TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring

Transkript

1 TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport idèhøring

2 Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen Vejen teknik@vejenkom.dk Telefon:

3 Baggrundsrapport Trafiksikkerhedsplan

4 Indhold Sammenfatning af uheldskortlægningen 6 Om datamaterialet 7 Uheldsanalyse Trafiksikkerheden i Vejen Kommune 10 Gennemgang af uheldsinformationerne 13 > For høj hastighed 14 > Spiritus, narkotika og medicin 15 > Uopmærksomhed, Mødeulykker og Eneulykker 18 > Manglende sele- og hjelmbrug 20 > Hjelmbrug 21 > Cyklister og knallertførere 22 > Unge bilister op til 24 år 24 > Ulykker i kryds i åbent land 26 Analyse af kryds og stræninger 28 > Kortlægning af alle uheld mellem > Udpegning af lokaliteter, hvor der sker flere uheld 31 Bilag > Bilag 1 - Procedure beskrivelse til udpegning

5 Indledning I perioden mellem 2005 og 2012 er personskadeantallet på Vejen Kommunes vejnet nedbragt fra 73 personskader i 2005 til 39 personskader i Dermed er Vejen Kommunes målsætning for perioden opfyldt; at antallet af personskader skulle reduceres med 40 %. Vejen Kommune ønsker fortsat at have fokus på tryghed og trafiksikkerhed langs kommunens veje, og vi udarbejder derfor Trafiksikkerhedsplan , der skal udstikke trafiksikkerhedsarbejdet for de kommende år. Målsætningen for trafiksikkerhedsarbejdet i de kommende år følger Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om halvering af personskader frem mod med udgangspunkt i I denne rapport kortlægges uheld, der er sket på kommunens veje mellem 2005 og 2012, i et forsøg på at afdække områder, der skal have særligt fokus i de kommende år, hvis målsætningen frem mod 2020 skal opfyldes. Selvom målsætningen blev indfriet i Vejen Kommune, er der stadig delområder, hvor udviklingen har været mindre gunstig, eller hvor der stadig er et stort potentiale for forbedringer. Det er disse områder, som søges afdækket i denne uheldskortlægning. Derudover består rapporten af en udpegning af de områder, hvor der er sket flere uheld end man kunne forvente. Denne udpegning er første skridt i afdækningen af sorte pletter på kommunens vejnet. Rapporten danner baggrund for idéfasehøringen til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan , som forventes offentliggjort i slutningen af 2013.

6 6 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Sammenfatning af uheldskortlægningen Uheldskortlægningen har overordnet vist, at målsætningen for perioden , der blev udstukket af færdselssikkerhedskommissionen og lød på, at antallet af personskader skulle reduceres med 40 % i 2012, blev indfriet. Der måtte højest være 44 personskader i der var 39. Kortlægningen viste også, at der var sket en reduktion i uheldsantallet igennem perioden. Denne reduktion var dog ikke så markant som reduktionen i personskaderne, så reduktionen i personskaderne er delvis sket ved, at uheldene er blevet mindre alvorlige gennem perioden. Der har igennem perioden været meget positiv udvikling indenfor følgende områder: > Der er sket et tydeligt fald - på mere end 60 % - i antallet af ulykker, og personskader, hvor spiritus har været ulykkesfaktor. Antallet af personskader, hvor spiritus har været uheldsfaktor, er ligeledes faldet med mere end 60 % igennem perioden. > Der er sket et markant fald på mere end 60 % igennem perioden i ulykkerne med cyklister eller knallertførere i landzone. > Der er sket et markant fald i antal personskader i kryds i åbent land. Kortlægningen har vist en række områder, hvor der bør være fokus i de kommende år, hvis målsætningen frem mod 2020 skal indfries: > I landområderne er antallet af strækningsuheld stigende, og der er kun sket en mindre reduktion i antallet af personskader ved strækningsuheld i landområderne. Størstedelen af personskaderne på kommunens vejnet sker ved strækningsuheld i landområder. > I byområderne er antallet af uheld med cyklister eller knallertførere generelt ikke faldet i perioden. Der har været et fald i antallet af personskader for uheldstypen. Uheld med cykler og knallerter fylder fortsat meget i uheldsstatistikken > Der har været en positiv uhelds- og personskadeudvikling omkring unge bilister op til 24 år, men gruppen fylder fortsat meget i uheldsstatistikken. Mere end hver fjerde personskade på kommunens vejnet er sket i uheld med en ung bilist. > Der køres stærkt, særligt på de overordnede veje i landzonen. Udpegningen af steder, hvor der er sket flere uheld end forventet, er resulteret i otte lokaliteter, fem kryds og tre strækninger. Lokaliteterne bliver, i forbindelse med udarbejdelsen af Trafiksikkerhedsplan , analyseret for at afdække, om der er tale om en sort plet, og om der er tiltag, der lokalt kan forbedre trafiksikkerheden.

