Praktikstedsbeskrivelse for sygeplejestuderende Distrikt Øst.

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse for sygeplejestuderende Distrikt Øst. Sygeplejegruppen: I distrikt Øst er der for tiden ansat 9 sygeplejersker. Antallet af sygeplejersker justeres løbende i forhold til hvor mange visiterede sygeplejeydelser distriktet skal levere. Blandt sygeplejerskerne finder man stor bredde i forhold til såvel faglige kompetencer, som i forhold til erfaringer indenfor faget. Sygeplejerskerne dækker vagter dag/aften og weekend. Sygeplejerskerne har ingen formel overbygningsuddannelse (diplom eller master) men en del relevante kortere efteruddannelser / kurser i forhold til det daglige arbejde eller de ressourcefunktioner de varetager. Sygeplejerskerne er alle dygtige generalister. Da behovet for evidensbaseret specialist - viden er støt stigende, har ældreområdet ansat at antal konsulenter indenfor følgende områder: Demens Psykiatri Diabetes, sår og ernæring Inkontinens Palliation Senhjerneskadede Høreomsorg I Distrikt Øst er ansat konsulenter indenfor demens, diabetes, sår og ernæring, palliation og høreomsorg. En af sygeplejerskerne er klinisk vejleder (diplom modul). Sygeplejerskerne er organiseret i tværfaglige geografiske team, dvs. under en kvalitetsansvarlig teamleder. Kvalitetsansvaret er på det enkelte borgerforløb dvs. at teamlederen ikke har det sygeplejefaglige ansvar, men ansvaret at stille det rigtige hold til borgerens problemstilling. De tværfaglige team består af SSH, SSA, Pædagoger, kostfaglig personale, Sygeplejersker, Ergoterapeuter, Fysioterapeuter og Beskæftigelsesvejleder. Det sygeplejefaglige ansvar hviler på distriktschefen.

2 Sygeplejerskerne deltager i de tværfaglige teammøder, og holder monofaglige møder eller fagligt forum når det er nødvendigt dog mindst en gang om måneden. Hvad kendetegner distriktet i forhold til sygeplejen? Distrikt Øst er hjemmepleje i den indre by, de sociale boligkvarter mod Østre Ringvej og Kalbyrisskoven, og leve-bo miljøerne i plejeboligerne på Munkebocentret, Helgesvej og Kildemarkscentret. Fra at være præget af de fine ældre damer og herrer i herrskabslejlighederne i bygernen, har Øst, i takt med at bykernen har undergået et generationsskifte, udviklet sig til et distrikt med en overvægt af sundhedsproblematikker der er knyttet til de social dårligere stillede i boligblokkene i den østlige del af byen. Der er mange misbrugsproblematikker, ofte med en psykiatrisk overbygning, og flere og flere brugere under 67, hvor hele familien skal medtænkes. Denne borgergruppe begynder også at flytte ind i plejeboligerne. Nedenstående sygeplejeopgaver er de hyppigst forekommende: Besøg hos nyudskrevne borgere, med henblik på sikring af den faglige indsats, beskrivelse af helbredstilstanden og udarbejdelse af specifikke handleplaner Insulingivning og andre injektioner Sondeernæringer Øjendrypninger hos nyopererede Sårpleje Kompressionsbehandling Palliation Medicindosering

3 Deltage i udarbejdelse af tværfaglige handleplaner Journalføring og anden dokumentation/administration Oplæring af Social- og Sundhedsassistenter og Social- og Sundhedshjælpere i forskellige opgaver. Så snart forløbene er i en stabil fase overgår de tekniske sygeplejeopgaver til social- og sundhedsassistenterne eller efter konkret oplæring til social- og sundhedshjælperne. Sygeplejen udvikles ved supervision, faglige fora, oplæring på sygehuset (specielle kateter, sårskift, tekniske redskaber), kurser og i det tværfaglige rum. I det tværfaglige samarbejde er sygepleje logik ingen selvfølge og det er udviklende at skulle forklare sig ligesom det er udviklende at få andre faggruppers viden og vinkler. Projekter: Øst er med i sårplejeprojektet, hvor diagnosticering og behandling skal forbedres: Ressource sygeplejersken skal frikøbes 1 dag i hver uge i 2008/2009 for at lave sårhandleplaner. Der skal indkøbes doppler og kamera og bruges moderne sårplejeprodukter. Det er målet at kunne afslutte 1/3 del af sårskiftene i løbet af ½ år. Hvilke kompetencer ses som nødvendige / anerkendes? Det ses som uundværligt at basissygeplejersken har min. 2 års erfaring fra en medicinsk eller kirurgisk afdeling. Det er en klar fordel at have været flere steder og i flere specialer, for at favne bredt. Især psykiatrisk erfaring kan bruges i vores distrikt Både for at kunne skelne mellen fysiske og psykiske komponenter hos de borger med multiple (oftest kroniske) diagnoser, men i høj grad for overhovedet at kunne skabe kontakt til borgerne.

