LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE

LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE OM AT FREMME LÆRINGS- FÆLLESSKABER PRÆGET AF ENGAGEMENT Campus Køge Den 9.5.18 v. Louise Klinge 1

LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE 1: Om relationens betydning 2: Hvad kendetegner relationskompetencen? 3: Hvordan styrkes relationskompetencen? Afbryd endelig undervejs. I får slides 2

LÆRER-ELEV-RELATIONENS BETYDNING Elevers læringsprocesser og faglige resultater (fx Wentzel 2003; Pianta & Stuhlman 2004; Hermansen 2007; Cornelius-White 2007, Hattie 2009; Wubbels & Brekelmans 2012; Klinge 2016) Elevers livsglæde (OECD 2017, PISA 2015 Results (Volume III): Students Well-Being) Sociale relationer i klassen (Howes et al. 1994; Gazelle 2006; DCUM og Børnerådet 2009; Stanek 2011; Klinge 2016) Hvor velfungerende udsatte elever er (Ladd & Burgess 2001; Hamre & Pianta 2005; Baker et al. 2008; Dyssegaard et al. 2013) Elevers trivsel; selvværd, stressniveau og selvregulering (McDermott 1977; Niemic & Ryan 2009; Aspelin 2010; Wistoft 2012; Klinge 2016) Elevers fremtid (Pedersen et al. 1978; Pianta 1999; Chetty et al. 2011; Sabol & Pianta 2012) 3

ØVELSE TIL AT MÆRKE RELATIONENS BETYDNING

Nadia i 7. klasse Jeg vil gerne have, der kommer en ny klasselærer, som kan se mig meget bedre, hvis du forstår mig. Fordi at ja, jeg har lavet ballade, har pjækket, har lavet det ene og det andet. Men forstår du mig, jeg kan også godt forandre mig, men det er det, min lærer ikke tror, jeg kan. Jeg læste tre bøger på tre uger, sådan nogen tykke nogen, og det eneste jeg får er: 'Ja, det er godt, bare gå ned i biblioteket og lån en ny'. Så gad jeg jo ikke. Hvornår er det, jeg sidst har læst det kan jeg ikke engang huske!

DEN 3-DELTE HJERNE Tænkende hjerne Følende hjerne dér bor amygdala Reptilhjernen 6

AMYGDALA To små mandelformede alarmklokker i den følende del af hjernen. Amygdala scanner konstant omgivelserne for farer og forbereder kroppen på kæmp/flygt 7

AMYGDALA-TRIGGERE For store opgaver Fremtidståge Uretfærdighed og social eksklusion Når noget minder om noget farligt Status-trusler når man taber ansigt Kontrol og påbud Andres adfærd, der undergraver selvtillid Hjernesmart Pædagogik af Anette Prehn, s. 30-32 8

SAMSPILLETS KVAITET ER ALTAFGØRENDE Antallet af en persons neurale netværk i hjernen påvirker personens mulighedsbetingelser i livet. Mange neurale netværk dannes gennem positive samspil med andre mennesker. Derfor er børn og unges positive samspil med voksne afgørende for at bryde negativ social arv. Behovet er enormt; hvert sjette barn oplever vold i hjemmet, og hvert 10. barn vokser op i hjem med alkoholmisbrug (122.000 børn).

Mange elever har modstand mod uddannelse pga. negative erfaringer fra folkeskolen. Hvilket kan vise sig som modstand mod jer Altså, skolen er sjov, men det er undervisningen, der er så kedelig. Der har man ikke lov til at sige noget, og man er bare inde i klassen og hører efter læreren. Bare sidde på den stol og bare skrive hele tiden. Jeg hader, når læreren taler meget. Det er bare kedeligt jeg forstår ingenting, ingen af ordene, de står bare og snakker videre. Jeg kan ikke fatte noget, der er for meget. Pige i 6. klasse Der er rigtig mange, de pjækker også, fordi de ved, at hvis jeg skal i skole - jeg kan ikke, for min koncentration er ligesom blevet fjernet. Det er jo det samme, som når man sidder derhjemme og måske tager en lur på sofaen eller sidder foran fjernsynet - du laver fuldstændig det samme: ikke en skid. Dreng i 6. klasse. Man sidder på sin røv, hører efter hvad læreren siger og skriver noter. Jeg tror ikke, der er nogen i vores klasse, der kommer til at sidde på kontor. Og det er det, lærerne træner os til at sidde på kontor. Dreng i 8. klasse.

