Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Find vej gennem tunnelen

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Alfer Vuggestue/Børnehave

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Kvalitet i leg-læringstimerne.

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN


En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Læringsmål og indikatorer

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Fra børnehave til skole

Læreplan for vuggestuegruppen

Emne Fælles Mål Lærings mål Aktiviteter (middel/metode) Evaluering Hvad skal børnene lære?

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning.

Barnets alsidige personlige udvikling

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Idræt-leg-bevægelses-SFO

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Temaer i de pædagogiske læreplaner

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave

Solstrålen Læreplaner, 2013

Dit barns trivsel, læring og udvikling

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Den voksne går bagved

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Krop og bevægelse i naturen

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Krop og bevægelse Indsatsområde

FOrside. Hej. skal vi lære?

Stærke og sunde børn

Pædagogisk vejledning til skoler

Individuelle kompetencer Læringsmål

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Solstrålen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

De mange intelligenser

Motorikken 2. Klasse

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Lærerguide. Lær om trafikken med Brumbassen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Velkommen til Gymnastikkens Hus!

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Motorikken Børnehaveklasse

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Pædagogiske læreplaner: Metoder Tema Mål Alment pædagogisk Særligt pædagogisk

1 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metode Begrebsafklaring Motoriske færdigheder...

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Transkript:

Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer, sanserne og personligudvikling. Vores grundlæggende motivation for at dyrke idræt og bevæge kroppen er glæden og det at have det sjovt. Børn, der bevæger sig, er glade børn. Glæden ved bevægelse ledsages ofte af latter, selvopfundne lyde og høj grad af fysisk aktivitet. Bevægelsesglæde er den fornemmelse, vi som mennesker har i kroppen, når lysten til bevægelse er styrende. Det handler om slet ikke at kunne lade være med at bevæge sig. Eksempelvis når vi leger hoppe i elastik, fordi det er sjovt, eller vi løber, fordi vi kan og ikke nødvendigvis, fordi børnene har det formål at træne kroppen. Bevægelsesglæde tilhører ikke kun den enkelte, men også fællesskabet. 1 Afgrænsning Vi har afgrænset os til to lege, en pige og en drenge leg, i legene har vi fokus på motorikken, sanserne, koncentration, det sociale og personlige. Til hjælp til teorien har vi gjort brug af forskellige bøger, som vi synes er relevante til opgaven. Problemformulering På hvilken måde kan hoppe i elastik og dødning- leg stimulere børnehaveklassebørn motorisk? Hvordan kan legene påvirke børnehaveklasse så de udvikler sig personlig og socialt? Målgruppeovervejelser Vi har valgt at tage udgangspunkt i børnehaveklasse i alderen 6-7 år inden for normalt området. Aktiviteterne elastik og dødning- legene har vi valgt at introducere i børnehaveklasse alderen, så de kan få et indblik i de oprindelige regler i legene. Vi har ikke valgt at tage de andre indskolingsbørn med, da de højst sandsynligt allerede kender legene. I denne alder kan børnene sagtens lege de lege 1 Koch, 1999, side 90-91 1

på grund af deres motoriske udvikling. Grunden til, at vi har valgt de to lege fra gamle dage, er at der både er en leg for piger og en for drenge. Vi har valgt både en pige og en drenge leg for at fange børnenes interesse, og for at børnene kan få indblik i hinandens lege. Målgruppebeskrivelse Børn i alderen 6-7 år skal have mange fysiske udfoldelser, fordi de sanser og reagere mere motorisk end mentalt, men det er også den alder, hvor de begynder at kunne reagere mere mental. Det er derfor også vigtigt, at man fokusere på det sociale, så børnene lærer at forstå hinandens personligheder og grænser. Det er vigtigt, at børnene udvikler deres evne til bevidst at styre arme, hænder og ben, så de opnår den kontrol over motorikken. De fleste børn i den alder kan gå, springe, hoppe og kaste automatiseret, men de er stadig ikke så dygtig til at kombinere disse bevægelser. Selvom motorikken næsten er færdigudviklet, skal den stadig videreudvikles. Fra 6 års alderen, udvikler børnenes kroppe sig til at de ligner de voksnes mere og mere, dette medføre at deres kropsvægt og kropsstyrke ændres og dette har en positiv indvirkning på deres balance. Piger udvikler sig et halvt år tidligere end drengene. Børnene har desuden et behov for at lære at koncentrere sig i længere tid, så de kan holde fokus i undervisningen. 2 Teoriafsnit I 6-7 års alderen er det vigtigt at lave nogle aktiviteter, som kan være med til at videreudvikle deres motoriske evner, som er med til at styrke deres kropsbevidsthed. Barnet skal føle sin krop, vide hvordan kroppen reagerer og hvorfor. Gennem iagttagelser, sanser og følelser får børnene oplevelser som via perception omdannes til erkendelser og erfaringer. Perception er hjernens fortolkninger af sanseimpulser, som her omsættes til en meningsfuld helhed 3. Sanserne skal stimuleres i legen, for det er via dem, at barnet lærer og tilegner sig ny viden. Det er vigtigt, at børn laver aktiviteter, hvor de bevæger sig da udviklingen af deres sprog og begrebsdannelser er afhængig af den sansemotoriske udvikling. 4 Børnene lærer at koncentrere sig i 2 Schiøller, 1995, side 33-34 3 Koch, 1999, side 38. 4 Kompendium, artikel Barnet og kroppen side4 2

