VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

Relaterede dokumenter
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Region Hovedstaden. Projekt VIRKER HVERDAGEN

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Drejebog for e-learningcases i Virker Hverdagen.

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Evaluering af pilotprojektet Virker Hverdagen

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Tværfaglig ernæringsintervention

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Generelle oplysninger

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Familiesamtaler målrettet børn

KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Evalueringsrapport Aftalestyring Sundhedsuddannelserne

Praktiksteds- beskrivelse

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Praktikperiodens faser

Fagprofil - sygeplejerske.

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Praktikperiodens faser

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsobservationer

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Status på forløbsprogrammer 2014

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Velkommen til bostedet Welschsvej

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Sundhed og omsorg 2012

Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Reagér på bivirkninger

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet

Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Generelle oplysninger

Bedre liv med svær KOL

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

PALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard

Praktikstedsbeskrivelse for sygeplejestuderende Distrikt Øst.

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Tidlig opsporing forebyggelse af indlæggelser Projektbeskrivelse

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Få mere ud af din medicin

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Generelle oplysninger

Hvad er effekten af efteruddannelse

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Transkript:

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen

INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel 2 2 Baggrund for projektet 2 Opkvalificering af frontpersonalet via konkrete værktøjer 2 E-læringscases 3 Hjulet 3 En systematik der kan skabe synergieffekt 4 Kapitel 3 4 Udbytte af Virker Hverdagen 4 Facilitatorer 4 Frontpersonale 5 Elever 5 1

KAPITEL 1 Konklusion Denne rapport er et resume af slutevalueringen af projektet Virker Hverdagen (2013 2014). Virker Hverdagen var et kompetenceopbyggende projekt, der skulle træne det kommunale frontpersonale ved Frederiksberg Kommune i tidlig opsporing af sygdomme hos ældre borgere og medicinske patienter for derigennem at forebygge (gen-) indlæggelser. Projektet blev udviklet i et samarbejde mellem Uddannelsesenheden og Frederiksberg Kommune. Begrebet frontpersonale omfatter social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Kompetenceløftet skulle medvirke til en fortsat motivation og arbejdsglæde, medvirke til fastholdelse af personalet, ligesom det skulle sikre høj faglig kvalitet i hjemmeplejen og på plejecentrene. Projektet Virker Hverdagens formål var at skærpe frontpersonalets faglige blik for hverdagsobservationer, således at de blev mere præcise i forhold til at observere, reagere og dokumentere på baggrund af deres arbejde hos borgeren/beboeren. Målene i Virker Hverdagen Det overordnede mål med Virker Hverdagen var at etablere en systematik til tidlig opsporing af funktionsnedsættelse, underernæring og sygdomstegn hos den ældre borger og den ældre medicinske patient, og formålet med projektet sammenfattes som: 1. Tidlig opsporing af sygdom hos den ældre borger, herunder den ældre medicinske patient med kroniske sygdomme, nedsat funktionsniveau og underernæring. 2. Udarbejdelse af konkrete værktøjer til anvendelse for frontpersonalet 3. Forebyggelse af (gen)indlæggelser hos den ældre medicinske patient Ad 1: Tidlig opsporing af sygdom hos den ældre borger, herunder den ældre medicinske patient med kroniske sygdomme, nedsat funktionsniveau og underernæring Evalueringen har vist, at Virker Hverdagen er et godt bidrag til arbejdet i hjemmeplejen og plejecentre, fordi redskaberne i Virker Hverdagen lærer frontpersonalet at systematisere deres indsamling af viden i hjemmene og sætte enkeltheder sammen til et hele. Eleverne er den gruppe, hvor det allertydeligst kommer til udtryk, og det er også hos eleverne, at man tydeligst kan se, at Virker Hverdagen fungerer i forhold til at observere, reagere og dokumentere. Ad 2. Udarbejdelse af konkrete værktøjer til anvendelse for frontpersonalet Virker Hverdagen har udarbejdet en række meget positivt omtalte redskaber til brug for arbejdet. Materialet fungerer i særlig grad, fordi de udviklede e-læringscases understøtter det redskab der udgøres af Hjulet på overbevisende måde. Tilsammen adresserer de hverdagsproblemer på en intuitiv måde, hvorfor de er lette for frontpersonalet at sætte sig ind i og anvende i arbejdet. Mange kan efter kort tid undlade at tage et fysisk materiale (Hjulet) frem, men kan medbringe Hjulet som et arbejdsredskab i hovedet. Implementering af Virker Hverdagen Styregruppen for Virker Hverdagen samt arbejdsgruppen blev nedlagt primo 2015. Det har dog tydeligt vist sig, at der fortsat er meget stort engagement i Virker Hverdagen i særlig grad fra ledelsens side. Flere steder angiver ledere og facilitatorer da også, at de ikke ser Virker Hverdagen som et projekt, men som noget der er implementeret noget der er en del af hverdagen. Virker Hverdagen har været bygget solidt op og er blevet forankret forsvarligt, hvorfor selv en omstrukturering af hele hjemmeplejen på projektets meget sårbare tidspunkt, nemlig da det gik fra at være projekt til at skulle implementeres, ikke har betydet, at det er lukket ned. 2

