RowCrop workshop på Økologikongressen 2017

Relaterede dokumenter
RowCrop workshop til Store Markdag 2017


Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Forenklet jordbearbejdning

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Danske forskere tester sædskifter

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Efterafgrøder strategier

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Muligheder og udfordringer i efter- og

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Afgrødernes næringsstofforsyning

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Regler for jordbearbejdning

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Går jorden unde HighCrop

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder (økologi)

Økologi uden konventionel gødning og halm


Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Hellere forebygge, end helbrede!

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Sådan styres kvælstofressourcen

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Det økonomiske øko-sædskifte

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Det økonomiske økosædskifte

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Markforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

C12 Klimavenlig planteproduktion

Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Økologimøde. 25. januar 2017

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Transkript:

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017 30 november 2017 Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen, Kristian Thorup-Kristensen og Malene Theilgaard

Struktur på workshoppen Formen på sessionen var oplæg fra indlægsholderne og workshop med diskussion i grupper. Intro: (10 min.) Jørgen introducerer sessionen og projektet. Der laves en overgang til første gruppediskussion Diskussionsrunde i grupper (15 min.) Her er det meningen at deltagerne skal diskutere i grupper og besvare de spørgsmål som de får udleveret. Diskussion tages ikke op i plenum efterfølgende. Der placeres en erfaren rækkedyrker i hver gruppe, så vi sikrer os at deltagernes erfaring med rækkedyrkning fordeles. Emne: Deltagernes erfaring med rækkedyrkning og hvilke problemer deltagerne har som kan løses med rækkedyrkning. Specifikke spørgsmål udformes. (15 min. Inkl. Udlevering og indsamling af spørgsmål). Oplæg fra indlægsholderne: Peter: (10 min.) Hvilken betydning har forskellig rækkeafstand for hovedafgrøde og efterafgrøde i et rækkedyrkningssystem, herunder etablering af efterafgrøder. Bos resultater inkluderes her. Kristian: (10 min.) Arter af forskellige efterafgrøder og deres konkurrenceevne mod ukrudt. Malene: (10 min.) Strategi for radrensning, etablering af efterafgrøder og fjernelse af stub ved radrensning. Erfaringer fra forsøg og opskrift på hvordan RowCrop systemet kan udføres i praksis hos den enkelte landmand i praksis. Diskussionsrunde i grupper (15 min.) Hvilke udviklingsmuligheder ser deltagerne ved rækkedyrkning. Specifikke spørgsmål udformes. Fælles afrunding (Jørgen) (20 min.) Mulighed for diskussion og inputs i plenum. Der vil evt. være

Første diskussionsrunde: Erfaringer med rækkedyrkning og radrensning Giver rækkedyrkning højere udbytter eller bedre kvalitet? Giver rækkedyrkning bedre ukrudtsbekæmpelse? Giver rækkedyrkning bedre efterafgrøder? Ja, højere protein% Ja Nej Tja Planteavlssædskifte uden græs: Kan være en fordel hvis der er problemer med rodukrudt. Svært med vintersæd på tung jord! Bedre N-udnyttelse og positiv effekt på proteinindhold i korn, især ved sen radrensning. NB. Der skal ikke være for mange sten i marken. Der skal være en ordentlig kapacitet. Kan erstatte blindstrigling. Ja, mindre ukrudt også mindre rodukrudt. Men kan også til en vis grænse få en effekt på et eksisterende rodukrudtsproblem. Erfaringen er fra kornrige sædskifter. Større effekt i vårhvede og vinter hvede end i byg. Både etablering ved udsåning i sidste hakning end ved etablering efter høst. Men det kræver regn på det rigtige tidspunkt. Måske Oftest når det lykkes Ja det er mulighed for Ja, højere udbytte Ja Ja, bedre chance for at kløvergræs etableres Ja. Specielt ved højt ukrudtstryk. Konkurrencesvage afgrøder Afhænger af afgrøder Negativ effekt første år efter omlægning gode resultater efterfølgende Højere prod. Bagekvalitet. Ja og større vindue Gode resultater umiddelbart Rækkedyrkning pga. stort ukrudtstryk = god ide. Kan være med til at redde dyrkning på meget ukrudtsbefængte arealer. Ja bedre forhold for efterafgrøde Kommer an på om det er undersået eller efterafgrøder efter høst. Gode erfaringer med undersået græs (evt. kløver). Forbehold for ukrudtstryk. Ja Har ikke noget at sammenligne med Erfaring med ren hvidkløver eller kløvergræs efter jordtype. Større dyrkningssikkerhed; kræver rettidig omhu, kend din jord: Den ekstra luft og lys til eftera grøderne (kløver og rajgræs) kan give en ekstra kraftig efterafgrøde kan kræve skårlægning, men g ver en god høst (kræver ekstra Ja, frøukrudt. Minus kvik Ja. 2*blindstrigling + 2*radrensning (1 gang tidligt) --> vårafgrøder (evt. vinterafgrøder hvis sået tidligt). Ved reduceret jordbearbejdning kræver det minimum 3 uger sort jord. Ja, inkl. frøudlæg. Kommer an på jordtypen, men generelt ja. Større garanti for at efterafgrøde ikke bliver for stor. Større vejrafhængighed.