7 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 7 Om datamaterialet Uheldsanalysen er foretaget for det kommunale vejnet i Vejen Kommune. Uheldsanalysen er baseret på de politiregistrerede uheld, som efterfølgende kaldes den almindelige ulykkesstatistik. Politiets uheldsregistrering er den mest dækkende registrering af trafikuheld i Danmark, og den anvendes generelt i kommunernes trafiksikkerhedsarbejde. Man bør være opmærksom på, at der er en underregistrering på op til 15 % i de politiregistrerede uheld. Særligt uheld med bløde trafikanter og uheld med mindre personskade er underrepræsenteret i den almindelige uheldsstatistik. Hvis ikke andet er nævnt er ekstrauheldene ikke medtaget i analysen. Der foretages ikke samme omfattende registrering af ekstrauheldene, som man udfører med de egentligt politiregistrerede uheld - da den nødvendige viden oftest ikke foreligger. Der henvises i rapporten til den udvidede dødsulykkestatistik, som er et projekt, hvor der er foretaget en udvidet afdækning af ulykkesfaktorerne i de dødsulykker som er sket i perioden Projektet er udført i samarbejde mellem Politiet og Vejdirektoratet med frivillig deltagelse af kommunerne.

8

9 Uheldsanalyse

10 10 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Trafiksikkerheden i Vejen Kommune En overordnet gennemgang Vejen Kommune har tidligere tilsluttet sig den nationale målsætning for perioden om reduktion af antallet af personskader i trafikken med 40 % i perioden, så der i 2012 højest måtte være 44 personer, der kom til skade på vejnettet i Vejen Kommune Dræbt Alvorligt Lettere Målsætning Diagram 1: Søjlerne viser antal personskader fordelt på år i perioden Grafen viser målsætningen for perioden Som det kan ses på diagram 1, blev målsætningen for perioden opfyldt. 39 mennesker kom til skade i Materielskadeuheld Personskadeuheld Samlet Diagram 2: Graferne viser antal uheld fordelt på år i perioden Diagram 2 viser, at der har været et markant fald i antal personskadeuheld i perioden. Dette fald er delvist modsvaret af en stigning i antallet af materi-

11 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 11 elskadeuheld. Så faldet i personskader igennem perioden er delvis udtryk for, at uheldene igennem perioden er blevet mindre alvorlige Uheldsfrekvens Vejen Kommune Uheldsfrekvens landsplan Personskadefrekvens Vejen Kommune Personskadefrekvens landsplan Diagram 3: Graferne viser uhelds- og personskadefrekvenser i Vejen Kommune og på kommuneveje på landsplan. Kilde: Vejdirektoratets interaktive uheldsstatistik Som diagram 3 viser, er personskadefrekvensen faldet i Vejen Kommune, så personskadefrekvensen nærmer sig frekvensen på landsplan. Men uhelds- og personskadefrekvensen i Vejen Kommune er fortsat højere end landsgennemsnittet. Dette kan skyldes, at Vejen Kommune er kendetegnet ved forholdsvis mange overordnede veje, der afvikler meget regional trafik. På disse veje er hastigheden høj, og der er stor sammenblanding af trafikant arter. Mange af trafikuheldene i Vejen Kommune sker på disse veje, som det også kan ses på kort 1, på side Krydsuheld Personskade Kryds Personskader Vejen Kommune Strækningsuheld Personskade strækning Diagram 4: Søjlerne viser antal uheld i landområde fordelt på år i perioden Graferne viser antal personskader fordelt på år og på kryds og strækning. Diagram 4 og 5 viser uhelds- og personskadeudviklingen i Vejen Kommune fordelt på landområder og byområder. Som det ses på diagrammerne sker