længere tid og holde opmærksomheden på bestemte ting i hele processen. Derved bliver de trænet i at modtage en besked og kunne huske den for at udføre den senere. 5 Det er blandt andet gennem bevægelsesleg, at børnene udvikler motoriske og sansemotoriske færdigheder. Ved at sanse og bevæge sig, udvikler barnet sit centralnervesystem, hvilket er betydningsfuldt for dets helhedsudvikling. Dette gøres i hoppe i elastik og dødninge legen ved, at børnene bruger deres sanser, når de bruge elastikken og i dødning, er det, når de skal fange de andre eller løbe væk, hvor børnene bruger høre og syns sanserne. De skal også have trænet den kropslige- kinæstetiske kompetence, som gør, børnene er bevidst om at tænke en bevægelse. Den kropslige kinæstetiske evne stimuleres igennem legen hoppe i elastik. Børnene udvikler en bevidst om kroppen og dens mulighed for at bevæge sig, dette er med til at skabe deres identitet og deres selvopfattelse. 6 I legen hoppe i elastik lærer børnene noget af hinanden, hjælper hinanden og er sammen om aktiviteten. Dermed kommer aktiviteten hele vejen rundt om den sociale læring. 7 Kvaliteterne ved legene er mange og indebærer, at børnene gradvist får læring omkring hjælpsomhed og forståelse, at man respekterer sine kammerater, at man kan tilsidesætte egne behov i forhold til fællesskabet dette opnås i bl.a. når børnene skal vente på at det bliver ens tur i legen hoppe i elastik. Når børnene i legen dødning står overfor en modstander, er børnene opmærksom på dødningens kropssprog og bevægelser. Gennem legen lærer børnene at aflæse kropssprog, da det kan være afgørende for ikke at blive taget. I dødninge leg er der en sammenhæng mellem verbalt og nonverbalt sprog. Det medfører at børnene under legen bliver bevidste om de andre børns udtryksformer. 8 Igennem fællesskabet giver og modtager børnene og uden deres samarbejde fungerer legene ikke. 9 Vi har valgt to vidt forskellige aktiviteter, som er så brede, at de rammer en stor målgruppe i den alder inden for normalt området. For det giver børnene mulighed for at få en positiv oplevelse og kan dermed medvirke til at børnene får en positiv selvopfattelse. Det er Pædagogens opgave at alle får en positiv oplevelse. 10 Ideen og målet med legene er, at alle børn skal kunne deltage uanset forudsætninger og motoriske færdigheder inde for normalt området 6-7 årige. 11 Som pædagog skal man dog alligevel tage hensyn til, at de svage kompetencer udvikles i en aktivitet, så børnene får en større forståelse og erkendelse af sig selv. 12 5 Plant et værksted side 39-40 6 Rønholt og Peitersen, 2006, side 202-203 7 Rønholt og Peitersen, 2006, side 225 8 Kompendium, artikel Barnet og kroppen side 3 9 Rønholt og Peitersen, 2006, side105-107 10 Kompendium, artikel Barnet og kroppen side 3 11 Rønholt og Peitersen, 2006, side 61-62 12 Koch, 1999, side 27. 3