ved høst). Det kan give et bedre proteinind hold, når det er på rækker. Når udsædsmængden er den samme på de bredde rækker er der et ekstra stort problem med ukrudt i rækken. Ved stort ukrudtstryk --> lad være med at spare på udsædsmængden. Effekten afhænger af andelen af kløvergræs i sædskiftet. God effekt ved sen planteavl. Afgrøden er renere. Måske bedre kvalitet, men sparsom erfaring vejreffekt? Høj rækkeafstand --> mindre støre ved hårdt vejr. Helt sikkert. Erstatter strigling efter fremspiring. Afhænger af ukrudtsarter --> kamille er er svær. Mindre hypning med gummihjul. Kræver fokus og koncentration -- > 2 ha/t Efterafgrøde sås ved sidste radrensning. Tud på hver side af hovedafgrøde? Blanding med hovedafgrøde? Ingen bred bunddække. Arbejdskrævende. Anden diskussionsrunde: Udviklingsmuligheder ved rækkedyrkning Kan vi passe vores afgrøder og efterafgrøder ind i systemet? Mindre nødvendigt i systemer med husdyr Jordtypen betyder meget på stiv lerjord er det værst Mangler vi de maskiner der skal til? Mangler skær der kan køre i stub Udfordringer med halmrester Der er nok behov for skiveskær ofr at fjerne stub/gammel efterafgrøde. Lav kapacitet i forhold til vejrbetingelser. Jordtype + kuperet terræn kan give problemer Kan vi undvære ploven? Nej Husdyrbrugere: NEJ Planteavlere: måske, men næppe helt og er det overhovedet vigtigt ifht. De tunge maskiner der skal køre mange gange. JA Nej, men på vej Behovsbestemt ifht. Ukrudtstryk. Nej/måske Ja, hvis man tilpasser lokale forhold. Ja, tilsyneladende kan eksisterende maskiner bruges. Ja Nej Nej Ja selvfølgelig Kræver god såteknik til efterafgrøder Tjah! Måske kan man mindske pløjning, men ikke undgå det helt. Ja Ja, hvis penge ikke er et problem Nej, ikke endnu Ja Nej Nej Det kommer an på: jordtype, afgrødetype, efterafgrødetype, sædskifte, ukrudtsarter Den specifikke bedrift (sædskifte) + jordtype er afgørende for hvad der kan lade sig gøre. Maskinerne er udfordret af kuperet terræn Et rulleskær foran det flade skær, så undgår vi at slæbe efter skæret. Det kommer an på: afgrøde, år og sædskifte. Vi kan ikke undvære men god bruge mindre. Det er svært, men måske kun hvert 4. år. Kvik er et problem, men kartofler i sædskiftet kan afhjælpe.

Det kræver det rigtige udstyr, f.eks. til at fjerne stubben. Afgørende at 1. radrensning er rettidig. Ja, men man skal have den næsten fulde løsning. Ja! Hvis man vil så afgrødeblandinger; maskiner til såning i forskellige dybder. Stubharvningen i kornrækken er ikke færdig udviklet. JA! Skal passe til bedriften. Teknologien er der. Kan komme i gang for små penge. Timing er det altafgørende. Jordtypen har en rolle, kvik rødder går dybere på sandjorden. Olieræddike kan ikke bruges i økologiske systemer uden plov. I perioder. Nej! Nogle steder i sædskiftet.

