Centraldepotet løfter i flok ansøgningsboom midt i arbejdspresset side 11

Centraldepotet løfter i flok ansøgningsboom midt i arbejdspresset side 11 Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby 17. årgang nr. 2 april 2008 4 Fokus på arbejdet om natten 8 Operation giver livskvalitet Revyglimt 12 Glad sygeplejerske knokler for indiske øjne 14

Indhold 7 16 20 Læger vendt 360 grader Hjælp til læring Glad solsort spottet 3 Leder: DNU det er nu 4 Natarbejde på Skejby 7 Skejbymodellen 360 s feedback i den lægelige videreuddannelse 8 Tragtbryst bedre livskvalitet efter operation 10 Ny database til utilsigtede hændelser 11 Ansøgningsboom i Centraldepotet 12 Revy 2008 14 Øjenoperationer i Indien 16 Tips til e-læringsportalen 18 Siden sidst 20 Solsort på Børneafdelingen 21 Jubilæer 21 Ny personalepolitik på Skejby 22 Annoncer 24 Kunstforeningen Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Informationschef Lars Elgård Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039, fotograf Tonny Foghmar Informa tions afde l ingen tlf. 8949 5045, mediegrafiker-elev Jette Hallenberg Christensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov gård Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041, ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit, sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen Billeddiagnostisk Afdeling, Erhvervspsykolog Tine Bødker Grynnerup Løn- og Personaleafdelingen. Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag inklusiv mellemrum med mindre du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

DNU det er nu Arbejdet med fusionen af Århus Sygehus og Skejby begynder nu. Allerede i år skal alle afdelinger indgå i brugergrupper, som skal vurdere afdelingens fremtidige behov. Samtidig skal 21 arbejdsgrupper nedsat på tværs af hospitalerne foreslå overordnede principper for, hvordan Det Nye Universitetshospital (DNU) skal fungere og dermed også principper for, hvordan vi skal arbejde i hospitalet. Siden beslutningen i 2005 om at bygge Det Nye Universitetshospital har vi i Hospitalsledelsen sagt, at konkrete forslag fra afdelinger og medarbejdere til byggeri og indretning af Det Nye Universitetshospital måtte vente, for vi var slet ikke nået dertil i planlægningen. Men nu er det nu. I Styregruppen for Det Nye Universitetshospital har vi vedtaget en projektplan, som er ambitiøs med hensyn til brugerinddragelse i efteråret 2008. Det er ingen hemmelighed, at vi har været bekymret over, hvordan Skejby i år skal finde ressourcer til at indgå i de mange arbejdsgrupper. Omvendt har vi brug for den viden, I alle har fra den praktiske hverdag. Og vi er også sikre på, at mange af jer frygtelig gerne vil have indflydelse på, hvordan hospitalet skal indrettes. Med den tidsplan, vi kender i dag, skal vi være klar til byggestart i 2010, og regner vi baglæns, så skal vi allerede i år have lavet det meste af den helhedsplan for hospitalsbyen, der kan danne grundlag for arkitekter og ingeniørers planlægning, tegninger og projektering. En anden udfordring er, hvordan de personer, der skal indgå i arbejdsgrupperne, skal kunne repræsentere så meget som muligt af den viden og de faglige visioner, der er på Skejby. For grupperne bliver ikke store, de vil oftest bestå af 7-8 personer. Under alle omstændigheder er det positivt, at vi nu endelig kan begynde det egentlige arbejde med fusionen af Århus Sygehus og Skejby og vores fælles fremtid. De mange fælles opgaver, vi får sammen med regionen og Århus Sygehus, er en god måde at nærme sig hinanden på. Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Kristjar Skajaa Cheflæge

Natarbejde på Skejby Anbefalinger om natarbejde Formindsk fast natarbejde Der bør kun arbejdes 2-4 nætter i træk Undgå korte intervaller mellem to vagter Planlæg systemet, så det indeholder flest mulige fri-weekends Undgå lange vagter Tilpas vagtlængden efter arbejdskravene Overvej kortere natskift Roter med uret Begynd ikke morgenvagten for tidligt helst først klokken 7 Gør tidspunkterne for vagtskifte fleksible, hvis det er muligt Bevar et regelmæssigt skiftsystem Tillad mulighed for individuel fleksibilitet Begræns afvigelser fra det planlagte skiftsystem Informer i god tid om skiftplanen og afvigelser fra den. Kilde Center for Arbejdstidsforskning I efteråret 2006 vedtog HMU Skejbys natarbejdspolitik, og det blev samtidig besluttet at lave et idékatalog på intranettet med uddybende informationer om natarbejde. Fra centralt hold har der navnlig været to formål med at sætte fokus på natarbejde: For det første stilles der et informationsmateriale til rådighed til medarbejderne, så den enkelte medarbejder får mulighed for at tilrettelægge sit natarbejde på den bedst mulige måde. For det andet får afdelingerne et baggrundsmateriale, som kan benyttes af de afdelinger, der ønsker at implementere natarbejdspolitikken ved at lave lokale natarbejdspolitikker. Heri ligger også en erkendelse af, at afdelingerne bedst selv kan vurdere deres behov for evt. yderligere fælles tiltag vedr. natarbejde. I forbindelsen med vedtagelsen af natarbejdspolitikken blev det besluttet, at den skulle implementeres sideløbende med forpligtelsen til at tilbyde helbredssamtaler til medarbejdere med mere end 300 timers natarbejde. Ønsket med den sideløbende implementering af natarbejdspolitikken og helbredssamtalerne har været, at de to tiltag ses i en sammenhæng og forhåbentlig understøtter hinanden. I efteråret 2006 blev det også besluttet, at politikken og helbredssamtalerne skulle evalueres efter et år. På denne baggrund har arbejdsgruppen bag natarbejdspolitikken været samlet igen i begyndelsen af 2008 og drøftet effekten af natarbejdspolitikken og helbredssamtalerne. Den umiddelbare vurdering i arbejdsgruppen er, at natarbejdspolitikken og helbredssamtalerne har haft en vis effekt i afdelingerne, og det er glædeligt at høre, at de medarbejdere, der har haft individuelle helbredssamtaler, har været bevidste om, at vi har en natarbejdspolitik på Skejby, og om de muligheder politikken åbner for den enkelte og for afdelingerne. Samtidig er det arbejdsgruppens vurdering, at der stadig kan være behov for merviden om natarbejde, politikken og helbredssamtalerne, og at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at gennemføre en tilbundsgående evaluering/ spørgeskemaundersøgelse af effekten af politikken og helbredssamtalerne for at opnå denne viden. Arbejdsgruppen har derfor i samarbejde med HMU besluttet, at der udarbejdes en poster med information om natarbejde. Det er tanken, at posteren kan hænge i personalestuerne og måske endda i nærheden af vagtplanen. Formålet med posteren er at minde om, at det er en stadig proces for den enkelte og fællesskabet at få tilrettelagt natarbejdet på den mest hensigtsmæssige måde. Posteren forelægges HMU til godkendelse sidst i maj, hvorefter den sendes ud i huset. Samtidig gøres der gennem disse InTryk artikler opmærksom på, at helbredssamtalerne nok skal tilbydes til medarbejdere med mere end 300 timers natarbejde, men også kan tænkes ind i de kollegiale diskussionsfora. Således kan afdelingerne med et lavere ressourceforbrug få glæde af at invitere bedriftssygeplejersken ind til et personalemøde og formidle viden om natarbejde til flere medarbejdere på én gang. Yderligere information om natarbejde og helbredssamtaler kan findes på intranettet under L&Portalen. Tekst Pernille Bille Tvedt, Løn- og Personaleafdelingen Foto Tonny Foghmar