12 12 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport de fleste personskader i det åbne land. Mere end 40 % af alle personskader i Vejen Kommune sker på strækninger i det åbne land. Graferne viser også, at uheldsantallet i det åbne land er steget i perioden Den gunstige personskadeudvikling i landområderne skyldes, at ulykkerne ikke er så alvorlige som tidligere. I byerne er uhelds- og personskadeantallet faldet i perioden Krydsuheld Personskade Kryds Personskader Vejen Kommune Strækningsuheld Personskade strækning Diagram 5: Søjlerne viser antal uheld i byzone fordelt på år i perioden Graferne viser antal personskader fordelt på år og på kryds og strækning.

13 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 13 Gennemgang af uheldsinformationerne - med udgangspunkt i indsatsområderne fra Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet en handlingsplan for trafiksikkerhedsarbejdet frem mod 2020, Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar. I handlingsplanen opstilles en halvering i antallet af trafikofre frem mod 2020 som den nationale målsætning. Handleplanen opstiller 10 fokusområder, som fylder meget i uheldsstatistikken: 1. For høj hastighed 2. Spiritus, narkotika og medicin 3. Uopmærksomhed 4. Manglende sele- og hjelmbrug 5. Fodgængere 6. Cyklister og knallertførere 7. Unge bilister op til 24 år 8. Mødeulykker 9. Eneulykker 10. Ulykker i kryds i åbent land I de efterfølgende afsnit analyserer vi uheldene i Vejen Kommune i forhold til handleplanens fokusområder for at afdække, om der er områder, hvor det er nødvendigt at skærpe indsatsen fremover, hvis vi skal nå målsætningen frem mod 2020.

14 14 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport For høj hastighed Det er veldokumenteret, at høj hastighed overskridelse af hastighedsgrænsen - medfører stigende ulykkesantal og mere alvorlige ulykker. Tendensen er generel, men den er særligt udtalt på landevejene. Det er også på landevejene, der i særlig grad køres for stærkt; 60 % af trafikanterne overskrider hastighedsgrænsen, og det er på landevejene de fleste og de mest alvorlige ulykker finder sted. Derfor er det også på landevejene, at sænkelse af gennemsnitshastigheden vil medføre den mest markante forbedring af trafiksikkerheden. I den udvidede dødsulykkestatistik er det vurderet, at hastighed har været en ulykkesfaktor i 42 % af dødsulykkerne. Målinger viser desuden, at ca. 60 % af trafikanterne på landevejene overskrider hastigheden. Gennemgang af trafiktællinger på vejnettet i Vejen Kommune i årene viser, at 52 % og 62 % af trafikanterne i byområder henholdsvis landområder overskrider hastighedsgrænsen. Trafikantadfærden på landsplan med stor overskridelse af hastighedsgrænsen genfindes således i Vejen Kommune. Samtidig er Vejen Kommune en arealmæssigt stor kommune, som har mange gennemfarts- og fordelingsveje i det åbne land. På disse veje ligger fokus på fremkommelighed, det er ofte på disse veje hastigheden overskrides. Og uheldsstatistikken viser, at en stor del af ulykkerne i Vejen Kommune sker på gennemfarts- og fordelingsvejene i det åbne land, ligesom uheldsstatistikken viser, at tendensen for denne type uheld er stigende. Det er nødvendigt at skærpe indsatsen, så hastigheden kan nedbringes på de overordnede veje i landzonen, hvis målsætningen i 2020 skal opfyldes.