SAMSPILLET MELLEM LÆRER OG ELEV Elever afkoder gennem alle lærerens handlinger, om læreren har dem på sinde eller ej. Dvs. om de har en betydning for læreren. 11

SAMSPILLET MELLEM LÆRER OG ELEV Han er rigtigt interesseret Lærere og elever laver noget sammen Der er ikke et hierarki med forskel på lærere og elever. Vi arbejder fysisk sammen. Jeg har fået en lærer, der virkelig har hjulpet mig på min vej. Elever fra Produktionsskolen i Skibby: 12

HVORDAN KAN I LADE JERES ELEVER OPLEVE, AT DE HAR EN BETYDNING FOR JER? 13

LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE Lærere handler relationskompetent, når deres mimik, gestik, tonefald, position og ord fremmer klassens læringsfællesskab og hver elevs trivsel og udvikling både fagligt, socialt og personligt 15

INGEN HANDLER RELATIONSKOMPETENT ALTID ALLE HANDLER RELATIONSKOMPETENT INDIMELLEM 16

TRE KENDETEGN VED LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE Afstemmere

Vores indre tilstand fx af glæde, irritation, nysgerrighed osv. kommer til udtryk verbalt og non-verbalt som enten afstemmere eller fejlafstemmere

AFSTEMMERE Mimik: Smil; Latter; Blik rettet mod eleverne; Spejling Gestik: Venlig berøring; Hovedet på skrå; Spejling Tonefald: Varieret; Opadgående; Lyst Ordvalg: Venligt uden sarkasme; Spejling; Optag og timing i turgivning- og tagning; Humor Position: I øjenhøjde med eleverne; Bevæger sig rundt mellem eleverne Aktiv lytten med positive tilkendegivelser, nikken, små ord, hovedet på skrå m.m. Afstemmere er de verbale og nonverbale udtryk, der bidrager positivt til elevernes trivsel og udvikling. Afstemmere passer til konteksten, er af passende intensitet og kan lede til afstemninger. 19

TYPISKE FEJLAFSTEMMERE Brud på turgivning- og tagning; Nedadgående toneleje; Himlen med øjnene; Hårde øjne ; At vende ryggen til den, der taler; Ignorering; Afvisning af forslag; Råben; Kontrollerende tone og ordvalg; Bebrejdelser. 20

HVORNÅR SER I ELEVERNE ENGAGERE SIG? 21

TRE KENDETEGN VED LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE Afstemmere Alle elever oplever selvbestemmelse, kompetence og samhørighed

3 PSYKOLOGISKE BEHOV For at trives og udvikle sig har alle brug for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed (På www. selfdeterminationtheory.org ligger hundredvis af artikler på baggrund af videnskabelige studier og meta-reviews, der beskriver de psykologiske behov.) 23

BEHOV FOR AT OPLEVE SELVBESTEMMELSE Selvbestemmelse plads til personligt initiativ og oplevelse af meningsfuldhed

BEHOV FOR AT OPLEVE SELVBESTEMMELSE Elever fra Produktionsskolen i Skibby: Det bedste er: Vi er med til at bestemme, hvad vi skal lave Der er plads til vores egne interesser og til at udfordre os selv I folkeskolen lærte man ikke om ting, man skal bruge i virkeligheden. Det gør vi her.

VEJE TIL OPLEVELSER AF SELVBESTEMMELSE Vis at aktiviteten er vigtig Forfølg elevernes initiativer Vær lydhør og forsøg at sætte dig i elevernes sted Skab plads til undrende spørgsmål og spontane ytringer Giv valgmuligheder Begrund krav og de regler, der håndhæves Lad aktiviteten være vedkommende 26

BEHOV FOR AT OPLEVE KOMPETENCE Kompetence gennem oplevelse af at kunne håndtere udfordringer

BEHOV FOR AT OPLEVE KOMPETENCE Elever fra Produktionsskolen i Skibby: Det bedste er: Den måde, det hele er bygget op på at man ikke bare har hovedet i en bog. Vi laver ting og sager. Forleden spartlede jeg en dør og nu er vi ved at bygge et skur.

Pige i 6. klasse Når jeg er lige ved at forstå det så taler de bare videre

Her i livet lærer mennesket først at ga og tale. Dernæst lærer det at sidde stille og holde mund. Forfatter og filminstruktør Marcel Pagnol Humungulus viser nervecellernes organisering vi er kommunikerende, sansende og skabende væsener 30

LÆRINGENS DYBDE AFHÆNGER AF ELEVENS GRAD AF OPMÆRKSOMHED 31

Under halvdelen af eleverne fra 4.-9. klasse oplever, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. Under 10 procent synes, at undervisningen meget tit er spændende. I udskolingen keder hver tredje elev sig tit eller meget tit. Når kedsomheden sætter ind, sætter læringen ud - sammen med oplevelser af samhørighed og troen på sig selv (Pless, 2009; Knoop m.fl., 2016). KEDSOMHED ER SKOLENS LIGTORN 32

AT VÆRE SKOLE-UVILLIG ER IKKE DET SAMME SOM AT VÆRE LÆRINGS-UVILLIG Som Helle Rabøl Hansen formulerer det 33

