Rytterskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1
1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. august 2010 til 31. juli 2012, og aftalen er indg et mellem Rytterskolen og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleomr det M l og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov llesskaber udar- I skolernes kvalitetsrapport fra 2009 anbefales det, at skolerne ud fra interessef bejder deres aftaler indenfor disse temaer: Tv rfagligt samarbejde L ringsmiljłer og undervisningsmetoder Sundhed Denne aftale er udarbejdet inden for temaet Tv rfagligt samarbejde. 2 2
3. Pr sentation af skolen Rytterskolen er en folkeskole beliggende i den nordvestlige del af Randers kommune. Stłrstedelen af eleverne kommer fra Helsted, som senest er udbygget med boligomr det omkring Enghłj Kirke og ved Nordskellet. Rytterskolen f r ogs en del elever fra det nye disktrikstomr de omkring Markskellet. Desuden kommer en del fra R sted og de omkringliggende landsbyer. Boligmassen best r hovedsagligt af ejer og andelsboliger. Elever Rytterskolens elevtal ligger omkring 490 elever. Skolens fritidsordning benyttes af ca. 160 błrn. Andelen af tosprogede błrn udgłr en meget lille del af det samlede elevtal - under 1%. Rytterskolen er som udgangspunkt t nkt og renoveret med henblik p en tosporet skole fra błrnehaveklasse til 9. klasse, men har p 5., 7. og 9. rgang tre spor. Der er s ledes i alt 23 klasser p Rytterskolen. Organisering Skolen har i de seneste r arbejdet med fleksibel skole, udbygget teamsamarbejdet og har fra skole ret 2003/2004 arbejdet med en todelt skole - De yngste 0. - 5. klasse og De ldste 6. - 9. klasse. Alle l rerne er tilknyttet et selvstyrende team, der prim rt er organiseret omkring rgangene. Derudover er der etableret afdelingsteam omkring henholdsvis 0.-2. klasse, 3.-5. klasse og 6.-9. klasse med en teamkoordinator for hver miniafdeling. Koordinatorerne er medlem af skolens p - dagogiske udvalg. Det tilstr bes, at de enkelte rganges l rere d kker s mange fag som muligt p et hłjt fagligt niveau. Ansatte i skolefritidsordningen knyttes til en rgang i 0.-3. klasse. De tildeles en pulje timer, s de kan deltage i dele af undervisningen. Teamet omkring den enkelte rgang planl gger selv, hvordan timerne disponeres. Fysiske rammer Der er bygget til Rytterskolen af tre omgange. I den oprindelige skole holder 4. - 9. klasse til. Den oprindelige inspektłrbolig er hjemsted for specialcentret, tillidsrepr sentanter, tandklinik og skolevejleder. I 1979 blev der lavet en stor tilbygning, hvor 0. - 3. klasse holder til sammen med skolefritidsordningen i et fuldt integreret lokalef llesskab. I 1979 blev der ligeledes bygget en stor gymnastiksal, s dan at Rytterskolen i dag har b de en lille og en rimelig stor gymnastiksal. I 2000 var der en ombygning/tilbygning, hvor der i forbindelse med indskolingsafdelingen blev bygget to nye klasselokaler og et natur/teknik faglokale med tilknyttet v ksthus. Endelig er der i 2005/2006/2007 blevet renoveret i den oprindelige skole, hvor alle klasselokaler er renoveret og udvidet arealm ssigt, hvad der svaret til et halvt lokale. Det er udbygget, s det virker som grupperum og alligevel er en del af lokalet. Samtidig er faglokalerne blevet flyttet og gjort tidssvarende. Det drejer sig om fysik, billedkunst, h ndarbejde og slłjd. Endelig blev en atriumg rd overd kket, s der blev etableret et udvidet og tidssvarende skolebibliotek og personalerum med tilhłrende p dagogisk v rksted og nogle arbejdspladser for medarbejderne. 3 3