Natarbejdspolitik med bivirkninger For portørcentralen har natarbejdspolitikken ført til mere travlhed. En natarbejdspolitik fjerner ikke opgaverne om natten, siger chefportør Morten Møller, der opfordrer til et mere samlet syn på arbejdet om natten. Mens den ene sygeplejerske i nattevagt kigger efter patienterne, tager den anden sig et tiltrængt powernap. Godt for sygeplejerskerne, men skidt for portør erne. For når der så skal hentes blod, kan sygeplejersken ikke forlade sin pind, men må tilkalde en portør. Opmærksomheden på bedre vilkår om natten på de kliniske afdelinger har været med til at påføre portørerne væsentligt mere arbejde. Hele 2500 ekstra opgaver om natten blev det til sidste år. Natten er ikke lige let for alle Opgaverne om natten bliver ikke mindre om natten, fordi man har en natarbejdspolitik, siger overportør Morten Møller. De bliver bare rykket til nogle andre typisk folk i servicefunktioner. Det er det, de mærker i Portørcentralen. Langt de fleste opgaver opfatter han som rimelige og som nogen der skal løses. Han giver et eksempel: Lægerne på Afdeling I har fundet ud af, at det giver bedst resultat, hvis patienterne bliver mobiliseret x antal timer efter en operation. Det passer med, at det er om natten, siger han. Selvfølgelig er det en opgave, vi skal løse. Det er et rimeligt krav fra lægernes side. Problemet er bare, at vi hele tiden får flere af den slags opgaver uden at blive flere. Han opfordrer til, at man ser nærmere på, hvem der skal løse opgaverne om natten. Lige nu foregår der en opgaveglidning, hvor flere og flere opgaver lander hos portørerne. Resultatet af natarbejdspolitikken er et godt eksempel på en procedureændring, der får en effekt for os, men som vi desværre ikke får noget for, fordi der jo ikke sker en samlet aktivitetsøgning i huset, siger han. For meget kritik De mange ekstra opgaver skal fordeles mellem de to portører, der har nattevagten. Så de løber stærkt. Alligevel oplever afdelingerne det, som om de ikke løber stærkt nok. Afdelingerne oplever større ventetid, når de tilkalder portørerne. Når portørerne så når frem, risikerer de at blive mødt med bemærkninger om, at de er årsag til ustilsigtede hændelser, fordi de er så langsomme. Vi har ofte svært ved at få det til at hænge sammen om natten, og så får vi oveni skæld ud, når vi kommer, siger Morten Møller. Det er med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø om natten og kan gøre det tværgående samarbejde lidt anstrengt. Han opfordrer til, at man tænker sig om, inden man ringer efter portørerne: Man må gerne være kritisk overfor, hvad man bruger os til om natten, siger han. Overvej om det måske kunne være noget, der kunne vente eller noget man selv kunne gøre. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