4 Sygeplejersken skal være selvstændig og sikker i sin rolle. Hun kan ikke hvile på understøttende logikker som på sygehuset (hvid kittel, tekniske redskaber, rum til sygepleje/administration, magtsymboler ) men er gæst i borgerens bolig og kan kun bruge sin faglighed, professionelle tilgang og sine personlige kompetencer. Sygeplejersken skal udvise handlekraft, beslutsomhed og ansvarlighed. Tilrettelæggelse af de studerendes kliniske praktikforløb Studiemiljøet er præget af mange samarbejdspartnere og at der forventes selvstændighed. Selvstændighed både i forhold til egen læring, dvs. holde øje med om opgave/borgersammensætning fremmer de mål der er sat for praktikken og i forhold til egen formåen. Der kan være opgaver der står meget klare i gå-med situationer, som alligevel udvikler sig til mere, når den studerende står alene i borgerens hjem. Her skal vejlederen kunne stole på, at der kommer absolut ærlige tilbagemeldinger om, hvor meget af opgaven der er udført og i hvilken grad, så sygeplejersken kan følge op på kvaliteten. De studerende er med til både de monofaglige og tværfaglige møder. Alt efter relevans kan de også deltage i faglige fora eller oplæring i specielle teknikker på sygehuset. Opgaver / dagligdag Der er afsat tid på ruten/ opgave listen til fordybelse i både sygdomsbillede eller borgerens situation (journal). De sygeplejestuderende skal dokumentere på samme måde som sygeplejerskerne i det elektroniske patientjournal, men kan sideløbende have uddybende skriftlige opgaver, der enten uddyber den faglige argumentation eller refleksion. Dette både i forhold til sygeplejens opgaver og sygeplejens rolle.

5 Der forsøges ikke kun at lave ruter /opgavelister med ren tekniske sygeplejeopgaver, men der tages udgangspunkt i helhedspleje af de borgere der ydes sygepleje til, hvor den grundlæggende sygepleje også i rehabiliterende øjemed (personlig pleje, arbejde med ADLer) indgår. Der skal også gives mulighed for at følge borgerne til eksterne eller interne samarbejdspartnere, som fx læge, sagsbehandler, fysioterapeut eller ergoterapeut. Der er i nogle praktikker mulighed for at følge forflytningsundervisning på 1½ dag, hvor det er ønskeligt. Der vil være mange dage, hvor du følger en sygeplejerske (enkelte en SSA), men også dage senere i din praktik, hvor du har små selvstændige opgaver. Arbejdsdagen vil typisk starte og slutte sammen med vejlederen eller en anden sygeplejerske, hvor de daglige opgaver gennemgås / følges op. Samtaler Der er i løbet af den første uge afsat tid til en forventningssamtale, hvor der vil være en dialog om målene og operationalisering af disse. Vi forventer, at du medbringer din portfolio, så din vejleder kan se tidligere refleksioner og læringsprodukter. Denne samtale forventes at tage 1½ time, og kan godt foregå i gruppen, dvs. med alle de studerende der sammen kommer til distriktet. Midtvejs og slutevalueringen foregår individuelt og, alt efter vejlederens kompetence og erfaring, i samspil med de klinisk undervisnings ansvarlige. Klinikker konkretiseret reflektion Der er under praktikken mulighed for at lave klinikker sammen, hvor en sygeplejestuderende fremlægger et forløb / borgerproblematik, og får faglig

6 sparring af de medstuderende og vejlederen. Klinikken vil i nogle forløb erstatte den ugentlige samtale. Der skal dog gives mulighed for en individuel samtale til refleksion og faglige drøftelser, hvis der er individuelle problemstillinger i praktikforløbet. En af klinikkerne kan foregå tværfagligt, dvs. med SSH/SSA, fysioterapeuter eller ergoterapeuter, eller evt. studerende af disse fag, for at få øje på borgerens helhedsforløb. Dette vil typisk være en borger under genoptræning/rehabilitering. Konsulentopgave / pædagogisk opgave Det er ligeledes ønskeligt at de sygeplejestuderende fremlægger enten en borgerhandleplan (omsorgsplan) eller en faglig opgave (håndhygiejne eller lignende) til et tværfagligt teammøde, for at afprøve konsulent opgaven. Har ikke haft farmakologi og vil ikke kunne undervise i medicin/insulingivning. Oplæggene til disse klinikker eller undervisningsseancer samt den tværfaglige handleplan indgår i protefolioen. Udviklingen af undervisiningsmiljøet er mest på det tværfaglig plan, og på at få helhedsforløb til at virke, i stedet for de meget tekniske opgavelister, der er kendetegnende for nogle basissygeplejerskes arbejde. Der arbejdes på, at tage videooptagelser af praktiske situationer til hjælp for at reflektere.