De renoverede lokaler er alle blevet udstyret med Smartboards, s IT reelt bliver en del af den daglige undervisning. Skoleg rden er asfalteret og bruges i skoletiden hovedsagelig af de store elever til forskellige former for boldspil. I 2001 og 2002 er der etableret legeplads for henholdsvis de mindste og mellemgruppen. I forbindelse med det seneste byggeri har det v ret nłdvendigt at flytte legepladserne, og der er etableret en Ryttersti, der kan bruges b de i undervisning og i fritiden. Rytterstien er et stisystem p Rytterskolen placeret p sportspladsen. I pauserne kan den anvendes som en bev - gelsessti, hvor man kan g, lłbe, hoppe i sjippetov osv. I undervisningstiden kan den fx bruges som en kłle af sti, en reflektionssti og opvarmning til idr t. Endelig kan den i SFOen bruges til kłrsel i mooncars, rulleskłjter, lłbehjul osv. Rytterskolen er beliggende i et stort grłnt omr de med gode udfoldelsesmuligheder b de i undervisningssituationer og i fritidssituationer. Ved skolens idr tsanl g er der opfłrt et b lhus, og der er plads til hulebyggerier o. lign. Vi har som n vnt fuldt lokalef llesskab mellem skole og SFO. Organiseringen er, at omkring en rgangs klasselokaler er et f llesrum, der som udgangspunkt er SFO base om eftermiddagen. Klasselokaler bruges i det omfang, det łnskes. I skoletiden bruges f llesrummene som grupperum og i specialundervisningen. Personale P Rytterskolen er der ansat 66 mennesker fordelt p 40 l rere, 14 i SFO, 2 i administrationen, 1 serviceleder, 1 servicemedhj lper med andre funktioner, 4 rengłringsassistenter og 4 i ledelsen. P personalesiden har vi en god fordeling af unge/ ldre og erfarne/mindre erfarne. Det głr, at vi har en god blanding af kompetencer, traditioner, nyt nkning, visioner og erfaring til, at vi kan opretholde en god faglig skole i en god udvikling. Efteruddannelsen h nger nłje sammen med de fokusomr der, vi har p skolen. Den inkluderende skole er stadig et omr de, der har stor opm rksomhed. Mange af vore kursusresurser har v - ret og er rettet mod at kunne leve op til m ls tningen om den rummelige skole. Der er flere l rere p kurser inden for specialundervisningen, AKT funktionen og holddannelse. Den IT baserede undervisning fylder stadig mere, og personalet videreuddanner sig i takt med de łgede muligheder for inddragelse af IT i undervisningen, der bliver p skolen. Derudover er der fokus p evaluering, og mange l rere og p dagoger deltager i kurser, der kvalificerer til at lave l ringsm l og evaluering bl.a. i forhold til den enkelte elev. Yderligere er der mange, der deltager i fagligt relaterede kurser, s den faglige profil vedligeholdes og udbygges. Den stłrste del af personalet har deltaget i flere kurser omkring Cooperative Learning. P dagogisk/ faglig profil Vi słger at skabe de bedst mulige rammer for elever, s de oplever en tryghed, tillid og socialt tilhłrsforhold, s de er parate og indstillet p den faglige udfordring, de uds ttes for hver dag. Vi oplever, at det lykkes os at skabe de gode rammer, s vi generelt har et fagligt godt niveau. 4 4
Vi har n sten fra starten v ret med omkring de indskolingsforsłg, der blev sat i gang i Randers. Vi har i vid udstr kning haft fokus p skolestarten og den tidlige indl ring, og samarbejdet mellem skole og SFO har n et et fint niveau. Det har givet et godt fagligt afs t i skoleforlłbet, og vi młder stor for ldretilfredshed med den skolestart, vi praktiserer. Der foretages flere evalueringer i lłbet af de fłrste skole r, s vi sikrer, at den enkelte elev udfordres s godt som muligt. Rytterskolen skal v re med i indfłrelsen af den nye indskolingsordning, der starter til august 2010. I 4. og 5. klasse ophłrer det direkte samarbejde med SFO, men de samme v rdier om samarbejde, tv rfagligt samarbejde og projektarbejdsformer viderefłres blandt l rerne. Det giver en overordnet helhed i den lille afdeling. Overgangen til den store afdeling - 6. - 9. klasse er for de