Samtaler om natten Langt det meste af sygeplejerske Heidi Barlachs arbejde foregår om natten. Hun har valgt at tage en af de helbredssamtaler, hospitalet tilbyder folk med meget natarbejde. Modsat de fleste andre kan Heidi Barlach lide at arbejde om natten. Natarbejdet passer godt ind i hendes families liv, og hun har ingen problemer med at sove, når hun kommer hjem. Helbredssamtalen valgte hun derfor ikke kun for sin egen skyld, men også fordi hun som sikkerheds repræsentant var nysgerrig efter fif til de mange kolleger, der ser nattevagterne som et nødvendigt onde. Jeg gik til samtalen for at finde ud af, om den kunne give mig noget nyt også nye argumenter overfor kolleger, der ikke er så gode til at håndtere natarbejdet, siger hun. Normalt er Heidi Barlach sygeplejerske på A5, men i år er hun udlånt til A7. 80 % af hendes vagter ligger om natten. Natten er svær for mange Heidi Barlach oplever, at alt for mange har dårlige vaner i forhold til det at håndtere natarbejdet. De går ikke direkte hjem og sover, fordi de synes, det er spild af tid, siger hun. Så får de svært ved at falde i søvn, og så bliver det svært at holde til det. Selv har hun en række gode kneb, hun benytter sig af, for at vende døgnet rundt og få den søvn, hun har brug for. Det handler meget om at få nogle gode vaner, siger hun. Men det er svært for mange. Gerne bredere samtale Helbredssamtalen bød på gode fif og ideer til, hvordan man kan takle natarbejdet. De fleste vakte genkendelsens glæde hos Heidi, der derfor ikke oplevede at få så meget nyt ud af helbredssamtalen. Det blev mere en bekræftelse af, at de kneb hun allerede bruger er gode. Alligevel synes hun at samtalen burde være obligatorisk: Rigtigt mange kunne have godt af at få råd og vejledning om, hvordan de skal håndtere natarbejdet, siger hun. Heidi Barlach kunne dog godt ønske sig en anden form på helbredssamtalen. Det var bedre, hvis konsulenterne kom til et personalemøde, siger hun. Det er vigtigt at sætte fælles fokus på natarbejdet som personalegruppe. Ved at snakke om det sammen, kunne vi få en større fælles forståelse for, hvordan det påvirker os, siger hun. Det kan gøre det mere legitimt at tale om problemer og glæder ved arbejdet om natten. Gode fif til god søvn Nogle af de kneb Heidi Barlach benytter sig af Drik ikke kaffe efter klokken 4 om morgenen Drik rigeligt Tag solbriller på, når du går hjem og det er lyst Snyd kroppen til at tro, at det er nat Spis kun et let måltid, når du kommer hjem Mørklæg dit soveværelse Sluk telefonen Gå i seng hurtigst muligt Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

Skejbymodellen 360 graders feedback i den lægelige videreuddannelse 360 o Som svar på Sundhedsstyrelsens anbefaling om at indføre 360 graders feedback i den lægelige videreuddannelse, har vi på Skejby udviklet en elektronisk model Skejbymodellen som nu er klar til at blive taget i brug på alle afdelinger. 360 graders feedback bruges til at vurdere yngre lægers kompetenceudvikling indenfor rollerne samarbejde, kommunikator, professionel og leder/administrator. På Skejby er det besluttet, at alle yngre læger under uddannelse skal have foretaget en 360 graders feedback mindst en gang årligt. Skejbymodellen indeholder et elektronisk spørgeskema. Den yngre læge besvarer spørgeskemaet og beder en række samarbejdspartnere (respondenter) om at besvare skemaet. Den yngre læge vælger selv sine respondenter blandt afdelingens speciallæger, yngre læger, plejepersonale og andre samarbejdspartnere (f.eks. bioanalytikere, sekretærer, jordemødre). Når alle respondenter har besvaret spørgeskemaet, udarbejdes en skriftlig rapport til den yngre læge. I rapporten sammenlignes den yngre læges besvarelse med alle andres besvarelser. En særlig uddannet facilitator giver den yngre læge personlig mundtlig feedback på rapporten og guider den yngre læge i udarbejdelsen af en plan for, hvordan den yngre læge kan udvikle sig indenfor de fire roller. Systemet har været afprøvet på udvalgte afdelinger (B, I, K, T, Q og Y), og de yngre læger udtrykker stor tilfredshed med systemet. De er meget glade for at få tilbagemeldinger om den måde de arbejder på, og bruger faktisk rapporten i deres individuelle uddannelsesplaner. Vi håber, du vil tage godt imod systemet. I løbet af de næste måneder, vil vi udsende mere information om Skejbymodellen i takt med at den indføres på alle afdelinger. Skulle du have spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte uddannelseskoordinerende overlæge, Bente Malling, HR-afdelingen, tlf: 89495082 eller mail: bvg@sks.aaa.dk Som ansat på Skejby kan du blive bedt om at være respondent dvs besvare et spørgeskema om en yngre læge ansat på din afdeling. Du vil blive inviteret til at udfylde spørgeskemaet via en mail. Alle dine svar vil være anonyme. Hverken den yngre læge eller facilitatoren kan se hvem, der har svaret hvad. Tekst styregruppen for 360 graders feedback Grafik Gitte Skovgård

