- Skal vi gøre op med 95 pct målsætningen? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU
|
|
- Sten Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne? - Hvad skal der til for at flere kommer godt i gang med/gennemfører en ungdomsuddannelse? - Skal vi gøre op med 95 pct målsætningen? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU
2 Hvis målet er at alle unge skal inkluderes i samfundet hvordan forstår vi dette? Levitas (1998) The Inclusive Society? Social eksklusion i tre diskurser RED (REdistributionist Discourse) No money: fattigdom er den væsentligste årsag til social eksklusion. SID (Social Integrationist Discourse) No work: social inklusion sker gennem deltagelse/integration på arbejdsmarkedet. MUD (Moral Underclass Discourse) No moral: fokus på ekskluderedes opførsel pga velfærdssamfundet har skabt afhængighedskultur
3 Dansk diskurs: Inklusion sker gennem arbejde arbejde fås gennem uddannelse SID er dominerende diskurs i DK At tage en uddannelse bliver en pligt ikke en ret Ansvaret flyttes fra samfundsstrukturer til individet MUD står i kulissen, fx ved stolen for døren tankegangen (straf, kontrol og fratagelse af ydelser hvis man ikke lever op til mål) tørklædedebatten veluddannet er ikke velintegreret
4 Ny diskurs? Lykke/selvudviklings diskursen Ung citat: Jeg må jo gøre det som jeg selv synes er rigtigt. Man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget som man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke produktionsskoleelev der har valgt at springe fra HHX for at dyrke teater
5 Diskurskamp er strid om retten til at definerer den dominerende diskurs
6 Det store fokus på uddannelsesvalget medføre nye tendenser (Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne) Tendens: Risikofornemmelsen er blevet større (SID diskursen dominere) Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet) Valgstress og usikkerhed Tidlig målretning (fare for papegøjesvar/ureflekteret valg)
7 60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. 9 kl. (Kilde: Noemi Katznelson og Mette Pless 2007) UDDANNELSESØNSKER I 8. KLASSE: HAR ÆNDRET UDD.ØNSKE SIDEN 8. KLASSE STX 36 % HTX 75 % HHX 65 % Sosu 83 % EUD 57 %
8 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse (Kilde: UNI C Statistik & Analyse 2005) Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler.
9 Unge uden uddannelse og den sociale baggrund Statistisk signifikante forhold af betydning for om den unge kommer i gang/gennemfører (PISA L): Forældrenes uddannelsesniveau Kommunikationen og adfærd i familien Skole succes og tilfredshed
10 Unge og social arv Sandsynligheden for, at et barn får et givent uddannelsesniveau, fordelt på forældrenes uddannelsesniveau (barnet er år i 1999, beregninger pba registerdata) forældre forældre forældre forældre forældre ufaglærte faglært KVU MVU LVU ufaglært faglært KVU MVU LVU
11 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital De vedholdende Lavere grad af socialkapital De opgivende De flakkende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital Højere grad af socialkapital
12 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital De vedholdende Lavere grad af socialkapital De opgivende Oliver De flakkende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital Højere grad af socialkapital
13 Hvad kan få Oliver til at gå i gang med en uddannelse? Indgangen til uddannelsen: det praktiske Teorien knyttet til det praktiske arbejde Støttemulighed på det faglige og det sociale område (bl.a. hjælp til løsning af faglige og praktiske problemer) Indgå i selvtillidsskabende/ netværksorienterede arbejdsrelationer
14 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital De vedholdende Lavere grad af socialkapital De opgivende De flakkende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital Peter Højere grad af socialkapital
15 Hvad kan få Peter til at gå i gang med en uddannelse? Indgangen til uddannelsen: det praktiske Teorien knyttet til det praktiske arbejde (med faglig støtte) Støtte/procesperson der sammen med familien kan fastholde og give tro på succes Plads til udfoldelse af socialt liv på uddannelsesinstitutionen.
