Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård

Relaterede dokumenter
SAMARBEJDSAFTALE. Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og lokale arbejdsgrupper efter behov.

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

SAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål:

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Hammeren Produktionsskolen Vest

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Hvor kan jeg søge yderligere information?

GARANTISKOLEN SILKEBORG

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring.

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune.

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Driftsoverenskomst. mellem. Kolding Kommune og IBC Kolding. om varetagelse af 10. klasseundervisning som en 20/20 model

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012

Samarbejdsaftale. mellem Ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, Produktionsskolerne og UU Guldborgsund

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole

Samarbejdsaftale og manual. for samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

UDKAST. Driftsoverenskomst. mellem. Fredericia Kommune og IBC Fredericia, SOSU Fredericia, EUC Lillebælt. om varetagelse af 10. klasseundervisning

Strategisk samarbejde

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Bilag om produktionsskoler 1

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Torsdag den Kl. 15:30 Gæstekantine, Rådhuset

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Kvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 18. marts Århus Kommune

KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE

Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse

Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger

Udvalgsmøde d. 11. december 2017: På vej mod Sammenhængende kommunal ungeindsats og Forberedende Grunduddannelse (FGU) i Aalborg Kommune

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Driftsoverenskomst. mellem. Kolding Kommune og IBC Kolding. om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober oktober 2014

Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN.

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

Samarbejdsaftale Grundskolen og UU

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange Side 1

Kvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune

Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 21. juni 2010 Nr. 4/2010

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Bilag B: Konkrete indsatsområder for Aalborg Handelsskole i skoleåret 2017/2018

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )

Partnerska bsafta le

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

10. klasse, hvad nu? Ungeenhed år. EUC Nord, Martec. 10. klasse i Ungdomsskolen. KL, konference, :

Strategi for perioden

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Transkript:

Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård 11/6/2008 1

Samarbejdsaftale 2007-2008 Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Grindsted Produktionshøjskole Grindsted Tekniske Skole Møllegården Ikast- Brande produktionsskole Produktionsskolen Datariet, Vejle Produktionsskolen Sandagergård, Vejle På sporet Produktionsskole, Lunderskov Tørring produktionsskole Vejle Handelsskole Vejle Tekniske skole Samarbejdsaftalen er udarbejdet i henhold L96 om ændring af Lov om produktionsskoler 2 stk. 4 og 2a stk. 1, med ikrafttræden den 15. august 2007. Samarbejdsaftalen skal ses i sammenhæng med regeringens målsætning om, at 85% og 95% af en ungdomsårgang i henholdsvis 2010 og 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Formål Formålet med samarbejdet er, at: - kvalificere eleverne til at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. - fastholde eleverne i kompetencegivende uddannelse og bekæmpe frafaldet fra erhvervsuddannelserne. - skabe øget fleksibilitet i overgangene mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne. Idegrundlag Samarbejdet omfatter og skal støtte elever, der af faglige, personlige og sociale grunde ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, og som har behov for et andet udgangspunkt for at gennemføre en uddannelse. Samarbejdet skal sikre, at eleverne oplever en helhedsorienteret indsats fra begge skoleformer, der sikrer naturlig overgang, når skoleskift er nødvendigt for at gennemføre uddannelsen. Det er herunder en fælles intention, at eleverne om muligt får tilbud om gensidigt at skifte skole uden, at der derved bliver tale om et afbrud af den uddannelse, som eleven er i gang med. Organisering Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen: Styregruppen består af repræsentanter på ledelsesniveau for: underskrivere på samarbejdsaftalen og evt. andre erhvervsskoler og produktionsskoler. Styregruppen er øverste beslutningsorgan for samarbejdet. Styregruppens arbejdsopgaver er, at: - drøfte og justere den formelle samarbejdsaftale. - fastlægge de overordnede retningslinier for samarbejdet. - beregne, forhandle, og fastsætte økonomi for de konkrete uddannelsesforløb mv. - inddrage andre relevante parter i samarbejdet f.eks. UU-centrene, erhvervslivet og folkeskolen. Styregruppen afholder møder efter behov, forventet 2 møder pr. år. Vejle Tekniske Skole påtager sig 11/6/2008 2