Livskvaliteten bliver bedre efter operationen Hvad nu hvis dit barn blev drillet med at brystkassen ligner en frugtskål? Tupperwareskål, frugtskål, se ham hvor klam han ser ud... er blot nogle af de betegnelser nogle børn oplever, når de har tragtbryst. 500 børn og unge er indtil nu opereret kosmetisk for tragtbryst på Afdeling T og livskvaliteten opleves bedre efter operationen. I et fokusgruppeinterview fortalte nogle af børnene om deres kropsopfattelse før operationen. Det kan ikke betale sig at gøre noget ud af sig selv når man har det hul. Jeg var ikke på stranden før operationen, gik ikke i bad efter gymnastik. Efter operationen er deres kropsopfattelse meget anderledes. Man får meget mere ud af det på stranden nu, jeg har fået sommeren tilbage. Hver eneste gang jeg tager trøjen af er jeg glad for det. En spørgeskemaundersøgelse går igang I efteråret 2005 besluttede vi på Afdeling T, at vi ville undersøge livskvaliteten hos børn og unge, der tidligere var og fremover skulle opereres for tragtbryst. Siden 2001 har behandlingen været aktuel og operationsfrekvensen er steget i årene 2003 2008. Det er en ny og udfordrende behandlings- og plejeopgave, specielt i den postoperative fase, hvor børnene har mange smerter. Forældrene er ofte med og har som børnene og de unge behov for god information og støtte både inden og efter operationen. Vi har spurgt 177 børn og unge og deres forældre om hvordan de har oplevet livskvaliteten før og efter operationen. De er alle opereret i perioden 2003 til 2005. Det drejer sig om 148 drenge og 24 piger, i alderen mellem 8 og 20 år. For at kunne sammenligne resultaterne med andre børn og unge, har vi spurgt 2 kontrolgrupper, en gruppe på 387 skolebørn og en gruppe på 54 kronisk syge børn, der er hjerteopererede på Afdeling T. Vi har sendt et spørgeskema ud til både børnene og forældrene for at se om der er forskelle i opfattelse af livskvaliteten. Spørgeskemaet undersøger den generelle sundheds/helbredstilstand på områderne vist i figur. 1. Sundhed/helbredstilstand har en fysisk og psykosocial dimension. Figur 1. Fysisk Adfærdsmæssig Hvad fandt vi ud af Sundhed/helbred Følelsesmæssig Social Resultaterne viser, at de børn der er opereret for tragtbryst har en højere livskvalitet på visse områder end skolebørnene. De scorer højere på selvtillid, adfærd, følelsesmæssig rolle, mentalt helbred, familie aktiviteter, fysisk funktion, fysisk rolle, smerter og generelt helbred. De hjerteopererede børn, viser samme høje livskvalitet på de følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige områder; men lavere på de fysiske områder. Når der spørges til selvværdet på en skala fra 1-10 før og efter operationen hos de tragtbrystopererede børn og deres forældre ses der en markant forskel før og efter operationen. Forældrene og børnenes svar er her de samme. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Figur 2 Selvværd: Før og efter operationen Børnenes besvarelse * p<0,05 ** p<0,01 *** p<0,001 *** *** Forældrenes besvarelse Det gælder dog kun selvværdet. I forhold til alle de andre skalaer er der en tendens til at forældrene scorer højere end børnene, og det er derfor utrolig vigtigt ikke kun at spørge forældrene om, hvordan deres børn har det. Hvorfor scorer de syge bedre Før opr. Efter opr. Det har alligevel overrasket at tragtbrystopererede børn og hjerteopererede børn scorer så meget højere end skolebørnene på visse skalaer specielt de sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige skalaer. I andres verden er det jo ikke uden problemer at være hjertesyg, eller have en kosmetisk defekt som børnene er kede af. I denne undersøgelse ser det ud som om forældre og børn tager det som en udfordring eller opgave, der skal løses snarere end en vanskelighed og det mobiliserer tilsyneladende både kræfter hos børnene og forældrene. Det er positivt at se, at forældrene og netværket bakker op Tekst Lisbeth Brammer, Forskningssygeplejerske/cand.cur, Afdeling B

19-årige Nicolai Teglgaard blev opereret for tragtbryst i 2006. Operationen har betydet rigtigt meget for ham. Før skjulte han sin brystkasse, og led ofte af ondt i ryggen. Nu viser han gerne brystkassen frem. Operationen har betydet alt, siger han. Jeg har fået en frihed til en masse ting. om børnene. Dette at tragtbrystopererede børn og hjerteopererede børn scorer højere end skolebørn på visse områder, betyder jo ikke at skolebørnenes livskvalitet er dårligere. På næsten alle skalaer lå skolebørnene højt. Det ser ud som om at tragtbrystopererede børns og hjerteopererede børns selvtillid og mentale tilstand udvikles og styrkes under forløbet. En af de tragtbrystopererede børn siger, at han føler, han har udviklet sig meget under indlæggelsen. Han mener, det skyldes hans egen beslutning om at blive opereret, samt som han siger det gør nas efter operationen. Det har modnet ham betydeligt. Indtil nu har den altovervejende forskning indenfor livskvalitet beskæftiget sig mest med voksne mennesker og anvendelse af livskvalitetsmålinger hos børn og unge i såvel klinisk praksis som i forbindelse med kliniske forsøg, er fortsat en undtagelse. I en oversigt fra 2004 blev der fundet blot 18 kliniske forøg med børn og unge hvori livskvalitetsmålinger blev inddraget og til dato har man kun i et studie undersøgt gennemførlighed og brugbar hed af standardiseret livskvalitetsmåling i pædiatrisk klinisk praksis. I en artikel om Livskvalitetsmåleinstrumenter skriver Thastum at nogle børn ikke selv kan rate deres livskvalitet fordi de enten er for syge eller har et handikap. For disse børn er den eneste måde, at vurdere deres livskvalitet på at bruge en af forældrene. Det viser sig, at når man både spørger børn og forældre, så har de ikke altid samme opfattelse af livskvalitet. På de observerbare funktioner som fysisk aktivitet og forskellige sygdomssymptomer er der enighed; men når det drejer sig om områder, der er sværere at observere som f.eks. social og emotionel funktion, er der en beskeden grad af enighed. Derfor er det vigtigt at blive ved med at udforske dette område også hos børn og unge. I øjeblikket har vi en fremadrettet livskvalitetsundersøgelse igang hos tragtbrystoperede børn og unge. Vi måler livskvaliteten før operationen, 3 måneder og 6 måneder efter for at få et billede af hvorledes udviklingen er. Vi har indtil nu spurgt 115 børn/unge og deres forældre. Hyppigheden af tragtbrystdeformiteten er en ud af 1000 børn. Deformiteten ses fire til seks gange hyppigere hos drenge end hos piger. Operationen foretages idag via et scop.tidligere var det et meget stort indgreb, hvor man åbnede brystkassen. I dag indsættes en eller to stålbarrer som sidder i ca. 3 år, hvorefter de fjernes. Operationen tager kort tid fra 20 40 min. Børnene er indlagt i ca. 3 dage på Afdeling T3. Forskergruppen består af: Hans Pilegaard, Forskningsoverlæge Afd. T Helle Røgild-Nielsen, Sygeplejerske Afsnit T3 Mikael Thastum, Ph.D, ass professor Johanne H. Jeppesen BA Psykologi Lisbeth Brammer, Forskningssygeplejerske/cand.cur, Afdeling T Foto Tonny Foghmar

