Klinik Syd Referat fra møde i Kontaktudvalg for voksenpsykiatri, Klinik Syd. Torsdag d. 12. december 2013 Deltagere: Aalborg Kommune, Leder af Socialcenter Central/Ung, Helle Christoffersen Aalborg Kommune, Afdelingsleder Ungdomscentret/Misbrugsafsnittet, Stig Stavnskær Pedersen Mariagerfjord Kommune, Leder af socialpsykiatri og misbrug, Frank Lundum Rebild Kommune, Leder af de socialfaglige tilbud, Dorte Rømer Jensen Vesthimmerland Kommune, Psykiatri- og handicapchef, Britta Bruun-Schmidt Forløbschef, Jan Mainz Klinikchef i Klinik Syd, Carsten Møller Beck Viceklinikchef i Klinik Syd, Bodil Bech Winther Ledende socialrådgiver i Klinik Syd, Tine Blach Nielsen AC-fuldmægtig i Psykiatriens Budget- og planlægningsafdeling, Anne Kristine Hvitfeldt Afbud: Aalborg Kommune, kst. centerchef for socialpsykiatri, Carsten Lindgaard Johansen Aalborg Kommune, Bevillingschef, Thomas Lohman Praktiserende læge i almen medicin, Thomas Olsen Mødet blev indledt med en kort præsentationsrunde. 1. Drøftelse af færdigbehandlede patienter Drøftelse af færdigbehandlede patienter er et fast punkt på alle møder, hvor formålet er at følge omfang og derudfra drøfte, om der er behov for indsatser for at reducere det. Den generelle tendens er, at omfanget er faldende. Forud for mødet havde Tine Blach Nielsen gennemgået personerne på listen, og det typiske billede er, at de forsinkende problematikker er ventetid på bo-tilbud, høj kompleksitet med manglende motivation hos patienten/borgeren, samtidigt misbrug eller dom til behandling. Der ligger muligvis et forbedringspotentiale i yderligere optimering af samarbejdet, ligesom muligheden for udskrivelse til kommunale akutpladser givetvis også kunne mindske omfanget. Blandt de kommunale deltagere var billedet genkendeligt, hvor følgende blev nævnt: - De mindre kommuner har typisk tættere konneks med udførerleddet, og færre meget komplekse borgere, hvilket giver bedre mulighed for hurtig sagsbehandling. - Det tager tid at etablere relevante tilbud til de mest komplekse borgere, og forløbene kompliceres yderligere, hvis borgeren ikke er motiveret for de tilbud, der gives. Helle Christoffersen nævnte en konkret sag mhp. en drøftelse af, hvor længe en kommune er forpligtiget til at betale færdigbehandlingstakst. Borgeren har fået et fagligt relevant tilbud i et af Aalborg Kommunes egne tilbud udenfor Aalborg By, men borgeren har takket nej til tilbuddet, da vedkommende ønsker at bo i byen. I forløbet har der været et tæt samarbejde mellem sygehuset og kommunen, og patienten kan ikke udskrives uden et tilbud, da vedkommende har dom til behandling. 1
Hertil svarede Carsten Møller Beck, at det ikke er frigørende, at kommunen anviser et relevant tilbud, som borgeren ikke ønsker. I sådan en tilfælde bliver kommunens forpligtigelse bredere, hvor Psykiatrien naturligvis er forpligtiget til at indgå i en fælles proces med at motivere til tilbuddet. Jan Mainz supplerede, at sagen fint illustrerede kompleksiteten i nogle forløb, og sådanne forløb skal have fuld opmærksomhed og et tæt samarbejde. Helle Christoffersen gjorde opmærksom på, at Psykiatrien i konkrete komplicerede forløb er velkommen til at rette henvendelse til en relevant leder i kommunalt regi, hvis der er forslag til et evt. relevant konkret tilbud, som kommunen kan undersøge nærmere. Kommunerne har naturligvis fortsat anvisningsretten til konkrete tilbud, og sygehuset skal ikke stille patienten konkrete tilbud i udsigt. - Den generelle tendens er, at omfanget er faldende, og det generelle billede for patienterne på listen er høj kompleksitet. - Rebild Kommune havde en borger på oversigten, de ikke har kendskab til. Tine Blach Nielsen og Dorte Rømer Jensen følger sammen op på denne. - Manglende motivation hos patienten/borgeren til et bestemt tilbud, fritager ikke en kommune for betaling af færdigbehandlingstakst, hvis patienten ikke kan udskrives. 