15 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 15 Spiritus, narkotika og medicin Selvom det er lykkedes at ændre befolkningens holdning til spirituskørsel, så det ikke længere er socialt acceptabelt, er spirituskørsel stadig et alvorligt problem. Antallet af spiritusulykker er faldet, men spiritusulykker udgør fortsat den samme andel af de alvorligste ulykker. I Vejen Kommune er der i perioden sket 144 uheld, hvor den ene trafikant har været påvirket af spiritus Ændring Spiritusuheld 23 10,5 12,5 uheld (55 %) Personskader 17 5,5 11,5 personskader (67 %) Tabel 1: Ulykker og personskader i Vejen Kommune hvor spiritus har været ulykkesfaktor (årlige gennemsnit) Der har i perioden været et markant fald i antallet af uheld og personskader, hvor spiritus var uheldsfaktor, som det kan ses i tabel 1. Faldet har bevirket, at spiritus har været ulykkesfaktor i ca. 13 % af ulykkerne og i 14 % af personskaderne i Vejen Kommune i Denne udvikling følger udviklingen på landsplan. Uhelds- og personskadeudviklingen for spiritus uheld har i perioden været mere positiv i Vejen Kommune end den samlede uheldsudvikling, som det kan ses på nedenstående grafer. Uheldsudviklingen på dette område har været stærkt medvirkende til, at det er lykkedes for Vejen Kommune at overholde målsætningen for Sprituheld Uheld uden spiritus Udvikling alle Uheld Diagram 6: Søjlerne viser antal uheld og antal uheld med spiritus fordelt på årene , graferne viser den procentvise udvikling med udgangspunkt i 2005.

16 16 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Tilskadekomne Sprit Tilskadekomne uden sprit Personskader alle Diagram 7: Søjlerne viser antal personskader og antal personskader med spiritus fordelt på prene , graferne viser den procentvise udvikling med udgangspunkt i Ulykker med spiritus, narkotika og/eller medicin er ofte kendetegnede ved at de sker i mørke, de er eneulykker, og de sker på lørdage/søndage, er ulykker med høj hastighed. Disse tendenser er også kendetegnende i Vejen Kommune: Over halvdelen af spiritusulykkerne (55%) sker på lørdage eller søndage, hovedparten af uheldene sker mellem klokken 18 og 02, og cirka 70 % af ulykkerne er eneulykker (hovedgruppe 0 ulykker) som det ses på nedenstående graf. Faktisk viser datamaterialet, at der har været spiritus involveret i mere end 41 % af eneulykkerne i perioden Sprituheld [%] Alle Uheld [%] Diagram 8: Søjlerne viser uheldenes fordeling på hovedsituationer for sprituheld og uheld uden sprit

17 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 17 Forklaring på hovedsituationerne: 0 Eneuheld 1 Ligeudkørende på samme vej samme kurs 2 Ligeudkørende på samme vej modsat kurs 3 Krydsuheld, Kørende på samme vej, samme kurs og med svingning 4 krydsuheld, kørende på samme vej, modsat kurs og med svingning 5 Krydsuheld, krydsende køretøjer uden svingning 6 Krydsheld, kørende på krydsende veje med svingning 7 Påkørsel af parkeret køretøj 8 - Fodgængeruheld 9 Uheld med dyr, genstande m.v. på eller over kørebanen

18 18 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Uopmærksomhed, Mødeulykker og Eneulykker Uopmærksomhed er en af de hyppige ulykkesfaktorer. Der kan være flere årsagerne til uopmærksomhed, blandt andet træthed, men også distraktorer inde i bilen (radio, mobiltelefon, samtale med sidemanden) og distraktorer udenfor bilen (visuel distraktion, forvirrende eller ensartede vejforløb) kan bidrage til uopmærksomhedsulykker. Der er derfor ikke officielle tal for uopmærksomhed og trafikulykker, men den udvidede dødsulykkestatistik viser, at ulykker med manglende opmærksomhed ofte er mødeulykker, fodgængerulykker eller at de sker i kryds. For at beskrive forholdene omkring uopmærksomhed, mødeulykker og eneulykker, kigger vi på strækningsuheldene, som i den almindelige ulykkesstatistik er opgjort ved de 3 hovedgrupper 0 (Eneuheld), 1 (ulykker på samme vej med samme kurs) og hovedgruppe 2 (Ulykker på samme vej modsat kurs Møde ulykker) Antal Strækningsuheld Personskader Vejen Kommune Personskade strækningsuheld Diagram 9: Søjlerne viser antal strækningsuheld fordelt på årene , graferne viser antal personskader i strækningsuheldene. Den grå graf viser det samlede antal personskader på kommunens veje Som diagram 9 viser, sker en stor del af personskaderne i Vejen Kommune i strækningsuheld. Diagrammet viser ligeledes, at antallet af strækningsuheld ikke er faldet entydigt så faldet i antal personskader skyldes overvejende, at uheldene er blevet mindre alvorlige i perioden. Diagram 10 viser, at det hovedsageligt er i det åbne land, at uheldene og personskaderne sker. Det er også i det åbne land, uheldsantallet fortsat stiger. I byområderne er uheldsantallet faldet med 33 % i perioden.