Ny database til utilsigtede hændelser Skejby skifter til landsdækkende database Af Patientsikkerhedsteamet: Inge Selchau Jørgensen, sygeplejerske, Afd. T, Peter Aarsleff Nielsen, overlæge, Afd. I, Hanne Dahlerup, udviklingskonsulent, Strategi- og Udviklingsafdelingen Sundhedsloven pålægger alle sundhedspersoner, som observerer en utilsigtet hændelse, at rapportere denne. Ved en utilsigtet hændelse forstås en ikke tilstræbt begivenhed, der skader patienten, eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. Det vil sige, at rapporteringspligten ikke kun omfatter fejl, men også nærfejl, hvor fejlen undgås i sidste øjeblik og kunne have haft alvorlige konsekvenser. Fokus er, at der er sket en skade på patienten, stor som lille, enten ved en aktiv handling eller ved at man har undladt at handle. Ved nærfejl fokuseres der på den forventelige skade, hvis skaden var indtruffet. Den helt grundliggende tanke i arbejdet med patientsikkerhed er, at det er menneskeligt at fejle, men vi skal lære af fejlene og forbedre systemet, så fejlene så vidt muligt undgås i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi gennem de utilsigtede hændelser, som opstår, skaber læring og opbygger sikkerhedsforanstaltninger, så lignende hændelser kan undgås i fremtiden. Netop for at sikre læring og forebyggelse er det vigtigt, at alle utilsigtede hændelser rapporteres. Hidtil har vi på Skejby rapporteret utilsigtede hændelser i Skejbys egen UTHdatabase. Hospitalsledelsen har besluttet, at Skejby fra den 7. april skal rapportere til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), sådan som de øvrige hospitaler i Danmark gør. Samme ikon Når du fra den 7. april rapporterer en utilsigtet hændelse, vil det derfor ske i DPSD. Databasen finder du ved at klikke på det samme ikon på skrivebordet, som vi altid har brugt. Herefter kommer selve skemaet frem, som den utilsigtede hændelse skal indtastes i. Selve indtastningen tager ca. 5. minutter. Du har mulighed for at rapportere anonymt, men det er en stor fordel for den videre behandling af hændelsen, hvis du opgiver dit navn. På hver afdeling findes der nøglepersoner, som tager sig af den videre behandling af hændelsen. Nøglepersonerne sikrer altid, at en hændelse behandles fortroligt og er anonymiseret, før den afsluttes og gemmes i databasen. Personnavne eller afdelinger vil derfor aldrig stå i databasen. Selve skemaet til rapportering af utilsigtede hændelser er meget nemt at bruge. De felter, som skal udfyldes, svarer stort set til dem, som fandtes i Skejbys UTH-database. Når du kommer ind i databasen (enten ved at benytte ikonet på skrivebordet eller ved hjælp af adressen www.dpsd.dk), ligger der en udførlig forklaring på, hvad der skal rapporteres. Skulle du herudover have brug for yderligere hjælp, kan afdelingens nøgleperson eller afsnittes kontaktperson hjælpe. Du kan finde mere information om utilsigtede hændelser på intranettet. Lige nu under Strategi- og Udviklingsafdelingen og efter intranetomlægningen i foråret 2008 under Hvordan gør jeg. Foto Tonny Foghmar

Ansøgningsboom frem for rekrutteringsbesvær I en tid hvor de fleste jobopslag resulterer i ingen eller få ansøgere lider Centraldepotet af et imponerende luksusproblem. Hele 175 ansøgninger har de fået til nogle stillinger, de netop har haft slået op. Det giver tiltrængt medgang i en tid, hvor depotet ellers er hårdt presset. Det er dejligt siger driftsleder Per Andersen om de mange ansøgninger. Det er en bekræftelse af, at vi grundlæggende er en god arbejdsplads. Det er ikke nogen hemmelighed, at Centraldepotet gennem længere tid har været mere end presset i bund. For stort arbejdspres, for mange sygemeldinger og indkøringsbøvl med det nye indkøbssystem er nogle af forklaringerne. Det har givet frustrationer og dårligt arbejdsmiljø, og kunne give risiko for at de nye kommer ligeså hurtigt ud som de er kommet ind. Men det tror Per Andersen ikke vil ske. Vi skal vise de nye, at vi er et attraktivt sted at være med et godt fællesskab. Vi er gode til at løfte i flok. Centraldepotet står ved en skillevej, hvor fremtiden ser mere lys ud. Tilbage til huset I en periode har Centraldepotet hørt under Indkøb og Logistik, og dermed været udskilt fra resten af hospitalet. Men fra april bliver Centraldepotet en del af Driftsog Serviceafdelingen med chefportør Morten Møller som leder. Per Andersen ser frem til at blive integreret med resten af huset: Det betyder meget symbolsk for os at blive en del af Skejby, siger han. Vi er jo en serviceafdeling for resten af huset og dermed en del af helet. Det bliver godt at få medarbejdere og ledelse under det samme tag, siger deres kommende leder Morten Møller. Det giver noget synlighed og gør en forskel. Gode til service Morten Møller oplever, at de ansatte i Centraldepotet gør alt, hvad de kan for at få hverdagen for hospitalet til at hænge sammen. Alle gør hvad de kan og mere til, siger han. Det betyder at mange møder ind i weekenden for at gøre klar til den kommende uges varer. Der kommer nemlig så mange varer ind, at de ikke kan nå at blive fordelt, hvis ikke den vareløse weekend bliver taget i brug. Morten Møller er imponeret over medarbejdernes indsats: Det er lykkedes dem at få driften i huset til at fungere under helt umulige vilkår. Det skal man være taknemmelig for, siger han. Morten Møller er ikke forbavset over de mange ansøgninger: Centraldepotet er en attraktiv arbejdsplads. De har haft svære vilkår, men nu ser det ud til at blive bedre,, siger han. I et hus, hvor man må flytte rundt på patienter på grund af personalemangel, er det dejligt at opleve, at det kan være let af få ansøgere. Det har været svært at vælge ud mellem de mange ansøgninger, hvor langt de fleste har været kvalificerede. Det er et luksusproblem, vi gerne tager med, siger Morten Møller og Per Andersen. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