fleste elever m rkbar, idet det ofte medfłrer l rerskift og et anderledes fokus i den p dagogiske tilgang til faglige. De faglige krav sk rpes, der holddannes i et vist omfang p tv rs af alle rgange i den store afdeling og evalueringsmetoderne er mere direkte m lrettede. Den faglige specialp dagogiske bistand f r ogs her en anden karakter, hvor den IT baserede bistand kommer til at fylde mere. Vi har i disse r et stłrre fokus p netop de store elever. Vi arbejder meget p, at stadig f rre mister lysten til at g i skole med risiko for en d rligere faglig indl ring. Bl.a. er der i 6.-9. klasse afsat to f lleslektioner, hvor den store afdeling har mulighed for udvidet samarbejde. Timerne er ud over forskellige valgfagsaktiviteter t nkt anvendt til lektiecafø, f llesarrangementer, g stel rere, foredrag og udarbejdelse af den individuelle handle- og uddannelsesplan i samarbejde med skolevejlederen. Sammenfattende kan vi konstatere, at vi blandt elever og for ldre fremst r som en faglig skole med et godt fagligt niveau, hvor det glade og trygge barn er foruds tningen. Sammenfattende omkring den specialp dagogiske bistand kan siges, at vi słger den stłrst mulige fleksibilitet ved ikke at l se resurserne til bestemte klasser og form l. Resurserne skal kunne kanaliseres hen, hvor behovet er. Det g lder holdtimer, AKT og den faglige specialundervisning. Vi har uddannet folk med specifikke kompetencer inden for omr derne, og p j vnlige fordelingsmłder vurderes, hvor indsats er p kr vet. Der er naturligvis ogs et beredskab for en hurtig indsats, hvis det p kr ves. 5 5
4. Udviklingsm l for skolen Udviklingsm l: Tv rfagligt samarbejde at styrke skolens interne tv rfaglige samarbejde samt at łge inddragelsen af eksterne resurser. Form l At udvikle en skole, hvor elevernes resurser udnyttes, og som ser skolens elever som et potentiale. nsket er en skole, hvor der samarbejdes internt og eksternt med videndeling med henblik p at udvikle et inkluderende l rende f llesskab, s ledes at elever og for ldre oplever, at der er plads, muligheder og udfordringer til alle p distriktsskolen/specialskolen. Baggrund Rytterskolen har, siden det blev vedtaget i Randers Kommune i 2003, arbejdet m lrettet med Den rummelige skole som et udviklingsperspektiv med fłlgende tilgang til błrns l ring og udvikling: Alle błrn har en grundl ggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opn og opretholde et acceptabelt l ringsniveau. Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og l ringsbehov De der har s rlige uddannelsesm ssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal v re i stand til at imłdekomme deres behov ved at anvende en p dagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Rytterskolen har lłbende arbejdet med en optimering i brugen af resurser, s Rytterskolen kan v re en skole med plads til alle elever b de de dygtige og de svage elever. Nogle błrn har i kortere eller l ngere perioder behov for ekstra stłtte og opm rksomhed, hvis de p ordentlig vis skal kunne rummes p Rytterskolen. Det er eksempelvis błrn med faglige indl ringsvanskeligheder, błrn med en undervisningsforstyrrende adf rd eller błrn, der af forskellige grunde ikke trives i skolen. Alle błrn har ret til en god skolegang p Rytterskolen. Initiativer Vi vil i denne aftale s tte stłrre fokus p det tv rfaglige samarbejde dels inden for normalundervisningen og dels inden for specialomr det. Endelig łnsker vi ogs at arbejde med at videreudvikle og styrke samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere. Vi łnsker, at samtlige resursetimer kan bruges p alle niveauer og i alle funktioner. Det betyder, at alle timer, der er betegnet som specialundervisning akt timer tol rer/holdtimer overordnet betragtes som Øn f lles resurse. M let er en fleksibel ordning, hvor alle timer skal kunne kanaliseres hen, hvor behovet er uanset, hvordan timerne bliver betegnet. I praksis vil hver afdeling f tildelt et antal resursetimer og udgangspunktet er, at afdelingens l rere l ser timerne. 6 6
