Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På Kirkeby Skole prioriterer vi trivsel og antimobning meget højt, blandt andet gennem den måde vi har organiseret vores skoledag på med emnebaseret undervisningsform samt en lang middagspause hvor eleverne kan være sammen på tværs af årgangene, samt et udvidet skole/hjem-samarbejde i indskolingen. Nedenstående er resultatet af et tæt samarbejde mellem skolens forældrekreds, skolens bestyrelse, skolens pædagogiske personale og skolens ledelse og er at betragte som Kirkeby Skoles handleplan mod mobning og som grundlag for skolens principper for antimobbepolitik. Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi: At man er tryg. At man har tillid til de voksne og hinanden. At der er plads til forskellighed. At have selvværd og vide at man er accepteret. At turde give sin mening til kende. At der er ro til læring. Trivsel er, at have fundet sin plads, men også at vide at det er ok at være anderledes og stadigvæk blive accepteret som den man er. Hvad forstår vi ved mobning? Ved mobning forstår vi: Udstødelse af en enkelt person fra et givet fællesskab. En gentagne negative handlinger over en vis tid og i et asymmetrisk forhold. En handling fra en eller flere personer rettet mod en person. Mobning er ikke en naturlig del af livet og er derfor altid dårligt. Mobning er en enkelt persons eller en gruppes, systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig f.eks.i skolen.
Hvad forstår vi ved mobiltelefon/sms mobning. Mobiltelefon/SMS mobning er : Ny dimension, en anden måde at mobbe på. Den det går ud over har ikke længere helle i hjemmet eller andre steder uden for skolen. Mobiltelefon-mobning rykker ind i privatsfæren. Mobiltelefon/SMS mobning er, når udstødelse, markeret via telefonchikane, praktiseret og koordineret mellem en eller flere personer i en gruppe med samme tilhørsforhold. Vi på Kirkeby Skole reagerer offensivt på mobiltelefon/sms mobning, og vi gør det på følgende måde: Ved at sætte telefonkultur på skemaet med 2-4 timer om året, fra 4. klasse til 6.klasse. Dette gøres i det der hedder klassens tid, men det tages også op ved nødvendighed. Det der kommer ud af disse tiltag bruges b.la. til at danne klassens regler. Ved at inddrager emnet i skriftligt arbejde og i projektarbejde. Ved disse tiltag kikkes der bl.a. på følgende temaer: Hvad er forskellen på at tale face to face og sende en sms? Fordele og ulemper ved begge former. Hvordan virker en ubehagelig sms hos modtageren. Hvad er god telefonstil- hvad er dårlig stil? Hvad forstår vi ved konflikter kontra mobning? Konflikt er en uoverensstemmelser, der giver spændinger mellem enkelt individer. Ved en konflikt er der to parter der er ligeværdige. o Dette er ikke tilfældet når der er tale om mobning. Ved en konflikt kan løsningen være mægling. o Dette er ikke tilfældet når talen er på mobning.
Hvad gør vi for at forebygge mobning? På Kirkeby skole arbejder vi med helhed og sammenhæng, en undervisnings form der forsøger bl.a. at forebygge mobning på følgende områder. Vi har tæt kontakt i vores skole/ hjem samarbejde, hvilket gør at vi kan handle hurtigere hvis en sag skulle opstå. Pædagoger med i skoledelen til og med 3.klasse, hvilket gør at der er flere øjne der har mulighed for at se hvis en sag skulle opstå. Vi er sammen på en anden måde for vi arbejder ofte på tværs af årgangene hvilket skaber mulighed for at se på hinanden på en anden måde. Vi har fælles aktiviteter i den lange pause hvilket skaber mulighed for mere nærhed og samhørighed, hvilket også giver mulighed for at se hinanden på en anden måde. Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig? Hvis en elev henvender sig om mobning tages det op i klassens team hvor der udveksles iagttagelser og/eller vurderinger. Er der ingen konkret henvendelse, men mistanke om mobning skal dette også tages op i klassens team, så der kan udveksles iagttagelser og/eller vurderinger. Teamet beslutter derefter en række konkrete initiativer så som. o Skoleledelsen orienteres eller inddrages direkte. o Samtale med mobbeofret. o Tager kontakt til de implicerede hjem o Klassesnak.(evt antimobbe- og konfliktløsnings værktøjer og spil.) o Pigemøder/ drengemøder. o Samtale med enkelte børn i klassen. Teamet følger op og evaluerer løbende de igangsatte tiltag.opfølgningen skal være synlig for den mobbede. Der tages konsekvens af beslutningerne.dvs.lærerne bør overveje sociale taktikker ved holddannelser mm.skolelederen taler om mobning til forældre og børn på forældremøder og fælles møder. Handleplanen implementeres i det daglige virke på tre niveauer: Skole, klasse og den enkelte aktør. Synliggøre at antimobning er ikke kun et tema, men en metode, som er blevet en del af skolehverdagen.
Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Lader eleverne selv formulere reglerne, så de føler et medansvar for overholdelse af de fælles regler og den fælles politik i klassen. Snakker med eleverne om at alle mennesker har ret til deres egne grænser. Lader eleverne snakke om hvad de ikke kan lide de andre gør og hvornår deres grænse er overskredet, for på den måde at gøre den enkelte elevs personlige grænser mere synlige og derved til fælles eje. Arbejder med at de små elever får en ven fra en af de ældre klasser for derved at højne den sociale integration. Har en daglig lang pause hvor børnene leger på kryds og tværs af årgangene Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Der afholdes ekstra forældremøder i 1.og 2.klasse, hvor vi sammen med forældrene udarbejder behovs og forventningskataloger, som løbende bliver evalueret. Opretter et forældreråd i hver klasse. Opfordrer forældrene til at tage direkte kontakt til hinanden Opfordrer forældre til at invitere alle eller alle piger/drenge til fødselsdage. Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Giver mulighed for ugentlige skemalagte teammøder hvor bl.a.mobbesituationer kan blive behandlet. Via kurser opgradere personalet indenfor trivsel Hvilke ressourcepersoner kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Lærere / pædagoger Skolens ledelse PsykologPædagogisk rådgiver / lærer Hvordan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle? At have politikken synlig på skolens hjemmeside. At tage emnet op til klasseforældremøder. At tage emnet op til fællesforældremøder. At drøfte emnet i skolens bestyrelse. At drøfte emnet med kontaktforældrene.
Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skolen og Taki omkring elevernes sociale trivsel? Skemalagte møder i klasseteams hvor pædagoger deltager. Afholdelse af pædagogiske rådsmøder. Tæt og løbende dialog om enkelte elever. Fælles kursusdage for både lærere og pædagoger. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med disse tiltag vil vi lave nogle rammer der giver en positive alliancering omkring barnet. Ringen består af lærerteamet fra klassen, pædagogerne i fritidsordningen og forældrene, som alle i samarbejde vil trække i samme retning for at forsøge at ændre det negative mønster omkring barnet. Målet er en styrkelse af barnets selvtillid og trivsel og give en mulighed for en bedre social integration. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Ved jævnlige afholdelser af undervisningsmiljøundersøgelser. Ved mundtlige drøftelser på pædagogiske rådsmøder. Ved jævnligt at tage punktet på klasseforældremøderne. Ved jævnligt at tage punktet på de ugentlige teammøder. Ved drøftelse i skolebestyrelsen.