opgaven som sekretariat for samarbejdet, herunder mødeindkaldelse og referater. Arbejdsgruppen: Arbejdsgruppen består af repræsentanter for deltagende erhvervsskoler og produktionsskoler. Arbejdsgruppens arbejdsopgaver er, at: - udarbejde forslag til konkrete uddannelsesforløb på erhvervsskolen og produktionsskolerne. - iværksætte og gennemføre godkendte uddannelsesforløb. - udvikle kontaktnetværk mellem vejledersystemet på erhvervsskolerne, UU-centrene og produktionsskolerne. -sikre videndeling mellem skolerne kontaktnetværket (angående faglige krav og forventninger, undervisningstilbud og undervisningsmaterialer mv. -planlægge og gennemføre en årlig netværkskonference for vejledere/faglærere og kontaktlærere mf. -undersøger mulighederne for ansøgning af midler til udvikling af samarbejdet og/eller pædagogiske udviklingsprojekter. Arbejdsgruppen mødes efter behov, forventet 2 4 møder pr. år. Skolerne påtager sig på skift arbejdsopgaverne i samarbejdet, herunder mødeindkaldelse og referater mv. Uddannelsesforløb Med uddannelsesforløb forstås i denne samarbejdsaftale følgende forløb: Præsentationsforløb: Særligt tilrettelagte præsentationsforløb af få dages varighed på erhvervsskolen, hvor produktionsskolens vejleder/faglærer deltager sammen med en gruppe elever. Præsentationsforløb giver mulighed for faglig udvikling og inspiration, som kan indgå i produktionsskolens vejledningsarbejde og elevens afklaringsproces. Kombinationsforløb (individuelle eller hold): For elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end tre måneder, skal der som hovedregel indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der indeholder elementer fra undervisningen på produktionsskolen og på erhvervsskolen. Kombinationsforløbet skal have en varighed af mindst to og højst fem uger. Kombinationsforløb kan tilrettelægges som holdforløb og som individuelle forløb. Individuelle forløb aftales direkte mellem vejlederne/faglærerne/kontaktlærerne på de to skoleformer, og der indgås en kontrakt om den enkelte elevs forløb. Hold baserede kombinationsforløb udbydes af erhvervsskolen til de samarbejdende produktionsskoler. Derudover kan holdforløb udbydes til andre interesserede produktionsskoler og f.eks. til egu-skoleforløb. Der udvikles så vidt muligt holdbaserede kombinationsforløb inden for erhvervsskolernes grundforløb. Dele af grundforløb på produktionsskole: I samarbejdsaftalen kan indgå aftale om, at dele af erhvervsskolens grundforløb kan gennemføres på produktionsskolen. Tilbuddet kan gives til unge, der har brug for ekstra tid, tæt lærerkontakt og praktisk tilgang til læring for at kunne gennemføre erhvervsskolens grundforløb. I praksis tilbyder de enkelte produktionsskoler (efter gensidig aftale) forskellige dele af grundforløb efter skriftlig godkendelse af erhvervsskolen for at sikre kvalitet og vedvarende 11/6/2008 3

karakter. F.eks. kan en produktionsskole tilbyde dele af grundforløb indenfor Bygge og Anlæg og en anden til det merkantile område osv. Frafaldstruede elever: Erhvervsskoleelever, som er uafklarede, frafaldstruede eller ikke parate til at gennemføre en erhvervsuddannelse, kan deltage i et produktionsskoleforløb med henblik på udvikling af faglige, personlige og/eller sociale kompetencer for derefter at have bedre forudsætninger for at gennemføre erhvervsuddannelsen. Forløbet kan gennemføres ved, at eleven forbliver indskrevet på erhvervsskolen og deltager i produktionsskoleforløbet efter nærmere aftale med erhvervsskolen, eller at eleven udskrives fra erhvervsskolen og i samarbejde med den unges UU-vejleder overføres til produktionsskolen. Hvilken model der anvendes er afhængig af den konkrete situation, som vurderes af vejledningen/kontaktlæreren på erhvervsskolen og aftales med vejledningen/læreren på produktionsskolen. Den første model skal sikre, at elever, som på erhvervsskolen er frafaldstruede, tilbydes et ophold på produktionsskolen, mens de fortsat er indskrevet som elever på erhvervsskolen. Den konkrete elev er ikke droppet ud, men følger blot en undervisning på en anden skole. Den anden model kan være nødvendig, hvis eleven har brug for et længerevarende vejlednings- og afklaringsforløb på produktionsskolen. Elever der er frafaldne opfordres af vejlederen/kontaktlæreren til at kontakte produktionsskolen. Brobygningsforløb: Brobygningsforløb mellem folkeskolen, erhvervsskolen og produktionsskolen kan aftales. Med henblik på at nedbringe frafaldet fra erhvervsskolen, kunne en gruppe elever fra folkeskolens 9. og 10 kl. have glæde af et produktionsskoleophold, inden de påbegynder et grundforløb på erhvervsskolen. Kontaktnetværk Udvikling og vedligeholdelse af kontaktnetværket mellem ledelse, vejledere og lærere de to skoleformer imellem er af afgørende betydning for et vellykket samarbejde. Den årlige netværkskonference skal sikre, at aktiviteterne på skolerne er kendte, og der skabes mulighed for faglig udvikling og inspiration mellem parterne. Arbejdet i og sammensætningen af arbejdsgruppen skal ligeledes sikre videndeling mellem skolerne hvad angår faglige krav og forventninger, undervisningstilbud og undervisningsmaterialer mv. Lærer fra produktionsskolerne kan evt. deltage i introugen på erhvervsskolernes grundforløb Samarbejdet kan i stort omfang foregå med elektroniske medier og der bør tilstræbes en systematik i evaluering og tilbagemelding. Trepartssamtaler mellem elev og vejledere/lærere fra de to skoleformer skal benyttes i videst muligt omfang. Økonomi I forbindelse med afvikling af aftalte uddannelsesforløb betaler institutionen, hvor eleven er indskrevet, til institutionen, der afvikler undervisningen. Betalingen beregnes med udgangspunkt i gældende taxameter for grundforløb på erhvervsskolen og gældende taxameter for produktionsskolerne, jf. bilag 1. Beløbet er afhængig af uddannelsesforløbets indhold (f.eks. skal der ekstra økonomi til dobbeltlærer dækning, ekstra vejledning og opfølgning mv., som den målgruppe af elever, samarbejdet henvender sig til, ofte har behov for). De beregnede beløb reguleres en gang årligt efter de på finansloven fastsatte takster for de to skole områder. Der afregnes månedsvis bagud. 11/6/2008 4