19 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Byzone Landzone Tilskadekomne byzone Tilskadekomne landzone Diagram 10: Søjlerne viser antal strækningsuheld fordelt på by og land i perioden Graferne viser antallet af personskader i strækningsuheldene. 21% 17% 62% Eneuheld Samme vej - samme kurs Samme vej - modsat kurs Diagram 11: Strækningsuheld - fordeling på uheldstyper Cirkeldiagrammet viser at langt den overvejende del af strækningsuheldene repræsenteret som eneuheld (Hovedgruppe 0). Det er nødvendigt at øge indsatsen i forhold til strækningsulykker i åbent land, hvis målsætningen mod 2020 skal indfries.

20 20 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Manglende sele- og hjelmbrug Sikkerhedsselen er det mest effektive sikkerhedsudstyr i bilen. Derfor er det positivt, at selebrugen er stigende, så 92 % af bilisterne i 2010 anvendte selen. Hjelmbrugen for motorcyklister og knallertkørere er også høj, ligesom cykelhjelmen også benyttes mere end tidligere. Den udvidede dødsulykkestatistik viser imidlertid manglende hjelm- eller selebrug i 28 % af dødsulykkerne. Den almindelige statistik har vist, at 18 % af de dræbte og alvorligt tilskadekomne ikke har benyttet sele. Disse tal vidner om, at øget brug af sikkerhedsselen vil have stor betydning for reduktion af personskaderne. Brugen af sikkerhedsudstyr er et usikkert parameter, da brugen ofte er uoplyst. Således også i Vejen Kommune, hvor brugen af sikkerhedsudstyr kun er oplyst i halvdelen af registreringerne. Det er imidlertid oplyst, at 49 af de personskader, der er sket i perioden er sket for personer, der ikke har anvendt korrekt sikkerhedsudstyr. Det svarer til mindst 10 % af personskaderne, alene ud fra de registreringer, hvor brugen af sikkerhedsudstyr er oplyst. Mere end halvdelen af disse (27) var knallertkørere.

21 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 21 Fodgængere Fodgængere er udsatte trafikanter, der ofte kommer til skade, hvis de impliceres i en trafikulykke. På landsplan var 16 % af de dræbte, 13 % af de alvorligt tilskadekomne og 7 % af de lettere tilskadekomne i perioden fodgængere. Samtidig underrapporteres ulykker med unge trafikanter erfaringsmæssigt, så en stor del af ulykkerne med fodgængere, også ulykker hvor der sker personskade, ikke registreres i ulykkesstatistikken. Så antallet af personskader med fodgængere må antages at være højere end angivet i statistikken. Utryghed handler ofte om utryghed for bløde trafikanter, så når man forbedrer forholdene for de bløde trafikanter, øger man typisk også trygheden omkring vejnettet. I perioden er der sket 46 uheld med fodgængere på Vejen Kommunes vejnet. Langt den overvejende del, 40 uheld, er sket i byzonen. Uheldsantallet viser faldende tendens; hvor der i skete 14 uheld med fodgængere skete der i uheld med fodgængere. Der er registreret 33 personskader i fodgængeruheldene. Dette svarer til cirka 8 % af de personskader der er registreret i perioden på Vejen Kommunes vejnet. Dette tal er lavere end de nationale tal for området. Der er behov for at fastholde fokus på fodgængeruheldene i de kommende år.