Aktiviteten Første leg Dødning Dødninge legen stammer fra Fløng på Østsjælland i 1886. Dødning er en fangeleg, det starter med at to fangere som er døde lægger sig på kirkegården De andre stiller sig i en rundkreds omkring dødningene og tæller til 12, samtidigt med at de går rundt i en kreds. Lige så snart de har sagt 12, er klokken 12 om natten og så vågner de døde. Det gælder så om at komme af sted for at ikke blive fanget af de døde. Dem, der er døde, løber med hænderne oppe over ansigtet og råber høje lyde. Når en af dødningerne fanger en af deltagerne i legen. Råber dødningen dødning, dødning, dødning indtil en anden dødning kommer hen og rører fangen på ryggen og sige puf. Dette medvirker til, at fangeofferet bliver til en dødning, og skal hjælpe de andre dødninge med at fange. Lege slutter når alle er blevet til dødninge. 13 Anden leg Hoppe i elastik hoppe i elastik er en nyere leg end dødninge legen. Hoppe i elastik er opstået efter Anden verdenskrig. Det tyder på at legen er opstået i Prag i Tjekkiet, men man er i tvivl om, hvor og hvornår legen er opfundet. I Prag kaldte børnene legen for kineseren Japaneren. Legen blev hurtig spredt til de større byer i Europa. I legen hoppe i elastik skal man bruge en elastik, som er en halv cm. bred og 4 til 6 meter lang. Elastikkens ender bides sammen. To af deltagerne tager elastikken op om anklerne og står over for hinanden, så elastikken er spændt ud. Der står så en i midten og udføre forskellige øvelser, som regel er 8 forskellige øvelser. Hvis den der udfører øvelserne fejler, skal vedkommende hen og stå og holde elastikken. Når deltagerne har lavet alle øvelserne, skal sværhedsgraden øges, ved at rykke elastikken højere op på benet. 14 Start med at hoppe ind i midten uden at rører elastikken. Hop ud med en fod på hver elastik. Hop ind i midten igen. 13 http://www.mik.dk/for_born/vaerkstedet/gamle_lege/dodning_dodning.aspx og Møller, 1990, side 54 14 http://www.horsensmuseum.dk/aktiviteter/lege.htm 4

Hop med begge fødder på højre elastik med maven i mod midten. Hop med begge fødder over på venstre elastik med maven i mod midten. Tag fat i højre elastik med den ene fod, og stil dig på begge snore, hop op og land i midten af elastikken. Hop ud med fødderne på hver sin side af elastikken. Drej en halv gang rundt, stadig med elastikken mellem benene, nu er den i zig zag, hop højt og land mellem de to elastikker. 15 Konklusion Legene hoppe i elastik og dødning stimulere børnehaveklassebørn motorisk, ved at aktiviteterne lægger op til at børnene skal kombinere og koordinerer de forskellige bevægelser. Derudover giver hoppe i elastik nye måder at bevæge sig på og bruge kroppen, samtidig med at børnene får finpudset andre bevægelser. I dødningen legen lærer børnene at koordinere afstanden fra fangen og dødningen, hvor de skal løbe hen og hvem de skal undgå/fange. Dette føre til, at børnene bliver mere selvbevidste og kropsbevidste af legene. Da legene er meget forskellige, er der noget for en hver smag, det giver en større mulighed for, at alle får en god oplevelse, som medvirker til at børnene får en positiv selvopfattelse. Legene kommer også godt omkring det sociale, ved børnene er fælles om tingene, skal hjælpe hinanden, lære af hinanden og vente på at det bliver deres tur. 15 http://www.gode-raad.dk/debat/viewtopic.php?t=10&sid=1c38e51d737c31379175b8a6b5c4daf1 5

Litteraturliste Bøger: Rønholt, Helle og Peitersen, Birger Idræts undervisning Forlaget Hovedland, 2006, 1.udgave, 8. oplag. Koch, Børge Hvad med motorikken? Kroghs forlag 1999, 2. oplag Schiøller, Steen Sansemotoriske aktiviteter i vand Forlaget Fryd, 1995 Møller Jørn hund i lænke, De Danske Skytte- Gymnastik og Idrætsforeninger. 1.udgave, 2. oplag, 1990 Artikler fra kompendiet bevægelses fag leg læring bevægelse og idræt (blå forside, fra første semester) Internet sider: http://www.mik.dk/for_born/vaerkstedet/gamle_lege/dodning_dodning.aspx Beskrivelse af legen Dødning http://www.horsensmuseum.dk/aktiviteter/lege.htm Information om lege fra gamle dage. http://www.gode-raad.dk/debat/viewtopic.php?t=10&sid=1c38e51d737c31379175b8a6b5c4daf1 opbygning om hoppe i elastik legen. 6