Metode I alt er der interviewet 27 personer inkluderende styre- og arbejdsgruppe, ledelse, facilitatorer, frontpersonale og elever. Foruden interviews er der lavet et elektronisk spørgeskema, der er sendt ud til 30 facilitatorer, med henblik på at kortlægge, hvordan de har oplevet deres rolle i Virker Hverdagen. Ud af de 30 udsendte spørgeskemaer, endte det med en bruttoliste på 25 facilitatorer. Der var en svarprocent på 72. KAPITEL 2 Baggrund for projektet Det overordnede mål med Virker Hverdagen var at etablere en systematik til tidlig opsporing af funktionsnedsættelse, underernæring og sygdomstegn hos den ældre borger og den ældre medicinske patient, herunder udvikling af konkrete redskaber til frontpersonalet. Projektet blev udviklet i et samarbejde mellem Center for HR, Region Hovedstaden og Frederiksberg Kommune. Det indgik som en del af en pulje på 50 mio. kr., der blandt andet havde til formål at styrke samarbejdet mellem region og kommune. Derudover indgik projektet som en del af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fra 2012. Opkvalificering af frontpersonalet via konkrete værktøjer Det overordnede mål med at øge fokus på opsporing af funktionsnedsættelser hos den ældre medicinske patient, skulle opnås ved at opkvalificere frontpersonalet i plejecentre og hjemmepleje gennem undervisningsforløb med udgangspunkt i fire e-læringscases. Målene for projektet skulle nås ved at sikre et fagligt kompetenceløft af frontpersonalet, forstået som social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i hjemmeplejen samt i plejecentrene i Frederiksberg Kommune. Kompetenceløftet skulle medvirke til fortsat motivation og arbejdsglæde, fastholdelse, samt yderligere styrke den faglige kvalitet i hjemmeplejen og i plejecentrene, ved at gøre frontpersonalet dygtigere til at: Observere Reagere Dokumentere E-læringscases To af de udviklede e-læringscases var målrettet problemstillinger i hjemmeplejen og to var målrettet problemstillinger i plejecentrene. Casene var bygget op omkring hverdagssituationer, som alle frontmedarbejdere kan komme ud for i deres daglige arbejde, idet man via billeder lukkes ind i en borgers hjem, og via tekst bliver sat ind i konkrete problemstillinger og bedt om at få øje på bekymringspunkter i billederne. Casenes visualisering af hverdagssituationer har været en klar fordel for ikke mindst ansatte uden gode sproglige evner, ligesom casene har givet personalet mulighed for at diskutere en stribe situationer, også før de stod i dem. Hjulet E-læringscasene indgik i undervisningsmaterialet til Virker Hverdagen sammen med Hjulet. Hjulet var et blandt flere redskaber, som Sundhedsstyrelsen havde beskrevet i en rapport og anbefalet som et godt værktøj til tidlig opsporing. Hjulet er oprindeligt udarbejdet af Geriatrisk Team, Roskilde, som et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Roskilde Sygehus. Hjulet blev valgt som redskab i projektet, fordi det blev vurderet som meget velegnet for målgruppen. Samtidig blev det vurderet, at Hjulet ikke kunne stå alene, men måtte suppleres, hvorfor e-læringscasene blev udviklet således, at problemstillingerne i casene afspejlede observations- 3