RowCrop er en del af Organic RDD 2, som koordineres af ICROFS med tilskud fra GUDP under Miljø- og Fødevareministeriet RowCrop - dyrkningskoncept Aarhus Universitet Københavns Universitet SEGES Gefion Barritskov Agrointelligence Jørgen E. Olesen TATION 1 Udfordringen i økologisk planteavl For lav kvælstofeftervirkning af grøngødning og kvælstofrige efterafgrøder Ringe adgang til husdyrgødning (især med udfasning af konventionel import) Opformering af rodukrudt (og behovet for bekæmpelse i efteråret) 1

Løsningen Kvælstoffikserende efterafgrøder med god eftervirkning og høst til biogas God etablering af efterafgrøder ved undersåning i korn og bælgsæd Øget rækkeafstand til radrensning og såning af efterafgrøde efter radrensning Radrensning om efteråret mellem efterafgrøderækker til bekæmpelse af rodukrudt Dyrkningskonceptet 2

Radrensning i efterafgrøder Radrensning i efterafgrøder 3

Radrensning i efterafgrøder Radrensning i efterafgrøder 4

Radrensning i efterafgrøder Tidsler efter radrensning 5

Radrensning i efterafgrøder mindsker rodukrudt Udfordring med efterafgrøder Kvælstoffikserende i blanding med andre (i sædskifteforsøget bruges en blanding af rødkløver, hvidkløver, cikorie og rajgræs) Behov for variation i arter for at undgå sædskiftesygdomme Arter der kan tåle trafik (forsøg viser forskel mellem arter) Arter der kan slås ihjel uden pløjning (forsøg viser forskel mellem arter) 6

Erfaringer fra RowCrop Vil øget rækkeafstand give bedre efterafgrøder? Ja, men det afhænger af årets vækstbetingelser Er det muligt og realistisk at radrense i efterafgrøder efter høst? Ja, med det rettet udstyr Kan radrensning efter høst mindske rodukrudt? Ja, for nogle ukrudtsarter Vil radrensning efter høst skade efterafgrøden? Nej, måske endda tværtimod Kan systemet opskaleres til professional radrensning? Ja, men styringen kan vlre en udfordring for radrensning i efterafgrøder but steering kan kræve både kamera og GPS Vigtigt for harvning i stubben : Præcis dybdekontrol. Undgå slæbning af halm og ukrudt Aspekter ved rækkedyrkning Hvad betyder rækkeafstand for vækst af hovedafgrøde og efterafgrøde i økologiske række dyrkning. Peter Sørensen (AU) Arter af efterafgrøder og deres egnethed i rækkedyrkning. Kristian Thorup- Kristensen (KU) Strategi for radrensning, etablering af efterafgrøder og fjernelse af stub ved radrensning. Erfaringer fra praksis. Malene Theilgaard (SEGES) 7

Erfaringer med rækkedyrkning og radrensning Giver rækkedyrkning højere udbytter eller bedre kvalitet? Giver rækkedyrkning bedre ukrudtsbekæmpelse? Giver rækkedyrkning bedre efterafgrøder? Udviklingsmuligheder ved rækkedyrkning Kan vi passe vores afgrøder og efterafgrøder ind i systemet? Har vi de maskiner der skal til? Kan vi nu undvære ploven? 8

Hvad betyder rækkeafstand for vækst af hovedafgrøde og efterafgrøde i økologisk rækkedyrkning? Peter Sørensen, Jørgen E. Olesen og Chiara de Notaris INSTITUT FOR AGROØKOLOGI PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER Højere afgrøde udbytter i planteavlssædskifter med efterafgrøde Tørstofudbytte (t/ha/år) 10 8 6 4 2 +Efterafg -Husdyrg -Efterafg +Husdyrg (70 kg N) +Efterafg +Husdyrg (70 kg N) Konventionel Gennemsnitlige udbytter per år målt i 5- årige sædskifter i Foulum (JB4). Salgsafgrøde hvert år (uden grøngødning) N-fikserende efterafgrøder i 4 ud af 5 år. 0 INSTITUT FOR AGROØKOLOGI PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER (Data fra Sørensen et al. 2014) 1

Kan vi få bedre efterafgrøder uden det går ud over afgrødeudbytter? Vellykket efterafgrøde på 24 cm række (22. September 2017) Ikke lavere udbytter i vårbyg ved større rækkeafstand (uden efterafgrøde) Afgrøde År Kg N 12,5 12,5 + R 15 + R 20 + R 25 + R 30 + R Vårbyg 2014 50 100 +R: Med radrensning JB 5, Flakkebjerg 2015 50 100 2016 50 100 (Melander, 2017 (Stål mod Ukrudt) INSTITUT FOR AGROØKOLOGI PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER 2

Ikke lavere udbytter i vårhvede ved større rækkeafstand (uden efterafgrøde) Afgrøde År Kg N 12,5 12,5 + R 15 + R 20 + R 25 + R 30 + R Vårhvede 2015 50 100 2016 50 100 JB 5, Flakkebjerg (Melander, 2017 (Stål mod Ukrudt) INSTITUT FOR AGROØKOLOGI PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER 18 cm række 24 cm række INSTITUT FOR AGROØKOLOGI PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER 3