16 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital Vibeke De vedholdende Lavere grad af socialkapital De opgivende De flakkende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital Højere grad af socialkapital
17 Hvad kan få Vibeke til at gå i gang med en uddannelse? Indgangen til uddannelsen: skoleforløb med teoretiske blokke Teori afstemmes efter den enkeltes tempo og formåen Underviseren giver ofte faglige tilbagemeldinger til den enkelte Støtte/procesperson - en personligrelation Sociale arrangementer og tryghedsgrupper på uddannelsesinstitutionerne
18 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital De vedholdende Lavere grad af socialkapital De opgivende Fie De flakkende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital Højere grad af socialkapital
19 Hvad kan få Fie til at gå i gang med en uddannelse Individuelt tilrettelagte forløb, der er skræddersyede til den unges lyster og behov og sikre optimal udfordring. Mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke boglig aktivitet i uddannelsesperioden. Sociale aktiviteter, der kan være med til at fastholde engagement.
20 De fire grupper af unge uden uddannelse og vejledning Vejlederen kan opleve den unge som Den unge kan opleve vejledningssituationen som Den vejlederrolle der vil kunne motivere de unge Opgivende Aggressivt, indadvendt, opgivende, afvisende, forbeholdende Enspænder agtig Selvdestruktivt Virker umodtagelig for vejledning Angreb og anklager Afvisning / Ikke anerkendelse Manglende forståelse (personlig og faglig) Kamp (ulige) Storebror/søster rolle Forstående men ikke (med)følende, forbilledlig, respektindgydende, men ikke diktatorisk Praktiske Umodent, urealistisk Ensporet, her og nu orienteret Gå på mod men ustabil (utidig) forældre/voksen indblanding (for mange) krav og forventninger mulighed for hjælp Store bror/søster og træner rolle Forbilledlig, indpiskende realist Vedholdende Frustreret, modløs (her og nu), usikre, ensom, sårbar, higer efter voksen kontakt/anerkendelse, oplysning, hjælp og støtte (faglig og personlig), Voksenkontakt/omsorg Mulighed for førerhund / dele ansvar Forældre rolle Støttende, vejledende, opmuntrende Flakkende Flakkende, forvirret Flimrende / uafklaret, Handlingsorienteret og målsøgende (ikke altid realistisk Udfordring samarbejde Sparing kamp (lige) Trænerrollen Ligeværdig vidende samtale partner, indpiskende realist
21 Brobygning for de fire grupper af unge uden uddannelse Fokus i brobygning Primære mål Fokus i undervisningen på ungdomsuddannelsen Opgivende - ønsker praktisk indgang Højne faglige - på afkodning (faglige og niveau og opbygge sociale) sociale netværk - på opstilling af mål og delmål (faglige og sociale) Praktiske - ønsker praktisk indgang Højne faglige niveau - på afkodning (faglige) - på opstilling af mål og delmål (faglige) - faglig opmærksomhed - praktik forløb/praktiske aktiviteter - sociale aktiviteter Vedholdende - ønsker social og boglig indgang Opbygge sociale netværk - på afkodning (faglige og sociale) - på tryghed (faglig og social) - individuel faglig opbakning og feedback - socialnetværksdannelse og tryghedsgrupper Flakkende - ønsker kreativ indgang - på åbenhed og fleksibilitet Støtte identitetsdannelse - på individuelle valgmuligheder - Individuel faglig opmærksomhed - socialnetværksdannelse - projekt og procesorienteret arbejde - kreativ udfoldelse - sociale aktiviteter
22 Hvad er det vi gør, når vi underviser/vejleder de unge? En skala individtilpasning organisationsforandring
23 Læreren/ vejlederen som individtilpasser Uddannelsesinstitutionerne er som de er De unge skal tilpasse sig De skal identificeres De skal tilbydes De skal erkende deres ekstra hjælp og støtte Nogle utilpassede unge der er fejl og mangler så de kan komme på niveau sprogligt og fagligt svage
24 Vejlederen som individtilpasser Vejlederens og lærernes opgave: Identificere mangler og tilbyde ekstra hjælp/støtte. Fx at visitere videre til Ekstraundervisning uden for almindelig skoletid/specialundervisningstilbud Lektiecafeer efter skoletid Sociale arrangementer udenfor skoletiden fx fester Mentorordninger Kontaktlærer ordninger
