Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling
Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer i ulykker med dræbte cyklister (DUS 2010-2015) Undersøgelse af ulykker med dræbte cyklister ved påkørsel bagfra (DUS 2010-2015) Undersøgelse af højresvingsulykker med tilskadekomne cyklister (ulykkesdatabase og DUS 2010-2015, og foreløbige dødsulykker 2016) 2.
Den nationale ulykkesdatabase 3.
DUS Udvidet dødsulykkesstatistik 2010-2014 (plus DUS-let i 2015) 4.
Dræbte og tilskadekomne cyklister 1400 1200 1000 800 600 400 Let tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte 200 0 41 31 54 54 25 26 30 22 33 30 26 5.
Ulykkes- og skadesfaktorer i ulykker med dræbte cyklister (DUS 2010-15) Relaterer til trafikanterne, køretøjene, vej- og omgivelser Ulykkesfaktor En ulykkesfaktor har afgørende betydning for, at en ulykke sker. Der er ofte flere ulykkesfaktorer, som medvirker til en ulykke. F.eks. kan både for høj hastighed og utilstrækkelig orientering have afgørende betydning for, at en ulykke sker. Skadesfaktor En skadesfaktor forværrer personskaderne, men har ikke betydning for, om ulykken sker. F.eks. kan manglende selebrug forværre personskaderne betydeligt, men selebrugen er uden betydning for ulykkens opståen. 6.
3 almindeligste ulykkessituationer i dødsulykkerne Karakteristika og ulykkesfaktorer 140 Påkørsel bagfra mellem ligeudkørende i samme retning. Markant større andel i DUS, primært på lige vej i åbent land. 27 cyklister Manglende eller utilstrækkelig orientering/opmærksomhed, 5 Lygteføring m.m., 4 Chancebetonet kørsel, 2 Manglende/forkert reaktion eller manøvre, 1 Påvirket tilstand, 1 27 modparter Manglende eller utilstrækkelig orientering/opmærksomhed, 13 Forkert placering, 4 Manglende/forkert reaktion eller manøvre, 4 Påvirket tilstand, 4 Hastighed høj ift. grænse eller forholdene, 4 7.
3 almindeligste ulykkessituationer i dødsulykkerne Karakteristika og ulykkesfaktorer 312 Højresvingsulykker. Cirka lige stor andel i DUS som i personskadeulykker. Næsten alle i byzone. Lastbil/sættevogn er modpart i 86% af dødsulykkerne og personbiler i 72% af personskadeulykker. 23 cyklister Manglende eller utilstrækkelig orientering/opmærksomhed, 2 Lygteføring m.m., 2 Manglende/forkert reaktion eller manøvre, 1 Svækket fysisk tilstand, 1 23 modparter Manglende eller utilstrækkelig orientering/opmærksomhed, 20 Dårligt udsyn/forkert indstillede spejle, 7 Manglende/forkert reaktion eller manøvre, 2 Hastighed høj ift. grænse eller forholdene, 2 8.
3 almindeligste ulykkessituationer i dødsulykkerne Karakteristika og ulykkesfaktorer 322 Venstresving ind foran medkørende. Markant større andel i DUS. Typisk ældre cyklister. Mange ulykker i vigepligtsregulerede kryds i både by- og landzone. 19 cyklister Manglende eller utilstrækkelig orientering/opmærksomhed, 17 Svækket fysisk tilstand, 4 Manglende/forkert reaktion eller manøvre, 2 Påvirket tilstand, 2 Chancebetonet kørsel, 1 19 modparter Hastighed høj ift. grænse eller forholdene, 3 Manglende eller utilstrækkelig orientering/opmærksomhed, 2 Forkert placering, 1 Chancebetonet kørsel, 1 Påvirket tilstand, 1 9.
Dødsulykker med cyklister påkørt bagfra I perioden 2010-2015 er bagendekollisioner, hvor cyklister bliver påkørt bagfra, den ulykkestype, hvor flest cyklister mistede livet i trafikken. Temaanalyse, snart som rapport Omfatter 25 dødsulykker, hvilket svarer til 18 % af alle dræbte cyklister i perioden. (27 først, men 2 blev frasorteret)
Lidt fakta om påkørsler bagfra Cyklisten er kørt ned af biler og varebiler, dvs ingen lastbiler, motorcykler eller busser Der indgik ingen sportscyklister Føreren kørte i de fleste ulykker lavere end hastighedsgrænsen og var ikke fuld Påkørslen er sket overvejende på landeveje Landevejene var i høj grad uden særlig areal til cyklister 11.