22 22 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Cyklister og knallertførere I perioden er der sket 154 uheld på Vejen Kommunes vejnet, hvor den ene trafikant var på cykel eller på knallert. I disse uheld kom 21 knallertførere under 18 år og 72 cyklister (eller knallertførere over 18 år) til skade. I var ca. 25 % af de tilskadekomne cyklister eller knallertførere. Cyklister og knallertførere er erfaringsmæssigt underrepræsenteret i ulykkesstatistikken, så det faktiske antal tilskadekomne cyklister og knallertførere ventes at være noget højere, end ulykkesstatistikken angiver Uheld byzone Tilskadekomne byzone Uheld landzone Tilskadekomne landzone Diagram 12: Søjlerne viser uheld med cykler og knallerter i byzone og landzone fordelt på årene , graferne viser antallet af tilskadekomne i uheldene. Diagram 12 viser, at den overvejende del af uheldene og personskaderne med cyklister eller knallerter sker i byzonen, og at uheldsantallet i byzonen ikke er faldet entydigt gennem perioden. Personskadeantallet i byzonen er halveret fra 14 personskader i 2005 til 7 i 2012 uanset, at uheldsantallet generelt ikke falder. I landzonen er reduktionen i ulykkesantallet og antallet af personskader mere tydelig. I 2005 skete der 10 uheld med cyklister eller knallertførere hvor der var 11 tilskadekomne, i 2012 skete der 4 uheld med 3 tilskadekomne. Hvorvidt faldet i personskader i landzonen skyldes, at Vejen Kommune har prioriteret nyanlæg af cykelstier i landzonen, eller om det skyldes, at transportarbejder med cykel eller knallert i perioden er faldet, kan ikke afdækkes her. Uheld med cykler og knallerter fylder fortsat meget i uheldsstatistikken i Vejen Kommune, særligt i byområderne. Udviklingen i landområderne har været mere positiv. Der er behov for at øge fokus på uheld med cyklister og knallerter - særligt i byzonen - i de kommende år, hvis målsætningen mod 2020 skal indfries.

23 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 23 25% 35% 10% 30% Byzone Kryds Byzone Strækning Landzone Kryds Landzone Strækning Diagram 13: Cirklen viser den procentuheld med cykler og knallertførere fordeling på byzone og landzone

24 24 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Unge bilister op til 24 år Unge bilisters risiko i trafikken er erfaringsmæssigt langt højere end risikoen er for de øvrige aldersgrupper. Dette kan muligvis hænge sammen med, at især unge mænd ikke fuldt forstår trafikkens risici, eller det kan hænge sammen med sociale og kulturelle normer blandt unge, som medfører uhensigtsmæssig trafikantadfærd. Ifølge den almindelige ulykkesstatistik var der på landsplan i en ung bilist involveret i mindst 24 % af ulykkerne. 7 % af de dræbt og alvorligt tilskadekomne, samt 11 % af de lettere tilskadekomne var unge trafikanter Ungeuheld Ikke unge Udvikling alle Udvikling unge Diagram 14: Søjlerne viser antal uheld fordelt på unge bilister og restgruppen og fordelt på årene Graferne viser den procentvise uheldsudvikling set i forhold til niveauet i Personskader unge Personskader alle Udvikling unge Udvikling alle Diagram 15: Søjlerne viser antal personskader fordelt på unge bilister og restgruppen i årene Graferne viser den procentvise udvikling i personskaderne i forhold til 2005.

25 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 25 I Vejen Kommune var der i perioden en ung fører involveret i 22 % af de politiregistrerede uheld og i 25 % af uheldene med personskade. Mere end hver 4. personskade (26 %) og mere end hvert 3. trafikdrab (36 %) i perioden er sket i uheld med en ung bilist op til 24 år. Unge bilister op til 24 år er fortsat en af de store udfordringer på trafiksikkerhedsområdet i Vejen Kommune Uheldsfordeling unge bilister Personskadefordeling unge bilister Uheldsfordeling alle Diagram 16: Uheld med unge trafikanter procentvis fordeling på hovedgrupper. Forklaring på hovedgrupperne er vist ved diagram 8 på side 17.

