Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet
Tre aktuelle teoretiske perspektiver til at forstå unges vej fra skole til uddannelse og arbejde (kilde: Camilla Hutters/CEFU) Rational choice Modernitet Ulighed
Rational choice tilgangen - ved teoretikere som fx Coleman Det antages, at de unge med skyldig hensyntagen til deres objektive potentialer og arbejdsmarkedets objektive behov kan bringes til en bevidst afklaring af deres uddannelsesvalg før det foretages (UVM)
Den modernitetsteoretiske tilgang - ved teoretikere som fx Ziehe Nutidens unge føler ikke, at de har et sikkert ståsted, der giver dem en fast identitet. De bruger megen energi og tid på at fundere over, hvem de er. Deres konstante søgen efter identitet afspejler sig også i deres valg af uddannelse. De vælger uddannelse efter dens potentialer til at give dem en identitet snarere end efter dens faglige indhold. Det skaber nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne (Birgitte Simonsen i tidskriftet Ungdomsforskning, september 2000) Find dig selv og vælg din egen vej
Tendenser blandt unge i dag: Fra en dominerende modernitetstilgang til en dominerende rational choice tilgang? (tendenser fra Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne) Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet)
Hvordan kan vi forstå de unges individuelle valgproces? Hvad siger vi til de unge når de skal vælge? Det vigtigste i livet er at få en uddannelse/et job (Rational choice): Vejleder/lærer/forældre er mål/realisme orienteret (træk-faktor/ psykotekninsk tilgang) Det vigtigste i livet er man er lykkelig og glad for det man laver (Modernitetsdiskurs): Vejleder/lærer/forældre er identitetsudviklings og selvrealiseringsorienteret (konstruktivistisk/filosofisk tilgang)
Den ulighedsorienterede tilgang ved teoretikere som Bourdieu Valget af uddannelse er baseret på agenternes habitus, der kan forstås som: Strukturerede strukturer der fungerer som strukturerende strukturer Uddannelsesvalget sker som praktisk - og ikke et rationelt valg. For den enkelte kan valget være helt rationelt. Rationalitet er relationel Uddannelsessystemet medvirker til reproduktion af klasseforskelle Stig ombord på toget din familie har indløst din billet
Opsamlende om ulighedsdiskursen Mennesket er et socialt væsen, og uddannelsesvalget er funderet i et praktisk levet liv habitus (Bourdieu) I samfundet eksistere grundlæggende sociale, økonomiske og kulturelle strukturer der systematisk bidrager til skæv rekruttering så ulighed reproduceres Problemet må løses gennem grundlæggende samfundsmæssige forandringer Individuel vejledning er ikke løsningen (se fx Watts)
Vejledning og undervisning i fire læringsmiljøer Hyper-professionel Unge er børn Der skal formes (Rational choice) Stringente Stillaserende Disciplinerende Feel good Unge er voksen på prøve (Modernitetstilgang) Hypo- professionel
Hvis social arv er problemet - er tidlig kompensatoriskindsats så svaret? Teoretikerne: Pas på risikoen for stigmatisering Per Schultz Jørgensen Forskellige sandsynligheder for at udvikle sociale problemer forårsaget af forskellige opvækstforhold Fx halvdelen af de børn der havde mange risikofaktorer klare sig godt og af de børn der klarer sig dårligt er det ca en tredje del der ikke har haft risikofaktorer Sammenhængen er statistisk og derfor kun en tendens - ikke en deterministisk lovmæssighed ikke brugbar til forudsigelser på individ niveau (under 25 pct forudsigelighed) Morten Ejrnæs Den Gustav Jonsson ske tankefigur er fejlagtig Social arv tankefiguren bruges af praktikere og i den socialpolitiske debat som en universal forklaringsmodel på alvorlige sociale problemer men kendskabet til en belastningsfaktor giver ingen mulighed for brugbar forudsigelse på det individuelle niveau (for ni ud af ti) Begrebet social arv gør mere skade end gavn
Indkodningen af de unge uden uddannelse Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital Lavere grad af kulturelkapital
Fire typer af unge Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital De vedholdende De opgivende De flakkende De praktiske Højere grad af socialkapital Lavere grad af kulturelkapital