Økonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl Akademiet for unge talenter 18. september 2017 Professor Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk
Oversigt: nogle holdepunkter Samfundsøkonomi er ikke en eksakt videnskab, der findes ikke evigt gyldige naturlove, fordi: 1. Samfundsøkonomi er beskrivelse og fortolkning af menneskeskabte aktiviteter 2. Derfor burde kvalificeret videnskabelig uenighed være uomgængelig, da ingen kender sandheden! 3. Men, hvad er kriteriet for god videnskab i dag: a. Være en del af mainstream? (at alle siger det samme og derfor det rigtige økonomerne siger ) eller b. Kunne forklare virkeligheden? (realist: kvalificeret uenighed)
Hvorfor ta r de neoklassiske økonomer så ofte fejl? 1. Det lette svar: Økonomi er ikke en eksakt videnskab, så derfor vil der ligesom i vejrudsigten altid være en vis usikkerhed. 2. Men det forklarer ikke, hvorfor de stort set alle tager fejl: a. Den benyttede teori è model er forkert. Krisens styrke kom bag på de fleste b. Men neoklassikerne fastholdt deres model: è hvilket kan forklare, at dansk økonomi blev hængende i stagnation opsvinget udeblev
Men det er ikke kun et dansk fænomen Økonomi og de store tænkere Realisterne: forklare virkeligheden Neoklassikerne: Markedsfundamentalister Keynes Hayek Krugman Friedman Stiglitz Anders Chr. Hansen Lucas
Hovedstrømninger i makroøkonomisk teori I 1990 erne og frem udvikledes en stor neoliberal syntese, såkaldt mainstream economics, der siden har domineret undervisningen, finansministeriet, centralbanken, EU-systemet og medierne! 1. Den perfekte markedsøkonomi er normen, hvor konjunkturer blot er midlertidige bump, der er selvoprettende (med lidt tålmodighed). 2. Men efter 2008 gik det galt: teorien kunne ikke forklare virkeligheden: finansiel ustabilitet, høj arbejdsløshed og vækstkrise Men hvad værre er, teorigrundlaget er forblevet uændret è for det er den neoliberale økonomiske politik, der dominerer uanset regering (DK, Tyskland, Frankrig, EU), hvilket giver markedsfundamentalisterne vind i sejlene
Den danske 'DREAM' og Virkelighed, 2005-2016 120 115 DREAM : 1,6 pct. årlig 110 105 Output-gap DREAM f aktisk BNP 100 95 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 * Note: DREAMs f r emskr ivning og den f aktiske udvikling Samlet Output-gap ca. 400 mia.kr.
Kilde: 2020-planen, maj 2012 Opsvinget kommer: automatisk konjunkturgenopretning i 2020-planen 2012 Her ville vi være nu
Men til næste år kommer opsvinget!
Hvad med at forholde sig til virkeligheden!
Nej til næste år kommer opsvinget
De grundlæggende markedsøkonomiske aksiomer burde diskuteres: Men det sker bare ikke, jfr. overvismand, 6. januar 2011: >>Centralt i den dominerende tankegang står en antagelse om, at hvis blot man kan få flere til at tilbyde deres arbejdskraft, vil der også opstå job til dem. >>Udbud skaber sin egen efterspørgsel >>Dette synspunkt dominerer, fordi det er ukontroversielt. >>Ligesom det også dominerer i den offentlige debat, at vand fryser ved nul grader.«
Og ligeså Gregory Mankiw s lærebog Macroeconomics, 2016 Til at besvare de fleste makroøkonomiske spørgsmål benytter de fleste økonomer i dag market-clearing models dvs. Markeds-ligevægtsmodeller (p.11)
Markedsudbud Udbudskurve Pris Pizza Pizza
Markedsefterspørgsel Efterspørgselskurve Pris Pizza Pizza
Den neoliberale grundmodel (Market-clearing) Et pizza-marked Pris/kg udbud Fleksibel pris efterspørgsel Markedsligevægt: udbud = efterspørgsel pizza Ren mikroteori, der bygger på antagelsen om alt andet lige
Mankiw: det er let at forklare midlertidig(!) arbejdsløshed I den virkelige verden er nogle priser og lønninger, der ikke er fuldstændig fleksible på kort sigt hvilket forklarer kortvarig konjunkturarbejdsløshed (Keynes)
Det neoklassiske arbejdsmarkedet, (JJ (II), figur 6.1, s. 131) Et neoklassisk arbejdsmarked Løn/time Udbud bestemt af nyttemaksimerende individer, der frit kan vælge mellem sikkert arbejde og fritid (betalt af dagpenge el. kontanthjælp) Efterspørgsel bestemt af profitmaximering og sikker viden om afsætning Uligevægt! arbejdskraft Fagforeningsmagt og/eller minimumsløn forårsager arbejdsløshed, lønnen er for høj, hvorved konkurrencen bliver sat (delvis) ud af kraft
Og Mankiw (fortsætter) Men på lang sigt (3-5 år) er fuld pris- og lønfleksibilitet en nyttig forudsætning (p. 12) Og arbejdsmarkedet vil være i ligevægt.