Flere fakta Bilisten var en mand i 88 % af ulykkerne, og bilisterne var relativt erfarne. Cyklisten var en mand i 68 % af ulykkerne. I halvdelen af ulykkerne var cyklisten 65 år eller over. 6 ulykker skete i mørke, og i 5 af de tilfælde brugte cyklisten ikke lygter. I 6 ulykker er det beskrevet, at cyklisten udførte en uhensigtsmæssig handling inden ulykkesøjeblikket. I 2 tilfælde væltede en ældre cyklist ud på kørebanen af ukendte årsager og blev påkørt af bilen. I 18 ud af 25 ulykker brugte cyklisten ikke hjelm, og i 11 af ulykkerne var den manglende hjelm en skadesfaktor hos cyklisten. De fleste ulykker skete om sommeren, om morgenen eller om eftermiddagen og i dagslys. 12.
Hvad vi kan gøre for at forhindre disse ulykker? Giv plads til cyklisterne Bred kantbane Cykelsti 2 minus 1 vej Er du cyklist? Brug hjelm og lys Er du bilist? Vær opmærksom og giv god plads til cyklisten på vejen 13.
Højresvingsulykker - analyse af data fra 2006-2015 Ønske om dataanalyse efter 7 dødsulykker i 2016 Analyse i to dele: Kvantitativ gennemgang af politiregistrerede højresvingsulykker med personskade, 2006 2015 Geografisk og geometrisk undersøgelse af alle lokaliteter med højresvingsulykker med personskade, 2006 2015 gennemgang ud fra ortofoto, korttjenester, ulykkes- og dødsulykkesstatistik m.m. registrering af de geometriske forhold på ulykkesstederne
Højresvingsulykker ikke mange 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Alle cykelulykker med dræbte eller tilskadekomne cyklister Højresvingsulykker med dræbte eller tilskadekomne cyklister Højresvingsulykker udgør 1 3 % af alle personskadeulykker med cyklister Højresvingende er lastbil, sættevogn eller bus
Højresvingsulykker ikke mange men alvorlige 195 højresvingsulykker med personskade, 2006 2015 43 dræbte, 114 alvorligt og 37 let tilskadekomne cyklister 1 alvorligt og 2 let tilskadekomne passagerer på cykler 1 let tilskadekommen buspassager Stor variation over årerne
Cyklisterne 196 cyklister 64% af cyklisterne var kvinder 28% af de dræbte var ældre end 64 år 17% af cyklisterne brugt hjelm 14% af de dræbte brugte hjelm 58% af de dræbte brugte ikke hjelm Ingen cyklister havde en promille Cyklisterne kørte lovligt 98% af cyklister var kørende Cyklistens alder 91% af cyklisterne var danske statsborgere 90 88 86 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 64 62 60 58 56 54 52 50 48 46 44 42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 Kvinde
Chaufførerne/køretøjerne 188 chauffører (7 chauffører flygtet) 96% var mænd 50% var i alderen 45 69 år 1% var påvirket, promille under 0,5 81% var danske statsborgere i sættevogne var 55% af chaufførerne danske statsborgere 70% af cyklisterne bliver ramt af lastbilens/bussens højre, forreste del kollisionspunkt 01, 02, 03 lastbiler ramte primært med siden af førerhuset (02) sættevogne ramte primært med højre forreste hjørne (01) busser ramte primært med højre side (03)
Hvor sker ulykkerne Ulykkerne sker på kommuneveje (87%) i byområder (97%) 63% i store byer i industrikvarterer og områder med etagebeboelse i signalregulerede kryds alle i byområde (73%) på primærvejens tilfarter (60%) i kryds med cykelsti (67%) Lastbil Sættevogn Bus Total Statsvej 10 13 2 25 (13%) Kommune vej 114 28 28 170 (87%) Total 124 41 30 195 Byområde Landområde Lastbil Sættevogn Bus Total 120 40 29 189 (97%) 3 0 1 4 (2%) Uoplyst 1 1 0 2 (1%) Total 124 41 30 195
Signalkryds 73% (140) af ulykkerne er sket i signalanlæg Cyklisterne Chaufførerne 70% (98) er kørt over for grønt 6 % (8) er kørt over for rødt 24 % (34) af ulykkerne er uoplyst 71% (100) % er kørt overfor grønt 1% (2) er kørt over for rødt 28% (38) af ulykkerne er uoplyst
Mere information i rapporterne Kommer snart på en hjemmeside nær dig! Tak 21.