26 26 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Ulykker i kryds i åbent land Ulykker i kryds i åbent land er ofte en konsekvens af utilstrækkelig orientering, og hænger ofte sammen med høj fart på primærvejen. Den krydsende trafikant fejlvurderer ofte den tid, det tager modkørende at passere, eller fejlvurderer den tid, det tager at rømme krydset. Ofte er den krydsende trafikant uopmærksom, eller opmærksom på det forkerte Personskadeuheld Materielskadeuheld Personskader kryds i åbent land Diagram 17: Søjlerne viser antal uheld i kryds i åbent land fordelt på årene , grafen viser antallet af tilskadekomne i uheldene. Som diagram 17 viser, er antallet af personskader og personskadeuheld i kryds i åbent land faldet markant gennem perioden I 2005 og 2006 skete der 34 personskader i kryds i åbent land. Dette tal var faldet til ti i 2011 og Antallet af ulykker er også faldet, men ikke så markant som antallet af personskader. Det er særligt indenfor hovedgruppe 5 og hovedgruppe 6, de såkaldte vigepligtsuheld, der er sket markante fald, som det kan ses i tabel 2. Samme vej og kurs - med svingning (Hovedgruppe 3) 6 Uheld 6 Personskader Samme vej modsat kurs - med svingning (Hovedgruppe 4) Krydsende køretøjer - uden svingning (Hovedgruppe 5) Krydsende køretøjer - med svingning (Hovedgruppe 6) Tabel 2: Tabellen viser antallet af uheld og personskader i og fordelt på hovedgrupperne forklaring på hovedgrupperne kan ses ved diagram 8. Der er behov for, at uheldsudviklingen i kryds i åbent land overvåges, og at der fortsat sættes ind, hvis der sker lokale uheldsophobninger, som det er muligt at afhjælpe med vejtekniske løsninger.

27 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Krydsende køretøjer uden svingning Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra højre 520 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra venstre Figur 1: Uheldssituationer i hovedgruppe 5 uheld 6. Kørende på krydsende veje med svingning Højresving ud foran medkørende - krydsende veje Højresvingende køretøjer på krydsende veje 620 Højresving ud foran modkørende - krydsende veje Venstresvingende køretøjer på krydsende veje 641 Højre- og venstresvingende køretøjer på krydsende veje Venstresving ud foran modkørende - krydsende veje 642 Venstre- og højresvingende køretøjer på krydsende veje Bakning om hjørne - modpart på krydsende vej 643 Venstresvingende køretøjer på krydsende veje Figur 2: Uheldssituationer i hovedgruppe 6 uheld

28 28 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Analyse af kryds og strækninger I dette afsnit foretages en gennemgang af uheld med udgangspunkt i uheldets lokalitet. Gennemgangen foretages for alle uheld i den femårige periode fra Gennemgangen skal afdække, om der er geografisk systematik i uheldene, som det er muligt at sætte ind overfor. Som en del af gennemgangen foretages der en udpegning af de lokaliteter, hvor der sker flere uheld end forventeligt. Kortlægning af alle uheld mellem Kort 1 viser placeringen af alle strækningsuheld, som er sket mellem 2008 og 2012 på det kommunale vejnet, og kort 2 viser placeringen af krydsuheldene. Som det fremgår af kort 1, sker hovedparten af strækningsuheldene i Vejen Kommune langs overordnede veje i det åbne land. Der er således en tydelig tendens til, at uheldene sker på de meget trafikerede veje. Kort 1: Strækningsuheld på kommunevejene i perioden

29 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 29 Uheldstæthed, antal/km/år 0-0,1 0,11-0,24 0,25-0,65 Kort 2: Uheldstæthed på fordelings- og gennemfartsveje i det åbne land. Kort 2 viser uheldstæthed på kommunens fordelingsveje og gennemfartsveje i det åbne land. Tætheden er beregnet for alle uheld på strækningen fraregnet eventuelle krydsuheld i delstrækningens ende. Som det fremgår af kortet ligger vejene med høj uheldstæthed omkring Vejen by, ved Brørup, Bække og ved Rødding. Desuden er uheldstætheden høj på Kongeåvej. Uheldstætheden på Grindstedvej mellem Holsted og Hovborg er forholdsvis lav, men der har været alvorlige uheld på strækningen. Som det fremgår af kort 3, er der kun få kryds på kommunens veje, hvor der sker ophobning af uheld. Kryds med mere end fem uheld er markeret med røde cirkler i kortet. Disse mere uheldsbelastede kryds ligger tillige i krydsningen mellem overordnede veje.