Nu med AEDér Der var forelskelse i AED-er, opgør med sygeplejerskerollen, begejstrede griseforskere, fremtidens trafikscenarier og en række andre komiske glimt fra livet på Skejby, da årets udgave af Skejby Revyen gik på scenen i slutningen af februar. Helt til sidste øjeblik blev der knoklet ihærdigt med detaljer og pointer. Først et par timer før premieren blev der holdt generalprøve med hvad sig hører af kiks og grineflip. Belønningen for de mange måneders arbejde den sidste uge med en arbejdstid, Arbejdstilsynet aldrig ville godkende kom da revyen gik af stablen. Folk lo de rigtige steder, pointerne gik rent ind og både publikum og revyholdet blev helt høje af stemningen. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

Patienten bliver bedt om at fokusere på sine hænder, mens der tages mål til den nye linse Rotter, opkast og tynd mave betyder intet Sygeplejerske Susanne Hansen fra Q2 var i november to uger i Indien for at assistere ved operationer for grå stær på verdens største felthospital. Trods rotter, opkast og nervøs mave er hun klar til at tage af sted igen. De gode oplevelser oversteg nemlig langt ubehaget. Det larmer, og det lugter, og du er på hele tiden. Folk glor konstant. Det er grænseoverskridende og bestemt ikke afslappende. Men det værste var rotterne om natten. Sådan siger 28-årige Susanne Hansen, der sidste år i november arbejdede to uger som frivillig operationssygeplejerske i Indien på verdens største felthospital. Til daglig er hun sygeplejerske på det noget fredeligere infektionsmedicinske afsnit Q2 på Århus Universitetshospital, Skejby. Her har Susanne Hansen været ansat i lidt mere end et år med faste vagter og overenskomstmæssig løn. Der er jævnligt personalemøder og regelmæssig rengøring, og mangler afdelingen drop eller stiklagner, bestiller hun det. I byen Bodhgaya i det nordøstlige Indien arbejdede hun med kun en times pause midt på dagen sammen med 40 læger og 25 assistenter fra 7 morgen til 19 aften på at give nogle af de allerfattigste indere i landet synet tilbage. Slap materialerne op, var der ikke noget at gøre ved det. Rengøringen var sporadisk, og hun fik ikke en krone for anstrengelserne. Tværtimod kostede flybillet, forsikring og vaccinationer hende 10.000 kroner. Om natten sov hun på et værelse sammen med tre andre i en seng, der var for kort, mens rotter pilede rundt på gulvet efter krummer. Det var virkelig grænseoverskridende. Virkelig! Men opholdet var alligevel alle pengene værd. At se hvor glade patien

terne var for operationen kan ikke måles i penge, siger hun. To patienter delte kanyle I den fattige delstat Bihar i det nordøstlige Indien bliver cirka 25.000 indere hvert år i november opereret gratis for grå stær. Felthospitalet og tilhørende aktiviteter som for eksempel køkken og bad bliver finansieret af rigmænd, der som en del af deres religion giver penge til de fattige. Susanne Hansen havde ingen anelse om, hvad hun gik ind til, da hun med en veninde rejste fra det kølige Danmark til et noget lunere Indien. Hun havde hørt om lejren fra en kollega og syntes, det lød spændende. Det medmenneskelige aspekt passede også godt, for hun har altid haft lyst til humanitært arbejde. Men mødet med den indiske virkelighed var noget hårdere end forventet. Jeg blev psykisk påvirket af varmen, og fysisk havde jeg uro i maven på grund af de fremmede bakterier. At komme til operationslejren var ét stort kaos larmende og beskidt, og det tog et par dage at vænne sig til det hele, fortæller hun. Langsomt gik det op for Susanne Hansen, at der var struktur i kaos. Selv om næsten 1000 køkkenfolk, plejeassistenter, guider og andre hjælpere tilsyneladende myldrede planløst rundt mellem hinanden, var det deres fortjeneste, at forundersøgelserne af de mange patienter foregik i den rigtige rækkefølge. De blev undersøgt for sukkersyge, fik blodtrykket tjekket, linsen målt, udleveret forebyggende antibiotika, øjenvipperne klippet, øjenomgivelserne desinficeret, og de skulle give tilladelse til operationen med et fingeraftryk. Det var nemlig de færreste patienter, der kunne skrive deres navn. Ud af Indiens 1,1 milliard indbyggere er hele 40 procent analfabeter, og blandt Indiens fattige er det næsten hver eneste. Efter at have kvitteret Ja tak med tommeltotten fik patienterne lagt en blokade omkring øjet, så selve operationen kunne udføres. Lægefagligt undrede det Susanne Hansen, at stort set ingen af patienterne fik infektioner. Hygiejnen lever ikke op til danske standarder. Det var forbløffende, at det ikke gik værre, end det gjorde. Nogle gange brugte lægen den samme kanyle på to forskellige patienter, fordi der stadig var bedøvelse tilbage i sprøjten, fortæller hun. Patienterne var utroligt glade Men hvad angår infektioner, kommer operationslejren faktisk ud med et langt bedre gennemsnit end offentlige danske hospitaler. I Danmark får knap ti procent af patienterne en infektion i forbindelse med indlæggelse på sygehus. I operationslejren var infektionsraten trods de nøjsomme omgivelser nede på 0,08 promille, hvilket svarer til én patient ud af 12.000. Til gengæld er synet på den enkelte patient i Indien meget forskelligt fra vores. Susanne Hansen var overrasket over, hvor hårdt der blev talt til patienterne. De blev skældt ud, hvis de ikke lå helt stille. Der var sågar nogle af lægerne, der tjattede vredt til de gamle mennesker, hvis de vred sig nervøst på operationsbåren. På andre områder er der også store kulturforskelle. Mange mennesker er meget fattige, og enhver må klare sig, som han eller hun bedst kan. Det kommer også til udtryk i hospitalsverdenen. I Indien kan en læge finde på at kræve bestikkelse, selv om patienten har ret til operationen, fortæller Susanne Hansen. Trods forskellene vil hun gerne til udlandet og arbejde igen. For belønningen var nogle fantastiske oplevelser, hun ikke ville være foruden. Det var stort at se, hvor glade patienterne var for operationen. Jeg føler mig utrolig heldig, at jeg har fået lov til at hjælpe andre. Det var stort, at vi vidste, hvad operationerne betød for de her mennesker. De fik jo synet tilbage. Susanne Hansen er allerede ved at undersøge muligheden for at komme til Afrika i 2009. Til den tid har hun nok også glemt, at hun den sidste nat i toget kastede op i timevis efter at have spist noget fordærvet kylling. Efter at have fået lagt blokade føres patienterne videre i systemet. En ny ligger allerede klar på briksen. Lokalbedøvede patienter venter på gangen, inden de bliver ledsaget ind til operation. Tekst og foto Dav Jacobsen