Ikrafttræden og ophør Samarbejdsaftalen træder i kraft den 15. august 2007. Aftalen kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af et skoleår. Grindsted Produktionshøjskole Grindsted Tekniske Skole Møllegården Ikast-Brande produktionsskole Produktionsskolen Datariet Produktionsskolen Sandagergård På Sporet Produktionsskole, Lunderskov Tørring produktionsskole Vejle Handelsskole Vejle Tekniske Skole IT- skolen 11/6/2008 5

Bilag 1 Rammeaftale vedr. afregning for Pro-Erhverv forløb Mellem efterstående produktionsskoler og erhvervsskoler: Grindsted Produktionshøjskole Grindsted Tekniske Skole Møllegården Ikast- Brande produktionsskole Produktionsskolen Datariet, Vejle Produktionsskolen Sandagergård, Vejle På sporet Produktionsskole, Lunderskov Tørring produktionsskole Vejle Handelsskole Vejle Tekniske skole Et Pro-Erhverv forløb er et uddannelsesforløb, hvor en produktionsskoleelev deltager i op til 1/3 af undervisningsforløbet på en erhvervsskole og hvor produktionsskolen betaler erhvervsskolen for det antal timer eleven modtager på erhvervsskolen. Forudsætningerne tager udgangspunkt i taxametersatserne for en grundforløbselev på en teknisk skole/ handelsskole, med skyldig hensyn til de tilsvarende taxametersatser for en produktionsskoleelev. Produktionsskole Teknisk Skole Handelsskole Undervisningstaxameter 74.650 55.600 40.600 Fællestaxameter 13.600 8.500 Bygningstaxameter 6.316 13.280 6.400 I alt 80.966 82.484 55.500 Det er endvidere forudsat at: Produktionsskolerne afregner pr. time/lektion Op til 1/3 af produktionsskoleelevernes undervisningsforløb må foregå på en erhvervsskole Produktionsskolen udarbejder produktionsskoleelevernes handlingsplaner/ uddannelsesplaner Produktionsskolen varetager alt det elevadministrative arbejde udover tilstedeværelsesregistreringen på erhvervsskolen Den personlige vejledning ydes af produktionsskolen. Evt. tilstedeværelse sammen med eleven efter behov På erhvervsskolen er der 1280 lektioner til rådighed, svarende til 32 lektioner i 40 uger. Af hensyn til timefordelingen er det hensigtsmæssigt, at undervisningen på erhvervsskolen foregår på 2 sammenhængende dage. Enkeltelever skal kunne gå direkte ind på et igangværende forløb på erhvervsskolen, efter aftale med den enkelte erhvervsskole og den enkelte lærer Hele hold med produktionsskoleelever (evt. med elever fra flere produktionsskoler) kan oprettes hvis der er mindst 12 elever på holdet 11/6/2008 6

På baggrund af ovenstående er der beregnet følgende takstmodel pr. enkelte elever: Undervisningstakst (100% til erhvervsskolen) 55.600/1280 = kr.43,44 ~ kr.44,00 pr. lektion Fællestaxameter (20% til erhvervsskolen) 13.600*0,2/1280 = 2,13 ~ kr.2,00 Bygningstaxameter (100% til erhvervsskolen) 13.280/1280 = 10,38 ~ kr.10,00 Takst pr. elev/lektion: 56,00 pr. lektion Takster reguleres i henhold til gældende taxameter for grundforløb på erhvervsskolen og gældende taxameter for produktionsskolerne 11/6/2008 7