2. Drøftelse af input til fremsendelse til det fælles uddannelses- og kompetenceforum. (Bilag vedlagt) I implementeringsplan for sundhedsaftalen ligger, at kontaktudvalget en gang årligt skal drøfte kompetenceudvikling, og komme med evt. forslag/input til tværfagligt/tværsektorielt kompetenceudvikling, som fremsendes til det fælles uddannelses- og kompetenceforum. Psykiatriens kursuskatalog for 2013 2014 var vedlagt til inspiration og udgangspunkt for en drøftelse af, hvorvidt der er behov for yderligere kurser. Nogle af kurserne er udelukkende interne kurser, mens andre er åbne for eksterne deltagere. Anne Kristine Hvitfeldt orienterede om, at kontaktudvalget for Klinik Nord har meldt ind, at de har interesse i etablering af et åbent kursus om introduktion til psykisk sygdom. På dette møde blev følgende temaer nævnt som forslag, hvor tværsektorielle kurser kunne være relevante: - Snitflader mellem kommunale bostøtter / kontaktpersoner og Psykiatriens personale, enten som forløb eller en temadag. - De kommende ressourceforløb, når antallet af tildelte førtidspensioner falder. - Psykiatri for ikke-psykiatere - Hovedoverskrifterne i både regeringens psykiatrirapport og satspuljeforliget er tværsektorielt samarbejde og partnerskaber, og derfor vil det have høj relevans, hvis der kan etableres fælles kompetenceudvikling for medarbejdere, som er udførende i snitfladerne mellem sektorerne. 3. Drøftelse af procedurer ved ind- og udskrivning v. Dorte Rømer Jensen (bilag vedlagt) 2
Dorte Rømer Jensen havde ønsket punktet, da det opleves, at der er begyndt at ske et skred ift. aftalen om indlæggelse og udskrivelse. Det er endnu ikke et gennemgribende problem, men det er vigtigt at få rettet op. Blandt deltagerne var der enighed om, at selve aftalen er tilstrækkelig, og det er den, der skal følges i samarbejdet. - Såfremt der opleves brist, opfordres der til en hurtig og direkte kontakt mellem parterne mhp. opfølgning. - Når 3. generation sundhedsaftale foreligger, skal konkretiseringen af samarbejdsaftalen holdes op imod den mhp. afklaring af behov for ændringer. 4. Caseanalyse på patientforløb. Dette punkt havde et to-delt formål. Både drøftelse af den medsendte case-beskrivelse, samt stillingtagen til, hvorvidt case-drøftelserne fremadrettet skal være tematiserede i stedet for at have udgangspunkt i konkrete cases. Som allerede drøftet tidligere på mødet, er det typiske følgende forhold, som komplicerer udskrivningsforløbene, også selvom der i forløbet har været et godt og konstruktivt tværsektorielt samarbejde med hyppig kontakt: - Dom til behandling - Misbrug og særligt ved manglende ønske om/vilje til at komme ud af det - Boligløse - Manglende motivation til bevilligede tilbud I forlængelse af den tidligere drøftelse spurgte Helle Christoffersen, om regionen etablerer specialtilbud til det mest komplicerede tilfælde, hvor det ikke lykkes kommunen at finde eller etablere et relevant tilbud. Hertil svarede Jan Mainz, at det er regionens Specialsektor, som etablerer evt. tilbud, og Psykiatrien har løbende samarbejdsmøder med Specialsektoren. Carsten Møller Beck supplerede med, at en forudsætning for etablering af et specialtilbud imidlertid er, at der er købere til pladserne. Pladserne i specialtilbuddene er typisk dyre, og derfor forsøger kommunerne forståeligt også at rumme borgeren i egne tilbud, inden der etableres et specialtilbud, som derfor typisk først vil ske langt henne i et forløb. Blandt deltagerne var der enighed om, at det, uanset den konkrete problemstilling, grundlæggende handler om at få fundet tilfredsstillende løsninger i et gensidigt samarbejde. Det er ikke gavnligt for borgeren eller samfundsøkonomisk, at en borger forbliver indlagt som færdigbehandlet i længere perioder. I den forbindelse er det samtidig vigtigt at huske på, at samarbejdet er velfungerende i langt de fleste forløb, og når de vanskelige forløb fylder rigtigt meget, er det pga. kompleksiteten og fordi de typisk er langvarige. Det vil være uheldigt, hvis der i sådanne forløb kommer fokus på fodfejl hos hinanden, da der netop er behov for et fælles fokus på en samlet indsats for borgeren/patienten. I forhold til case-konceptet fremadrettet blev det besluttet, at det bliver temabaseret i stedet for casebaseret. Det er ofte de samme temaer, som går igen i de enkelte forløb, og ved en tematisering 3