Tips til Læringsportalen For rigtig mange ansatte på Skejby er Læringsportalen et kendt it-miljø, de føler sig trygge ved at anvende. Her først i marts 2008 har således over 1.700 bestået kurset i håndhygiejne, og cirka 1.500 har gennemført kurset i basal hjerte-lungeredning. Men nye medarbejdere og måske også nogle få af de erfarne kan have gavn af nogle tips til anvendelsen af læringsportalen: Hvordan kommer jeg ind? Du kan komme til Læringsportalens startside på flere forskellige måder. For det første kan du dobbeltklikke på ikonet for Læringsportalen på dit PC-skrivebord. For det andet kan du i menuen Nyttige links på intranettet vælge Læringsportal. Endelig kan du skrive adressen http:// www.edu.sks.auh.dk:8080 i din browsers adresselinje. Det betyder faktisk, at du også kan gå på Læringsportalen hjemmefra. Når du så er kommet ind på startsiden, skal du bare taste initialerne fra din mailadresse i login-navn og vælge Skejby som organisation. Derefter skal du klikke på Login-knappen. Læringsportal Kan jeg få hjælp til login og start af kurser? Inden du logger ind, kan du få hjælp til login-proceduren og til start af de enkelte kurser. Du skal bare klikke på linket Sådan bruger du portalen, så starter en lille film, der viser et forløb med login, start af et kursus, lidt aktivitet inde i kurset, nedlukning af kurset og logout fra Læringsportalen. Du skal især hæfte dig ved, at du skal klikke på + er, indtil du finder et cigarkasselignende ikon, du kan klikke på, for at starte et kursus. Det der med klik på en masse + er har drillet en del ansatte men prøv at se filmen, den illustrerer det faktisk rigtig godt. Tekst Jørgen Nielsen, projektkoordinator e-læring

Kan jeg få hjælp til Læringsportalen, når jeg er logget ind? Vi forestiller os nu, at du lige er logget ind og nu står i opstartsskærmen med oversigten over de kurser, du er tilmeldt. Her kan du altid få hjælp til systemet ved at klikke på Help-knappen eller Supportknappen oppe øverst til højre de 2 knapper fører til den samme online-hjælp: Især fanebladet Ofte stillede spørgsmål (FAQ) rummer en masse relevant hjælp: Prøv f. eks. at klikke på linket Hjælp til skærmbilledet, så kan du finde forklaringer til alle felter og kolonner i det skærmbillede, hvor du starter kurserne: Hvis der stadig er noget der driller, er du velkommen til at klikke på fanebladet Kontakt dit sygehus, hvor du kan læse nærmere om, hvordan du kontakter en support-medarbejder. Rigtig god fornøjelse med din e-læring!

siden sidst 1 2 3 4 1. Sutur-symposium 31. januar blev der holdt et tværfagligt symposium om forebyggelse og behandling af bristninger ved vaginale fødsler. Sara Kindberg fra Perinatal Forskningsenhed på Skejby var arrangør af arrangementet, der samlede over 200 personer. På billedet holder forskningsjordemødrene Sara Kindberg og Misan Stehouwer oplæg om episiotomi. 2. Hans Erik Bøtkers tiltrædelsesforelæsning I november sidste år tiltrådte Hans Erik Bøtker, Hjertemedicinsk Afdeling B, et 5-årig professorat. Derfor holdt han den 21. februar en tiltrædelsesforelæsning med titlen: Hjertebeskyttelse ved blodprop og iltmangel i hjertet. Hans Erik Bøtker har været læge siden 1983, og har både en ph.d-grad og en doktorgrad. Bedømmelsesudvalget betegnede i deres indstilling hans forskning som original, visionær og på internationalt niveau. De fremhævede ham desuden som en engageret underviser af lægestuderende og yngre læger. 3. Ny direktør Vores nye hospitalsdirektør hedder Per Askholm Madsen. Han starter som direktør på Skejby den 1. juni. Med sig har han en lang erfaring inden for sundhedsvæsenet. Blandt andet 15 år som direktør for Vejle-Give Sygehuse, og senest fra 1. januar 2008 jobbet som administrerende direktør for sygehusene i Trekantsområdet, der består af Vejle og Give Sygehus samt Fredericia og Kolding Sygehuse. Per Askholm Madsen er 59 år og er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Han afløser Villy Helleskov, som nu er hosptitalsdirektør i projektorganisationen omkring Det Nye Universitetshospital i Skejby. 4. Sundhedsministeren på besøg Jacob Axel Nielsen så på robotkirurgi og operationer på grise, da han mandag den 3. marts lagde vejen forbi Skejby. Sundhedsministeren besøgte operationsafsnittet på Urinvejskirurgisk Afdeling K, hvor han fik en introduktion til den urinvejkirurgiske område, og fik lov til selv at prøve kræfter med robotkirurgi. Ministeren var også på besøg på Klinisk Institut, hvor han hørte om forskning og operationer på dyr. Jacob Axel Nielsen var fuld af rosende ord efter besøget: Jeg har i dag set noget af det ypperligste, vi kan præstere i Danmark inden for sygehusvæsenet, sagde han. Ordet Skejby er gået hen og er blevet et kvalitetsmærke. 5. Michael Schmidt ledende overlæge Michael Brauner Schmidt, der siden 1. februar 2007 har været konstitueret ledende overlæge, bliver nu fastansat som ledende overlæge på Anæstesiologisk- Intensiv Afdeling I. Michael B. Schmidt har været overlæge på Afdeling I siden 2000. 1. februar 2007 blev han konstitueret ledende overlæge på afdelingen, men nu har stillingen været slået op, og Michael B. Schmidt er blevet fastansat som ledende overlæge. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