12 cm række, kun med strigling INSTITUT FOR AGROØKOLOGI PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER Vårhvede 2015 12 cm + efterafgrøde 24 cm + efterafgrøde Samme udsædsmængde er brugt per ha (næsten) JB4, Foulum INSTITUT FOR AGROØKOLOGI PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER 4

Tørstof i efterafgrøde 3.0 Tørstof i efterafgrøde (tons/ha) 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 2015 2016 JB4, Foulum 0.0 Rækkeafstand (cm) 12 18 24 Husdyrgødning 110 kg total N/ha nedfældet gylle + - 12 18 24 12 18 24 12 18 24 + - PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER INSTITUT FOR Tidlig AGROØKOLOGIsåning af efterafgrøde Sen såning af efterafgrøde (De Notaris, ikke-publiseret) Eftervirkning af efterafgrøde ved forskellig rækkeafstand i efterafgrøden Gødningsværdi (kg N/ha) 60 50 40 30 20 10 Gødningsværdi målt I havre I 2016. Værdital baseret på N optag I havre. JB4, Foulum 0 Rækkeafstand (cm) 12 18 24 Husdyrgødning (2015) 110 kg total N/ha nedfældet gylle INSTITUT FOR AGROØKOLOGI + - Tidlig såning af efterafgrøde (9. maj 2015) 12 18 24 12 18 24 12 18 24 + - PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER Sen såning af efterafgrøde (21. maj 2015) (De Notaris, ikke-publiseret) 5

Konklusioner Ingen klare reduktioner i udbytte af hovedafgrøde ved at øge rækkeafstand fra 12 til 30 cm. Ubetydelig effekt af rækkeafstand på udbytte af efterafgrøde. Ubetydelig effekt af rækkeafstand på eftervirkning af efterafgrøde. Kraftig hovedafgrøde = mindre efterafgrøde INSTITUT FOR AGROØKOLOGI PETER SØRENSEN 30. NOVEMBER 2017 SENIORFORSKER 6

26/04/2018 Arter af efterafgrøder og deres egnethed til rækkedyrkning Ukrudtskonkurrence Kristian Thorup-Kristensen Inst. Plante og Miljøvidenskab 26/04/2018 2 Ukrudt, efterafgrøder og rækkedyrkning Dilemma: Bekæmpe rodukrudt om efteråret Eller Bevare jordfrugtbarhed med efterafgrøder Kan vi gøre begge dele med rækkedyrkning? Bekæmpe rodukrudt i kornet og igen i efterafgrøden Bliver ukrudtsbekæmpelsen lige så effektiv? Bliver efterafgrøderne lige så effective? Kombinerede effekter! Efterafgrøderne konkurrerer også med ukrudtet Bedre kornafgrøder kan også konkurrere bedre 1

26/04/2018 26/04/2018 3 Arter, blandinger og såtid af efterafgrøder Senere såning efter radrensning Mulighed for at vælge blandt flere arter Produktivitet Konkurrenceevne Dybe rødder til at opsamle kvælstof 26/04/2018 4 Såtid, efterafgrøder og ukrudt Målinger af jord og planter: Tidsler tælling / prøver Jordprøver N indhold Planteprøver Apr Jul/Aug Nov Mar Apr May Jun Jul/Aug To sæsoner: 2014/15 og 2015/16 4 2

26/04/2018 26/04/2018 5 Kløvergræs såtid og ukrudt - november 2015 Hvidkløvergræs 1 Hvidkløvergræs 2 Hvidkløvergræs 3 Rødkløvergræs 2 Rødkløvergræs 3 Kløver Græs Ukrudt Uden efterafgrøde 0 20 40 60 80 100 120 140 Biomasse (g/m2) 26/04/2018 6 Efterafgrøde vækst og ukrudt - høst, august 2016 90 80 Ukrudt (g/m2) 70 60 50 40 30 20 10 0 Rent græs Perserkløver/vejbred 0 20 40 60 80 100 120 140 Efterafgrøde (g/m2) 3

26/04/2018 26/04/2018 7 Nitrat i Jorden november - efterafgrøderne har alle sænket indholdet kraftigt! Dybde (cm) 26/04/2018 8 Efterafgrøder og ukrudt lidt konklussioner Brug for stor vækst af efterafgrøde Tidlig såning af efterafgrøde Vigtig for tilvækst Især af bælgplanter Såning efter 2*radrensning Vinterræddike, perserkløver og cikorie er lovende arter 4