af drøftelserne mindskes risikoen for, at drøftelserne kommer til at fokusere på fejl i et konkret forløb. Det blev drøftet, hvilke temaer, der kan være relevante at tage op, hvor følgende blev nævnt: - Forløb der er gået godt på trods af høj kompleksitet. - Samarbejde omkring ambulante patienter. - Kontanthjælpsreform udskrivningsmentor for borgere som udskrives fra psykiatrisk hospital. - Indlæggelse af patienter pba. forskellige forventninger til indlæggelsesbehov. Det blev aftalt, at tematiseringen til disse drøftelser fremadrettet går på skift, og til drøftelsen på 2. møde i 2014 vælges temaet af deltagerne fra Aalborg Kommune. Dorte Rømer Jensen oplyste, at Rebild Kommune ofte oplever en udfordring ift. borgere, som kommunen ikke har et forudgående kendskab til, da kommunerne ikke automatisk får beskes om indlæggelser. I visse tilfælde får disse borgere behov for en social opfølgning efter kontakten til Psykiatrien, men det er ikke muligt for kommunen at handle proaktivt, hvis den ikke informeres. Dette vil sikres, hvis aftalen om én indgang til kommunen følges, men der er eksempler på, at kontakten f.eks. er gået direkte til et jobcenter. Tine Blach Nielsen tager denne tilbagemelding med tilbage, og italesætter at aftalen om én indgang skal anvendes. Carsten Møller Beck vil ligeledes følge op på, hvor mange indlæggelser og udskrivelser Psykiatrien har haft fra Rebild Kommune mhp. at afdække evt. mørketal. Jan Mainz afrundede punktet med at informere om, at der i hele Region Nordjylland arbejdes på skabelsen af Patientens team, som skal bestå af relevante fagpersoner i patientens forløb. Her kan kommunalt personale også få en central plads sammen med sygehusets personale, patienten selv og pårørende. Det vil medføre en kulturændring i forhold til den måde, der samarbejdes på, og det vil blive taget op i kontaktudvalget igen, når der foreligger noget mere konkret. Aftaler/konkluison: - Konceptet for case-analyse er nu ændret, så det fremadrettet bliver tematiseret. - Tematiseringen går på skift, også Aalborg Kommune kommer med tema til 2. møde i 2014. 5. Status vedr. 3. generation Sundhedsaftale v. Anne Kristine Hvitfeldt Anne Kristine Hvitfeldt gjorde status ift. 3. generation Sundhedsaftale. Sundhedsstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse og vejledning for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler i høring den 5. november 2013 med høringsfrist den 25. november 2013. Den endelige bekendtgørelse og vejledning forventes at foreligge inden årets udgang. Jf. vejledningen skal der laves én fælles sundhedsaftale for hver region. Herudover kan regionen indgå bilaterale aftaler og frivillige aftaler. Der er ikke krav til sundhedsaftalens form. Målsætningen med sundhedsaftalen er: - Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser - Færre forebyggelige indlæggelser - Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser - Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene 4
I udkastet til en vejledning er der fastlagt 4 obligatoriske indsatsområder: - Forebyggelse - Behandling og pleje herunder særligt vedr. psykiatri - Rehabilitering og træning - Sundheds-IT og digitale arbejdsgange Den største forandring ift. 2. generation sundhedsaftale er reduktionen af indsatsområderne til 4. I sit høringssvar har Psykiatrien har bemærket, at større ligestilling med psykiatri og øvrige specialer i sundhedsaftalen opleves positivt. Mennesker med sindslidelse er således ikke længere er et særligt indsatsområde, men psykiatriområdet skal indarbejdes i ovenstående indsatsområder. De øvrige deltagere det positive syn på ændringen. Psykiatrien har en forventning om at blive repræsenteret i de