punkterne i Hjulet. Hjulet gav frontpersonalet mulighed for - emne for emne at sammensætte et helhedsbillede af den borger eller beboer, de var ude hos. Der var tale om 6 emner. Under hvert emne var der en række underpunkter, som personalet skulle medtænke, når de observerede i hjemmet. En systematik der kan skabe synergieffekt Virker Hverdagens meget praksisnære redskaber, der sikrer, at personalet tænker hele vejen rundt om borgerne, betyder, at redskabet er meget anvendeligt sammen med andre projekter. Redskaberne systematiserer hverdagen på en måde, der ikke går på tværs af andre projekter, men snarere kan skabe en synergieffekt. Dette har kunne konstateres på flere af de steder, hvor der sideløbende er kørt et andet projekt: I sikre hænder, hvor man har valgt, at lade Virker Hverdagen indgå som en måde at sikre præcise observationer til gavn for det andet projekt. KAPITEL 3 Udbytte af Virker Hverdagen Evalueringen viser, at Virker Hverdagen er et godt bidrag til arbejdet i hjemmepleje og plejecentre og at det med fordel kan benyttes af såvel frontpersonale som elever, der er under uddannelse. Virker Hverdagen er nemt at integrere i det arbejde der allerede udføres. Det har endvidere stor betydning, at Virker Hverdagen er udviklet, så det er tæt forbundet med hverdagen, og den måde frontpersonalet arbejder på. Helhedsblikket for borgerne og beboerne er blevet bedre, fordi redskaberne i Virker Hverdagen har bidraget til, at frontpersonalet (herunder også eleverne) bedre kan systematisere deres indsamling af viden i hjemmene og sætte enkeltheder sammen til et hele. Facilitatorer Undervisningen i cases samt Hjulet blev varetaget af facilitatorer, dvs. personer fra arbejdspladserne såsom teamledere, pædagogiske vejledere o. lign., der gennem kurser blev oplært i at forestå undervisningen. Evalueringen viser, at facilitatorerne var meget positive over for projektet, og fungerede som gode ambassadører selv tre kvart år efter, at projektet var ophørt og overgået til at skulle fungere i hverdagen, og selv efter at hele hjemmeplejen på Frederiksberg er lagt betydeligt om. Facilitatorerne har, qua den undervisning de har modtaget, følt sig parate til at varetage undervisningen som facilitatorer og har endvidere påtaget sig det videre arbejde med at fastholde og videre implementere Virker Hverdagen i det daglige arbejde. Jeg tænker at fremtiden ser lys ud, da jeg mener, at det netop er det værktøj, som klæder personalet på i forhold til at se borgeren udefra og ind (Facilitator) Facilitatorerne fremhæver, at Virker Hverdagen består af et godt undervisningsmateriale, der fungerer godt i forhold til dagligdagens problemstillinger for frontpersonalet. Tilbagemeldingerne er meget enslydende og reflekterer, at en række af de formål med projektet man havde fra styregruppens og arbejdsgruppens side, ser ud til at være godt implementeret i facilitatorerne. På den positive side angiver facilitatorerne, at hjælperne er blevet mere opmærksomme, de er glade for undervisningen i små grupper og synes undervisningen er sjov og de er engagerede i den. Virker Hverdagen består af et godt undervisningsmateriale, der er velfungerende til observationer og refleksioner og giver inspiration til hverdagen. Endvidere giver Virker Hverdagen et fælles sprog, fælles viden og løfter kompetencerne. Det fremhæves, at Virker Hverdagen er med til dels at sætte fokus på indlæggelser, dels på problemstillinger når borgerne 4