26/04/2018 26/04/2018 9 Efterafgrøde såtid og eftervirkning - høst, august 2015 og 2016 Såtid 3 Såtid 2 Såtid 1 Uden efterafgrøde Bearbejdet 2015 2014 0 1 2 3 4 5 Udbytte (t kerne/ha) 2014: Bedste ved 2. og 3. såtid ca. 5 t/ha 2015: Bedste ved alle 3 såtider ca. 3,5 t/ha 26/04/2018 10 Efterafgrøder og ukrudtskonkurrence Efterafgrøder står i vejen for ukrudtsbekæmpelse men de konkurrerer med ukrudt/tidsler påvirker kornets konkurrenceevne veludviklet korn har bedre konkurrenceevne flytter N op hvor kornet kan konkurrere om det 5

26/04/2018 Efterafgrøder, N fordeling og fordeling af rødder Maj 0 25 50 75 N min (kg N ha -1 ) Uden efterafgrøde Rajgræs Olieræddike 26/04/2018 12 Nitratfordeling i Jorden ca. 1. juni - 15 N tilført i september Ubevokset Hvidkl/græs Rødkl/cikorie Sneglebælg/bibernelle 6

26/04/2018 26/04/2018 13 Effekt af 15 N-nitrat tilført september - berigelse af 15 N næste sommer Sort jord % 15 N berigelse i korn og tidsler Efterafgrøder Byg kerne Tidsler 26/04/2018 14 Tak til Hong Phan Tomke Wacker Anders Kristian Nørregaard 7

26/04/2018 26/04/2018 15 26/04/2018 16 15 N i jorden 1. juni, efter tilførsel i september 0-25 Sort jord Efterafgrøder Jordlag 25-50 50-100 100-150 8

26/04/2018 Foto: Lars Egelund Olsen RowCrop strategi for praktisk anvendelse Resultater fra Landsforsøg og praktisk erfaring Radrensning Foto: Lars Egelund Olsen Merudbytte ved radrensning Størst merudbytte ved radrensning ved udbyttepotentiale over 35 hkg pr. ha. Størst merudbytte ved højt ukrudtstryk Radrensning skader ikke afgrøden så det påvirker udbytte Kilde: Oversigt over Landsforsøg 2015 og 2016 1

26/04/2018 Efterafgrøder Muligt at etablere efter 1, 2 og 3 radrensninger Ingen udbyttenedgang i dæksæden ved etablering af efterafgrøder. Størst udbytte efter 3 radrensninger. Hvis der er etableret en god efterafgrøde er der ikke større ukrudtsdækning efter 1 radrensning sammenlignet med 3 radrensninger Foto: Inger Bertelsen Kilde: Oversigt over Landsforsøg 2016 Efterafgrøder Efterafgrøde, pct. dækning af jord 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ital. rajgræs Rødkløver Vintervikke (vinterraps) Efterafgrøde dækning af jorden Ital. rajgræs Rødkløver Vintervikke (vinterraps) Ital. rajgræs Rødkløver Vintervikke (vinterraps) 1. såtid 2. såtid 3. såtid Såtid og type af efterafgrøde før høst oktober Kilde: Oversigt over Landsforsøg 2016 2

26/04/2018 Efterafgrøder 60 Ukrudts dækning af jorden Ukrudt, pct. dækning af jord 50 40 30 20 10 0 Ingen Ital. rajgræs Rødkløver 2. såtid Såtid og type af efterafgrøde før høst oktober Kilde: Oversigt over Landsforsøg 2016 Stubfjernelse Risiko for slæbeskader God efterafgrøde Fjernelse af halm Afpudsning af stub Foto: Erling Nielsen, AU 3

26/04/2018 Stubfjernelse Strategi for hele dyrkningssystemet ETABLERING Så hovedafgrøden på 25 cm rækkeafstand eller mere Foretag nødvendige antal radrensninger tilpasset ukrudtstrykket i marken Så efterafgrøden ved sidste radrensning præcist mellem kornrækkerne i et smalt bånd Rødkløver er bedst egnet som efterafgrøde (alene eller i blanding) 4

26/04/2018 Strategi for hele dyrkningssystemet HØST Tidlig høst fremmer vækst af efterafgrøder, Fjern halmen, Afpudsning af stub FJERNELSE AF STUB Foretages 14 dage efter høst eller når efterafgrøden er kraftig nok Undgå tildækning af efterafgrøden brug flade skær Undgå slæbning af halm og afgrøderester Forsøg at holde en konstant arbejdsdybde på skærene; ca. 5 cm som fremmer overskæring og dermed bekæmpelse af ukrudt Konklusion Det kan fungere i praksis! Ulemper ved systemet Dårlige efterafgrøder Tidskrævende/ekstra arbejdsgange Kvik 5