Sådan rådgiver Vismændene og Finansministeriet (DREAM-model): Velfærdsstats bestemt naturlig ledighed
Hvordan øges det økonomiske råderum i en drømme-model? Disp. Løn isp. Realløn/ ociale ydelser Hvor udbud af arbejdskraft skaber sin egen beskæftigelse incitaments-udbud Incitaments drevet Potentielt udbud Demografisk udbud l Efterspørgsel bestemt af profitmax og fremadrettede (rationelle) forventninger arbejdskraft Arbejdskraft Den Velfærdsstats bestemt naturlige ledighed mindskes
DREAM Danish Rational Economic Agent Model 1990 påbegyndes arbejdet i Danmarks Statistik Videreudviklet af Velfærdskommissionen, 2005-2007 efterfølgende benyttet af Finansministeriet og DØR Teoretiske ligevægtsmodel med afsæt I den ideale neoklassiske markedsmodel hvor arbejdsløshed forklares ved fagforeningsmagt og velfærdsstatslige ydelser. Udbudsdreven vækst, hvor jobbene kommer af sig selv; for behovene er umættelige og agenterne (virksomheder og arbejdstagere) kender fremtiden (den nye strukturelle ligevægt) med sikkerhed!
Dette er kernen i den model, der benyttes af Finansministeriet (og Vismændene ) i 2020-planen og igen i 2025-planen Som beskrevet i kronikken har den førte politik resulteret I 10 spildte år, hvor uligheden er øget, velfærden forringet og arbejdsløsheden fortsat høj. Det I DREAM ubesvarede spørgsmål er, hvor skal jobbene komme fra, når købekraften reduceres gennem offentlige besparelser og mindskede socialt sikkerhedsnet? Bortset fra øget eksport, der har resulteret i et rekord-stort overskud på betalingsbalancen!
Stort råderum i dansk økonomi! Overskud på 170 mia.kr. Denmark, betalingsbalance 10 8 6 4 2 0-2
Men fortsat betydelig arbejdsløshed
Reelle arbejdsløshedstal, februar 2017
AKU, 2015 (2016)
Opsummering: Virkeligheden 1. Beskæftigelsen er omsider tilbage på 2000-2005-niveauet 2. Men der er et betydeligt antal ledige (180.000) og mange potentielt ledige personer 3. Altså, Det øgede udbud af arbejdskraft har ikke skabt sin egen efterspørgsel (beskæftigelse) 4. Men betalingsbalancen er blevet bom-stærk (konkurrenceevnen er i top!!)
En realistisk økonomisk politik efterlyses: Der, 1. mindsker arbejdsløsheden 2. Mindsker uligheden og øger velfærden 3. Sikrer en bæredygtid fremtid 4. Og skaber fornyet vækst
Hvordan øges BNP og beskæftigelsen? Når jobbene ikke kommer af sig selv Realløn incitaments-udbud Potentielt udbud Der er nok at tage af Efterspørgsel bestemt af private virksomheder og offentlig sektor l Arbejdskraft SVAR: Forøg den indenlandske efterspørgsel!
Hvordan gøres det, realistisk Forøg de private og offentlige investeringer i: uddannelse, forskning, Sundhed Vedvarende energi Miljøbeskyttelse (mindre ulighed og mere social mobilitet)
Men hvor skal pengene komme fra? Stort overskud på betalingsbalancen Stort opsparingsoverskud I den private sektor Staten har overskud på budgettet, når den udskudte skat indregnes. De fleste offentlige investeringer er selvfinansierende Og reduceret arbejdsløshed styrker de offentlige budgetter
Stort opsparingsoverskud i den private sektor! Opsparing Investering
Hvad med statens budget? Det er primært bestemt af arbejdsløsheden Arbejdsløshed og budgetsaldo 12 10 Arbejdsløshed 8 6 procent 4 2 Budgetsaldo 0 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011-2 -4-6 -8 Kilde: OECD, Economic Outlook, 2010 note: Skalaen for budgetsaldoen er blevet 'løftet' med 5 pct.
Hvad siger realisterne i dag? Jobbene kommer ikke af sig selv! For der er mangel på efterspørgsel! Den private opsparing skal aktiveres: Det private forbrug kan øges, men det er ikke bæredygtigt Investeringer i en bæredygtig fremtid (Stiglitz) Velfærdsforbedringer (befolkningen) Rul en stribe af arbejdsmarkedsreformerne tilbage. De lavt hængende frugter er plukket!
Kapitel 9 Træk af den makroøkonomiske teoris historie
Tak for opmærksomheden
BBeskæftigelsen, 2001-2017: stort set uændret beskæftigelse