kommer tilbage fra indlæggelsen og at borgerne derved får bedre hjælp. Virker Hverdagen nævnes også positivt for at afspejle dagligdagen og fungere godt i forhold til personer med mindre erfaring. Det giver mulighed for at lære af hinandens erfaringer og kompetencer. Mine elever bruger det. Assistenter og sygeplejerskerne har endnu ikke fået undervisning i Virker Hverdagen, men vi skal hele vejen rundt (med undervisningen i Virker Hverdagen) for at vi kunne samarbejde om de forskellige opgaver, for de (faggrupperne) mødes ude ved borgerne om de forskellige opgaver (Facilitator, hjemmepleje) Jeg synes det (Virker Hverdagen) er et godt arbejdsredskab, da det får medarbejderne til at reflektere mere. Jeg ved, vi har haft færre fald blandt borgerne, da der har været mere fokus på observationerne ude i hjemmene. Der har også været mere fokus på ernæring og de psykiske og sociale problemer (Facilitator, hjemmeplejen) Frontpersonalet E-læringscasene var udviklet, så de gav mening i forhold til medhjælpernes arbejdsdag, og Hjulet fungerede som god understøttelse i praksis, også selvom mange efterhånden havde internaliseret det, og derfor ikke længere havde det fysisk i hænderne. På samme måde blev det meget positivt omtalt af frontmedarbejderne, at der som led i Virker Hverdagen var planlagt undervisning særskilt for dem, og at der var særskilt fokus på, hvorledes deres viden kunne komme bedre i spil. Virker Hverdagen blev således positivt vurderet allerede ved at være et redskab, der var udviklet for og havde fokus på frontmedarbejderne. Det kan jeg mærke, når vi står med de der komplekse grupper. Den der berøringsangst der kan være for komplekse klienter er blevet mindre. Der er (kommet) interesse for det her. Der er interesse for at løse det (Frontmedarbejder, hjemmeplejen) Samlet set har redskaberne i Virker Hverdagen styrket frontpersonalet, således at de er blevet bedre til at kombinere og systematisere det de observerer, også hos de komplekse borgere og reagere på det. De er blevet bedre til at koble enkeltobservationer, der måske ikke hver især vækker bekymring, til et samlet hele. Dermed har Virker Hverdagen løftet frontpersonalet, fordi det er blevet tydeligere for frontpersonalet, hvad de skal rapportere omkring og have fokus på. For personale med stor erfaring, kan den direkte læring fra redskaberne forekomme mindre. Her fungerer redskaberne snarere som en reminder om og sikkerhed for, at frontpersonalet også det erfarne bliver ved med at nå hele vejen rundt om borgeren. Elever Evalueringen har vist, at Virker Hverdagen på særlig vis støtter eleverne i deres arbejde og uddannelse. Samtidig synes det relevant at medtage dem, da der er tale om en gruppe mennesker, der snart vil indgå som frontpersonale. Virker Hverdagen fremhæves igen og igen som meget anvendeligt for eleverne, hvilket dog formentlig også skyldes, at eleverne er inde i et meget struktureret undervisningsforløb og at introduktionen til Virker Hverdagen synes at være mere grundig end til frontpersonalet. Der er således afsat tilstrækkelig tid til at introducere eleverne ikke bare i, hvordan Hjulet og casene kan bruges til at observere og reagere, men også til at dokumentere. Materialet kan endvidere anvendes af frontpersonalet, der har eleverne med ude i arbejdet hos borgerne. Derved bliver 5

frontpersonalet også dygtigere til at bruge redskaberne i Virker Hverdagen Det vil sige, at når eleverne kommer ud i første praktik, har de endnu kun modtaget relativt lidt undervisning i sundhedsfaglige og sociale fag. På baggrund af dette fortalte en elev, at mange af hendes klassekammerater faktisk frygtede at komme i praktik, i særlig grad dem, der ikke havde erfaring fra tidligere vikarjob o. lign., fordi de oplevede, at de ikke var klædt godt nok på til at kunne klare den virkelighed, der ventede dem i praktikken. Derfor fik undervisningen i e-læringscasene og Hjulet en stor betydning for hende i begyndelsen af hendes første praktikperiode ved Frederiksberg hjemmepleje. Jeg ville ønske, at det (redskaberne fra Virker Hverdagen) var en del af undervisningen (på skolen), fordi det har gjort mig så meget mere parat til det, som jeg kom ud til. Det var hårdt bare at blive kastet ud i virkeligheden, men Hjulet hjalp mig rigtigt meget, og jeg ville gerne have kendt det endnu tidligere (Hjælperelev, 1. praktikperiode) Vi lærer jo at det er borgeren vi skal passe på og det er borgeren vi skal være opmærksomme på, så man glemmer jo egentligt alt det udenom, som der jo også er. Man kommer (med Hjulet) til at tænke lidt længere, når man kommer ind hos en borger (Hjælperelev, 1. praktikperiode) 6

7