arbejdsgrupper, der skal nedsættes. Regionen er igang med at forberede sig på processen, men det er aftalt, at der ikke sker konkret planlægning før den endelige bekendtgørelse og vejledning foreligger. Den nuværende sundhedsaftale er grundlaget, og det forventes, at meget af det forventes at skulle videreføres. Helle Christoffersen spurgte, om antallet af kontaktudvalg også kommer til at indgå i den kommende proces? Hertil svarede Anne Kristine Hvitfeldt, at det givetvis vil blive et tema, hvordan 3. generation sundhedsaftaler skal driftes efter ikrafttrædelsen pr. 1. januar 2015. - Status på 3. generation sundhedsaftale bliver et fast punkt på kontaktudvalgsmøder i 2014. 6. Orientering og drøftelse af anbefalingerne i Rapport fra Regeringens udvalg om Psykiatri v. Jan Mainz Jan Mainz indledte med at informere om, at det er første gang, der er lavet en sammenhængende beskrivelse af psykiatrien i Danmark. Rapporten peger på følgende 10 væsentlige udfordringer og 6 hovedindsatsområder: Udfordringer: - Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering - Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem - Ulighed i sundhed og levetid - Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb - Utilstrækkelig sammenhæng mellem sektorer og fagområder - Begrænset (tvær-)faglig konsensus og tendens til fokus på den medicinske behandling - Behov for fokus på kompetencer og efteruddannelse - Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser - Manglende reduktion i tvangsanvendelse - Mangelfuld planlægning og styring og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner. Indsatsområder: - Forebyggelse og tidlig indsats 5
- Styrket sammenhæng i indsatsen - Høj kvalitet i den faglige indsats - Inddragelse af borgere, pårørende og civilsamfund - Nedbringelse af tvang - Bedre styring og ressourceanvendelse I Psykiatrien opleves det som en god rapport, der i høj grad har identificeret de områder, som også opleves som udfordrende i praksis. På den vis indeholder rapporten heller ikke overraskelser. Det forventes, at rapporten bliver udgangspunkt for udmøntning af nye tiltag på landsplan i for borgere med psykisk sygdom. Både i rapporten og i den netop indgåede Satspuljeaftale for 2014-2017 er tværsektorielt samarbejde fremhævet, og i flere af satspuljerne er partnerskaber en forudsætning for at komme i betragtning. Anne Kristine Hvitfeldt oplyste, at rapportens anbefalinger i det hele taget er løftet ind i satspuljerne. Bagsiden ved dette er, at der er oprettet rigtigt mange puljer, som desværre er relativt små, og der forventes at være en stor administrativ opgave forbundet med ansøgning, drift og afrapportering vedr. satspuljemidlerne. I Psykiatrien er overdødelighed for psykiatriske patienter også et væsentligt indsatsområde. Psykiatrien i Region Nordjylland har efterspurgt nationale retningslinjer på tværs af sektorer, og sideløbende vil der blive forsøgt lokale initiativer med udgangspunkt i en stafet-tankegang ift. ansvar. - Psykiatrien forventer at byde ind på alle relevante satspuljer. - Aalborg Kommune har interesse i at indgå i et projekt med Psykiatrien om sundhed/overdødelighed. 7. Ændringer til oversigten vedr. kommunale kontaktpersoner (Bilag vedlagt) Oversigten blev sendt rundt mhp. opdatering. Evt. ændringer kan løbende på mail, psyk.afd.s@rn.dk 8. Evt. Oligofreni: Britta Bruun-Schmidt spurgte, om der er fundet en løsning på dette område, efter Jens Lund stopper d. 10. januar 2014. Carsten Møller Beck svarede, at Jens Lund stopper, fordi han har modtaget en forskningsbevilling. Psykiatrien er derfor igang med at afklare, hvordan området skal løftes fremadrettet, hvilket udfordres af, at der er en landsdækkende rekrutteringsudfordring på området. Psykiatrien forventer imidlertid at være tæt på en løsning med en glidende overgang, og der kommer en udmelding inden 1. februar 2014. Møderække 2014: Møderne i 2014 afholdes efter samme princip som i 2013. Thomas Søndergaard udmelder møderækken. 6