Det sikres, at alle resursel rere har en prim r kompetence inden for et af omr derne, og at de har en sekund r kompetence inden for et andet omr de. Skole ret inddeles i seks perioder og inden en periodestart har en specialkoordinator indsamlet łnsker og behov fra de forskellige afdelinger og fordeler sammen med speciall rerne den kommende periodes resurser. Alle speciall rere skal v re indstillet p at arbejde i alle aldersgrupper og med deres sekund re kompetence. Om specialundervisningen Specialundervisningsl rerne vil v re en kompetent dialogpartner i forhold til l rer- og p dagogteam i relation til helt konkrete undervisningsaktiviteter. Specialundervisningsl reren deltager i miniafdelingernes teammłder, hvor specialundervisningsbehovet drłftes. Med det udgangspunkt planl gges specialundervisningen. Om holdundervisningen Holdtimerne giver eksempelvis mulighed for at lave holddannelser p tv rs af en klasse eller r- gang og kan som s dan understłtte undervisningens differentiering, projektbaseret undervisning og lignende. Om AKT-funktionen Anvendelsen af AKT-funktion er et forsłg p yderligere at styrke den forebyggende indsats i forhold til elever eller elevgrupper, der af den ene eller anden grund viser tegn p mistrivsel. AKTfunktionen skal ses som et supplement til den forebyggende indsats, der grundl ggende varetages af elevernes n rmeste l rere og p dagoger. AKT-arbejdet kan foreg med hele klasser, grupper af elever, enkelte elever eller som skygning af l rere, der har łnsket at f afd kket problematiske relationer til klasse/elev. V sentligst er det, at der med AKT-funktionen skabes en łget mulighed for hurtig reaktion, konkrete tiltag og sparring i arbejdet med błrnenes adf rd, kontakt og trivsel. Resursekorps i indskolingen Rytterskolen etablerer et resursekorps i indskolingen, der d kker hele skoledagen alle ugens dage. Der vil til korpset v re tilknyttet en l rer og to p dagoger. Initiativet er t nkt som en yderligere resurse til at tilpasse de behov for faglig og social stłtte, der m tte v re behov for i den kommende indskolingsordning. Personalegruppen generelt Kontinuerlig uddannelse og udvikling af l rere og p dagogisk personale er nłdvendigt for at sikre en faglige viden og kompetence i forhold til s vel almene som specialp dagogiske l ringsformer. Der vil blive udarbejdet f lles rsplaner p rgangene. Det vil fremme og styrke holddannelsen p alle rgange og vil v re med til at s tte mere fokus p det tv rfaglige arbejde. 7 7
Gennem forskellige evalueringstest (skriftlige og mundtlige) i de forskellige fag sikrer skolen, at den enkelte elev udvikler sig og er i kontinuerlig faglig fremgang. Ved drłftelser i elevgruppen og med den enkelte elev afklares, om de sociale kompetencer i handleplanerne er n et. Der vil bl.a. blive vurderet om fokus kan flyttes til andre omr der for at fremme en ny m lrettet udvikling for den enkelte elev. Der er i lłbet af skole ret planlagt młder, hvor alle speciall rerne og ledelsen er til stede. Her drłftes aktuel status med udgangspunkt i eksempelvis fłlgende spłrgsm l: Hvordan bliver timerne brugt aktuel status? Bliver alle funktioner brugt i rimeligt omfang? P hvilke klasser/ rgange er problemfelterne stłrst netop nu? Kan vi holde fokus p alle fire funktioner? Alt efter udfaldet af drłftelserne foretages justeringer og omrokeringer s dan, at resurseanvendelsen optimeres. Koordineringskonferencerne er i denne sammenh ng en vigtig faktor. Samarbejdet