6 8 5 7 9 6. Nyt indkøbssystem i gang Den 3. marts blev det nye indkøbssystem ILM taget i brug. Det blev markeret ved en lille festlighed i Centraldepotet, hvor cheflæge Kristjar Skajaa holdt tale. Han takkede de mange, der har ydet en indsats for, at vi kommer godt i gang med systemet. ILM giver et bedre overblik over indkøbsprocesserne og en bedre integration mellem indkøbs- og økonomisystemet. Kristjar Skajaa opfordrede til overbærenhed overfor de børnesygdomme systemet måtte lide af og takkede særligt Sterilcentralen og Centraldepotet, der vil være de steder, hvor børnesygdommene vil mærkes mest, men som også vil høste af de langsigtede forbedringer systemet fører med sig. 7. Sygeplejens dag Årets udgave af Sygeplejens Dag havde rekordmange deltagere. Hele 305 sygeplejersker fra hele landet mødtes den 7. marts for at diskutere fremtidens sygepleje. Et veloplagt publikum i det fyldte auditorium hørte en ung, en ældre, en kreativ og en ledende sygeplejerske give hvert deres bud på fremtiden. Sygeplejerskerne hørte også hvilke forventninger patienten, fagforeningen og fremtidsforskeren har til fremtidens sygepleje og sygeplejersker. Sidst på dagen blev der plads til en omgang sygeplejerskestomp med kanylebokse og vatpinde som instrumenter. 8. Radiografer fra Europa samlet på Skejby Fredag den 29. februar og lørdag den 1. marts blev der for første gang holdt et SMRT-seminar i Europa. Det fandt sted på Skejby. På seminaret holdt førende internationale og danske kræfter inden for billeddiagnostik og MR-teknologi heraf en del fra Skejby oplæg om forskellige emner inden for MR. Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm har været primus motor i at få seminaret til Skejby. 7 9. Milepæl for DNU 5. marts skrev Region Midtjylland kontrakt med Rådgivergruppen DNU om rådgivning i forbindelse med byggeriet af Det Nye Universitetshospital, Det var en milepæl for projektet, der blev fulgt på vej af en melding fra regionrådsformand Bent Hansen (S) om, at sundhedsministeren har givet sin opbakning til at arbejdet trygt kan gå videre. Vi er stolte over at Region Midtjylland viser vejen, sagde Bent Hansen i sin tale. Det her er hospitalsprojektet i Danmark. Det er det flagskib, som Region Midtjylland gerne vil have op at stå. Det er stort. Det er ambitiøst. Det skal begå sig internationalt, og være en spændende arbejdsplads, der tiltrækker de bedste kræfter nationalt og internationalt. Her skal patienterne få den kvalitetsmæssigt bedste behandling.

En solsort i skøjtende selvsving OS omme i Børneafsnittet og vel også dem på gynækologen har den sidste tid været begavet med en meget livsbegejstret solsort. Vel at mærke, hvis man færdes i området på det rigtige tidspunkt af døgnet. Vores lille solsorteven synes nemlig at have besluttet sig for, at sende aftenvagterne hjem ledsaget af eventyrligt fuglefløjt. Og nattevagter kan, hvis de lufter ud først på vagten være heldige at høre solsortens sang i den mørke nat. Sidst jeg hørte den, var en aften jeg var kommet for skade at skifte cyklen ud med bussen, og derfor stod og ventede på afgang. Klokken var nær på midnat, det var tæt tåge, iskoldt, mørkt og øde lå området hen. Bortset altså lige fra vores glade solsort. Den sad på tagryggen over fødeindgangen, og fløjtede det bedste den havde lært. Med strakt hals og det gule næb næsten oppe ved månen, gav den alt hvad den havde i sig. Jeg kender godt selv det, at være rigtig rigtig glad, også uden at have nogen egentlig grund til det. Tænker lidt på om det er sådan det forholder sig. Er det bare en småtosset jubelgris af en solsort, der ikke kan styre sin livsglæde? Eller er det en erotisk begejstret ungersvend, der ikke har set i almanakken, og er skudt helt ved siden af? Måske en overligger fra sidste år? Eller kunne man tænke sig, at solsorten helt uden omtanke har taget bolig op af en af operationsstuernes udluftningskanaler, og i virkeligheden har snust sig til en brandert? Uanset hvad forklaringen er, og uagtet at den forvirrer mit indre årstidsur, så håber jeg sådan for solsorten, at den vil møde en ven af samme støbning, måske endda helst en veninde, der ser med samme appetit og livsglæde på solsortetilværelsen som den selv gør. Det må være svært, at oppebære så stor en glæde helt alene. Tekst Kirstine Sandberg, sygeplejerske A1