25 Læreren/ vejlederen som organisationsudvikler De unge er som de er Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge Vejlederen/læreren Kompetencer skal være de unges og ressourcer Nogle unge med udvikler og advokat skal identificeres særlige ressourcer og og erkendes og i forhold til kompetencer (fx overlevelse/ kommunikeres videreuddannelsesinstitutioner to-spogethed ) til lærerteam mv og arbejdsmarkedet
26 Vejlederen som organisationsforandrer Vejlederens og lærernes opgave: Identificere de unges kompetencer (medudvikler) og være de unges advokat overfor kolleger og skole/arbejdsmarked, så de fx modtager differentieret faglig støtte i den almindelige undervisningstid Er i et socialmiljø med mulighed for opbygning af tryghed/netværk Har motiverede og efter/specialuddannede lærer, vejledere, kontaktlærer og mentorer (mestre) Mulighed for fx skolepraktikordninger
27 Eksempler på rummelig praksis der kan lægge op til inkluderende organisationsforandringer Undervisning: Drenge skolen - tidsdifferentiering Pige skolen - støttedifferentiering Den blandede skole anerkendende pædagogik (åbnespørgsmål og inddragelse af erfaringer) Eksamen/prøver: Procesorientering contra mål orientering Vejledning Vejledningssamtaler og teamsamarbejde Studieteknik støtte ved projektarbejde Træning i den flydende samtale
28 Thomas Ziehe (1983:40-41) langsomt bliver sværere for forældrene at synliggøre, at deres aldersforspring på samme tid er et forspring i omgangen med virkeligheden, at en højere livsalder er ensbetydende med, at man er mere kompetent til at løse problemerne i livet (...) Grundlaget for anerkendelsen af forældrenes kompetence flyttes derfor fra fortiden, fra det vertikale i deres livshistorie til det horisontale i nutiden: Hvilke kompetencer i livet viser forældrene her-og-nu?
29 Afkodning: Forkundskaber og forforståelse [Zombie/Union] Once per turn, during your main phase, if you control this card on the field, you can equip it to your Decayed Commander as un Equip Spell Card, OR unequip the Union equipment and Special Summon this card in face-up Attack Position. While equipped to a monster by this card s effect, increase the ATK/DEF of the equipped monster by 500 points, and each time it destroys 1 of your opponent s monsters, your opponent discards 1 card randomly from his/ her hand.
30 Hvilken skole/lærer/vejleder er du (eller repræsentere du)? Taler du/din skole i RED, SID, MUD eller lykke diskursen? Arbejder du/din skole overvejende som individtilpasser eller organisationsforandre? Fokusere på problemer eller ressourcer? Bruges der tid på at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer/netværk der kan med virke til fx at ville finde frem til unge med størst behov for vejledning/støtte fagligt eller socialt at være de unges advokater
Videnscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereBourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning
Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet Tre aktuelle teoretiske perspektiver
Læs mere10. Aabenraa ÅRGANG Hvor går vore elever hen? Tilmeldt den 5. september 2015
BILAG 2 10. Aabenraa ÅRGANG 2015-2016 Hvor går vore elever hen? Tilmeldt den 5. september 2015 249 elever 1. MARTS 2015: 255 ELEVER UDSKRIVES TIL: FORDELING PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE: ØNSKER TIL EUD 1.
Læs mereUng og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse
Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereDen svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt
Den svære overgang Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt anders@uu-lillebaelt.dk AGENDA BAGGRUND TAL OG FORSKNING DET DANSKE SET UP FOR OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE UNGEPAKKE II
Læs mereSocial kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer
Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereAalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereSusanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA
Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs merePræsentation af Skab Dig Selv
Præsentation af Skab Dig Selv Skab Dig Selv er et 12-16 ugers vejlednings- og afklaringsforløb for personer visiteret til fleksjob. Kurset blev iværksat i april 2006 af Huset Ventures Projekt og Uddannelsesafdeling.
