativt plejehjem med 17,1 mio. kr. og Aktivitetscenter i Ølgod på 48,5 mio. kr. hvor finansieringen ved optagelse af lån sker i henholdsvis maj og december 2011. Budgetoverførsler på anlæg er nedbragt med 45 mio. kr. i 2010 og yderligere 40 mio. kr. i 2011. I 2011 optages lån i marts måned på 40 mio. kr. vedrørende lånerammen for 2010, hvilket sammen med ovenstående forklaring 2010/2011 understøtter den øgede likviditet i 2011/2012. I 2012/2013 afholdes udgifter til Ansager Plejecenter og Tistrup Plejecenter, hvor lån optages efterfølgende medio 2013. I marts 2013 er der optaget lån til finansiering af lånerammen 2012 på 25,9 mio. kr.. Derudover har Udbetaling Danmark medført forskydninger i kommunens likviditet, således at beholdningerne opgjort ultimo hver måned er sat ned med ca. 50 mio. kr. Fremtid Vi forventer, at kommunens likviditet vil være nedadgående i de kommende år, idet anlægsarbejder til fx tilbygning/ombygning af rådhuset samt Lykkesgårdskolen skal finansieres af kassebeholdningen. Det vil medføre en vigende udvikling på den opgjorte likviditet efter kassekreditreglen særligt i den sidste del af 2014 og i 2015. Vi arbejder fortsat på at optimere afkast af likviditeten, og derfor er der i 2014 overført yderligere midler til PM-aftaler. Det har kunnet lade sig gøre som en følge af den nye aftale med Sydbank på de daglige pengeforretninger. Vi forventer et større afkast fra PM-aftalerne end, hvad vi kan opnå på de løbende bankkonti. I forhold til udnyttelse af lånerammerne er strategien fortsat, at de udnyttes maksimalt. Det vil primært sige, at der optages lån til finansiering af udgifter til energibesparende foranstaltninger. Beløbet var i 2013 på 22,6 mio. kr. (ud af en samlet låneramme på 25,6 mio. kr.) og i 2014 30,0 mio. kr. Det samlede lånebeløb på 56,6 mio. kr. er hjemtaget i marts 2014 som variabelt forrentede lån. 4/5

5/5