med PPR er nłdvendigt, og vi vil i samarbejde med PPR arbejde p en endnu bedre model, hvor PPR har en mere konsultativ rolle. Intensionerne med de tv rfaglige konferencer er gode, men har vist sig at v re et stift system, der har v ret sv rt at agere i. Men tankerne bag vil vi arbejde videre p, s samarbejdet med familieafdelingens medarbejdere bliver sat i rammer, der vil fremme samarbejdet. Det samme vil g lde for samarbejdet med skolesygeplejersken. Endelig vil vi arbejde p et mere formaliseret og aftalt samarbejde med błrnehaverne, s vi f r en bedre og kvalificeret overgang fra błrnehave til skole. Succeskriterier P baggrund af speciall rernes deltagelse i teammłderne og ved bevidst at arbejde med resursetimerne som en fleksibel resurse, łnsker vi at se, at alle resursetimer bruges fleksibelt og anvendes, hvor behovet er stłrst. Ved resursel rerens deltagelse i teammłderne łnsker vi endvidere at łge holdundervisning p rgangene og p tv rs af rgangene, og AKT funktionen vil i hłjere grad blive brugt som en forebyggende resurse. Etableringen af et resursekorps sammen med vores indskolingsordning vil vi endvidere se en stłrre inklusion af indskolingseleverne p Rytterskolen. Ud over det interne tv rfaglige arbejde skal der v re etableret et godt og formaliseret samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere. Der menes hermed bl.a. dagsinstitutioner, der afgiver elever til Rytterskolen, sundhedsplejersken, der virker p Rytterskolen, specialskolerne og PU. 8 8
En meget central samarbejdspartner er PPR. PPR har tilkendegivet, at de i hłjere grad vil arbejde p at v re mere konsultative, og det er et initiativ, som vi stłtter og vil samarbejde med PPR om. Med den f lles tilgang til initiativet vil vi p Rytterskolen gerne kunne registrere en stłrre involvering af PPR i forhold til b de elever og personale. Samlet set skal det kommende arbejde kvalificere teamsamarbejdet, og give en łget inklusion. Resultatet skal v re en stłrre trivsel blandt eleverne, og derfor vil flere af vore elever forblive p Rytterskolen i hele skoleforlłbet. 5. Evaluering Evaluering af skolens udviklingsm l vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Randers Kommune, idet evalueringen af skolens udviklingsm l indg r som kvalitetsrapportens afsnit om de p dagogiske l reprocesser. Der vil derfor p skoleomr det ikke blive udarbejdet en selvst ndig evaluering af den enkelte skoles udviklingsm l. Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle skolens processer, resultater og effekter af arbejdet med skolens udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt p skolen og med forvaltningen om de opn ede resultater i forhold til skolens opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for skolens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet Juni 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn- og skoleudvalget 1. august 2010 Aftalerne tr der i kraft For ret 2012 Evaluering af aftalerne. Evalueringen skal ogs indg i skolernes kvalitetsrapport for 2012 Juni 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn- og skoleudvalget 1. august 2012 Aftalerne tr der i kraft 9 9
6. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Rytterskolen: 2010-priser Budget 2010 I alt Undervisningsdel 20.309.839 Personale 18.178.830 Materiale- og aktivitetsudgifter 828.900 Grunde og bygninger 1.302.109 Indt gter 0 SFO-del 4.204.793 Personale 3.952.220 Materiale- og aktivitetsudgifter 252.573 Indt gter Total 24.514.632 Tabellen viser budgettet for 2010 opdelt p skole og SFO. Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indt gter, som prim rt kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. 7. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 10 10