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereHB Cafe TR tema 2016
HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereDe målrettede, de kritiske og de resignerende
De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereSpørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.
Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 10. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som nr. 1, da
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNotat. Status på ungeindsatsen 3. kvartal 2013
Notat Status på ungeindsatsen 3. kvartal 203 I budget 203-6 blev der afsat en innovationsblok på kr.,5 mio. årligt til en styrket indsats overfor unge ledige. Dette forventes at medføre en besparelse på
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereHvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.
Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september
Læs mereungdomsuddannelsesinstitutioner Modeller for vejledning på 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det?
Modeller for vejledning på ungdomsuddannelsesinstitutioner 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det? 2. Resultaterne fra undersøgelse af efterskolevejledningen 3. Fire eksempler på organisering
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereKatalog over tiltag ift. fastholdelse af unge under uddannelse
Katalog over tiltag ift. fastholdelse af unge under uddannelse Følgende Uddannelsesinstitutioner er repræsenteret: Side 1: STX/HF Kalundborg Side 3: SOSU Sjælland Side 4: EUC Nordvestsjælland, Holbæk Side
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereVirksomhedsplan 2016 - Bilag
Virksomhedsplan 2016 - Bilag Elever fra 9. klasse på Tvis Skole har undervisningsdag på den lokale virksomhed TMK, der producerer køkken, bad, bryggers og garderobeløsninger - oktober 2015 UU Nordvestjylland
Læs mereBrydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).
Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereAalborg Katedralskole STX
Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i
Læs mereINDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12
INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2010
Elevtrivselsundersøgelsen 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Svarprocent: 82% (59/622) Elevtrivsel 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Regionsgns. (Region Nordjylland) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole
Læs mereSTU - UDDANNELSESPLAN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - Unge med særlige behov
STU - UDDANNELSESPLAN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - Unge med særlige behov Version 1 Dato 16-06-09 1. Personlig præsentation Emne Fornavn Efternavn Cpr. nr. Gadenavn og nr. Postnr. By Tlf. Mail
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereIntensive vejledningsforløb
Intensive vejledningsforløb Baggrunden Intensive vejledningsforløb er tiltænkt unge, som efter grundskolen ikke vælger og/eller fastholder uddannelses- eller praktikforløb på ungdomsuddannelserne. Projektet
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN
KLASSE 16/17 10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN INTROTUR Efter skolestart afholdes introdage og en introtur med overnatning, så I kan lære hinanden at kende. SKOLEREJSER Alle elever har mulighed for at deltage
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Selandia - CEU Svarprocent: 73% (1912 besvarelser ud af 2612 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Sjælland) Landsgennemsnit EUD ekskl.
Læs mereGuide til Medarbejderudviklingssamtale
» Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereHHX indsats Rusmidler og trivsel
HHX indsats Rusmidler og trivsel Et samarbejde mellem Handelsgymnasierne i Aarhus og Folkesundhed Aarhus Efteråret 2015 Politisk opbygning RÅDMAND Jette Skive DIREKTØR Hosea Dutschke SUNDHED ØKONOMI STRATEGI
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereSproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereAalborg Katedralskole HF
Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S ASPEKT R/D A/S Side af Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereHvilken klasse går ud i?
Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs mere2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereTrafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje
Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereOpgaver til En dødssyg ven - af Daniel Zimakoff
En dødssyg ven læs den før din kollega! Viborg, september 2010 Som dansklærer i overbygningen (7. 9. årgang) har jeg ingen problemer med at finde bøger til de sidste to år, men til syvende klasse kniber
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereFOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE
Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det
Læs mereDE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER
DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min
Læs mereLederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation
Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:
Læs mereVirksomhedsplan 2012 - Bilag
Virksomhedsplan 2012 - Bilag Når vejledningen foregår helt ud i skoven i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner
Læs mereUnge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.
Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige
Læs mere