Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske



Relaterede dokumenter
Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Emotion. Motorik. Kognition

Teori eller landkort c Forskning Praksis

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen.

Temadag for kliniske undervisere

Skovgården

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen

Indledning. 1. Hjernens natur

Barnet i udviklende fællesskaber

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA

Psykolog Knud Hellborn

Forståelse af problemskabende adfærd

Du skal finde mig Odense 2014

Skovgården

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Arbejdsglæde. - kan aflæses på bundlinjen

den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier

Teoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart

Flygtninge med handicaps og deres familier

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland

Velkommen til workshop

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Bliv klogere på stress

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Den autonome og sansende hjerne

Kommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer. Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Neurosekventiel grundteori og -begreber

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Traumer og mentalisering

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling

Anerkendende, understøttende

Psykolog Knud Hellborn

Heste hjælper os på vej

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

haft en traumatisk barndom og ungdom.

Betydning af berøring

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Følelser og mentaliserende samspil

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

Neuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet / af Anni Mortensen

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

personlighedsforstyrrelser

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

VISS konference 2017

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Pædagogisk dag på Djurslandsskolen den 21. januar 2012

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

personlighedsforstyrrelser

Hjernens udvikling gennem tilknytning

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Hjernen på overarbejde!

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Børns invitationer til måder at være sammen på. Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring

Transkript:

(Richard Davidson)

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin søgen efter omsorg og spejling. Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Daniel Stern

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor eller udenfor, men nervesystemet præges gennem den stimulering det får

Når barnet er sammen med voksne reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det vækker begejstring eller frustration. Barnets relation til betydningsfulde voksne sætter sine spor og bliver integreret i de neurale kredsløb. De erfaringer barnet har haft i sin relationer til omsorgspersonen tidligere i dets liv, udspilles i kommunikationen med andre, i nysgerrigheden overfor omverden og i opmærksomhedsfunktionerne

Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer, hvilket øger deres resiliens overfor stress. Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd, hvor omsorgspersonerne synkroniserer sig med barnets nervesystem.

Hvis rotteunger adskilles fra moderen i de første uger efter fødslen, sker der en permanent forøgelse i det gen, som kontrollerer hormonet for tilknytningsstress, og det vil udvikle en livslang følsomhed overfor stress. Rotteunger, som slikkes og plejes som spæde af deres omsorgsgiver, udvikler en livslang beskyttelse mod stress Hofer 1975, Plotsky & Meaney 1993

Erfaringer kan ændre den modne hjerne - men erfaringer i barndommens kritiske faser organiserer hjernesystemer (Bruce Perry)

Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale

Sociale interaktioner resulterer i forøget metabolsk aktivitet, mrna-syntese og neural vækst. Relationer kan skabe et fysiobiologisk miljø, som støtter neural plasticitet. (Louis Cozolino)

Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Når jeg ser og bliver set, så er jeg Det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende, hvem det selv er

En almindelig form for traumatisering af personligheden, består i en fortløbende relation, der kan virke traumatiserende på grund af katastrofal mangel på almindelig omsorg, enten højstressfyldt i tilfælde af overgreb og ambivalens eller medføre manglende udvikling på grund af lav arousal i tilfælde af deprivation

Den traumatiske relation bliver efterhånden integreret i det psykiske system, og for voksne er infantile traumer, ligesom alle andre hændelser, blevet en del af en kompliceret psykisk struktur. Den vanskelige opgave er at forklare, hvordan bestemte ydre forhold bliver til indre psykiske processer.

Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra og op, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Herved spiller følelseslivet og sansninger en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger.

Den neomammale hjerne Den paleomammale hjerne Reptilhjernen

Den neomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationale Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

Præfrontal cortex - tænkende Limbisk -følende Autonom - sansende

Mestringsområde Nærmeste udviklingszone Uden for mestringsmuligheder

Top-down Bottom-up

Neocortex Limbisk system Mellemhjerne Kompleksitet Hjernestamme Plasticitet

Det mammale myeliniserede vagussystem: Justerer engagement og disengagement, bl.a. gennem ansigtsudtryk, vokalisering og gestik Hæmmer sympatisk aktivitet (Modnes gennem de første 6-8 uger) (Stephen Porges) Det vegetative umyeliniserede vagussystem: Freeze (gå-død) adfærd (Aktivt fra fødslen) Sympatisk nervesystem: Kamp/flugt adfærd Hæmmer det vegetative vagale system (Aktivt fra fødslen)

Arousalregulering Timing/rytme Imitation/spejlneuroner Regulering af hjernekemi Sympatisk aktivitet motivation Parasympatisk aktivitet ro og fordybelse Vejrtrækning

Psykobiologisk regulering igennem kontakt Affektiv/limbisk afstemning Tilknytningsdannelse Afgrænsning mellem selv og andre Udvidet opmærksomhedsstyring Begyndende empati Objektkonstans

15-16 måneder gamle børns narcissisme er særlig sårbar overfor deflation. Når det glædesfyldte ophidsede barn uventet møder et ansigt af fejlafstemning, udløses en narcissistisk deflationsaffekt. Narcissistisk deflation transformerer det narcissistiske raseri til mere modne former for aggression. Barnet lærer affektmodulering og reparation af fejlafstemning. Ved fastholdelse kan barnet dissociere.

barn Misafstemning Transformation fra lyst til realitetsprincip mor Lav arousal barn barn Skam Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning mor mor

Behovsudsættelse/Impulshæmning Adskille fantasi og virkelighed Theory of mind Koordinerer sansninger, følelser og tanker Undertrykker forstyrrende tanker Hæmmer impulser fra amygdala Styrer adfærd implicit og eksplicit Finder løsninger på følelsesmæssige problemer

Manglende evne til at kunne regulere intensiteten af arousal og affekt er et alvorligt symptom hos børn udsat for omsorgssvigt, hvilket bl.a. betyder, at barnet mister muligheden for selvberoligelse.

Personlighedsstruktur Traumatiseringsgrad Tilknytningsmønster/intersubjektivitet Omsorgspersonernes forældrekapacitet

Struktur/rammesætning Rytmer Forudsigelighed Forberedelse Følelsesmæssig neutralitet

Personlig forankring Empatisk/Indlevende Ikke dømmende

Afstemning på præfrontalt niveau: Oplevelser sprogliggøres, bl.a. om hvordan noget sanses og føles i kroppen. Bekræftigelse og støtte gennem sproglig dialog. Afstemning på limbisk niveau: Arbejdsalliance. Der opnås følelsesmæssig kontakt gennem limbisk afstemning. Afstemning på autonomt niveau: Synkronisering gennem fysisk spejling. Nervesystemet støttes i grounding, åndedrætsfunktioner og balancering af sympatiske og parasympatiske funktioner