30 30 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 1 uheld samme sted 2-3 uheld samme sted 4-8 uheld samme sted Kort 3: Krydsuheld på kommunevejene i perioden

31 Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport 31 Udpegning af lokaliteter, hvor der sker flere uheld Sortpletudpegning er en metode, hvor lokaliteter, hvor der sker flere uheld end forventeligt identificeres, så lokaliteterne kan blive analyseret for at finde ud af, om der er vejtekniske elementer, der kan medvirke til at nedbringe uheldsantallet på lokaliteten. I denne rapport foretager vi udpegningen af de lokaliteter, hvor der i perioden er sket mere end 4 uheld i kryds eller hvor der er sket mere end 4 uheld indenfor en på 500 meter strækning. På store dele af det overordnede vejnet er udpegningen foretaget efter mo delmetoden. På det øvrige vejnet er udpegningen foretaget efter tæthedsmetoden. For nærmere beskrivelse af udpegningsmetoder og -kriterier henvises til bilag 1. Udpegningen har resulteret i 10 lokaliteter, som passede til udvælgelseskriteriet. Af disse lokaliteter, kunne en strækning og et kryds fjernes fra listen, da Vejen Kommune i 2013 gennemfører trafiksikkerhedsforbedrende tiltag på disse lokaliteter. Således har udpegningen resulteret i 8 lokaliteter, 3 strækninger og 5 kryds. Lokaliteterne kan ses i tabel 3. I forbindelse med udarbejdelsen af Trafiksikkerhedsplan vil disse lokaliteter blive gransket nærmere for at vurdere, om der er vejtekniske løsninger, der kan medvirke til at reducere uheldsantallet på lokaliteten. Primærvej Vejnr. Kmt Problem V.Torsted-Foldingbro, Åbent land Søndergade/Nørregade, Brørup Nørregade, Vejen ,725-0,775 Esbjergvej / Glejbjergvej Præstevænget / Fuglesangsalle Kongeåvej / Skodborghusvej Strækning - høj hastighed i kurve 6 uheld flere i kurven Strækning 9 uheld i blandet uheldsbillede Strækning - Parkeringsproblematik Kryds i åbent land 8 uheld, flere hovedgruppe 5 uheld Lysreguleret kryds i Vejen 6 uheld i blandet billede Lysreguleret kryds i åbent land (Skodborghuskrydset) 7 uheld Kongeåvej / Ribevej Kryds i Foldingbro 5 uheld Askovvej / Boulevarden T-kryds i Vejen 5 uheld Tabel 3: Lokaliteter på kommunens veje, hvor der er sket mere end 4 uheld i vejkryds, eller mere end 4 uheld på 500 meter på vejstrækninger.

32

33 Bilag

34 Bilag 1: Udpegningen af de lokaliteter, hvor der sker flere kryds, end man kunne forvente procedurebeskrivelse. Udpegningen af de lokaliteter, hvor der er sket flere uheld, end man kunne forvente sortpletudpegningen - er udført efter modelmetoden for de tidligere amtsveje og efter tæthedsmetoden for det øvrige vejnet. Udpegningen er udført på baggrund af de politiregistrerede personskadeuheld og materielskadeuheld fra begge år inklusiv. Udpegningen efter modelmetoden sker med udgangspunkt i AP værdisættet alle uheld og efter følgende kriterier: > Kryds: Udpegningsniveau 97 % og mindst 4 uheld. > Strækning: udpegningsniveau 99 % og mindst 4 uheld Udpegningen efter tæthedsmetoden er foretaget ud fra følgende kriterier: > Kryds: tæthedsgrænse 0,50 og mindst 4 uheld > Strækning: Tæthedsgrænse 0,50, gliderlængde 500 m og mindst 4 uheld.

35

36 Rådhuspassagen Vejen Tlf Mail: post@vejenkom.dk