VEJE TIL OPLEVELSER AF KOMPETENCE OPSTART Start med sansning/skabelse, sæt derefter begreber på Struktur præget af klare og meningsfulde retningslinjer og mål Vær sikker på, at alle har forstået opgaven Tal så lidt som muligt og skab rum for aktivitet Understøt krav og anvisninger med gestik, så de ikke drukner i ord Udvis positive forventninger UNDERVEJS Optimalt udfordrende opgaver differentiering Husk hjernens behov for bevægelse og variation Giv oplevelser af at være ovenpå Henimod-sprog i stedet for væk-fra-sprog Informativ og anerkendende feedback

BEHOV FOR AT OPLEVE SAMHØRIGHED Samhørighed gennem oplevelse af at være en værdifuld del af et fællesskab

BEHOV FOR AT OPLEVE SAMHØRIGHED Elever fra Produktionsskolen i Skibby: På mad-linien samarbejder vi om det, vi skal lave. Det gør mig glad at gøre andre glade. Der er godt sammenhold med plads til alle alle vores forskelligheder

VEJE TIL OPLEVELSER AF SAMHØRIGHED Værdsættelse af, respekt og omsorg for alle elever More sig sammen Vis interesse i hver enkelt Lad hver opleve, at der er brug for ham eller hende Lyt med nærvær, når en person taler Skæld mindre ud Lad eleverne tale sammen og more sig med hinanden så ofte som muligt Lad eleverne arbejde sammen og hjælpe hinanden

NÅR BEHOVENE IKKE UNDERSTØTTES NÅR BEHOVENE UNDERSTØTTES Dårligere faglige resultater Apati Oprørskhed og vrede Kedsomhed Ængstelse Selvbeskyttende processer Fremmedgørelse Ingen internalisering dvs. at regler og normer ikke accepteres og følges Større engagement Bedre faglige resultater Villighed til at engagere sig i mindre interessante opgaver Trivsel Vedholdenhed Kreativitet Internalisering 38

TRE KENDETEGN VED LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE Afstemmere Alle elever oplever selvbestemmelse, kompetence og samhørighed Omsorgsetiske handlinger

KENDETEGN VED OMSORGSETISKE HANDLINGER Viser eleverne respekt (afviser, ydmyger, bebrejder ingen) Indgår i dialog med eleverne Bekræfter noget positivt i hver elever og fokuserer ikke kun på negativ adfærd Viser sig som rollemodel, fx med sammenhæng mellem ord og handling og åbenhed om egne fejl Eleverne kan praktisere et etisk ideal ved at bidrage til omverden kammerater, skolen og lokalsamfundet 40

Digteren Guillaume Apollinaire (1880 1918) : Kom hen til kanten, sagde han. Det kan vi ikke. Vi er bange, svarede de. Kom hen til kanten, sagde han. Det kan vi ikke. Vi vil falde, svarede de. Kom hen til kanten, sagde han. Og de kom derhen. Og han skubbede dem. Og de fløj 41

HVORNÅR ER DIN ARBEJDSGLÆDE STOR?? 43

FORUDSÆTNINGER FOR PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE Understøttelse af lærerens behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed

NÆRVÆR

POSITIVE EMOTIONER

MENTALISERING

Hvordan ser god mentalisering ud? Nysgerrig og åben i forhold til at forstå egne og andres indre tilstande Fleksibel i forsøget på at forstå indre tilstande er klar på at ændre sin forståelse Undgå inddragelse af stereotypier i forståelsen af andre (og sig selv) Anerkende at indre tilstande ikke er gennemsigtige heller ikke vores egne 50

»Courage doesn't always roar. Sometimes courage is the little voice at the end of the day that says I'll try again tomorrow.«mary Anne Radmacher

Hvad vil du gerne huske fra eftermiddagen? 53

INSPIRATION TIL MOTIVERENDE UNDERVISNING Bogen Motiverende relationer af Dorte Ågård Publikation til gratis download om elever på erhvervsuddannelser: Det gode skoleliv (file:///users/louiseklinge/downloads/detgodeskolelivkjabjl2008%20(2).pdf Bogen Til kamp mod kedsomheden af Louise Tidmand m.fl. med masser af konkret inspiration til involverende undervisning Bogen Styrk Skolen af Mette Ledertoug Læringsrollespil fremmer substantielt engagement, se Lise Gjeddes forskning herom: http://www.rollespil.nu/hvorfor-laeligringsrollespil.html Bevægelse og leg i undervisningen på alle klassetrin i dansk, matematik, engelsk og dansk som andetsprog: www.sproggren.dk Bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn og redskaber på http://hjernesmart.dk/sange-og-aktiviteter/ 54

Tak for opmærksomheden Læs mere i bogen Lærerens Relationskompetence eller download min ph.d. på louiseklinge.dk